Det sidste punkt på dagsordenen er:

49) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 207:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger vedrørende asylforvaltning og migrationsstyring, håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet og om Eurodac.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 24.05.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Vi tager nemlig ministeren til slut og begynder med hr. Frederik Vad.

Tak for det. Det er godt, at formanden er vågen.

Med det her beslutningsforslag søger regeringen Folketingets opbakning til at tilslutte sig de dele af aftalen om asyl- og migrationspagten, hvor Danmark allerede nu har parallelaftaler, eller som udgør en udbygning af Schengensamarbejdet, hvor Danmark jo som bekendt også deltager.

Det er vigtigt for Socialdemokratiet at understrege, at vi med beslutningsforslaget ikke tilslutter os reglerne om solidaritetsmekanismen, og det er meget væsentligt for Socialdemokratiet, at det ikke er det, vi gør. For i Socialdemokratiet mener vi, at asyl- og migrationspagten er et skridt i den rigtige retning for Danmark, hvis man ser bort fra den her solidaritetsmekanisme. Samtidig er vi dog også nødt til at være ærlige om, at pagten langtfra er tilstrækkelig i forhold til at løse de grundlæggende problemer med irregulær migration.

Som jeg efterhånden har sagt en del gange heroppe på talerstolen, når vi har diskuteret udlændinge- og integrationsspørgsmål, mener vi i Socialdemokratiet, at vi en gang for alle bør og kan løse problemerne med irregulær migration til Europa ved at etablere modtagecentre i sikre tredjelande. Det vil fuldstændig fjerne migranters incitament til at søge mod Europa, da de vil blive fløjet til et modtagecenter beliggende uden for Europa, også selv om det lykkes dem at bevæge sig hele vejen op til vores Velfærdsskandinavien.

I lyset af den debat, vi havde for ikke særlig lang tid siden, om, hvordan det står til med den her vision for et europæisk asylsystem, er jeg rigtig glad for på Socialdemokratiets vegne, at over halvdelen af medlemslandene i EU nu bakker op om et forslag a la Socialdemokratiets om etablering af modtagecentre i tredjelande. Tingene bevæger sig i den rigtige retning. Det står i skærende kontrast til, hvordan forslaget blev taget imod af andre partier i Folketinget, diverse ngo'er og journalister, da vi fremlagde forslaget tilbage i 2018.

Asyl- og migrationspagten indeholder en række gode elementer såsom bedre muligheder for at støtte EU-lande, der er under pres, ligesom pagten indeholder bedre værktøjer til håndtering af irregulær migration og bedre indsamling og registrering af de fornødne data ved de ydre grænser for at sikre, at vi ved, hvem der kommer ind i Europa.

På den baggrund støtter Socialdemokratiet forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. Jeg holder talen på vegne af Venstres udlændinge- og integrationsordfører, som desværre er forhindret i at være til stede.

Europa står på randen af en migrantkrise. Presset på de ydre grænser og tilstrømningen til Europa er på sit højeste siden flygtningekrisen i 2015 og 2016. Der er fundamentale udfordringer i det europæiske asylsystem. Migrationspresset udstiller på det tydeligste, at der er brug for grundlæggende reformer af måden, EU håndterer migrantstrømme og asylansøgninger på.

Asyl- og migrationspagten er nu efter mange år vedtaget i EU, men vi må erkende, at den langtfra løser alle udfordringer. Pagten er langtfra en garanti for, at vi får styr på EU's grænser, hvilket der ellers er hårdt brug for. Den tager heller ikke et opgør med de incitamenter, der gør, at mange migranter betaler menneskesmuglere i dyre domme for at sætte kursen over Middelhavet i usikre både, som sidste år kostede mange tusind mennesker livet. Men asyl- og migrationspagten indeholder faktisk nogle positive elementer, bl.a. de dele, der handler om hurtigere behandling af asylansøgere og bedre muligheder for at sende migranter uden beskyttelsesbehov tilbage.

Med beslutningsforslaget fra udlændinge- og integrationsministeren foreslås det, at Danmark tilslutter sig dele af asyl- og migrationspagten, navnlig de dele, der vedrører Danmarks parallelaftale om Dublinforordningen. Dublinforordningen gør det muligt at sende asylansøgere tilbage til det land, der faktisk er ansvarligt for behandlingen. Hvis vi ikke tilslutter os de opdaterede regler på det her område, vil vi ikke længere have den mulighed. Det vil absolut ikke være til Danmarks fordel, at vi i stedet selv vil være ansvarlige for behandlingen af de ansøgninger. Derfor støtter vi i Venstre, at Danmark tilslutter sig de dele af asyl- og migrationspagten, der vedrører vores parallelaftale om Dublinforordningen.

Det bør også bemærkes, at der med beslutningsforslaget ikke foreslås, at vi tilslutter os solidaritetsmekanismen, fordelingen af asylansøgere mellem medlemslandene. Det har der jo været en del debat om, og i Danmark står vi som udgangspunkt udenfor. I Venstre mener vi, at det er den helt rigtige beslutning ikke at tilslutte os fordelingsmekanismen. Ellers risikerer vi lige pludselig at skulle tage imod et meget stort antal asylansøgere.

I Venstre støtter vi beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg er lidt nysgerrig på, hvad Venstres ordfører, hr. Kim Valentin, egentlig mener om den her idé om et udrejsecenter i et tredjeland. Er hr. Kim Valentin enig i, at migranter, uanset om de har beskyttelsesbehov eller ej, bør sendes til et tredjeland og forblive der?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan set ikke det spørgsmål, vi håndterer her. Jeg vil sige det sådan, at et udrejsecenter uden for EU kan være med til at løse nogle af de problemer, som asyl- og migrationspagten ikke løser, og derfor kan det være en god idé at tænke sådan en løsning ind i den overordnede løsning på asyl- og migrationsproblemet. Hvordan den præcise løsning måtte blive, ved vi jo ikke endnu.

Hr. Mikkel Bjørn.

Nej, det er rigtigt, jeg spørger ikke til den præcise løsning. Jeg spørger egentlig bare ind til ambitionen. Nu brugte Socialdemokratiets ordfører næsten hele sin tale på at tale om det her udrejsecenter, og derfor synes jeg stadig, det er aktuelt også i den her debat, nemlig om hr. Kim Valentin er enig i, at migranter, der ankommer til Danmark som asylansøgere, hvad enten har beskyttelsesbehov eller ej, bør sendes til et tredjeland og forblive der.

Værsgo.

Vi synes overordnet, at den mulighed, der ligger i at have et asylcenter uden for EU – altså, der kunne være tale om i Rwanda f.eks. – er det en god idé at diskutere en model for.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil godt lige orientere om, at jeg jo er reserve eller indskifter, eller hvad vi kalder det. Jeg er i hvert fald ny på posten her, så jeg har fået en tale med, som jeg har tænkt mig at læse op.

Beslutningsforslaget, som vi behandler i dag, har til formål, at Danmark tilslutter sig de ændringer af Dublinforordningen og Eurodac-forordningen, som EU's asyl- og migrationspagt medfører. Med vedtagelsen af asyl- og migrationspagten ophæves den nuværende Dublinforordning og erstattes af forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring, den såkaldte AMMR-forordning. AMMR-forordningen bygger på de samme principper som Dublinforordningen og skal ses som en udvidelse af reglerne, så Dublinsamarbejdet stort set forbliver det samme. Samtidig indføres en ny Eurodac-forordning, der ophæver den eksisterende Eurodac-forordning, og der indføres en kriseforordning, der introducerer en række værktøjer til håndtering af ekstraordinære krisesituationer i asylbehandlingen i EU.

Grundlæggende er asyl- og migrationspagten EU's forsøg på at komme med en løsning på den ukontrollerede tilstrømning af migranter til Europa, som vi er vidne til i disse år. Nye tal fra EU viser, at flere end en million mennesker søgte asyl i EU-landene sidste år, og det er første gang siden flygtningekrisen, at antallet af asylansøgere til EU runder en million migranter. Dermed hersker der ingen tvivl om, at migranttilstrømningen til Europa er på sit højeste, og tallene bevidner, at asylsystemet i Europa igen er brudt sammen.

Derfor mener vi i Danmarksdemokraterne, at der er behov for at gentænke asylsystemet i Europa, således at der kommer kontrol over migrantstrømmene. Desværre tager EU's asyl- og migrationspagt ikke det nødvendige opgør med den åbenlyse incitamentsstruktur, der findes i asylsystemet i EU, den får relativt ressourcestærke migranter fra Afrika og Mellemøsten til at rejse over Middelhavet, og den er samtidig en lukrativ forretningsmodel for nogle af de mest umoralske mennesker i verden, nemlig menneskesmuglere – dem, som tjener styrtende på asylsystemet.

Hvis vi vil sikre sammenhængskraften i de europæiske lande og mindske de massive integrationsproblemer, som migrantstrømmene skaber, er der behov for, at EU tager skeen i den anden hånd og reelt tager et opgør med incitamentsstrukturen i asylsystemet. Indtil nu har det været sådan, at de såkaldte flygtninge, som rejser igennem flere sikre lande for at komme til Europa, har været meget bevidste om, hvor de gerne ville til. Det er dybt problematisk, for er man flygtning, skal man have beskyttelse, men det behøver altså ikke nødvendigvis at være i det land, hvor man får flest sociale ydelser.

Det er afgørende for Danmarksdemokraterne, at der hurtigst muligt skabes modtagecentre for asylansøgere uden for EU's grænser, fordi det er den eneste løsning, der fjerner den nuværende defekte incitamentstruktur for verdens migranter. Derfor er der ikke tid til, at Danmark venter på resten af EU. Danmark bør gå forrest og vise eksemplet for de resterende EU-lande ved at genoptage planerne om et modtagecenter i Rwanda.

Det er naturligvis positivt, at EU's asyl- og migrationspagt har et fokus på hurtig asylbehandling og effektiv fastlæggelse af ansvaret for asylbehandling. Det er vigtige tiltag, der sikrer en bedre asylbehandling end i dag. Men intet i den her asyl- og migrationspagt tager et reelt opgør med EU's defekte asylsystem. Til gengæld medfører asyl- og migrationspagten en omfordelingsmekanisme vedrørende flygtninge, som vi i Danmark havde været en del af, hvis ikke et flertal af danskerne havde stemt for at beholde retsforbeholdet, således at dansk asyl- og migrationspolitik fortsat bliver bestemt af danskerne. Hele solidaritetsmekanismen er endnu et fingerpeg om, hvor opmærksomheden ligger i EU, for solidaritetsmekanismen gør intet for at mindske incitamentsstrukturerne i asylsystemet.

Når det så er sagt, er det vigtigt for mig at understrege, at en manglende tilslutning til dette beslutningsforslag vil medføre massive konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke længere vil være en del af Dublinforordningen og Eurodac. Dermed vil Danmark potentielt kunne blive en flygtningemagnet, fordi Danmark vil stå alene med asylbehandlingen og vil ikke kunne overføre asylansøgere til det land, som asylansøgerne oprindelig søgte asyl i. Det kan vi i Danmarksdemokraterne ikke bakke op om.

Det betyder dog ikke, at vi støtter EU's asyl- og migrationspagt, for vi synes ikke, at asyl- og migrationspagten tager det nødvendige opgør med incitamentsstrukturerne i asylsystemet. Men de ændringer, vi tilslutter os i dag, handler om hurtigere behandling af og bedre kriterier og procedurer for tildeling af ansvaret for asylbehandling i EU. Samtidig vil en manglende tilslutning betyde, at Danmark bliver en magnet for illegale immigranter. Derfor støtter Danmarksdemokraterne beslutningsforslaget.

Mange tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn.

Jeg må indrømme, at jeg er noget forundret over, at Danmarksdemokraterne står og taler for hurtigere behandling og bedre procedurer for asylbehandling i Europa. Jeg havde indtryk af, at Danmarksdemokraterne var tilhængere af en stram udlændingepolitik, hvor vi ikke skal tage imod migranter, og nu taler man så for hurtigere asylbehandling og flere migranter mod Europa. Det synes jeg lidt stikker i to forskellige retninger. Altså, Danmarksdemokraterne vil stemme for det her beslutningsforslag, som handler om, at Danmark skal tilslutte sig dele af EU's asyl- og migrationspolitik.

Ordføreren.

Det der giver kun mening, hvis DF absolut skal være ude på den der helt ekstreme fløj, hvor man ikke tager alle tingene med. For hvis ordføreren for DF havde hørt efter, havde han hørt, at jeg jo sagde, at vi støttede det, fordi problemstillingen er, at hvis ikke vi støtter det, så tager folk, når de bliver afvist i Italien, lige en tur mere i Danmark. Det kan godt være, at DF går ind for det. Der er jo mange ting, som DF siger, og som måske ikke flugter helt med den politik, de ellers har. Altså, de vil ud af alle konventionerne, men så vil de ikke ud af dem alle sammen. De vil ud af EU, men først om 15 år. Der er mange ting i DF's politik, der også forvirrer mig.

Men lige det her giver rigtig god mening, for i Danmarksdemokraterne mener vi rent faktisk, at vi ikke skal være en magnet for afviste asylansøgere fra resten af Europa. Hvis ordføreren hørte efter, ville han høre, at jeg jo faktisk i talen sagde, at vi arbejder for, at der kommer en asylbehandling uden for Europa og gerne en rwandamodel.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er jo derfor, vi har brug for en effektiv grænsekontrol ved Danmarks grænse, som Dansk Folkeparti er tilhænger af, men som jeg kan forstå at Danmarksdemokraterne ikke er tilhænger af, fordi man ønsker at bevare og opretholde Schengen, som forbyder os at lave permanent grænsekontrol. Altså, hvordan hænger det sammen? Vil Danmarksdemokraterne gerne have en grænsekontrol, hvor vi kan afvise folk ved den danske grænse? I så fald er det ikke rigtigt, at Danmark vil være tvunget til at modtage migranter, hvis vi stemmer imod det her, for så vil vi jo bare kunne afvise dem ved grænsen.

Ordføreren.

Nu har Danmark jo lige nøjagtig den der grænsekontrol, som min formand og så DF fandt ud af man skulle have, dengang migrantstrømmene kom ind i Europa. Der bliver man bare nødt til at sige, at Dansk Folkeparti dengang jo ikke havde noget problem med at sige, at det var måden at gøre det på. Så jeg ved ikke, hvad Dansk Folkeparti mener de vil gøre, hvis vi står uden for Dublinsamarbejdet. Hvorhen vil de sende dem? For der kommer jo mennesker ind. Det gjorde der også, dengang vi havde pas, vi viste ved grænsen. Der kom der jo stadig væk migranter til Danmark. Men jeg kan så forstå, at Dansk Folkeparti synes, at er de inde, så skal vi stadig væk se sort-hvidt på det, og så skal vi lade som ingenting. For virkeligheden er, at hvis man vælger Dansk Folkepartis metode, bliver vi en magnet for alle de andre afviste asylansøgere i Europa, og det er vi i Danmarksdemokraterne stor modstander af.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er hr. Carl Valentin. Værsgo.

Det er en lang nordjyde, der har været på talerstolen. Jeg skal lige have justeret den lidt. Asylsystemet er i stykker. Det er en sætning, jeg har sagt utallige gange fra den her talerstol, og det har mange andre også. Det er måske den eneste sætning, som i virkeligheden kan samle både det yderste højre og det yderste venstre i den her sal. EU's asyl- og migrationspagt er det første tiltag, som jeg har oplevet i min tid som politisk aktiv, der sådan for alvor forsøger at tage reelle, vovede og ambitiøse skridt mod en mere grundlæggende stabilisering af det internationale asylsystem.

Hvis man ved, hvordan SF stemte til de enkelte dele af aftalen i Europa-Parlamentet, så ved man også, at vi – hvad der sikkert også gælder andre partier – har det blandet med de mange konkrete dele af aftalen. Vi stemte for nogle, vi stemte blankt til nogle, og vi stemte imod nogle. Her i Folketingssalen har vi dog ikke den luksus at tage individuelt stilling, og fordi regeringen har fremsat det her forslag så utrolig sent og i form af et beslutningsforslag, har vi heller ikke mulighed for at bede om at få forslaget opdelt.

Jeg synes mildest talt, at det er en lidt uheldig proces. Jeg er med på, at regeringen har haft ret kort tid til at sammensætte det her forslag, men jeg mener ikke, det er urimeligt at forvente, at regeringen med sit meget store embedsapparat kunne sikre en fremsættelse, der giver god nok tid til, at partierne med deres væsentlig lavere kapacitet kan nå at tage kvalificeret stilling til de her forslag. Jeg forstår faktisk ikke helt regeringen her, for hvem er det, der har interesse i, at så vigtigt et forslag bliver behandlet forhastet og uden en proces, der minder om den høringsproces, som vi stort set altid vil give et lovforslag af lignende kompleksitet? Derudover skuffer det mig, at forslaget her lader til at sigte efter en minimumsimplementering. Hvis man har en reel ambition om at fikse asylsystemet, kræver det en noget bredere tilslutning, end hvad regeringen har i sinde med det her forslag.

Med det sagt er der flere ting, der klart taler for forslaget her, set med SF's øjne. Dels har SF den tilgang, at Danmark selvfølgelig skal tiltræde international lovgivning, og det gælder især, når der er tale om en historisk aftale som den her, som med alle de kompromiser, der er nødvendige i den her slags situationer, forsøger at samle medlemsstaterne om en fælles asylpolitik. Dels er der det faktum, at SF som helhed sandsynligvis ville lande på at støtte den samlede pagt, hvis der var tale om et alt eller intet-valg, simpelt hen fordi det er så absolut afgørende, at EU's gennemhullede asylsystem bliver genoprettet, og fordi asyl- og migrationspagten samlet set må anses som en forbedring.

Derfor støtter SF det her forslag, men vi er i den grad negativt indstillet over for rammesætningen af det og den hastighed, vi forventes at tage stilling til det med, og så også de manglende ambitioner, for så vidt angår de dele af asyl- og migrationsmagten, man har til hensigt at implementere. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kim Valentin.

Tak. Og tak til ordføreren for talen. Jeg hører, at der bliver udtrykt kritik af hastigheden, men ved ordføreren, hvornår man tidligst kunne have bragt den her sag i salen? Det er otte arbejdsdage i salen, siden man tidligst kunne have gjort det – otte arbejdsdage. Skulle det så have været fire arbejdsdage, ellers skulle det have været seks arbejdsdage? Er det ikke at gå i lidt for små sko? Og hvor hurtigt skal det egentlig vedtages? Ved ordføreren det?

Ordføreren.

Altså, problematikken her er, at vi bliver orienteret meget sent om den her behandling, og det sætter os i en ret svær situation. Jeg er med på, at hvis man som Venstre er en del af regeringen, har man nogle andre ressourcer, fordi man har adgang til ministeriet, men som et almindeligt oppositionsparti i Folketinget er det svært at forholde sig til så kompliceret lovgivning så sent.

Vi har selvfølgelig brugt weekenden på det, og derfor har vi læst os grundigt ned i det. Det skal nok gå, men jeg synes, det er en forhastet og vild proces om et meget stort lovkompleks, som har meget stor betydning for migrations- og asylpolitikken i Europa.

Hr. Kim Valentin.

Men det kunne jo ikke ske før 14. maj, hvor det blev vedtaget. Man kunne gøre det efter 14. maj. Der er gået 8 arbejdsdage, og det skal vedtages inden 30 dage. Altså, jeg tror simpelt hen ikke, at ordføreren har læst op på de her ting.

Ordføreren.

Men regeringen har jo kunnet orientere os tidligere om den der proces, så vi havde bedre tid til at sætte os ind i det. Det kunne man godt have valgt at gøre, og man kunne have lavet en orientering for Folketingets partier, hvor vi tidligt blev sat grundigt ind i den her sag. Det har man ikke gjort.

Så er det hr. Frederik Vad.

Tak for det. Og tak til ordføreren for en, synes jeg, fin tale. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren lidt ind til det her med, at hvis det var en alt eller intet-afstemning, ville SF hælde til, at Danmark fuldt og helt skulle tilslutte sig asyl- og migrationspagten. Det bliver jeg en lille smule bekymret over. Hvis vi f.eks. skulle tage en kvote på 1,5 pct. af de flygtninge, der kom til Europa, og det var 1,5 pct. af 100.000 eller 1,5 pct. af 50.000, kunne det måske nok gå, men hvis det var 1,5 pct. af 500.000 eller 1,5 pct. af 1 million, ville det jo være en ret stor byrde for danskerne at skulle bære. Så jeg vil bare høre, om det virkelig kan være rigtigt, at SF bakker op om hele solidaritetsmekanismen.

Ordføreren.

Nu er det jo, som hr. Frederik Vad nok godt ved, sådan med solidaritetsmekanismen, at der er forskellige måder at udvise solidaritet på. Såfremt vi her i Folketinget konkluderede, at vi kunne tage imod det antal, der var behov for, kunne vi gøre det, men vi kunne også godt komme med økonomiske bidrag. For Socialistisk Folkeparti deler jo Socialdemokratiets synspunkt om, at det er vigtigt, at vi har kontrol med det antal, der kommer til Danmark.

Vi synes så også, det er vigtigt, at vi i det europæiske fællesskab tager et fælles ansvar for at fordele flygtningene. Derfor har vores dygtige parlamentarikere i Europa-Parlamentet jo taget meget individuel stilling til de mange forskellige dele af det her forslag, og når jeg har siddet og kigget ned i det, har jeg virkelig kunnet se, at det er meget forskelligt, og at der er mange afvejninger. Men hvis det var et spørgsmål om alt eller intet, vil jeg forvente, at vi ville være tilhængere af det, også fordi vi synes, at sådan noget som flygtningekrisen skal løses på internationalt niveau.

Hr. Frederik Vad.

Det sidste er jeg helt enig med ordføreren i. Men hvis vi så forestillede os, at Danmark var en del af den her solidaritetsmekanisme, ville det så være SF's politik, at vi skulle betale for at slippe for at tage imod f.eks. 1,5 pct., eller ville det være SF's politik, at vi skulle tage imod den procentdel af flygtninge, som vi ville få tildelt i den solidaritetsmekanisme?

Ordføreren.

Det kommer jo fuldstændig an på situationen, og hvad angår de 1,5 pct. så er spørgsmålet jo: 1,5 pct. af hvad? For det afhænger det af. Vi skal jo have styr på antallet, så det kunne være, man kun skulle tage nogle af dem. Men jeg vil ikke stå her og nævne tal. Det kommer jo an på den konkrete situation. Vi er meget langt fra at stå i den situation, så lige nu er vores udgangspunkt, at Danmark skal leve op til det, der forventes af os i forhold til det antal kvoteflygtninge, vi bør tage, og vi synes, vi bør tage de her 500 kvoteflygtninge om året.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg er meget bekymret over, at man i SF bakker op om og er tilhænger af den her solidaritetsmekanisme. For det er jo en eufemisme, altså det, det betyder, er jo en tvangsfordeling. Det, man fra SF's side vil, er jo at ophæve folkesuveræniteten i de enkelte nationalstater, og det vil sige de enkelte nationalstaters egen demokratiske ret til at beslutte, hvor mange migranter de ønsker på deres eget område. Og hvis ikke man tager imod det antal, som EU ønsker man skal tage imod, jævnfør fordelingsmekanismen, så vil man blive pålagt eksorbitante bøder af EU for ikke at tage imod det antal, som de ønsker at man skal tage. Det er da et demokratisk skred, hvis ikke danskerne selv har en demokratisk beslutningskompetence over, hvor mange migranter de hvert år ønsker at tage imod.

Ordføreren.

Jeg føler det ikke så stærkt, når jeg får kritik fra hr. Mikkel Bjørn i udlændingepolitikken. Men det kan faktisk godt undre mig, at hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti i en debat som den her placerer sig, som man gør, og i virkeligheden synes jeg, at man er med til at undergrave hele det grundlæggende projekt, som Dansk Folkeparti er blevet stiftet på. For en af de grundlæggende ting, der har været vigtige for Dansk Folkeparti igennem historien, er jo det at have kontrol med migrationen. Og ja, EU's asyl- og migrationspagt handler om solidaritet, men den handler da i allerhøjeste grad også om det at sikre kontrol med antallet og kontrol med grænserne og at have styr på den situation, vi har med flygtninge- og migrationspolitikken i Europa, og hvis man her bare siger nej til det hele, så mener jeg ikke, at man kan løse den flygtningekrise, vi står overfor.

Så for SF vil det altid være vigtigt både med solidariteten og med en retfærdig fordeling, og at vi også har styr på antallet, og det synes jeg også er det, man med den her asyl- og migrationspagt – det er måske lidt i zigzag, men alligevel – bevæger sig i retning af.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg ved ikke, hvor meget ordføreren har læst op på Dansk Folkepartis historie, men jeg kan love ordføreren, at vi ikke er stiftet på at lade EU bestemme Danmarks asyl- og migrationspolitik, og det er det, der er konsekvensen, hvis vi tilslutter os den solidaritetsmekanisme, altså den tvangsfordeling, som EU's migrationspagt lægger op til. Ja, det er altså, at Danmark vil blive påtvunget en kvote af migranter, og at vi, hvis vi ikke tager imod det antal, vil blive pålagt store bøder for ikke at tage imod dem.

Det er at fralægge sig ansvaret for danskernes demokratiske beslutningskompetence over deres egen udlændingepolitik. Kan SF virkelig bakke op om det?

Ordføreren.

Så kan Dansk Folkeparti jo stemme imod den del i EU, og det ville det heller ikke undre mig hvis man gjorde, og det tænker jeg også er det, man gør. Men det overrasker mig nu alligevel, at man ikke kan se, at det samlet set også kan sikre kontrol med migrationsstrømmene, at man får en europæisk løsning på det her. Ja, jeg mener, at det med et asylsystem, der er totalt i stykker, så er den vej, man bør gå.

Er SF så enig i alt, altså i solidaritetsmekanismen og i alle de andre forskellige dele? Nej, det er vi ikke, og vi har nuancerede holdninger til det. Men samlet set er det da vores synspunkt, at Danmark skal tiltræde de her ting.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Steffen Larsen. Værsgo.

Mange tak, hr. formand. Vi vil i Liberal Alliance gerne fortsætte i Dublinforordningen, så derfor støtter vi dette beslutningsforslag. Og så kunne man selvfølgelig sige, at det da var en kort tale, Steffen Larsen, har du ikke andet at sige? Jo, det har jeg, så jer, der sidder trætte rundtomkring i salen, får lov til at høre lidt mere.

Dette beslutningsforslag forholder sig nemlig alene til Dublinforordningens dele om asyl- og migrationspagten. Men vi vil også gerne lige klarlægge, at asyl- og migrationspagten reelt ikke er en løsning på de reelle udfordringer, som EU står over for, for det er simpelt hen ikke en funktionel og virksom løsning. Særlig er den såkaldte solidariske fordelingsmekanisme at se som en uvirksom funktion. For det er jo simpelt, altså at migranterne, når først de er inde i EU og inde i Schengen, rejser derhen, hvor de gerne vil hen. Det er jo det, der er virkeligheden, og det er også det, vi ser nu. Så derfor vil det, at man med en kommandoøkonomi ordinerer, at der skal være 7.000 i Danmark og 12.000 i Sverige eller lignende, ikke fungere.

For migranterne søger jo derhen, hvor de gerne vil hen, og hvis vi kigger på, hvordan de indtil videre fordeler sig, så kan vi jo spørge vores venner i Italien eller Grækenland. For de spørger jo migranterne, når de kommer ind i Europa, hvor de egentlig gerne vil ende henne, og mange af dem afslører jo, at det er Tyskland, og at det er Frankrig, og nogle af dem vil gerne videre til Storbritannien og altså ud af EU. Der må vi jo spørge, om man så virkelig tror, at man kan tage mennesker, som med deres fri vilje vil et andet sted hen, og så sige, at de nu skal bo i Danmark. Den tror jeg er svær.

Nå, men der er jo håb forude, for asylbehandlingen i tredjelande er et vigtigt element i, hvordan tingene her virkelig burde fungere, og der kan vi jo se, at der er flere og flere EU-lande, der nu støtter den idé. Derudover kan man jo også sige, at EU, hvis EU skal lykkes med at håndtere migrationsudfordringerne, så også må se på en reform af, hvordan Frontex arbejder i Middelhavet, hvor Frontex i realiteten lige nu fungerer som en taxaservice, der bringer migranter til den nærmeste EU-havn, hvilket jo ikke nødvendigvis gør noget positivt. For det øger jo menneskesmuglernes succesrate, og det styrker dermed også incitamentet til at tage den farefulde færd over Middelhavet.

Derfor bør man fra Danmarks og EU's side kigge på det italienske projekt i Albanien med milde øjne. For det skal holde migranterne ude af EU og Schengens åbne indre grænser, og det vil gøre, at incitamentet til at krydse Middelhavet er mindre, og det er altså et trin i den rigtige retning for at sikre, at den illegale migration til Europa bliver mindre. Med det sagt støtter vi i Liberal Alliance dette forslag.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Mohammad Rona. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Med fare for at gentage for meget af det, der allerede er blevet sagt i dag og debatteret lidt, vil jeg prøve at gøre det kort og skære lidt ind til benet. Vi har jo set og oplevet begrænsninger i det nuværende asylsystem, som vi har igennem Dublinreglerne, og det har jo sat et stort pres på EU's frontlinje. Vi var nogle stykker her, der selv var en tur i Italien at besøge Lampedusa, hvor vi bl.a. besøgte vores italienske kollegaer i Frontex, og de har travlt.

Beslutningsforslaget her vil jeg sådan set komme ind på, og det er i forhold til den parallelaftale, der nu også er. I forhold til den forordning synes jeg, det er fint, at vi tager en debat omkring det, og at vi på den måde søger Folketingets samtykke til at komme videre med det og lave et forslag. Det er vigtigt at notere sig, at forslaget her ikke har noget med EU's solidaritetsmekanisme at gøre. Vi har et retsforbehold, og det, der er vigtigt for os nu, er jo sådan set, at vi indgår i den parallelaftale, også i forhold til Dublin, og at det fortsætter, som mange andre ordførere sådan set også har sagt.

Jeg fornemmer, at det eneste parti, der måske kunne være imod forslaget her, kunne være Dansk Folkeparti. Det er vigtigt at understrege – der er jo også flere ordførere, der gjorde meget godt opmærksom på det, og jeg vil sige, at hr. Kim Edberg Andersen sådan set gjorde meget opmærksom på det – at hvis man ikke er med i sådan et forslag her, kan det jo også være en form for magnet. Og det er vi sådan set ikke rigtig interesseret i på nogen som helst måde.

Så alt i alt er vi meget positivt indstillet over for B 207, og det håber jeg også at langt de fleste partier er. Tak.

Tak for det. Der er par korte bemærkninger, og den første er til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg er nysgerrig på Moderaternes holdning, ikke som regeringsparti, men som parti i forhold til det, som SF taler om, nemlig tilslutningen til den solidaritetsmekanisme eller tvangsfordeling, som EU's migrationspagt også lægger op til. Altså, er det Moderaternes egen politik, at vi skal tilslutte os alle dele af migrationspagten, også tvangsfordelingsmekanismen?

Ordføreren.

Nej, det er det sådan set ikke. Og det er det ikke af den simple årsag – arh, jeg ved ikke, om det er en simpel årsag – at så længe der sådan set ikke er styr på de ydre grænser, og så længe det stadig vælter ind med migranter og flygtninge, så er vi jo sådan set ikke interesseret i at lave sådan en fordelingsnøgle.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er jo et meget interessant svar, for det er det stik modsatte svar af det, som Moderaternes spidskandidat ved europaparlamentsvalget har givet i flere interviews, nemlig at hun ønsker, at vi fuldt og helt skal tilslutte os EU's migrationspagt og solidaritetsmekanismen, der indbefatter tvangsfordeling af migranterne. Jeg er bare lidt nysgerrig på, hvem det egentlig er, der udtaler sig på Moderaternes vegne; eller tager fru Stine Bosse fejl, når hun siger, at det er det, Moderaterne kæmper for og ønsker?

Ordføreren.

Linjen er den, som jeg har sagt, og jeg ved godt, at Stine Bosse var ude at sige noget med et tal omkring de 7.000 osv. Linjen er den, som jeg lige har fortalt her, at så længe, der ikke er styr på de ydre grænser, er vi ikke interesseret i en fordelingsnøgle.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Det er en fornøjelse at se, at Moderaterne har rigtig godt styr på regeringens udlændingepolitik, men de har så tilsyneladende ikke styr på deres egen spidskandidat, kan man forstå. Det kan man sige virker underligt, men mon ikke hr. Mohammad Rona kan tage en venlig snak med hende, samtidig med at han sætter regeringen på plads på det udenrigspolitiske område næste gang. Mit spørgsmål går på, at Moderaterne nu siger det her. I min tale talte jeg om det her udrejsecenter i Rwanda, og jeg ved godt, at udlændingeministeren jo ikke kan give mig et svar, men det kan Moderaterne jo godt. Hvornår kommer det?

Så bliver jeg nødt til at sige, når nu vi er i gang med at tale om, hvad Moderaterne skal stå for, at vi jo også for ligesom at komme videre med det med at løse udlændingepolitikken er blevet lovet en ambassadør for konventionerne, og det er jo også hr. Mohammad Rona, der er dukkefører i den sag. Så vil hr. Mohammad Rona ikke fortælle mig, hvornår danskerne kan forvente, at Moderaterne leverer andet end sådan lidt rundesnak, altså på nær når de banker regeringen på plads – ikke spidskandidaten til europaparlamentsvalget for Moderaterne, men regeringen, for den har de styr på?

Ordføreren.

Vores mål er ikke at banke nogen på plads. Vi har et rigtig godt samarbejde med de partier, vi er i regering med. Og i forhold til Rwanda osv. vil jeg sige, at det er vi sådan set ikke imod. Jeg synes sådan set også, at den aftale, der er mellem Italien og Tunesien, som vi oplevede dernede, er ret spændende. Vi er ikke imod nogen form for aftale i forhold til nogen tredjelande.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det er mærkeligt. Moderaterne er ikke imod det, men både Venstre og Socialdemokraterne var inden valget ude at sige, at en dansk model med Rwanda skulle vi have. Det er lidt ligesom Jeppe, som ikke kan flyve, fordi Jeppe er en sten, eller hvordan det er. Det eneste nye er det, Moderaterne er kommet med. Og så bliver jeg også bare nødt til at sige, at hvis det med Moderaterne er det eneste nye – så kan man sige, at nogen er blevet banket på plads – så er virkeligheden jo, at det er Moderaterne, der er kæppen i hjulet. Det er Moderaterne, der ikke vil sørge for, at vores søde og rare udlændingeminister kan få lov til at lave en dansk rwandamodel, som han har lovet. Det er på grund af Moderaterne. Så jeg spørger bare en gang til: Hvornår får vi en ambassadør for konventionerne, og hvornår får vi en rwandamodel?

Ordføreren.

Jeg synes, at det, som spørgeren spørger ind til, er fint og relevant. Vi i Moderaterne – det er også det, der står i regeringsgrundlaget – er jo sådan set ikke interesseret i at gå enegang i forhold til et modtagecenter i et tredjeland. I regeringsgrundlaget står der det, som alle tre partier har nikket ja til, nemlig at vi finder en fælles europæisk løsning.

Mange tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Mange tak. Vi får jo jævnligt kritik her i Folketinget for, at vores lovbehandling går for stærkt, at der ikke er tid nok til lovbehandlingen, og at vi laver lovsjusk. Det her synes jeg er et godt eksempel på noget, som vi får alt for lidt tid til: 200 sider, som pludselig kommer ind fra højre, og hvor der er ultrakort tid til udvalgsbehandlingen og kort tid til spørgsmål, hvor fristen faktisk er sat til i morgen kl. 12. Det synes jeg simpelt hen ikke er i orden. Det her er kompliceret og vigtigt EU-stof, hvor jeg f.eks. ikke kunnet få svar på nogle spørgsmål her inden førstebehandlingen.

Derfor synes vi faktisk fra Konservatives side, at det ville have klædt ministeren, at det havde været muligt at få en teknisk gennemgang af det her, inden det skulle behandles her i salen. For det er simpelt hen ikke i orden at haste 200 sider igennem på den her måde.

Så på den baggrund – jeg mangler stadig væk svar – kommer jeg ikke til at sige i dag, hvad Det Konservative Folkeparti kommer til at stemme til det her. Tak.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Frederik Vad.

Jeg ved ikke, om ordføreren har bedt om en teknisk gennemgang; det kunne ordføreren jo have gjort. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge den konservative ordfører om noget. Tak for talen i øvrigt. Hr. Kim Valentin var også inde på det lige før, altså i forhold til det her med tiden, der har været til at behandle det her. Altså, det blev vedtaget i EU den 14. maj, og det er jo ikke særlig mange dage siden, og så har vi i Danmark 30 dage til at meddele Kommissionen, om vi kan tilslutte os de dele, som er beskrevet her. Så jeg kan ikke se, at det kunne have været gjort langsommere . Det vil jeg gerne bede ordføreren om at bekræfte.

Så vil jeg bare lige i forhold til det her med, at det er kompliceret stof, og det er det helt sikkert, sige, at det jo ikke er særlig lang tid siden, at vi havde et beslutningsforslag her i salen, bl.a. fremsat Enhedslisten, som handlede om bl.a. asyl- og migrationspagten. Og derfor har vi jo faktisk haft en indholdsdiskussion af store dele af det her spørgsmål for meget kort tid siden. Det synes jeg bare lige skulle på plads for eventuelle lyttere og seeres skyld.

Ordføreren.

Tak. Man kunne jo nok i hvert fald have forberedt det lidt bedre ved at gøre opmærksom på, at det var på vej. Det er muligt, at man har vidst det i god tid i regeringen. Nu er der også nogle af os, som har mange andre ordførerskaber end at være udlændinge- og integrationsordfører, og som også er beskæftiget med mange andre ting. Det kunne have været rart ligesom at være blevet varslet om, at det her var på vej; så kunne vi måske også have lavet en anden tidsplan i forhold til udvalgsarbejdet.

Jeg synes i hvert fald, at det er utilfredsstillende, at man op mod en førstebehandling ikke har kunnet nå at få svar på spørgsmål. Det håber jeg også at ordføreren vil være enig med mig i. Altså, 200 sider med meget kort frist er ikke i orden.

Hr. Frederik Vad.

Jeg ved ikke, hvad for nogle spørgsmål ordføreren har stillet og ikke har stillet, men jeg tror bare, at jeg må konstatere, at debatten om asyl- og migrationspagten jo har været på dagsordenen i EU længe, og alle har kunnet se, at det nærmede sig afslutningen. Det blev afsluttet den 14. maj, og vi har så 30 dage til at meddele Kommissionen, hvor vi stiller os. Det er bare for at sige, at det jo nærmest ikke kan gøres langsommere end det, vi har lagt op til her, hvis vi skal overholde de frister og tre behandlinger i Folketinget, som vi har en forpligtelse til, jævnfør grundloven.

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne sige, hvordan og hvorledes i forhold til regeringens arbejde med det her, altså hvornår regeringen har fået at vide, at det her var på vej. Jeg kan bare konstatere, at der er nogle ting i det her, som er vigtige for os og vigtige for os at få afklaret, før vi ligesom tager stilling til det her. Og det forbeholder vi os selvfølgelig retten til, altså at vi gerne vil have det afklaret, før vi ligesom meddeler, hvad vi har tænkt os at stemme til det her.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Nu kan jeg se, at ministeren sidder og ryster på hovedet, men jeg vil bare give min uforbeholdne opbakning, i forhold til at Det Konservative Folkeparti selvfølgelig ønsker en ordentlig og dybdegående behandling af det her meget, meget store, omfattende og vigtige lovforslag. Altså, det minder meget om indfødsretsbehandlingen, også for nylig, med over 3.000 navne, som blev fremsat og førstebehandlet en uge efter. Altså, det er fuldstændig umuligt at dykke ned i detaljerne omkring de lovforslag, som vi vedtager og behandler her i salen, hvis der ikke er ordentlig tid til at dykke ned i sagerne, til at stille spørgsmål og til at få svar.

Så der er fuld opbakning til Det Konservative Folkepartis indvendinger på det område.

Ordføreren.

Tak. Og tak for opbakningen. Man kan også sige, at der jo også er partier i regeringen, som har folk siddende i Europa-Parlamentet, så der måske kunne gøres opmærksom på, at det her kræver noget mere tid. Det var også en mulighed. Det er i hvert fald ikke i orden, at vi bliver stillet over for sådan nogle arbejdsvilkår. Vi taler så meget om vores arbejdsvilkår i Folketinget, og vi bliver tit beskyldt for, at vi haster ting igennem, og at der ikke er tid til at lave den her ordentlige udvalgsbehandling, og det er det her jo så et godt eksempel på. Altså, der er lige nøjagtig samlet set 3 dage til det her. Spørgsmål skal være stillet inden kl. 12 i morgen, og senest fredag skal vi have afgivet betænkning og det hele. Så det skal foregå i løbet af 3 dage.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg er fuldstændig enig, og jeg synes, at det efterhånden er blevet sådan en fast praksis for den her regering, at tingene skal hastes igennem, også forhandlingsforløb; så får man tilsendt noget sent om aftenen og får at vide, at man skal møde op ovre i ministeriet en time efter og nærmest bare skrive under. Altså, det er simpelt hen en glidebane, vi er på vej nedad, og den her regering skal selvfølgelig give Folketinget ordentlig tid til at behandle de lovforslag, som skal stemmes igennem her i salen.

Ordføreren.

Ja, lige præcis, for det er jo vitterlig meget, meget vigtige ting, vi sidder og beslutter herinde i Folketingssalen, som vedrører mange, mange mennesker. Så jeg er helt enig i, at det skal vi have bedre tid til, og at det ikke er i orden. Og nogle gange kunne man jo nærmest få den mistanke, at der er nogle, der netop spekulerer i, at jo kortere tid man har, jo kortere tid har man også til at undersøge tingene i detaljen og måske opdage noget, der står med småt.

Der er jo også indimellem en vis form for forhandlingstaktik, når der bliver forhandlet noget, og hvor man bare får materiale udleveret på selve mødet, som man så skal tage stilling til. Det er jo heller ikke ordentlige arbejdsvilkår.

Vi husker lige at have respekt for den, der har ordet. Den næste er hr. Kim Valentin.

Tak til ordføreren for det, der er sagt. Nu er det jo ikke første gang, at det her lovkompleks er i Folketinget. Det har været behandlet ufattelig mange gange i Europaudvalget, og så vidt jeg husker, er formanden for Europaudvalget en konservativ. Så det er jo ikke sværere end lige at tage telefonen, ringe til en konservativ formand for Europaudvalget og så tage en god snak med ham om det her – så havde man jo fået hele baggrunden for det. Man kan ikke gå rundt med skyklapper på og så tro, at alting dumper ned foran en. Det her har været forberedt så længe; jeg har 30 dage til at gøre det her i. Vi har haft 8 arbejdsdage i salen. Det har ikke kunnet gøres hurtigere.

Ordføreren.

Jamen det kan godt være, at ordføreren for Venstre synes, at ganske få dage er tid nok til at behandle 200 sider ordentligt. Det er jeg bare ikke enig i, og det er vi fra Konservatives side ikke enig i. Jeg ved udmærket godt, hvad vi har stemt tidligere i Europaudvalget, men det ændrer stadig væk ikke ved, at vi selvfølgelig har brug for at have tid til at dykke ordentligt ned i det her.

Hr. Kim Valentin.

Altså, nu ligner det en tilståelsessag, for ordføreren siger, at hun godt ved, hvad Konservative har stemt i Europaudvalget. Hvis ordføreren ved det, har ordføreren jo nok også orienteret sig i sagen tidligere. Det må ordføreren da som integrations- og udlændingeordfører have gjort.

Ordføreren.

Jeg ved, hvilket mandat vi tidligere har været eller ikke har været med til at give til regeringen, men det har jo ikke noget med det her at gøre. Her er der jo en hel masse ting, som henviser til tidligere forordninger og direktiver osv., og vi har bare brug for at være sikre på, hvad det er, vi ligesom skal stemme enten ja eller nej til. Det synes jeg må være i orden, altså at man har en ordentlig arbejdstid til at kunne gå i dybden med det her, og det har der ikke været, og nu skal udvalgsbehandlingen hastes igennem i løbet af 3 dage.

Så er det hr. Steffen Larsen.

Jeg vil egentlig også bare sige, at jeg forstår udmærket ordførerens, hvad kan man sige, kvababbelse, og så vil jeg lige tilføje, at hvis ministeren har noget at sige, er det jo således, at de også skal på talerstolen senere. Jeg synes, at det her med at sidde og tale i salen under debatten ikke er særlig virksomt.

Jeg tog den her stak papirer med under armen i fredags og læste dem igennem og ringede til en god ven, jeg har, og fik diskuteret tingene igennem med en jurist og fik ligesom afklaret det, jeg mente, der skulle afklares. Men jeg forstår udmærket godt, at det her ikke er lige er det, man drømmer om at tage på weekend med, for det er jo i virkeligheden det, man står over for, nemlig at ens dyrebare tid skal bruges meget intensivt her. Så jeg har fuld forståelse for den konservative ordførers holdning her.

Ordføreren.

Jamen tak for kommentaren. Og jeg har da også lyttet mig til, at der er andre partier, der synes, at det her ikke har været tilfredsstillende. Så det håber jeg jo kan gøres på en bedre måde en anden gang, og at man måske i hvert fald kan varsle i god tid, at der er det her på vej, og at man også får tid til at lægge en teknisk gennemgang ind, forud for at vi skal behandle det her.

Hr. Steffen Larsen.

Hr. Frederik Vad nævner, at man jo kunne have bestilt en teknisk gennemgang. Jo tak, hvornår? Og ville den have været kommet inden førstebehandlingen her i dag? Det tvivler jeg stærkt på. Nu var jeg jo eneste medlem af Udlændinge- og Integrationsudvalget, der dukkede op i dag – igen, kan man næsten få lyst til at sige. Så den vej rundt er det jo ikke, fordi man er særlig beslutningsdygtig i det udvalg til f.eks. at kræve en teknisk gennemgang, for der skal udvalget trods alt ind over. Så jeg synes da, at det er en mærkværdig nonchelant tilgang til tingene, jeg hører i salen i dag i hvert fald.

Ordføreren.

Ja, og det, der er ærgerligt, er jo, at der nu kun er 3 dage tilbage; og vi ved jo alle sammen godt, at hele dagen i morgen er sat af til afslutningsdebat, og så er der torsdag, og så skal afgives betænkning fredag. Der er jo allerede andre møder, der er lagt i vores kalendere. Så det bliver rigtig svært nu. Jeg ville da håbe på, at det var muligt at få en teknisk gennemgang af det her, men jeg kan næsten regne ud, at med den tid, der er, til, at der skal afgives betænkning, bliver det sikkert meget svært.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage ordet, før hr. Kim Valentin blev sådan meget svulstig og sagde, at det var skyklapper. Nu har jeg siddet og haft rigtig mange ordførerskaber på en gang, og jeg har da oplevet rigtig mange Venstrefolk, der ikke kunne finde rundt i de forskellige ordførertaler, jeg har holdt, for det gør man ikke. Så i forhold til det der med, at det bare er, fordi man synes, EU skal bestemme, giver jeg Konservative fuldstændig ret. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvem regeringen er; så må de jo sige til EU, at det bliver om 32 dage eller 34 dage, for der er ingen over og ingen ved siden af Folketinget. Det ville klæde en regering, der er 1 mandat fra at være en mindretalsregering at begynde at tænke på det, for ellers kunne det godt være, at Folketinget begyndte at håndhæve det over for dem med lidt strengere midler, altså hvis de ikke forstod det selv.

Så jeg har fuldstændig forståelse for det. Det er kritisabelt, og det er ikke i orden. Ministeren burde have gjort det bedre. Og så kan man bruge EU-undskyldningen alt det, man vil. Det er nu engang grundloven og Folketinget, der er lovgivende her landet. Jeg ved godt, at der er europaparlamentsvalg, og Venstre får jo det valg, de får, men det bliver jo nok ikke Venstre, der kommer til at bestemme dernede næste gang. Så jeg ved ikke, hvorfor man er så vild med at save grenen, man sidder på, over. Stor respekt til Konservative for at stå fast på det, og jeg ved, vi får et svar fra Konservative, som de kan stå inde for, inden vi skal tredjebehandle.

Ordføreren.

Mange tak. Jeg er helt enig, og jeg tænker også, at netop både Socialdemokratiet og Venstre jo har mandater siddende i Europa-Parlamentet. Man kunne jo råbe op og sige, at det her ikke er ordentlige vilkår at arbejde under, og at det ikke er den måde, vi gør det på i Danmark. Vi vil godt have lidt mere tid med noget, der er så omfattende som det her.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund.

Tak. EU's fælles asylpolitik, som Danmark ikke er en del af, bevæger sig i den forkerte retning mod mere lukkede grænser, mere frihedsberøvelse og færre rettigheder til asylansøgere. Det kommer til udtryk i den asylpagt, som nu skal træde i kraft. Vi skal nu med meget kort varsel tage stilling til det her beslutningsforslag, som sammen med de tilhørende EU-forordninger fylder over 200 sider. Beslutningsforslaget blev fremsat i fredags, den 24. maj, og andenbehandlingen er allerede på tirsdag, den 4. juni. Hastværket skyldes, kan vi læse i bemærkningerne, at EU's frist for tilbagemelding fra Danmark allerede er den 12. juni.

I Enhedslisten mener vi, ligesom ordførere før mig, at det er en meget kort frist. Det er et meget stort og ekstremt vigtigt lovkompleks. Jeg kan godt forstå det, hvis man som regeringsordfører, der har adgang til et helt embedsværk, synes, at det kan man godt, for der har man måske fået lidt mere hjælp; der har man adgang til en anden hjælp. Men hvis man kommer fra et lille parti som Enhedslisten – og det håber vi selvfølgelig ikke vi bliver ved med at være – så er det svært at finde tiden til at tage stilling til et 200-siders lovkompleks. Og det synes jeg faktisk at regeringen godt kunne have en lille smule forståelse for.

Så til indholdet. I Enhedslisten mener vi, at langt det meste af EU's asylpagt går i den gale retning. Pagten betyder samlet set dårligere retsstilling for asylansøgere og flygtninge i EU. Et lille lysglimt i mørket er, at asylpagten tager hul på en ekstremt vigtig diskussion om fordelingen af asylansøgere mellem EU-landene. Det er åbenlyst urimeligt, at de lande, der tilfældigvis er placeret ved EU's sydlige eller østlige grænser, skal modtage hovedparten af de asylansøgere, der kommer til EU. Et ressourcestærkt land som Danmark er til gengæld i stand til at modtage flere asylansøgere, end vi gør i øjeblikket. På hjemmesiden nyidanmark.dk kan man læse, at vi i hele 2023, altså hele året, i Danmark modtog 2.479 asylansøgere, det såkaldte brutto ansøgertal, men at kun 1.670 af dem, det såkaldte registreringstal, overgik til realitetsbehandling. Det er meget lave tal, både i en europæisk sammenhæng og også i en global sammenhæng.

Det var bl.a. derfor, at vi fremsatte beslutningsforslag B 91 om dansk tilslutning til EU's fordeling af asylansøgere ved en særaftale. SF, Radikale Venstre og Alternativet støttede vores forslag ved afstemningen den 2. maj, og jeg vil gerne benytte lejligheden i dag til at sige tak til de tre partier, som støttede vores forslag. Desværre blev det nedstemt af regeringspartierne. Det er jo på en måde klar tale, at regeringen så gerne vil tilslutte sig EU's asyl- og migrationspagt, som gør rettigheder for asylansøgere dårligere. De EU-regler, som Danmark tilslutter sig med vedtagelsen af det her beslutningsforslag, skal bl.a. erstatte Dublinforordningen, der indebærer, at asylansøgere kun får behandlet deres sag i ét EU-land. Det synes vi faktisk i Enhedslisten er et fornuftigt princip, og det vil vi gerne fastholde.

En samlet afvejning for os med den korte tid, vi har haft til at dykke helt ned i det her forslag, hvor man faktisk begynder at tage hul på debatten om fordelingen af asylansøgere i Europa, som vi sådan set støtter i Enhedslisten, men hvor man så samtidig forringer rettighederne for asylansøgere, er, at vi i Enhedslisten ser os nødsaget til at trykke på de gule knapper, når det her kommer til afstemning, medmindre der kommer nogle helt nye oplysninger på bordet, inden vi skal til afstemning – at det kom frem i lyset; det ville da være dejligt.

Jeg synes også, det ville være på sin plads, hvis ministeren i det mindste tilbød en teknisk gennemgang. Det er rigtigt nok, at vi har en stor afslutningsdebat i morgen, men når jeg kigger rundt i salen her, er der ikke nogen udlændingeordførere, der også er partiledere, så mon ikke vi kan finde en lille times tid i løbet af dagen i morgen, hvor vi lige kan gå uden for salen og stille vores spørgsmål til det her lovforslag. Vi har i hvert fald i Enhedslisten nogle spørgsmål, bl.a. til udvidelsen og indskrænkningen af familiebegrebet i det her beslutningsforslag, men dem stiller vi i udvalgsbehandlingen. Indtil videre er det, jeg kan sige, at vi kommer til at stemme gult.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg vil spørge lidt ind til Enhedslistens sådan skifte i dansk EU-politik. Altså, der er meget langt fra Folkebevægelsen mod EU og så til Enhedslisten, der i dag siger, at man ønsker, at EU skal bestemme, hvor mange asylansøgere Danmark skal tage imod. Jeg vil bare lige bede fru Rosa Lund om at bekræfte, at Enhedslistens nye linje altså er en EU-positiv linje, der handler om, at EU eksempelvis i det her tilfælde skal bestemme over dansk udlændingepolitik, altså bestemme mere over dansk lovgivning i stedet for mindre.

Ordføreren.

Jamen jeg er glad for, at hr. Mikkel Bjørn har opdaget, at Enhedslistens EU-politik er langt fra Folkebevægelsens EU-politik. For det er helt korrekt, hr. Mikkel Bjørn, at vi mener, at det vil være fornuftigt at lave en fordelingsnøgle gennem EU for de flygtninge, som kommer til Europa, ligesom vi også mener, at det ville være fornuftigt, hvis man havde et andet grænseagentur end det, man har i dag, Frontex. Så på den måde kan jeg bare bekræfte over for hr. Mikkel Bjørn, at ja, det er rigtigt, at Enhedslisten har en ny EU-politik.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg håber, at de mange vælgere, der i sin tid stemte på Enhedslisten, fordi de var et EU-kritisk parti, og som måske sidder derude og følger med i debatten i dag, i stedet for vil overveje at stemme på Dansk Folkeparti. For hvis Enhedslisten ikke længere varetager den EU-kritiske stemme i Folketinget, er der jo reelt kun ét parti at stemme på, og det er Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, der kun er ét parti at stemme på, men det kommer nok ikke bag på hr. Mikkel Bjørn. Jeg vil da sige, at vi stadig væk er et EU-kritisk parti, men det er fuldstændig korrekt, at vi i Enhedslisten ser EU som en kampplads for bl.a. at sikre en bedre flygtningepolitik, en bedre asylpolitik i Europa. Og det går vi også til valg på helt åbent og ærligt.

Så er det hr. Frederik Vad.

Tak for det. Hvor mange flygtninge mener Enhedslisten at Danmark kan tage imod om året?

Ordføreren.

Vi mener jo, at vi skal tage imod dem, som kommer, fordi vi er forpligtet af flygtningekonventionen, og det ved hr. Frederik Vad godt. Jeg forstår, at det her er en dans, hr. Frederik Vad virkelig godt kan lide at danse, men jeg kommer ikke til at sætte et tal på, heller ikke i dag, hr. Frederik Vad.

Så er det hr. Frederik Vad.

Hvor mange flygtninge vil ordføreren så vurdere at danske byer som Korsør og Hvidovre og andre steder i landet kan håndtere at tage imod?

Ordføreren.

Jeg synes, at den måde, som vi har håndteret de flygtninge, der kom fra Ukraine på, faktisk viser, at de byer, som hr. Frederik Vad nævner, og andre byer i Danmark er rigtig gode til at håndtere at tage sig af flygtninge. Så det har jeg for det første stor tillid til at de her byer kan. For det andet, hr. Frederik Vad, står vi jo i en situation, hvor vi ikke er sådan overrendt. Faktisk står vi jo i en situation, hvor vi lukker asylcentre, ikke åbner.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så kan vi gå videre, kan jeg se, til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Danmark har siden Edinburghaftalen haft et retsforbehold, som betyder, at vi står uden for dele af EU's samarbejde på området for retlige og indre anliggender. Det omfatter også politikker vedrørende asyl og migration, som normalt ellers ville være omfattet af et overstatsligt samarbejde. Vores retsforbehold gør, at vi ikke automatisk er en del af EU's lovgivning på det her område. Og havde vi ikke et retsforbehold, som regeringen ikke ønsker at vi skal have, så kunne EU, som de også har tilkendegivet at ville, tvinge Danmark til at modtage tusindvis af migranter og efterfølgende pålægge os store bøder, hvis ikke vi gør det. Regeringen søger nu Folketingets samtykke til at tilslutte sig dele af de nye asyl- og migrationsforordninger på et mellemstatsligt grundlag. Og dybest set handler det her forslag om at genbekræfte Dublinforordningen, en ordning, som bestemmer, hvilket land der skal behandle en asylansøgers sag, og så efterfølgende om Eurodac, som handler om fingeraftryk.

I Dansk Folkeparti vil vi opfordre til, at man nøje overvejer konsekvenserne af det her lovforslag. Selv om vi formelt ikke overdrager suverænitet, kan en tilslutning også på mellemstatsligt grundlag stadig begrænse vores handlefrihed på asyl- og migrationsområdet. Vi skal sikre, at enhver beslutning træffes med fuld forståelse for de potentielle implikationer for Danmarks suverænitet og evne til at føre en selvstændig politik på disse kritiske områder. Og for at skulle stemme for det her lovforslag skal vi igen afgive suverænitet og dermed også konsolidere, at magten flytter ud af Danmarks hænder frem for selv at kunne bestemme og opretholde vores lands suverænitet, og hvem vi ønsker skal komme hertil.

Det fremgår i det her beslutningsforslag, at det efter regeringens holdning vil have store konsekvenser for Danmark, hvis ikke vi tiltræder den her genbekræftelse af Dublinforordningen. Argumentet er, at i så fald vil vi ikke kunne sende asylansøgere retur til det land, som i første omgang er ansvarlig for behandlingen af asylansøgerens sag – et argument, der i høj grad er udtryk for regeringens skyklapper og kassetænkning. Man forholder sig nemlig ikke til det scenarie, hvor Danmark ikke fortsat er medlem af Dublin og Schengen. For der er jo også den mulighed, at vi slet ikke skal forholde os til, hvem der skal behandle en asylansøgers sag; at vi selv bestemmer, hvem der kommer ind over vores grænser; at vi selv kan sige ja og selv kan sige nej. Helt grundlæggende ønsker Dansk Folkeparti ikke at opretholde Dublinforordningen og Schengens bestemmelser, da vi ønsker at kunne afvise asylansøgere ved vores ydre grænse, bl.a. gennem permanent grænsekontrol og en afvisning med den begrundelse, at asylansøgeren allerede befinder sig i et sikkert land, eksempelvis Tyskland.

I en lang periode har det desuden været sådan, at vi modtog flere asylansøgere på Dublinforordningen, end vi har haft mulighed for at sende ud. Danmark skal opretholde og bevise sin egen suverænitet ved selv at bestemme, at vi selvfølgelig ønsker permanent grænsekontrol. Og vi skal selv kunne bestemme, hvordan den skal se ud og effektueres, efter præcis samme praksis som privat, hvor vi hver især suverænt bestemmer, hvordan vi ønsker at passe på vores hjem derhjemme, og hvem der får lov at komme som gæster. Vi ønsker ikke at gå tiggergang hos ejerforeningen for at få en midlertidig tilladelse til at låse vores hoveddør. Mange vil nok stoppe med at komme, når de ved, at vi har en permanent og ordentlig grænsekontrol, og at de dermed ikke kommer ind. Det har man set i eksempelvis Ungarn. Og ligesom dem, der alligevel måtte slippe ind eller allerede er her, bør sendes til et tredjeland, hvor de skal være frem for at opholde sig her i Danmark.

Vi vil gerne være en del af Eurodac-aftalen, men ikke, hvis det er en forudsætning, at vi samtidig skal underlægge os Schengen og Dublinforordningen. Så er prisen for høj, og så må vi sige nej tak til det her forslag om at føje EU's ønsker. Så umiddelbart siger vi nej tak til det her EU-forslag og arbejder i stedet for mere Danmark. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvad ordføreren synes er det bedste udlændingepolitiske resultat, som de to seneste socialdemokratiske regeringer har leveret siden 2019.

Ordføreren.

Det bedste udlændingepolitiske resultat, som den socialdemokratiske regering har leveret? Puh, det er et godt spørgsmål, hr. Frederik Vad stiller. Altså, Socialdemokratiet har jo rykket sig på udlændingepolitikken og er kommet nærmere Dansk Folkeparti, end de tidligere har været. Det vil jeg gerne rose dem for. Man er begyndt at føre en mere fornuftig politik her i salen, end man har gjort i mange år, men man fører stadig på mange områder en dybt uansvarlig politik.

Altså, man kommer eksempelvis på torsdag her i salen til at stemme en lang liste af kriminelle mennesker igennem til et dansk statsborgerskab. I Dansk Folkeparti synes vi jo ikke, at det er et udtryk for en god og en stram udlændingepolitik, at folk, der er dømt for alle mulige forbrydelser, får et dansk statsborgerskab. Men der er vi så grundlæggende uenige. Men jeg medgiver gerne, at Socialdemokratiet er mere fornuftige, end de var i 1990'erne under eksempelvis Poul Nyrup Rasmussen.

Hr. Frederik Vad.

Da Socialdemokratiet fremlagde idéen om et modtagecenter i et tredjeland, blev der grinet af det i Europa og sagt, at det ikke kunne komme på tale, og at det nærmest var rabiat. Nu er det cirka halvdelen af medlemslandene, som synes, at det her er en interessant tanke at arbejde videre med som et samlet EU. Det er da meget godt klaret, er det ikke det?

Ordføreren.

Det afhænger jo meget af den model, som EU kommer frem til. For hvis det bliver sådan, som det på Socialdemokratiet lyder til at blive, lyder det jo ikke helt dårligt. Men hvis det bliver sådan, som jeg godt kunne mistænke at det bliver, når det er EU's lande, der skal sætte sig sammen og finde løsninger – med kendskab til den måde, som EU og Kommissionen og andre nede i det parlament tænker på – bliver det nok nærmere en model med en eller anden form for fordelingsmekanisme mellem EU-landene. Så ankommer man, og så sidder Europa-Kommissionen eller nogle andre og bestemmer, hvem der skal tage imod hvor mange eller betale for ressourcerne for behandlingen af de mange. Og det har jeg umiddelbart svært ved at se er en hensigtsmæssig løsning for Danmark.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak for ordet. Jeg skal gøre det ganske kort, så vi kan komme hjem om lidt. Nu er jeg bare helt ærlig. Jeg har simpelt hen ikke haft tid til at sætte mig ind i det her beslutningsforslag. Som flere ordførere har sagt, fik vi det fredag. Jeg har holdt weekend med min familie. Jeg prioriterer at være sammen med mine børn i weekenden. Så har jeg haft andre ting på bordet mandag og i dag. Og jeg har ikke haft sekretariatsressourcer til det.

Så jeg har ikke så meget andet at sige her, end at jeg ikke har nået at sætte mig ind i forslaget. Jeg synes, at det er et rigtig vigtigt område og et rigtig vigtigt forslag, og derfor er det vigtigt for mig, at jeg også kan regne ud, hvad konsekvenserne er af det, jeg eventuelt kommer til at stemme for eller imod. Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan nå inden betænkningsafgivelsen på fredag at sætte mig ind i det. Jeg er også lige blevet sat i forbindelse med en EU-konsulent. Så jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste for at sætte mig ind i forslaget, men det har bare ikke været muligt med den korte tidsfrist – desværre.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi give ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak for debatten her i dag. Først vil jeg sige, at jeg sådan set er fuldstændig opmærksom på, at det er en hurtig behandling, vi har her i Folketingssalen. Jeg ved, at beslutningsforslaget ikke kunne fremsættes tidligere end den 14. maj i år, hvor asyl- og migrationspagten blev vedtaget i EU. Med vedtagelsen følger, som hr. Kim Valentin allerede har gjort opmærksom på, en kort og ufravigelig frist på 30 dage til at meddele Kommissionen, om Danmark ønsker at tilslutte sig dele af pagten. Jeg oversendte det, 6 dage efter det var blevet vedtaget, altså den 20. maj, og som jeg har forstået det, var der den 21. maj møde i udvalget, hvor det også blev drøftet under punktet eventuelt, om man havde yderligere ønsker i forhold til den her proces. Så må hver enkelt ordfører jo selv forsøge at ihukomme, om man var til stede ved det udvalgsmøde, eller om man ikke var til stede ved det udvalgsmøde.

Med hensyn til indholdet, så er det jo asyl- og migrationspagten, der blev vedtaget efter lange og også hårde forhandlinger, og som indeholder en række retsakter på asyl- og migrationsområdet, der overordnet har til formål at reformere og forbedre det europæiske asylsystem. Der indgår bl.a. en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, også kaldet AMMR-forordningen, ligesom der indgår en forordning om orientering om krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet, også kaldet kriseforordningen.

Derudover er der en ny Eurodac-forordning. De dele af AMMR-forordningen, som vedrører beslutningsforslaget, omhandler navnlig de regler og kriterier, der gælder for fastlæggelse af ansvaret for behandlingen af en asylansøgning – det er det, vi i dag kalder for Dublinforordningen. De dele af kriseforordningen, som vedrører beslutningsforslaget, omhandler regler, der kan bringes i anvendelse i ekstraordinære krisesituationer og i så fald vil medføre ændringer af fristerne i AMMR-forordningen. Endelig indeholder Eurodac-forordningen ændringer og udvidelser i forhold til den nuværende Eurodac, som er en database med fingeraftryk fra asylansøgere.

Som følge af retsforbeholdet deltog Danmark ikke i vedtagelsen af asyl- og migrationspagten. Vi er heller ikke bundet eller omfattet af dens anvendelse. De nævnte dele af AMMR-forordningen og kriseforordningen samt Eurodac-forordningen er imidlertid omfattet af Danmarks parallelaftaler med i EU i forhold til Dublinforordningen og Eurodac. Det betyder, at Danmark på trods af retsforbeholdet har ret til at være tilsluttet disse på et mellemstatsligt niveau. Hvis Danmark ønsker at være tilsluttet de nævnte dele af asyl- og migrationspagten, skal Danmark give meddelelse til Kommissionen inden for 30 dage, og når regeringen fremsætter beslutningsforslaget, er det med det formål at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen tilslutter sig disse dele. Det samtykke håber jeg naturligvis at Folketinget vil give, så Danmark fortsat kan være en del af Dublinsamarbejdet.

Jeg tror også, det er vigtigt at sige, at hvis Folketinget ikke giver det samtykke til, at regeringen kan tilslutte sig de her dele, vil det betyde en opsigelse af Danmarks parallelaftale med EU. Det vil udelukke Danmark fra Dublinsamarbejdet, og det er i regeringens optik en meget stor beslutning, som har store og vidtrækkende konsekvenser for Danmark. Hvis man skal give et billede af det, vil det jo stille os i en situation, hvor vi ikke kan overføre asylansøgere, som allerede er registreret i et andet EU-land, og det vil reelt give et incitament til, at dem, der har fået afvist deres asylansøgning i alle andre EU-lande, vil kunne prøve en gang mere i Danmark, og vi vil få et enormt stort asylpres. Så jeg kan på alle måder fraråde Folketinget ikke at give samtykke til, at man tilslutter sig den her del af aftalen inden for de 30 dage, som der gælder.

Jeg vil gerne undskylde over for hr. Steffen Larsen, hvis det her har virket voldsomt, men jeg vil bare i al fredsommelighed sige, at når man står og påstår Folketingets talerstol, at vi bevidst forsinker den her proces for at undgå, at folk kan læse en sag, der har været taget op mange gange i Europaudvalget her i Folketinget, og som er blevet vedtaget i rådet for omkring et år siden, og når man påstår, at vi har lagt den her proces til rette for at snyde Folketinget eller ikke give Folketinget den rette tid til at behandle det, mener jeg simpelt hen, at det er uvederhæftigt.

Jeg synes, at noget af kritikken er fair, og jeg ved, at der er nogle processer, hvor det bliver forceret, og at der sikkert også nogle gange, hvor der kan peges på et eller andet forhandlingsmæssigt element i det, men så må man jo sige det, når det sker. Jeg synes ikke, det er fair at stille sig op på Folketingets talerstol og sige det i en situation, hvor vi er underlagt et krav om inden for 30 dage at give et svar, hvor vi har et Folketing, der lukker for lovbehandling i næste uge, og hvor vi har reelt kun har det her lille tidsinterval til at få det vedtaget. Jeg kan udmærket godt forstå frustrationen over det, men at påstå, at det er overlagt fra vores side, synes jeg simpelt hen er langt ude. Det ville jeg bare sige til sidst, og så håber jeg, at vi kan vedtage det her, for ellers vil det have meget, meget store konsekvenser for vores lille land.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Det var i forhold til ministerens sidste kommentar, som jeg tænker var rettet mod mig, og der bliver jeg nødt til lige at rette ministeren. Jeg påstod ikke, at man bevidst havde tilbageholdt lige det her beslutningsforslag for ligesom at skjule nogle oplysninger i sagen, som jeg tror ministeren sagde. Jeg sagde fra Folketingets talerstol, at man nogle gange kan få tanken under forhandlinger. Jeg siger ikke, at det dermed er sådan, men tanken kan da opstå. Jeg tror da, at tanken er opstået hos mange ordførere, når man har været til forhandlinger, hvor man lige pludselig får en masse papirer, 15 A4-sider, udleveret på et forhandlingsmøde, hvor man så skal tage stilling og give tilsagn til en eller anden aftale. Det er jo virkelig utilfredsstillende arbejdsvilkår, hvor man ikke kan nå at læse tingene ordentligt igennem. Der kan man da godt nogle gange få tanken, om det er bevidst, at man får så kort tid til at forberede sig, for så når man måske ikke at være helt så grundig med det. Det var faktisk det, jeg mente.

Ministeren.

Hvis det er det, fru Brigitte Klintskov Jerkel mener, synes jeg, fru Brigitte Klintskov Jerkel skulle have bagdel nok i bukserne til at sige det i de forhandlingsforløb, hvor det gælder. Det, vi diskuterer i dag, er det her beslutningsforslag, og hvis fru Brigitte Klintskov Jerkel synes, der er noget under behandlingen af det her beslutningsforslag, som er foregået forkert, synes jeg, at hun skal sige det, i stedet for at stille sig op og påstå, at det her er en del af en forhandlingsstrategi fra regeringens side, hvor vi forsøger at tilbageholde informationer for Folketinget, hvilket for mig at se er helt uvederhæftigt at påstå. Vi har fulgt de procedurer, der er, vi har haft det i Europaudvalget adskillige gange, jeg har selv været i Europaudvalget adskillige gange, også i den her sammenhæng, og så henviser man til et eller andet forhandlingsforløb, man har været en del af.

Jeg kan sige, at det, som også hr. Mikkel Bjørn var inde på, er ikke en forhandlingsmetode, jeg praktiserer. Jeg sender ikke folk informationer sent om aftenen og beder dem om at tage stilling til det. Og jeg kan da kun opfordre ordføreren til så at ranke ryggen de steder, hvor man oplever det, og så sige fra over for det i stedet for at komme med det i Folketingssalen i en helt anden sammenhæng.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Jeg fornemmer, at ministeren ligesom er lidt sur i dag. Jeg er da ked af, at jeg er kommet til at træde ministeren over fødderne, for jeg synes, at ministeren virker lidt sur. Jeg har ikke nævnt, at ministeren har tilbageholdt oplysninger. Jeg har nævnt en utilfredshed med den her meget, meget korte tid til at læse de her 200 sider med rigtig vigtigt stof igennem. Så siger ministeren, at man skal gøre opmærksom på utilfredsstillende forhandlingsvilkår. Det har jeg dæleme gjort mange gange. Også i forhold til den forrige regering måtte vi på et tidspunkt simpelt hen sætte nogle retningslinjer for en minister, nemlig at hvis ikke vi havde mindst 24 timer til at læse nogle ting, kom vi slet ikke til forhandlingerne. Så grelt var det faktisk til sidst, så vi var nødt til ligesom at sætte nogle retningslinjer op. Så jeg har bestemt gjort opmærksom på det her masser af gange.

Ministeren.

Nej, jeg er ikke sur. Jeg synes næsten, det er ordføreren, der virker lidt sur til sidst, men det er også bedre, synes jeg, end det smil og den lidt humoristiske tilgang, der er, for det her er faktisk en alvorlig sag. Hvis ikke vi tilslutter os det her, er vi ude at Dublinsamarbejdet, og så kommer det til at betyde, at kæmpestore mængder af folk kommer til at søge asyl i Danmark. At man som mangeårigt regeringsparti ikke kan tage det lidt mere alvorligt, undrer jeg mig faktisk over. Man kan være glad for eller sur over det, men det er en alvorlig sag, som handler om, at vi skal tilslutte os det her, og det havde De Konservative selvfølgelig gjort, hvis De Konservative havde siddet i regering, men nu spiller man så et skuespil, fordi man ikke gør det.

Jeg siger det lige igen. Vi har respekt for den, der har ordet.

Den næste er fru Rosa Lund.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Selv om jeg enig i, at vi har haft for kort tid til at arbejde med forslaget, har jeg alligevel nået at bemærke, at der er sket nogle ændringer i familiebegrebet. Det er fair nok, synes jeg, hvis minister ikke kan redegøre fra talerstolen hundrede procent for, hvad der er forskellen på familiebegrebet i den nuværende Dublinforordning og familiebegrebet i den her aftale, men kunne ministeren så ikke være så venlig at hjælpe os med at sende en oversigt over til udvalget, som viser Dublinforordningens familiebegreb og så den nye migrations- og asylpagts familiebegreb?

Grunden til, at jeg spørger, er, at Dansk Flygtningehjælp bl.a. har påpeget, at de ser nogle ændringer i familiebegrebet, og det er vi lidt nervøse for i Enhedslisten.

Ministeren.

Jo, det vil jeg selvfølgelig sørge for at I får, så I kan nå at forholde jer til det, inden vi skal stemme om det.

Fru Rosa Lund.

Tak for det. Sådan er der sikkert også nogle andre begreber, som er ændret, og det er jo derfor, det er lidt svært for os her i Folketingssalen at tage stilling til et forslag, som vi har haft så kort tid til at se på. Jeg ved ikke, om man kan gøre et eller andet med fristen for spørgsmål eller noget, der giver os bare en lille smule mere tid til at få afklaret den eventuelle tvivl, vi har, men jo selvfølgelig også til spørgsmål, for det er nogle ret store ændringer. Derfor er det selvfølgelig afgørende, om man trykker på de grønne, røde eller gule knapper. Så er der på nogen måde, hvor ministeren ser at vi kan købe Folketinget lidt mere tid til at tage stilling til det her?

Ministeren.

Det er jo enormt svært, må jeg sige, for som jeg redegjorde for, har vi fået en afgørelse fra EU den 14. maj. Vi lukker Folketinget relativt tidligt i år, også på grund af EU-valget. Så skulle man jo udsætte afslutningen af Folketinget, hvilket jeg også tror vil rode rundt i en del andre ting, i forhold til hvordan processen skulle være.

Jeg er jo interesseret i at svare. Jeg har også oversendt nogle svar til den konservative ordfører her sent på eftermiddagen, og jeg er selvfølgelig interesseret i, at alle får så meget information om det her lovforslag som muligt. Jeg er ikke interesseret i, at vi stemmer om noget, vi ikke ved hvad er.

Så er det hr. Steffen Larsen.

Tak. Jeg vil egentlig bare lige kvittere for ministerens undskyldning. Det synes jeg var udmærket. Jeg har den største tillid til, at både ministeren og ordførererne her i salen kan respektere talerrækken, og derfor skuffer det mig, når jeg en gang imellem bemærker, at der bliver talt meget højt i salen, mens der er ordførere på talerstolen, for det er ikke formålstjenligt i vores lille sal her. Tak.

Ministeren.

Ja, det er jeg enig i, og nogle gange løber ens temperament jo af med en. Men jeg vil gerne beklage det – det er selvfølgelig ikke sådan, vi skal gøre det her i salen.

Hr. Steffen Larsen frafalder. Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Jeg vil bare lige nævne, at min kommentar omkring forhandlingsforløbet ikke var rettet mod udlændinge- og integrationsministeren, men mere var en generel kritik af regeringen, og jeg håber også, at der er nogle samtaler med ministeren indimellem, hvor man kan viderebringe, at det altså er en generel bekymring, der er blandt nogle af Folketingets partier. Det hjælper nogle gange at sige det lidt flere steder, så det lyder, som om det er et problem, hvilket jeg også synes det er. Så det var bare lige det.

Så synes jeg jo også, at ministeren lidt skyder skylden på EU i forhold til den meget, meget korte behandling af det her lovforslag. Ytrer ministeren her en form for EU-kritik fra Folketingets talerstol, når han siger, at EU har givet os for kort tid til at behandle det her lovforslag? For jeg kan jo høre, at der efterhånden er mange af Folketingets partier, der synes, at de har haft for kort tid til at behandle det her forslag. Så det er ikke bare en enlig svale; det er jo faktisk en generel bekymring.

Ministeren.

Jeg vil sige, at jeg tror, det er en blanding af, at EU har vedtaget det den 14. maj, og at Folketinget lukker relativt tidligt i år. Hvis Folketinget også havde haft åbent i juni måned, som de fleste parlamenter har, i hvert fald som jeg forstår det, så ville vi jo have haft godt og vel 2 uger mere til at behandle det. Så det havde jo trods alt været en nemmere situation for de ordførere, der er beklemte over mængden af papir her, hvilket jeg egentlig godt forstår. Så vil jeg sige i forhold til forhandlingerne, at jeg læner mig op ad det, som er Folketingets retningslinjer for god forhandlingsskik, og der siger man jo, at man som udgangspunkt altid skal oversende papirerne 24 timer forinden. Der er også nogle andre regler, men det er sådan en grundregel, hvis det ikke er alt for omfattende, så vidt jeg husker.

Jeg er usikker på, om hr. Mikkel Bjørn vil have sin anden runde. Han frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse imod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.