Det er ikke mange dage siden, at justitsministeren foreslog at forbyde Bandidos. Justitsministeren ville forbyde rockerbanden, fordi de udøver vold, dræber og skaber et usikkert samfund. Og det er naturligvis godt, men hvad med den hverdagsterror, som danskerne også må leve med hver eneste dag? I vores gader ser vi dagligt konsekvenser af alvorlige forbrydelser, vold, bandekriminalitet, narkoovertrædelser. Disse hændelser er blevet så almindelige, at de falder ind under kategorien hverdagsterror.
Desværre tøver regeringen. Det gjorde den forrige også, på trods af – og klare tegn på – at den nuværende lovgivning er dybt utilstrækkelig, og at konventionerne er så vidtgående, at de ender med at beskytte voldsmænd og terrorister, som så får et rap over nallerne og ryger i et åbent fængsel et par år. Der kan de så sidde og spille PlayStation i deres nyrenoverede 15 m² og hygge sig. Selv vores soldater på kasernerne har værre vilkår end forbryderne i det her land, og det er tankevækkende.
Regeringen lovede endda en såkaldt konventionsambassadør, som skulle have til opgave at undersøge de nu forældede dokumenter, der blev underskrevet efter anden verdenskrig. De blev underskrevet i en tid, hvor gedehyrder fra Somalia eller Irak bare kunne tage til Danmark og så desuden få hjælp af godhjertede menneskerettighedsjurister til at søge familiesammenføring – ak, der er sket meget siden den tid, hvor de blev underskrevet. Konventionsambassadøren fik vi selvfølgelig aldrig, så Danmark hænger fast i suppedasen uden udsigt til at komme ud af den.
Det er snart svært at sige »i god tro« – at regeringen gør, hvad den kan. Den gør ikke, hvad den kan. Det er der faktisk ingen af Folketingets partier ud over Dansk Folkeparti der gør. Snarere ser det ud, som om man helt har valgt at ignorere problemerne med uintegrerbare udlændinge. Danskerne fortjener simpelt hen bedre, og det er vores pligt som deres repræsentanter at stoppe hverdagsterroren. Og tro det eller ej, når gerningsmændene så er udlændinge, kan vi faktisk godt stoppe hverdagsterroren, eksempelvis ved at udvise dem. Hvis de har fået tildelt dansk statsborgerskab ved lov, kan vi fratage dem det og udvise dem. Derfor er vores forslag sådan set også meget nemt at forstå og et konkret skridt, vi kan tage, for at skabe et mere trygt land. Inden årets udgang skal loven være på plads og sikre, at statsborgerskab kan frakendes dem, der forråder det danske samfund ved at begå alvorlig kriminalitet. Statsborgerskabet eller indfødsretten er en ære og et privilegium, der forudsætter mere end blot at være til stede og opholde sig i Danmark. Det forudsætter pligter og ansvarlighed over for det land, der har taget en til sig. Og det er ikke rimeligt, at personer, der begår grove forbrydelser, skal kunne fortsætte med at nyde godt af rettigheder, der følger med det danske pas. Statsborgerskab skal selvfølgelig være forbeholdt dem, der respekterer og værdsætter danske værdier, og som bidrager til vores lands sikkerhed.
I Dansk Folkeparti har vi igen og igen påpeget disse problemer, og vi står fast ved, at regeringens manglende handling – ja, det gælder generelt hele Folketinget – ikke kun er en tilsidesættelse af deres eget ansvar, men også en direkte fare for den offentlige sikkerhed. Så kom da i gang! Jeg har endda taget nogle eksempler med – nu er det blevet nævnt tidligere her på talerstolen, at man mener, det er så frygteligt, at man faktisk allerede i dag i sjældne tilfælde fratager statsborgerskabet – for så kan I ikke blot affeje problematikken med at sige, at det er et helt særligt tilfælde eller lignende. Nej, tværtimod er det desværre ret almindeligt, at udlændinge, som på en eller anden måde har tiltusket sig dansk statsborgerskab, bliver dømt for grov kriminalitet.
Et eksempel: En 44-årig somalisk mand bliver idømt 10 års fængsel for overgreb, herunder at sælge sin 12-årige datter til en 75-årig mand på et marked under en genopdragelsesrejse til Afrika med henblik på tvangsægteskab. Den domfældte har fået dansk statsborgerskab tildelt ved lov. I dette tilfælde viste det sig endda, at den pågældende person havde løjet om sin vandel på sin tro og love-erklæring. Han sagde faktisk, at han ikke havde begået noget strafbart. Løgn. Da han så senere blev dømt for et forhold, der gik tilbage fra før ansøgningen, forestiller man sig vel, at han så fik frataget sit statsborgerskab, for det var man jo i sin fulde ret til at gøre, altså at man ville erklære tildelingen af statsborgerskabet annulleret, da det var opnået ved svig og derfor ugyldigt. Gjorde vores udlændingeminister så det? Nej, desværre har vi i stedet for fået en sang fra de varme lande om, hvorfor det ikke er muligt.
Vi har hørt mange sange her fra talerstolen i aften, i forhold til hvad der er muligt inden for de internationale forpligtelser. Men ved I hvad? Det er muligt, hvis man virkelig vil det. Selvfølgelig er det muligt. Men det gør man ikke; det gør regeringen ikke. Og vi mener altså i Dansk Folkeparti, at det er på tide at handle, før flere uskyldige danskere bliver ofre for de fejl, som vi sagtens kunne rette op på herinde i Folketingssalen. Så lad os vise, at Danmark er og bliver et land, hvor retfærdighed og sikkerhed går hånd i hånd, og hvor vi sammen anerkender og påskønner vores ophav og vores statsborgerskab i stedet for at uddele det lemfældigt og nærmest uden betingelser. Tak for ordet.