Folketingets Europaudvalg
Dato
9. juli 2024
Bilag
-
Sag
24/08660
Enhed
EUKOOR
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 95 fra Theresa Scavenius stillet
den 21. juni 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvordan det forventede afkast på ca. 3 mia. euro fra
immobiliserede russiske aktiver konkret skal bruges, herunder fordeling på
forskellige aktiviteter.
Svar
I lyset af Ruslands fortsatte angrebskrig mod Ukraine godkendte Rådet d. 21. maj at
ekstraordinære indtægter, som tilfalder værdipapircentraler i EU som følge af
gennemførelsen af EU's restriktive foranstaltninger, vil blive anvendt til yderligere
støtte til Ukraine.
Ifølge Rådets pressemeddelelse af 21. maj 2024 vil midlerne blive udbetalt af
værdipapircentraler til EU hvert halve år. I første omgang forventes midlerne at
blive anvendt til yderligere militær støtte til Ukraine gennem Den Europæiske
Fredsfacilitet (90 %) samt støtte til Ukraines genopbygningsbehov gennem EU-
programmer finansieret over EU-budgettet (10 %). Værdipapircentraler vil
midlertidigt kunne tilbageholde en andel på omkring 10 % af det finansielle bidrag
for at opfylde de lovbestemte kapital- og risikostyringskrav. Fordelingen af
midlerne gennemgås årligt og første gang inden 1. januar 2025.
De ekstraordinære indtægter fra første halvår 2024 (ca. 1,4 mia. euro), som
udmøntes via Den Europæiske Fredsfacilitet, vil blive anvendt til indkøb af militært
udstyr til Ukraine samt donationer til Ukraine via den ukrainske forsvarsindustri.
For så vidt angår sporet vedr. donationer via ukrainsk forsvarsindustri vil Danmark
agere gennemførselsaktør på vegne af EU.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/2