Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2875980_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Dato
30. maj 2024
Bilag
URU 166
Sag
24/26034
Enhed
HUMCIV
EUU alm. del
svar på spørgsmål 82 fra Søren Søndergaard (EL)
stillet den 3. maj 2024 til ministeren for udviklingssamarbejde og
global klimapolitik.
Spørgsmål
I forlængelse af ministerens forelæggelse for Europaudvalget den 3. maj 2024
bedes ministeren redegøre for indholdet af FN’s rapporter om UNRWA’s arbejde,
herunder i hvilket omfang de israelske myndigheder har samarbejdet med FN om
udarbejdelsen af rapporterne.
Svar
I kølvandet på de israelske anklager om UNRWA-ansattes angivelige medvirken i
terror angrebet det 7. oktober 2023, igangsatte FN en intern undersøgelse af de
konkrete
anklager ved FN’s kontor for intern tilsyn og kontrol (OIOS).
OIOS-
undersøgelsen pågår fortsat og skulle være i god gænge. Der efterforskes i alt 19
sager, hvoraf én person indtil videre er blevet frifundet og fire sager er sat på hold
pga. manglende information fra Israel. OIOS-undersøgelsen forventes afsluttet
omkring udgangen af juni.
Derudover blev et uafhængigt review igangsat af UNRWA’s kontrolmekanismer ledet
af den fhv. franske udenrigsminister Catherine Colonna. Colonna-reviewet er
afsluttet og review-rapporten blev offentliggjort den 22. april 2024. Overordnet
konstaterer Colonna-rapporten, at UNRWA har et af de mest komplette
kontrolsystemer til at sikre efterlevelse af neutralitetsprincippet, sammenlignet med
lignende FN-organisationer. Derudover understreger rapporten at UNRWA spiller en
uerstattelig og uundværlig rolle i leveringen af humanitær nødhjælp og sociale
serviceydelser i fraværet af en politisk løsning på Israel/Palæstina-konflikten.
Rapporten peger dog på en række områder, hvor UNRWA’s implementering af
kontrolsystemer kan styrkes, herunder vedr.: (i) politiserede fagforeninger; (ii)
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om indholdet af FN's rapporter om UNRWA's arbejde
2875980_0002.png
enkelte tilfælde, hvor der er behov for at tilpasse værtslandes
undervisningsmateriale; samt (iii) efterlevelse af neutralitetsprincippet jf. FN og
UNRWA’s allerede gældende retningslinjer for udtryk af egne politiske holdninger
offentligt. Review-rapporten fremsætter 50 anbefalinger, der kan bidrage til at
adressere UNRWA’s neutralitetsudfordringer.
UNRWA har taget positivt imod review-rapporten og har udarbejdet en
handlingsplan for implementering af dens anbefalinger på kort, mellemlang, og
længere sigt. Den brede kreds af donorlande, herunder EU-gruppen, har også taget
godt imod rapporten, hvorfor fx Tyskland har genoptaget sin støtte til
organisationen.
De israelske myndigheders samarbejde har været, og er, afgørende for begge
undersøgelser. Udenrigsministeriet er bekendt med, at israelske myndigheder har
samarbejdet med både FNs og med Colonnas reviewteams i forbindelse med deres
respektive undersøgelser relateret til UNRWA. Begge teams har påpeget, at der har
været et godt samarbejde med alle involverede partner i løbet af review- og
undersøgelsesprocessen.
Der henvises i øvrigt til besvarelse af URU alm. del spm. 166 stillet den 5. april 2024
samt
Colonna-rapporten
som er offentligt tilgængelig på UNRWAs hjemmeside.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
2/2