Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2869321_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 4. april 2024
stillet følgende spørgsmål nr. 76, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 76:
Ministeren bedes, eventuelt fortroligt, i forlængelse af, at EU endnu ikke
har leveret de 1 mio. runder ammunition, som man havde stillet Ukraine
i udsigt, give en status for samarbejdet med Tjekkiet og Sverige, herun-
der særligt hvor meget ammunition der kan forventes leveret til Ukraine
og hvornår.
Svar:
Det er fortsat en prioritet blandt EU’s medlemsstater at fortsætte den
militære støtte til Ukraine, herunder særligt på artilleriammunitionsom-
rådet, hvor Ukraine har et akut behov. Levering af ammunition til
Ukraine har særligt været udfordret af Europas begrænsede produk-
tionskapacitet på området.
Danmark har bidraget med ammunition til Ukraine gennem bilaterale
samarbejder og gennem en række indsatser med øvrige EU-lande.
Det er af operative hensyn ikke muligt at offentliggøre detaljer om leve-
ringer af danske donationer af artilleriammunition til Ukraine, da oplys-
ningerne er klassificerede. Folketinget bliver løbende orienteret om do-
nationerne i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Samarbejdet med Sverige
Danmark har støttet den svenskledede donation af artillerigranater til
Ukraine med komponenter fra Forsvarets lagre og gennem finansiel
støtte til fællesindkøb. En stor mængde komponenter fra Forsvarets
lagre er allerede leveret til Sverige med henblik på samling af hele gra-
nater og viderelevering til Ukraine.
Derudover leveres et højt antal drivladninger i regi af ammunitionssam-
arbejdet, som tager afsæt i det nordiske forsvarssamarbejde, hvor Dan-
mark, Sverige og Norge arbejder sammen om at levere artilleriammuni-
tion til Ukraine.
Samarbejdet med Tjekkiet
Det tjekkiske artilleriammunitions-initiativ bygger videre på det allerede
etablerede arbejde med at tilvejebringe ammunition til Ukraine via tjek-
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
29. april 2024
TUKR
2024/003582
765022
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om hvor meget ammunition der kan forventes leveret til Ukraine og hvornår, til forsvarsministeren, kopi til udenrigsministeren
kiske forsvarsindustrivirksomheder. Den første fase af initiativet har be-
stået af separate bilaterale aftaler med bl.a. Danmark og Nederlandene.
Danmark har således allerede finansieret donation af over 100.000 artil-
lerigranater gennem Tjekkiet, der er under levering.
I den nuværende anden fase af initiativet puljes finansiering fra et større
antal lande for at sikre kontinuerlig levering af artilleriammunition til
Ukraine frem til medio 2025. Danmark bidrager til denne anden fase i
initiativet med finansiering.
Det tjekkiske initiativ har i denne anden fase for nuværende fået tilsagn
om finansiel støtte fra 18 lande. Dette ventes at muliggøre en substantiel
månedlig levering af artilleriammunition fra juni 2024 og frem til januar
2025.
Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet har udsendt medarbejdere til
det tjekkiske forsvarsministerium med henblik på at støtte Tjekkiet med
sekretariatsfunktion, koordination med øvrige lande, skabe overblik og
gennemsigtighed i anskaffelserne samt monitere leveringer.
Der kan gennem det tjekkiske initiativ skaffes mere artilleriammunition,
såfremt der kan tilvejebringes yderligere finansiering, hvilket vil kunne
dække en del af Ukraines behov for artilleriammunition frem til medio
2025.
Der ses fra dansk side løbende på at bidrage yderligere til disse og andre
initiativer, der kan tilvejebringe ammunition og anden militær støtte til
Ukraine hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2024/003582
Dok.nr.: 765022
Side 2 af 2