Folketingets Europaudvalg
Dato
13. maj 2024
Sag
24/20052
Enhed
EUNABO
EUU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 71 fra Søren Søndergaard
stillet den 15.03.2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for hvilke muligheder for eksport til verden uden for EU
og evt. til EU, som EU’s solidaritetsbaner gav Ukraine frem til instrumentets udløb i
januar 2024?
Svar
Siden lanceringen af EU’s solidaritetsbaner
i maj 2022 har banerne været vigtige ift.
at sikre eksport af ukrainske landbrugsvarer, særligt efter ophævelse af
Sortehavsaftalen i juli 2023. Det bemærkes, at solidaritetsbanerne ikke udløb i januar
2024, men derimod fortsat er gældende.
Ifølge Europa-Kommissionen har solidaritetsbanerne samlet set muliggjort ukrainsk
eksport af 131 millioner tons varer, inklusiv 73 millioner tons landbrugsvarer til EU
og lande uden for EU fra maj 2022 til marts 2024. Europa-Kommissionen har oplyst,
at 55% af ukrainsk eksport er gået gennem solidaritetsbanerne, mens 45% er gået
gennem Sortehavet i samme periode.
Europa-Kommissionen har ikke oplyst tal på fordelingen af Ukraines samlede eksport
via solidaritetsbanerne til hhv. EU og lande uden for EU. Den har dog oplyst tal, der
differentierer mellem EU og lande uden for EU, for så vidt angår eksport af de
specifikke landbrugsvarer korn, oliefrø og oliefrøprodukter, der er nogle af de mest
essentielle eksportvarer. Disse tal dækker både eksporten via solidaritetsbanerne og
Sortehavsruten. Ifølge Europa-Kommissionen eksporterede Ukraine 38 mio. ton korn
og 18 mio. ton oliefrø og oliefrøprodukter til EU fra april 2022 til april 2024.
Eksporten til lande uden for EU var på 52 mio. ton korn og 20 mio. ton oliefrø og
oliefrøprodukter.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2