Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 191:

Forslag til folketingsbeslutning om frakendelse af statsborgerskab ved personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet.

Af Mette Thiesen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti ønsker med det her beslutningsforslag, at der skal indføres love, der sikrer, at et statsborgerskab frakendes i de tilfælde, hvor en person begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet. Jeg mener jo, at et dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det danske samfunds side, og at vi selvfølgelig derfor skal stille strenge krav til, hvad man skal leve op til for at få det, og jeg deler grundlæggende forslagsstillernes opfattelse af, at det er vigtigt, at statsborgerskabet skal kunne tages fra personer, der ikke længere gør sig fortjent til det.

Det er i dag sådan, at hvis en person, som har fået et dansk statsborgerskab, efterfølgende dømmes for en strafbar handling og derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, skal den pågældende ved dom frakendes sit danske statsborgerskab, hvis det er muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Formuleringen omfatter samtlige former for kriminalitet, der vurderes muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, men kriminaliteten skal i den konkrete sag have en sådan karakter og grovhed, at det kan siges at være til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, før der kan ske en frakendelse, og det følger af statsborgerretskonventionen.

Den nuværende regel blev indført på baggrund af indfødsretsaftalen fra 2021 med henblik på at udvide adgangen for en fratagelse af dansk statsborgerskab, hvis det er fuldt ud inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, og det vil sige, at mulighederne for at frakende et statsborgerskab allerede i dag udnyttes fuldt ud, og det betyder også, at et beslutningsforslag om alvorlig kriminalitet i sig selv skal kunne begrunde, at en frakendelse ikke kan rummes inden for de forpligtelser, vi har internationalt, og forslagsstillerne er i bemærkningerne til beslutningsforslaget også selv inde på det.

I forhold til opfordringen om at melde sig ud af konventionerne kan jeg gentage det, som vi også har diskuteret flere andre gange her i salen, altså at regeringen generelt står fast på det regelbaserede internationale samfund, og at vi generelt mener, at det er en fordel for Danmark og en fordel for små lande i det hele taget at være en del af det, og at vi derfor ønsker at fastholde Danmarks medlemskab af dem. Vi mener, at konventionerne er et grundlag for at sikre en verdensorden, hvor små lande også har rettigheder.

Når det er sagt, ændrer det ikke på, at der findes dårlige ting ved de internationale konventioner og fortolkningen af dem, og vi er, som det også fremgår af regeringsgrundlaget, klar til at udfordre og afsøge de relativt snævre rammer, som konventionerne sætter op for bl.a. at frakende kriminelle udlænding deres statsborgerskab. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak, og det kommer jo ikke helt bag på mig. For det er jo sådan set rigtigt, hvad ministeren siger, altså at det, hvis man påstår, at man inden for rammerne af konventionerne på nogle af de her områder kan stramme mere, så i hvert fald er svært. Det er jo også derfor, det er så dejligt at være et parti, hvor vi faktisk sætter danskerne først, og hvor vi er lidt ligeglade med, hvad der står i gamle, forældede konventioner. Så det er sådan set det, der er vigtigst for os.

Jeg kan godt huske, da man bl.a. vedtog det her med at frakende statsborgerskabet, hvis der f.eks. var bandekriminalitet, der også var til fare for statens vitale interesser, og der skal du jo både være islamist, terrorist, bandemedlem og alt muligt andet samtidig. Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ministeren om, hvor mange der har mistet statsborgerskabet på baggrund af den lovændring. Mit forsigtige estimat var, at det nærmest ikke ville ramme nogen som helst, og jeg tror, jeg taler på vegne af rigtig mange danskere, som nogle gange undrer sig gevaldigt over, at man både kan slå folk ihjel, at man kan køre folk ihjel med vilje, og at man kan begå de mest frygtelige gruppevoldtægter og alt muligt andet og så stadig væk bare være fuldstændig fredet af alle partier i det danske Folketing undtagen Dansk Folkeparti.

Ministeren.

Så vidt jeg husker, og det kan jeg jo altid komme efter i de skriftlige svar, er der ikke nogen, der har mistet det på baggrund af bandedelen i forhold til den her lovgivning. Men der er en del, der har mistet det på baggrund af, at de er taget til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, eller hvem de nu ellers har kæmpet for dernede, og det har der selvfølgelig været mange og lange retssager på baggrund af, fordi der findes mennesker, som tjener penge på at forsvare, at islamister skal beholde deres danske statsborgerskab, selv om man vender Danmark ryggen, og det er jo sådan, systemet er. Men ikke desto mindre er der altså en del af de sager, som vi har vundet, og hvor det endegyldigt igennem samtlige retsinstanser er blevet stadfæstet, at de folk mister deres danske statsborgerskab.

Spørgeren.

Ja, og det sidste er jeg jo ikke overraskende meget enig med ministeren i, altså ikke, at vores retssamfund er skruet sådan sammen, for det er jo sådan, det er, men jeg er sådan set fuldstændig enig i, at de her mennesker skal miste det, og jeg synes også, det er håbløst, at den nuværende regering desværre har hevet rigtig mange, der stadig væk er til fare for Danmark, tilbage til Danmark. Jeg mener ikke, at det er deres hjem, og det har de selv valgt fra.

Men når det er sagt, anerkender ministeren så ikke, at vi har et gevaldigt oprydningsarbejde foran os, også fordi man jo tidligere har stemt så mange statsborgerskaber igennem til rigtig mange, som aldrig nogen sinde burde have haft dem, og hvor vi, hvis vi – hvad man skal sige – reelt set skal have ryddet op i den massive kriminalitet, vi bl.a. ser fra folk fra hovedsagelig MENAPT-landene, altså så også er nødt til at begynde at tage statsborgerskabet fra en masse af dem og smide dem ud?

Ministeren.

Nej, jeg er ikke enig i, at den primære måde til at undgå, at folk laver kriminalitet, er at fratage dem statsborgerskabet. Men jeg er enig i det første, der bliver sagt fra spørgerens side, altså at man har delt statsborgerskaber ud med for løs hånd, og at det også gør, at vi i dag har nogle meget, meget hærdede banditter, som vi ikke på nogen rimelig måde kan udvise af landet. Det er jeg enig i.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til ordførerrækken. Den første ordfører, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Vi skal behandle et beslutningsforslag, som handler om at få taget statsborgerskabet fra mennesker, som begår personfarlig kriminalitet, og det er stillet af Dansk Folkeparti. Det er vigtigt for Socialdemokratiet, som jeg også sagde i forbindelse med det sidste beslutningsforslag, at statsborgerskab er et privilegie og en gave, man får – det er ikke noget, man har ret til.

I Socialdemokratiet har vi det på den måde, at vi inden for statsborgerretskonventionen skal gøre alt, hvad vi kan, for at slippe af med mennesker, som ikke har noget at gøre i Danmark, fordi de skader Danmarks vitale interesser. Derfor har vi jo strammet lovgivningen senest i 2021 på det her område, og vi står altså på, at vi inden for statsborgerretskonventionen skal kunne smide så mange mennesker ud som overhovedet muligt.

Grunden til, at jeg understreger det med statsborgerretskonventionen, er selvfølgelig, at Dansk Folkeparti ønsker med det her beslutningsforslag, at vi skal væk fra den konvention. I Socialdemokratiet har vi det sådan, at vi grundlæggende tror, at Danmark får allermest ud af at være en del af et regelbaseret internationalt samfund. Det har en række fordele, når man er et lille land. Man sidder med ved bordet. De store kan ikke bare tromle de små.

Vi i Danmark har også ret god gavn af at indgå aftaler med lande, som vi egentlig ikke bryder os særlig meget om, f.eks. om, at de kan hjemtage deres egne statsborgere. Jeg var lige ved at sige, at vi i Danmark er verdensmestre i det – det tror jeg trods alt ikke – men vi er i hvert fald vesteuropæiske mestre i at få sendt folk hjem, som har fået afvist deres ophold. Derfor tror vi egentlig på, at vi er nødt til at blive i konventionerne, men vi har et ønske om at ændre dem. Det er også derfor, at der står i regeringsgrundlaget, at vi skal have udnævnt en ambassadør, som kan tage europæisk initiativ til at kigge på de her konventioner.

Så vi deler intentionen med Dansk Folkeparti om, at mennesker, som skader Danmark, og som vi har mulighed for at sende ud, skal vi sende ud. Men vi står omvendt også fast på den internationale, regelbaserede orden. Derfor kommer vi til at afvise beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Den er fra fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Det må vi tage på et andet tidspunkt. Altså, statsborgerretskonventionen har aldrig nogen sinde gavnet noget som helst – det giver jo sig selv. Tværtimod giver den bare en masse mere lempelige forhold. Jeg er sådan set heller ikke enig med ordføreren. Det er jo netop sådan, at vi bliver totalt trynet, fordi vi skal underlægge os nogle konventioner, der er skrevet i en anden tid og med et andet formål, og som ikke gør noget som helst godt for Danmark. Der er statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen. Jeg kunne starte fra en ende af. Så jeg er sådan set overhovedet ikke enig i, at det her gavner danskerne generelt. Det er sådan set et ubestrideligt faktum. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Men det, som jeg godt kunne tænke mig at høre, er, om ordføreren reelt set ikke mener – for det mener vi i Dansk Folkeparti – at når du får dansk statsborgerskab, udviser man fra den danske stat en tillid. Hvis du bryder den tillid, er det så bare ligegyldigt for Socialdemokratiet, at man bryder den tillid, eller hvad? Eller mener hr. Frederik Vad også, at der skal være en konsekvens? Det er jo f.eks. at sige: Ved du hvad, du bryder den tillid, og så tager vi den her gave fra dig igen, for du kunne ikke leve op til den tillid, vi gav dig.

Ordføreren.

Jamen Socialdemokratiet tager det bestemt ikke for givet. Hvis man får statsborgerskabet som en gave og så bryder den samfundskontrakt, som jo ligger i den handling, skal det straffes. Det skal straffes hårdt. Og de steder, hvor vi inden for konventionerne kan tage statsborgerskabet fra mennesker, skal vi gøre det, og hvis ikke vi kan det, skal der være en passende straf. Det er jo derfor, vi har lavet en række stramninger, siden den socialdemokratiske etpartiregering kom til magten i 2019. Det er jo derfor, der også står i regeringsgrundlaget, at vi skal lave en strafreform, som kigger på, om der er nogle steder, der skal justeres og strammes op på. De her diskussioner kommer til at fortsætte.

Så det er en gave at få et statsborgerskab, og man skal værne om den gave og passe på den gave. Tager man bagdelen på samfundet, skal det have en konsekvens.

Spørgeren.

Det har det jo så bare ikke. For vi kan eksempelvis se med de her bandemedlemmer, at de er fløjtende ligeglade. Det er jo et luksusophold for dem at sidde i fængsel. For mange af dem er det sådan, at man også får nogle ekstra stjerner på skulderen, hvis man sidder i fængsel. Vi ved, at over 60 pct. i de københavnske fængsler har en eller anden form for udenlandsk baggrund. Det er over 40 pct. generelt på landsplan. Så det her er jo et massivt problem, som kun kan løses, ved at man faktisk begynder at tage fløjlshandskerne af og siger: Ja, du brød den her samfundskontrakt, og du er fløjtende ligeglad med, om du får 12 år eller 16 år, eller hvor meget det er – fuldstændig ligeglad – men hvis vi tager dit statsborgerskab og udviser dig, begynder det at batte noget.

Ordføreren.

Det er jo derfor, vi gerne vil have en ambassadør, der skal kigge på det her. Og så siger ordføreren, at det ikke kommer til at ske. Hm, hvis man kigger på, hvordan bevægelsen er i Europa lige nu, kan man sige, at meget af det, den danske regering har brugt år på at promovere i Europa, hvor alle har sagt, at det ikke kunne lade sig gøre, f.eks. modtagecentre i tredjelande, valfarter hele Europa til Danmark for at lære af. Jeg tror også, at vi her kan gå forrest og ændre situationen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til den næste ordfører i rækken. Det er fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Jeg vil starte med at fastslå, at vi i Venstre ikke vil tolerere kriminalitet. Når man er kommet til Danmark, forventes man at overholde og respektere landets love. Det gælder også dem, der har været her så længe og i øvrigt lever op til de stramme krav, at de har modtaget dansk statsborgerskab. Venstre mener derfor som udgangspunkt, at personer, der har begået alvorlig kriminalitet, skal have frataget deres danske statsborgerskab, hver gang det er muligt. Derfor skal vi også gøre alt, hvad vi kan, for at tage statsborgerskabet fra personer, som begår alvorlig kriminalitet, inden for rammerne af de internationale konventioner.

Det er også derfor, at vi i Venstre tidligere har fremsat beslutningsforslag om, at personer, der har begået bandekriminalitet eller alvorlig narkokriminalitet, skal frakendes statsborgerskab. Frakendelse af statsborgerskab ved bandekriminalitet er siden blevet en del af indfødsretsaftalen fra 2021 og er blevet til lovgivning. Herefter har vi også gennemført, at personer med dobbelt statsborgerskab, der gennem kriminalitet handler til skade for den danske stats vitale interesser, skal have frataget deres danske statsborgerskab, uanset hvilken form for kriminalitet det er.

Som forslagsstillerne også er bekendt med, er det også Venstres og hele regeringens ambition at gå så langt, man kan, i forhold til frakendelse af statsborgerskab inden for konventionerne, og også at udfordre konventionerne på dette område. Det er altså en dagsorden, som vi i Venstre er stærkt optaget af. Men vi er som nævnt også bundet af de internationale konventioner, herunder statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen. Det betyder, at man ikke kan frakende til statsløshed, og at frakendelse kun kan ske i visse tilfælde, primært omhandlende kriminalitet til alvorlig skade for statens vitale interesser. Men de muligheder, der så er for frakendelse inden for de rammer, skal vi naturligvis gøre brug af til fulde.

Vi er derfor enige i intentionen bag forslagsstillernes beslutningsforslag. Så hvis der viser sig at være mulighed for at gå videre i forhold til frakendelse af statsborgerskab, vil vi gerne være med til at få det gennemført. Med det sagt kan vi dog ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken af hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at bringe denne problemstilling til debat. I Danmarksdemokraterne mener vi ligesom forslagsstillerne, at der skal være stramme regler på udlændingeområdet. Vi deler derfor også forslagets intentioner, nemlig at udlændinge, der begår kriminalitet, ikke hører hjemme i Danmark.

Vi er enige i den kritik, der påpeger, at det er en udfordring for os med den måde, konventionerne er skruet sammen på i dag. Og derfor mener vi, at vi fra dansk side med regeringen i spidsen skal gøre endnu mere for at få presset konventionerne til det yderste og få ændret de regler, der er i konventionerne, så det bliver nemmere at sende kriminelle udlændinge ud af landet. For selvfølgelig hører kriminelle udlændinge overhovedet ikke til her. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet, hvor vi forhåbentlig kan få lavet en plan for, hvordan vi så får presset yderligere på for at få ændret reglerne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig spørge ordføreren: Hvori består forskellen på Danmarksdemokraternes politik på det her område og Venstres og Socialdemokratiets politik? Jeg kan ikke se forskellen. Vi er bundet af de samme konventioner. Så man hiver sig op på den helt høje hest, og når det så kommer til, at man faktisk rigtig skal grave ned i at få løst problemerne, er Danmarksdemokraterne en afart af Venstre. Hvorfor?

Ordføreren.

Det er Dansk Folkepartis holdning. Vi anerkender, at konventionerne, som de er skruet sammen i dag, er en udfordring med hensyn til at kunne sende flere kriminelle udlændinge ud af landet. Derfor mener vi også, at vi skal gøre endnu mere sammen med ligesindede lande rundtom i Europa for at få ændret konventionerne, for de kan ændres. Det er sket før.

Spørgeren.

Der var en tidligere statsminister, der nævnte noget med en dikkende lammehale. Det kan jeg så også nævne her. Jeg er hamrende stolt af at være i et parti, Dansk Folkeparti, hvor jeg faktisk kan sige med oprejst pande, at jeg er valgt af danskerne til at passe på Danmark, for det er vi i Dansk Folkeparti. Vi sætter danskerne først. Jeg kan simpelt hen bare ikke forstå, at man hiver sig op på den helt høje hest. Der er jo ingen forskel på Danmarksdemokraternes politik på udlændingeområdet og Venstres og Socialdemokratiets. Man kommer ikke til at gøre nogen forskel, før man reelt bryder med de konventioner. Og det med den der ambassadør kommer aldrig til at ske. Det kommer aldrig til at ændre det her.

Hvad er det, Danmarksdemokraterne konkret vil gøre, andet end bare blive ved med at tale om at gøre noget i stedet for at handle?

Ordføreren.

Jamen jeg kommer jo til at gentage mig selv. Vi vil gerne være med til det. Vi lægger et pres på sammen med regeringen, og jeg håber da, at Dansk Folkeparti vil bakke op om, at vi skal have presset regeringen til, at der skal ske noget. For vi skal have ændret de regler her. Det er et problem, som de er nu.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger, så vi siger tak. Så giver vi ordet til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Det kan være lidt forvirrende, hvordan ordførerrækkefølgen er med al det mandathopperi frem og tilbage her i Folketinget.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at SF generelt ser udlændinge, som begår alvorlig kriminalitet, vist hen, hvor peberet gror. Det har vi også givet udtryk for ved flere lejligheder, eksempelvis ved at stemme for stort set hvert eneste forslag her i salen, som udmønter netop det sigte inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Dog lader forslaget her ikke til at være konstrueret ud fra den ramme, altså at den danske stat selvfølgelig skal overholde sine internationale forpligtelser, herunder international lov og de fundamentale frihedsrettigheder, som vi gerne vil bygge en verdensorden på.

I SF mener vi, at overholdelse af vores internationale forpligtelser om retsstatens kerneprincipper er en hjørnesten netop i den danske stats identitet og sådan set fundamentet for den verdensorden – den ordentlige verdensorden – som i sidste ende kommer os alle sammen til gode, og som er udfordret rigtig mange steder i verden lige nu.

Hertil kommer så også, at statsborgerskab selvfølgelig er noget af det mest dyrebare, vi som borgere overhovedet har. Det er meget, meget svært i dag at opnå dansk statsborgerskab, og et statsborgerskab indebærer jo i bund og grund, at Danmark bærer det retlige ansvar for borgeren, ligesom borgeren har et enormt civilt ansvar over for sin stat. Det er altså hverken noget, som den enkelte blot kan eller bør tage for givet, eller noget, som en stat uden videre kan eller bør omgøre med manglende overholdelse af vores internationale forpligtelser til følge. At gøre det alligevel er i min optik et udtryk for et politisk rationale, der ser statsborgerskabet og menneskerettighederne som en slags spændetrøje, der står i vejen for os, og det synes jeg at forslagsstillerne tager grueligt fejl i. Menneskerettighederne og andre af vores internationale forpligtelser sætter os fri fra overgreb og alskens ulykker og fra fjendtlige regeringer og andre entiteter ved at sætte en minimumsgrænse for, hvad vi ligesom kan blive udsat for inden for lovens rammer. Med de ord skal jeg meddele, at SF ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Danmark har ikke noget problem med at overholde menneskerettighederne, selv om man ikke havde det inkorporeret i dansk lovgivning. Jeg kunne bare tænke mig at høre ordføreren helt konkret, om hun så også mener, at det sætter danskerne fri at have eksempelvis Levakovic i Danmark. Det er jo på grund af artikel 8, at han stadig er i Danmark.

Mener ordføreren, at det er til gavn for danskerne, og at det er noget, der sætter danskerne fri, at man har en storkriminel forbryder, som bliver ved med at blive i landet, og hvor hele familien er dybt kriminel? Er det noget, der sætter danskerne fri, og som ordføreren mener danskerne sætter enormt stor pris på?

Ordføreren.

Nej, åbenlyst ikke. Men det her er jo en diskussion om, hvilke midler vi skal tage i brug for at ramme de få til skade for de mange. Det er det, som vi egentlig står og snakker om. Og jeg er meget betænkelig ved ordførerens overvejelser om, at den internationale orden, konventionerne, er noget, som vi egentlig bare burde smide i skraldespanden. For den verdensorden, der følger af det, er farlig set med mine øjne – både for den enkelte, for ordføreren selv og for mig og ikke kun for dem, som vi lige nu har et problem med.

Spørgeren.

Altså, i forhold til menneskerettighederne er det sådan ret velbelyst, bl.a. af Mads Bryde Andersen, at man sagtens kan skrive ind, at dansk lov står over de beslutninger, der f.eks. kommer fra den aktivistiske Menneskerettighedsdomstol.

Så synes jeg da, at det er meget lidt tillid, ordføreren har til det danske Folketing, når ordføreren ikke mener, at man kan overholde ganske almindelige menneskerettigheder, uden at der er nogen i Strasbourg, Bruxelles eller andre steder, der skal sidde og diktere, hvordan vi skal gøre. Det bliver jeg da sådan lidt skuffet over, må jeg indrømme.

Ordføreren.

En ting er, om man kan det rent juridisk, og noget andet er, om man bør. Bør vi tilsidesætte internationale spilleregler for at ramme de få? Det mener jeg ikke vi bør. Lige nu døjer vi f.eks. med en mand, der hedder Putin, og som har lavet et blodigt overgreb på et land, der hedder Ukraine, fuldstændig uden for international lov og ret.

Hvis vi tilsidesætter international lov og ret, de her fundamentale rettigheder, inklusive menneskerettighederne, så er den verdensorden, vi ser ind i, ikke rar. Det er bare det, jeg siger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om, at statsborgerskabet skal frakendes, hvis en person begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet. Det er en dagsorden, som vi i Liberal Alliance synes er meget vigtig, og derfor vil jeg sige tak til Dansk Folkeparti for endnu en gang at føre debatten ind i Folketingssalen. I Liberal Alliance mener vi ikke, at dansk indfødsret skal være alle forundt. Det er ikke en ret, at udlændinge, der eksempelvis er født og opvokset i Danmark, skal tildeles et dansk statsborgerskab. For hvis de så efterfølgende bryder den tillid, vi som samfund har givet dem, ved at begå alvorlig personfarlig kriminalitet, så fortjener de heller ikke det, der er blevet dem givet; så fortjener de ikke længere et statsborgerskab i Danmark.

Jeg tror ikke, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er særlig langt fra hinanden, når det kommer til frakendelse af dansk indfødsret i sager, der vedrører kriminalitet af en vis karakter. For vi ønsker også i højere grad at kunne indlede en frakendelsessag i forhold til farlige kriminelle. De snævre rammer for at kunne fratage kriminelle udlændinge deres statsborgerskab udgør i den grad en udfordring, men desværre er vi nok ikke enige om fremgangsmetoden, for det er vigtigt for os, at vi gør tingene i den rigtige rækkefølge.

På nuværende tidspunkt kan vi ikke stramme reglerne for frakendelse af statsborgerskab inden for rammer af de gældende konventioner, og i Liberal Alliance ønsker vi ikke at udtræde af de konventioner, vi har tiltrådt, hverken statsborgerretskonventionen eller statsløsekonventionen. Men når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg gerne vil stå sammen med Dansk Folkeparti om at få ændret de mest uhensigtsmæssige ting i konventionerne, så vi fremover i højere grad kan indlede frakendelsessager.

Samtidig deler vi også den skuffelse, som forslagsstillerne har over regeringen, for det er igen meget handlekraft, de har udvist, på trods af at de i regeringsgrundlaget skrev, at de ville udfordre konventionerne samt udpege en konventionsambassadør, der skal undersøge, hvordan man kan ændre dem. Men selv om man skulle tro, at det mindste arbejde bestod i at udpege en ambassadør, så har det tilsyneladende lange udsigter. Liberal Alliance kan ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til. Jeg kan forstå, at ordføreren for forslagsstillerne har bemærket, at nogle af os politikere siger det, når det drejer sig om tildeling af statsborgerskab. Det er jo heller ikke en helt fri opfundet påstand, som vi slynger om os med. Det er jo faktisk sådan, at Danmark er et af de lande, der topper i forhold til reglerne, når det kommer til statsborgerskab. Kravene er og har længe været blandt de mest restriktive i Europa. Når det så er sagt, er vi i Moderaterne ikke uenige i, at der skal være krav og kravene skal være svære at opfylde – punktum. Men jeg må også henvise til, hvilket også har fremgået af debatten, at der allerede i dag er mulighed for, at man kan få frakendt sit statsborgerskab.

Først og fremmest kan statsborgerskab frakendes, hvis en ansøger har oplyst fejlagtige oplysninger i sin ansøgning. Desuden har det også siden folketingsvalget 2021 været muligt at frakende statsborgerskab på baggrund af visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Det kan også godt ske administrativt, altså alle former for kriminalitet, der vurderes til at være til alvorlig skade for statens interesser, kan føre til en fratagelse af statsborgerskab. Der er i min optik derfor vide rammer for fratagelse af statsborgerskab i dag. Det er ikke bare noget, jeg slynger ud. Det er fakta.

D. 31. august 2022 mistede en 58-årig mand fra Viborg sit danske statsborgerskab, fordi han ikke havde oplyst, at han havde begået kriminalitet. Landsretten har allerede afsagt dom i en sag, hvor man administrativt fratog statsborgerskab, ligesom Højesteret også har stadfæstet, at den administrative fratagelse af statsborgerskabet fra en syrienskriger var gyldig. Igen vil jeg sige, at der er vide rammer for at fratage statsborgerskab i dag. Så må jeg også sige, at det er min klare forventning, at man i de tilfælde, hvor der bliver handlet på den her måde, får frataget sit danske statsborgerskab – det er selvfølgelig helt fair.

Men som ordføreren for forslagsstillerne også har noteret sig i forslaget, fremgår det rigtigt nok af regeringsgrundlaget, at regeringen anerkender, at der er snævre rammer for at kunne frakende kriminelle udlændinge deres statsborgerskab. Regeringen har derfor også en ambition om at udnævne en ambassadør, der kan sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes. Det fremgår også af regeringsgrundlaget, og det arbejde pågår stadig.

Moderaterne kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Tak til Dansk Folkeparti for at stille forslaget. Hvis man har været så privilegeret at få tildelt et dansk statsborgerskab med alle de goder, der medfølger, og så vælger at begå alvorlig kriminalitet, f.eks. overfald eller salg af hård narkotika, og forbryder sig mod samfundets normer og regler, så skal man ikke nyde godt af de goder mere.

Jeg kan forstå på min kollega og ordfører på området, at regeringen ikke har løftet en finger, siden de i regeringsgrundlaget lagde op til at gennemanalysere konventionerne. For det er fuldstændig grotesk, at vi i Danmark er i en situation, hvor vi er bundet på hænder og fødder, når vi vil fratage en person, som har begået personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet, deres statsborgerskab. Når det er sagt, kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget. Det vigtigt, at vi gør mere for at undersøge, hvordan vi kan frakende statsborgerskaber i de her tilfælde, men det skal naturligvis gå ordentligt og redeligt til. Derfor vil vi opfordre til, at regeringen hurtigst muligt kommer i gang at undersøge vores spillerum, som de har lovet, og vi kunne også oplagt drøfte frakendelse i aftalekredsen på statsborgerskabsområdet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen til. Værsgo.

Jeg skulle bare være sikker på, det var den rigtige tale, jeg havde taget med op. Listen over grunde til, at man vil tage statsborgerskabet fra danskere, ser ud til at blive længere og længere. Inden for de seneste 10 år er man begyndt at tage statsborgerskabet fra danskere, der har opholdt sig i bestemte dele af Syrien under borgerkrigen, og fra danskere, der har begået bandekriminalitet. Nu foreslår Dansk Folkeparti, at man også skal kunne tage statsborgerskabet fra danskere, der begår personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet. Og sådan kan det jo blive ved.

Det, der er det særlige ved de nye idéer om at gøre danskere til ikkedanskere, er, at de altid rammer en særlig kategori af vores danske medborgere, nemlig dem, der også har familiebaggrund i et andet land og derfor har dobbelt statsborgerskab. Sådan nogle danskere som fru Mette Thiesen og jeg selv risikerer jo aldrig at blive frakendt statsborgerskabet, uanset hvor meget narko vi så skulle sælge, eller hvor meget personfarlig kriminalitet vi skulle begå. For vi har jo kun vores danske statsborgerskab, og Danmarks internationale forpligtelser forhindrer, at vi tager statsborgerskabet fra mennesker, der så i så fald ville blive statsløse.

Med de nye regler om frakendelse af statsborgerskab, ikke mindst med en eventuel vedtagelse at de regler, som Dansk Folkeparti foreslår her, forstærkes tendensen til, at vi har A-statsborgere og B-statsborgere. A-statsborgerne, altså fru Mette Thiesen og jeg selv, er ikke i fare for at miste stemmeret til Folketinget eller det rødbedefarvede pas, uanset hvor meget vi så ellers måtte dumme os. B-statsborgerne, som oftest er mennesker med mørkere hud og hår end jeg selv, skal derimod være ekstra opmærksomme og opføre sig særlig ordentligt, for ellers risikerer de at blive gjort til ikkedanskere.

Dansk Folkepartis idérigdom og appetit på stramninger er som bekendt umættelig. Altså, lige når man troede, at nu kunne Dansk Folkeparti ikke finde på flere stramninger, så overrasker Dansk Folkeparti og kommer op med et nyt strammerforslag. Efterhånden som Socialdemokratiet gør mere og mere af Dansk Folkepartis politik til deres egen, og flere og flere af de forslag, som ikke var stuerene i Poul Nyrup Rasmussens statsministertid, bliver vedtaget i Folketinget, finder Dansk Folkeparti, som jeg sagde før, bare på nye stramninger. Hvad bliver det næste – at man får frataget statsborgerskabet, hvis man afleverer en biblioteksbog for sent? Det tænker jeg ellers er rimelig dansk at gøre.

Hvis mennesker begår strafbare handlinger, har vi et system, der bl.a. rummer bødestraffe, samfundstjeneste, elektronisk fodlænke eller fængsel, og det er det system, vi skal bruge til at straffe med – ikke frakende statsborgerskab. Og med de meget strenge krav, vi i Danmark stiller til opnåelse af dansk statsborgerskab, vil langt de fleste danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab have en langt tættere tilknytning til Danmark end til det land, de selv eller deres forældre engang kom fra. Mange har boet her hele deres liv. Den uheldige udvikling, de er kommet ind i i forbindelse med kriminaliteten, har typisk fundet sted i Danmark. Og derfor er de Danmarks ansvar, ikke deres forfædres oprindelseslands. Et statsborgerskab er et statsborgerskab. Lad os ikke forstærke den uheldige tendens i retning af at udvikle A-statsborgerskaber og B-statsborgerskaber.

Til sidst vil jeg bare minde alle inde i salen om, hvad det egentlig har betydet, at man kan fratage statsborgerskaber. Det betyder bl.a., at der sidder nogle danske børn i en IS-fangelejr i det nordlige Syrien. Det er konsekvensen af de regler, som Dansk Folkeparti har fået indført, at der sidder danske børn i fangelejre i den nordlige del af Syrien. Tillykke med det, Dansk Folkeparti. Enhedslisten kan ikke støtte det her.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkepartis politik har gjort, at Danmark ikke ligner Sverige. Og gudskelov at der sidder en del IS-terrorister i fangelejre, for de selv har valgt det, og børnene er selvfølgelig forældrenes egne – sådan må det være. Jeg studser altid over, at venstrefløjen er så optaget af hudfarve. Det er meget udpræget på venstrefløjen, at man er meget optaget af, hvilken hudfarve folk har, og det synes jeg egentlig er lidt spøjst.

Jeg vil egentlig bare spørge ordføreren ind til – og jeg tror næsten at jeg allerede godt kender svaret – om ordføreren egentlig bare mener, at det overhovedet ikke skal have nogen konsekvens, hvis man er blevet vist tillid af den danske stat og har fået et statsborgerskab – for ja, selvfølgelig er der forskel på, om man har fået tildelt statsborgerskab ved lov, eller om man er født til det – og man begår de voldsomste forbrydelser. Er det så helt okay og superfint, at man beholder det statsborgerskaba og ellers bare bliver straffet lidt?

Jeg skal lige bede dem, der ikke deltager i debatten, om lige at dæmpe sig. Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. For det første synes jeg, det er meget langt ude at kalde børn for IS-terrorister eller IS-krigere. For det andet synes jeg ikke, at kriminelle handlinger skal være straffri. Det er derfor, vi i Enhedslisten går ekstremt meget ind for, at vi har et stærkt retssystem og et stærkt retsvæsen, at domstolene fungerer, og at anklagemyndigheden fungerer. Det går vi meget ind for i Enhedslisten, og det ved fru Mette Thiesen også godt, når hun tænker sig om.

Spørgeren.

Jo, men der må jo også være en eller anden form for retmæssig konsekvens, og som jeg også nævnte til en anden ordfører før, er de her bandemedlemmer fløjtende ligeglade med, om de kommer i fængsel. Og ja, det er kulturelt betinget, og ja, mange af de her bandeproblemer og alt mulig andet har vi, fordi der er kommet så mange fra MENAPT-landene, som vi har store problemer med, og rigtig mange af dem har også fået statsborgerskab. Og ja, IS-terrorister er landsforrædere, og derfor er de blevet frakendt statsborgerskabet; deres børn er deres egne, og nogle af dem er jo også så store, at de selv er blevet indoktrineret til det her, så det vil være en fare at tage den til Danmark.

Så jeg tror bare, at vi står meget forskellige steder, og jeg kan kun prise sig lykkelig for – fru Rosa Lund vil måske smide den tilbage i hovedet på mig – at Enhedslisten ikke har magt, for så havde Danmark simpelt hen have stået i flammer og set meget værre ud end Sverige, hvor familiefædre jo bliver skudt af bandemedlemmer på vej til svømmehallen og al mulig andet.

Ordføreren.

Det er jo sjovt, at fru Mette Thiesen her skælder mig ud for integrationsproblemerne og samtidig indrømmer, at Enhedslisten ikke har haft nogen indflydelse. Det synes jeg bare er lidt ejendommeligt.

Så må jeg bare sige, at jeg simpelt ikke har forstået, at det var indvandring fra MENAPT-landene, der stod for og rockerkrigene i 1980'erne og 1990'erne, men der skal jeg nok bare lige læse lidt mere i historiebøgerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. I mit parti kæmpede vi i mange år for at få indført dobbelt statsborgerskab, og det er jeg stadig væk meget glad for at vi fik indført. Men desværre er det jo også det, der muliggør den diskussion, vi har i dag, for det er jo en given sag, at man ikke kan tage statsborgerskabet fra folk, der ikke har et andet statsborgerskab, for så bliver de statsløse. Men det er jo det her med de to statsborgerskaber, der muliggør den her type indgreb. Men det har aldrig været vores hensigt, da vi var med til at indføre dobbelt statsborgerskab, at det så skulle føre til, at dem, der havde to statsborgerskaber, så at sige havde et discountstatsborgerskab.

Derfor er vi lodret imod det her forslag. Vi mener ikke, at det var formålet med at indføre dobbelt statsborgerskab. Jeg mener heller ikke substantielt, at personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet, selv om det er meget, meget alvorligt, skal føre til, at man tager statsborgerskabet fra folk. Vi synes derimod, at man skal have en rigtig lang og alvorlig straf af vores retssamfund.

Jeg skulle i øvrigt hilse fra Alternativet og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Det er ikke mange dage siden, at justitsministeren foreslog at forbyde Bandidos. Justitsministeren ville forbyde rockerbanden, fordi de udøver vold, dræber og skaber et usikkert samfund. Og det er naturligvis godt, men hvad med den hverdagsterror, som danskerne også må leve med hver eneste dag? I vores gader ser vi dagligt konsekvenser af alvorlige forbrydelser, vold, bandekriminalitet, narkoovertrædelser. Disse hændelser er blevet så almindelige, at de falder ind under kategorien hverdagsterror.

Desværre tøver regeringen. Det gjorde den forrige også, på trods af – og klare tegn på – at den nuværende lovgivning er dybt utilstrækkelig, og at konventionerne er så vidtgående, at de ender med at beskytte voldsmænd og terrorister, som så får et rap over nallerne og ryger i et åbent fængsel et par år. Der kan de så sidde og spille PlayStation i deres nyrenoverede 15 m² og hygge sig. Selv vores soldater på kasernerne har værre vilkår end forbryderne i det her land, og det er tankevækkende.

Regeringen lovede endda en såkaldt konventionsambassadør, som skulle have til opgave at undersøge de nu forældede dokumenter, der blev underskrevet efter anden verdenskrig. De blev underskrevet i en tid, hvor gedehyrder fra Somalia eller Irak bare kunne tage til Danmark og så desuden få hjælp af godhjertede menneskerettighedsjurister til at søge familiesammenføring – ak, der er sket meget siden den tid, hvor de blev underskrevet. Konventionsambassadøren fik vi selvfølgelig aldrig, så Danmark hænger fast i suppedasen uden udsigt til at komme ud af den.

Det er snart svært at sige »i god tro« – at regeringen gør, hvad den kan. Den gør ikke, hvad den kan. Det er der faktisk ingen af Folketingets partier ud over Dansk Folkeparti der gør. Snarere ser det ud, som om man helt har valgt at ignorere problemerne med uintegrerbare udlændinge. Danskerne fortjener simpelt hen bedre, og det er vores pligt som deres repræsentanter at stoppe hverdagsterroren. Og tro det eller ej, når gerningsmændene så er udlændinge, kan vi faktisk godt stoppe hverdagsterroren, eksempelvis ved at udvise dem. Hvis de har fået tildelt dansk statsborgerskab ved lov, kan vi fratage dem det og udvise dem. Derfor er vores forslag sådan set også meget nemt at forstå og et konkret skridt, vi kan tage, for at skabe et mere trygt land. Inden årets udgang skal loven være på plads og sikre, at statsborgerskab kan frakendes dem, der forråder det danske samfund ved at begå alvorlig kriminalitet. Statsborgerskabet eller indfødsretten er en ære og et privilegium, der forudsætter mere end blot at være til stede og opholde sig i Danmark. Det forudsætter pligter og ansvarlighed over for det land, der har taget en til sig. Og det er ikke rimeligt, at personer, der begår grove forbrydelser, skal kunne fortsætte med at nyde godt af rettigheder, der følger med det danske pas. Statsborgerskab skal selvfølgelig være forbeholdt dem, der respekterer og værdsætter danske værdier, og som bidrager til vores lands sikkerhed.

I Dansk Folkeparti har vi igen og igen påpeget disse problemer, og vi står fast ved, at regeringens manglende handling – ja, det gælder generelt hele Folketinget – ikke kun er en tilsidesættelse af deres eget ansvar, men også en direkte fare for den offentlige sikkerhed. Så kom da i gang! Jeg har endda taget nogle eksempler med – nu er det blevet nævnt tidligere her på talerstolen, at man mener, det er så frygteligt, at man faktisk allerede i dag i sjældne tilfælde fratager statsborgerskabet – for så kan I ikke blot affeje problematikken med at sige, at det er et helt særligt tilfælde eller lignende. Nej, tværtimod er det desværre ret almindeligt, at udlændinge, som på en eller anden måde har tiltusket sig dansk statsborgerskab, bliver dømt for grov kriminalitet.

Et eksempel: En 44-årig somalisk mand bliver idømt 10 års fængsel for overgreb, herunder at sælge sin 12-årige datter til en 75-årig mand på et marked under en genopdragelsesrejse til Afrika med henblik på tvangsægteskab. Den domfældte har fået dansk statsborgerskab tildelt ved lov. I dette tilfælde viste det sig endda, at den pågældende person havde løjet om sin vandel på sin tro og love-erklæring. Han sagde faktisk, at han ikke havde begået noget strafbart. Løgn. Da han så senere blev dømt for et forhold, der gik tilbage fra før ansøgningen, forestiller man sig vel, at han så fik frataget sit statsborgerskab, for det var man jo i sin fulde ret til at gøre, altså at man ville erklære tildelingen af statsborgerskabet annulleret, da det var opnået ved svig og derfor ugyldigt. Gjorde vores udlændingeminister så det? Nej, desværre har vi i stedet for fået en sang fra de varme lande om, hvorfor det ikke er muligt.

Vi har hørt mange sange her fra talerstolen i aften, i forhold til hvad der er muligt inden for de internationale forpligtelser. Men ved I hvad? Det er muligt, hvis man virkelig vil det. Selvfølgelig er det muligt. Men det gør man ikke; det gør regeringen ikke. Og vi mener altså i Dansk Folkeparti, at det er på tide at handle, før flere uskyldige danskere bliver ofre for de fejl, som vi sagtens kunne rette op på herinde i Folketingssalen. Så lad os vise, at Danmark er og bliver et land, hvor retfærdighed og sikkerhed går hånd i hånd, og hvor vi sammen anerkender og påskønner vores ophav og vores statsborgerskab i stedet for at uddele det lemfældigt og nærmest uden betingelser. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Zenia Stampe nåede lige akkurat at trykke sig ind. Værsgo.

Det var en flammende tale mod kriminalitet. Jeg vil bare gerne have fru Mette Thiesen til at bekræfte, at fru Mette Thiesen er dømt for at have begået æreskrænkelse. Fru Mette Thiesen er tidligere kriminel. Kan jeg få fru Mette Thiesen til at bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at jeg fik en dom inden for det privatretslige i forhold til noget, som hører fortiden til. Men det er det privatretslige; det er ikke strafferetsligt.

Spørgeren.

Men så skal jeg bare lige høre: Ville fru Mette Thiesen kalde en muslim, der bliver dømt for noget lignende, en tidligere kriminel?

Ordføreren.

Altså, det, som det her forslag går ud på, er at tage statsborgerskabet fra folk, der kommer hertil. Og så vil jeg også sige, at der er meget, meget stor forskel på, som det også er blevet nævnt her tidligere, danskere og så dem, der er kommet hertil og har fået tildelt dansk statsborgerskab af god vilje, men som så vælger at misbruge den tillid.

Så Danmark er danskernes land, og jeg er også dansker.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.