Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Dato
10-04-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
23/2575
Enhed
EUNABO
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 75 fra Marianne Bigum stillet den
22. marts 2024 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere OSCE/ODIHR rapporten ”ODIHR Election Observation
Mission Final Report”, udgivet den 28. februar 2024, som omhandler det serbiske
valgs uregelmæssigheder, og vil ministeren i samme forbindelse redegøre for, hvor-
dan ministeren konkret har forholdt sig til og kommunikeret om de uregelmæssig-
heder, rapporten dokumenterer i forbindelse med parlamentsvalget og lokalvalget i
december 2023?
Svar
OSCE/ODIHRs slutrapport af d. 28. februar 2024 omhandler det serbiske parla-
mentsvalg, som blev afholdt d. 17. december 2023. Rapporten beskriver, at valget
var præget af en række valgmæssige uregelmæssigheder. Det fremgår bl.a., at val-
get ikke var fair, idet valgkampen og mediebilledet på en række parametre virkede
til fordel for præsident Aleksandar Vucic’ regerende parti. Rapporten konkluderer
også, at dette ikke skyldtes mangel på egnede regler og procedurer, men snarere
manglende implementering af den lovgivning, der allerede findes.
Uregelmæssigheder i forbindelse med valghandlinger i Serbien er desværre ikke
noget nyt fænomen. Det er dog også noget, der adresseres i Serbiens optagelses-
forhandlinger med EU. Udvidelsesprocessen skal sikre, at kandidatlandene lever op
til de relevante kriterier, før de kan blive medlemmer af EU. Det gælder ikke mindst
i forhold til det afgørende kriterium om frie demokratiske valgprocesser. Når Ser-
bien ikke har gjort fremskridt i optagelsesforhandlingerne siden 2021, skyldes det
blandt andet landets mangelfulde reformfremskridt og udfordringer med efterle-
velse af især EU’s grundlæggende værdier, herunder demokratiske værdier.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2