Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2881007_0001.png
Folketingets Europaudvalg
J.nr. 2024 - 4907
Den 12. juni 2024
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 12. juni stillet følgende spørgsmål 92 (EUU alm.
del) efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 92:
"Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man ikke vurderer, at Kommissionens forslag
til ændring af Rådets direktiv 91/676/EF om beskyttelse af vand mod forurening
forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, for så vidt angår anvendelsen af
visse gødningsmaterialer fra forarbejdet husdyrgødning (komitesag) er en sag af
”større rækkevidde” og altså bør forelægges til forhandlingsoplæg, jf. Europaudvalgets
beretninger."
Svar:
Regeringen har fundet forslaget væsentligt. Derfor er komiténotatet fremsendt til
Europaudvalget.
Regeringen har ikke fundet komitésagen af
”større rækkevidde”, da det alene
vedrører en
mulighed for en specifik undtagelse i nitratdirektivet, som det vil være frivilligt for
medlemsstaterne at implementere.
Magnus Heunicke
/
Rasmus Moes
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk