Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2893255_0001.png
Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del - Bilag 463
Offentligt
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
12. april 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Astrid Hjorth Jensen
Sagsnr.: 2024-03460
Dok.:
3239801
Dato:
Kontor:
Regeringen har i overensstemmelse med reglerne i Schengengrænsekodek-
sen i dag underrettet Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater
om, at regeringen har besluttet at genindføre den midlertidige grænsekontrol
på Danmarks indre grænser mod Tyskland i en ny periode på 6 måneder,
når den nuværende periode med grænsekontrol udløber efter den 11. maj
2024. Kopi af regeringens brev til Europa-Kommissionen vedlægges til ori-
entering.
I forbindelse med den seneste midlertidige genindførelse af grænsekontrol-
len mod Tyskland blev Folketinget orienteret om, at vurderingen af, om der
forelå en ny trussel, der kan begrunde genindførelse af grænsekontrol umid-
delbart efter udløbet af en periode med genindført grænsekontrol, efter
Justitsministeriets opfattelse var behæftet med betydelig usikkerhed. Det be-
mærkedes i den forbindelse, at medlemsstaterne er overladt et skøn i vurde-
ringen af, hvilke forhold der udgør trusler, herunder om truslen vurderes til
at være ny. Det gør sig i særdeleshed gældende for så vidt angår trusler mod
den nationale sikkerhed (EUU, Alm. del, Bilag 56 og REU, Alm. del, Bilag
32 af 13. oktober 2023).
Det aktuelle trusselsbillede vurderes at udgøre et mere sikkert grundlag for
beslutningen om genindførelse af midlertidig grænsekontrol for så vidt an-
går vurderingen af, om der foreligger en ny trussel. Den samlede vurdering
er dog fortsat forbundet med usikkerhed.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at hvis en medlemsstat mid-
lertidigt genindfører grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til artikel
25 i forordning 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage
(Schengengrænsekodeks), skal EU-Kommissionen og de øvrige medlems-
stater underrettes herom inden genindførelsen. Det følger i den forbindelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om, hvor stor risikoen er for, at Kommissionen vil rejse sag mod Danmark som følge af den langvarige danske grænsekontrol
bl.a. af artikel 27, stk. 4, i Schengengrænsekodeksen, at EU-Kommissionen,
såfremt den på grundlag af oplysningerne i underretningen eller af andre
yderligere oplysninger, den har modtaget, har betænkeligheder med hensyn
til, hvorvidt den planlagte genindførelse af grænsekontrol ved de indre
grænser er nødvendig og står i et rimeligt forhold til truslen, eller såfremt
den er af den opfattelse, at en høring om visse aspekter ved underretningen
er hensigtsmæssig, afgiver udtalelse herom.
Folketinget vil blive orienteret, såfremt EU-Kommissionen på grundlag af
oplysningerne i notifikationen eller på baggrund af andre yderligere oplys-
ninger, den har modtaget, afgiver en sådan udtalelse.
Et tilsvarende brev er samtidig hermed sendt til Folketingets Retsudvalg.
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
2