Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 21:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA.

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 24.10.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Henrik Møller. Værsgo.

Tak for det.

»Tværnationale kriminelle aktiviteter spreder sig på tværs af grænserne og manifesterer sig i form af organiserede kriminelle grupper og terrorgrupper, der deltager i en lang række stadig mere dynamiske og komplekse kriminelle aktiviteter. Der er derfor behov for en forbedret retlig ramme for at sikre, at de kompetente retshåndhævende myndigheder kan forebygge, afsløre og efterforske strafbare handlinger på en mere effektiv måde.«

Det er sådan en af de bemærkninger, der er i materialet, i forhold til forslaget, som er her, og det synes jeg egentlig beskriver meget godt, hvad baggrunden for det her er. Det er jo sådan, at Danmark har et forbehold på retsområdet, og det her er et direktiv, som er derfra, men den her del af det har med Schengendelen at gøre; det er en udbygning af det.

Vi har jo tidligere lagt os fast på både Schengen og de udbygninger, der har været, og det er sådan set også det, vi lægger op til i forbindelse med det her lovforslag, som er her – eller undskyld, det er jo netop ikke et lovforslag, men et beslutningsforslag, for lovgivningsmæssigt kræver det her forslag i og for sig ikke nogen ændringer, men da der også er noget økonomi forbundet med det her, kræver det, at Folketinget er inde over og giver sit besyv med i forhold til det her. Det har vi fra Socialdemokratiets side ingen problemer med, så vi kan godt bakke det her beslutningsforslag op.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi kan gå videre – nej, der er et ønske om en kort bemærkning. Vi skal lige kigge efter en ekstra gang og se, om vi kan få det til at slå igennem i systemet. Der kom den. Der er en kort bemærkning, og det er fra hr. Peter Kofod. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg synes, den her sag har været svær at forholde sig til, fordi vi har fået et meget kort, hvad skal man sige, aftræk til at sætte os ind i den her sag, og det er jo meget væsentligt. Der er selvfølgelig et økonomisk aspekt, men læg det til side. Der er også nogle principielle aspekter i forhold til Schengen. Der er nogle løfter, der er givet i forbindelse med en folkeafstemning, vi har holdt, om retsforbeholdet.

Jeg synes, det er meget, meget kort varsel, regeringen har givet os til at sætte os ind i ret komplekse problemstillinger på det her område. Så jeg vil gerne høre den socialdemokratiske ordfører, om man i fremtiden, når man fremsætter den her slags ting, vil bestræbe sig på i hvert fald at give os nogle dage – det synes jeg ikke er for meget forlangt – til at få læst materialet ordentligt igennem, inden der skal gives mandat i Europaudvalget. Det har i hvert fald for os været en virkelig rodet proces, som vi har været ret trætte af.

Ordføreren.

Jamen det tager vi ned, og så smider jeg serven videre til ministeren og ministeriet, som jo har initiativet på den her del. Men det er klart, at som udgangspunkt skal vi have ordentlig tid til at forberede os på de sager, der kommer, så selvfølgelig.

Hr. Peter Kofod frafalder sin anden korte bemærkning. Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Jeg skal ikke trætte Folketinget med at repetere, hvad alt det her går ud på; det har min kollega fra Socialdemokratiet så glimrende gjort. Vi kan tilslutte os de bemærkninger, der kom fra Socialdemokratiet.

Som det også er sagt tidligere på dagen, er økonomisk kriminalitet noget af det, som vi skal være endnu mere opmærksomme på i fremtiden, og som også kommer til at fylde i det arbejde, vi skal have gjort, omkring politi og anklagemyndighed. Derfor er det såmænd kun nærliggende også at stemme for et forslag, der har til formål at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig direktivet om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaters retshåndhævende myndigheder.

Det drejer sig om at forebygge, afsløre og efterforske strafbare handlinger på tværs af EU's grænser. Det kan Venstre helt tilslutte sig.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er fru Charlotte Bagge Hansen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg står her i dag som vikar for vores ordfører på området, da han desværre ikke kunne være til stede. Tak for ordet, og så vil jeg gerne sige tak til mine to kollegaer fra de to andre partier for en god teknisk redegørelse for forslaget, så det vil jeg ikke komme så meget ind på.

I Moderaterne mener vi, at det er vigtigt at skabe de bedste forudsætninger for samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet, som jo desværre er en stor udfordring i EU. Direktivet, vi i dag diskuterer, er en videreudvikling af Schengensamarbejdet. Danmark har allerede tilsluttet sig alle retsakter, der ligesom dette direktiv videreudbygger samarbejdet. I en tid med globale udfordringer og utallige interaktioner på tværs af landegrænser, herunder kompleks grænseoverskridende kriminalitet, er det helt essentielt, at vi samarbejder.

I Moderaterne ser vi generelt utrolig positivt på Danmarks deltagelse i EU. EU-medlemskabet har haft mange positive effekter, både økonomisk, men også på andre samarbejdsområder, herunder mod grænseoverskridende kriminalitet. For gennem samarbejde kommer vi længst med at løse alle de komplekse problemer, ikke bare inden for dette område, men mange andre områder. Derfor støtter Moderaterne naturligvis op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kenneth Fredslund Petersen. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg skal starte med at meddele, at jeg står her på vegne af vores retsordfører, Betina Kastbjerg, som ikke har været i stand til at være til stede i dag. Som de tidligere ordførere har fremført så fint, er der tale om at give den danske regering mandat til at tilslutte sig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Normalt ville dette som også tidligere nævnt være blevet indhentet i Europarådet forud for behandlingen i Bruxelles. Det har så vist sig, at der blev vurderet, at det ikke var nødvendigt, og siden hen har man genvurderet og fundet ud af, at det var nødvendigt. Derfor fremsætter regeringen nu dette beslutningsforslag.

I Danmarksdemokraterne bakker vi op om forslaget, og så skal jeg hilse fra De Konservative og sige, at de også bakker op.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Steffen Larsen.

Det, vi behandler her i dag, er jo et beslutningsforslag, der alene er endt i hænderne på os i Folketingssalen og for den sags skyld også i Retsudvalget til hastebehandling som et beslutningsforslag, fordi Justitsministeriet ikke har gjort sit arbejde ordentligt. Protokol 22 i Den Europæiske Unions Tidende beskriver meget specifikt vilkårene, og at regeringen havde 6 måneder til at tilslutte sig denne ordning. Jeg citerer lige artikel 4 i protokollen:

»Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengenreglerne, som er omfattet af denne del, træffer Danmark afgørelse ...«

Det kan altså ikke være nogen overraskelse, at der skulle ske tilslutning, så hvorfor dog i alverden komme i sidste øjeblik og haste det igennem her? Der står jo også i regeringsgrundlaget, hvis ellers man skal stole på det dokument, at regeringen vil tage hastigheden ud af lovgivningen. Det er derfor utroligt, at vi nu står her med et forslag, der skal være færdigbehandlet på så kort tid. Vi kan også bemærke, at blandt retsordførere er det jo indtil videre udelukkende Venstre af regeringspartierne, der har kunnet sende sin retsordfører, ligesom det kun er Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og undertegnede, der er her som retsordførere.

Regeringen selv beskriver jo, og jeg citerer, at det vil have store økonomiske konsekvenser. Og er det virkelig formålstjenligt at hastebehandle beslutningsforslag med store økonomiske konsekvenser? Man skulle efter minkskandalen og flere andre problematiske økonomiske beslutninger i dansk politisk historie tro, at netop det med store økonomiske konsekvenser er noget, der skulle gøre, at vi krævede grundig overvejelse i vores lovarbejde, og at man netop tog hastigheden ud af en sådan beslutning. Men nej, Justitsministeriet fik ikke det her håndteret før sommeren, hvor der var tid. De kommer med det i sidste øjeblik.

I går, torsdag den 26. oktober, havde Retsudvalget i forvejen to sager i salen. Der havde vi alle retsordførerne samlet. Havde det så måske ikke også været bedre og mere praktisk, hvis man havde sat sagen i salen der i stedet for at kalde retsordførerne ind igen i dag, hvor flere af mine kolleger har møder i andre dele af landet og altså ikke er til stede? I en tid, hvor vi taler om stress blandt politikere, og hvorledes arbejdsforholdene er herinde, og hvor vi taler om lovsjusk, og hvorledes vores procedurer skal sikre os imod den slags, var det måske en idé, at vi tog os lidt sammen, når det kommer til brugen af vores parlamentarikere, særlig når det lader til primært at dreje sig om at give regeringen en redningskrans, fordi den ikke selv har fulgt med i timen og overholdt de deadlines, den har forpligtet sig på. Med de ord vil jeg sige tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og så kigger jeg lige rundt engang – så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Peter Kofod. Værsgo.

Tak for det, formand. I virkeligheden kunne Liberal Alliances ordfører jo have hilst fra Dansk Folkeparti, for han sagde meget godt det, der skulle siges, synes jeg, om processen. Det har været et virkelig dårligt forløb, og man skal faktisk ikke forklejne hele procesdiskussionen, for vi synes for det første, at det her spørgsmål er meget vigtigt, men det har for det andet også været ret komplekst og kompliceret for os som partier at sætte os ind i, og derfor duer det ikke, at man kun har meget få timer, fra at man bliver præsenteret for det her, til at der er mandatgivning i udvalget i første omgang, og så til at vi meget hurtigt efter diskuterer det her.

Jeg skal komme ind på, hvorfor jeg synes, at det, vi diskuterer, er så væsentligt, og hvorfor det fylder så meget for os som parti. Det er først det, at det her er en udløber af noget, der har med Schengen at gøre, og allerede der skal alarmklokkerne ringe. Når man læser ministerens skriftlige fremsættelse, står der, at hvis vi ikke vedtager det her, kan det »ultimativt betyde ekskludering af Danmark fra Schengensamarbejdet«. Jeg skal da gerne indrømme, at da jeg læste beslutningsforslaget, blev jeg fristet et øjeblik – skulle vi tage chancen?

Spøg til side. Vi skal jo sætte os grundigt ind i det her, og det har vi også gjort. Det økonomiske spor løser vi; dansk politi koster penge, og politisamarbejde koster penge. Det koster penge at være tryg, så det er jo ikke det økonomiske spor, der ligesom falder os for brystet her. Det er, at vi skal være helt sikre på, hvad det er, vi går med til – at vi ikke integrerer os dybere i et samarbejde, der lovede os sikre ydre grænser og i stedet for begyndte at bekæmpe vores nationale grænser. Det kan vi selvfølgelig ikke være med i.

Men kan vi være med i noget, der handler om rent politisamarbejde, hvor danske betjente kan trække på erfaringer andre steder fra eller andres information? Selvfølgelig – det siger sig selv, det giver mening. Det tror jeg alle Folketingets partier kan være med i. Så vi har haft en afgrænsningsdiskussion om, hvor vidtgående vi synes det her er.

I Europaudvalget traf vi den beslutning, at vi stemte nej. Det var af den simple årsag, at vi simpelt hen ikke kunne nå til bunds i forslaget, og vi vil ikke tvinges til at haste noget igennem og lige pludselig give mandat til regeringen og så måske efterfølgende stå med håret i postkassen og have sagt ja til noget, som vi burde have sagt nej til. Og vi er stadig væk i en proces med det her.

Jeg håber meget, for vi kommer til at spørge mere ind til det her forslag, at ministeren vil stille sig beredvilligt over for det. For vi er lidt splittede i det her spørgsmål mellem på den ene side vores træthed over Schengen og på den anden side vores meget store ønske om, at dansk politi skal kunne trække de nødvendige oplysninger for at holde det her land trygt, men det betyder bare ikke yderligere inkludering eller integration i Schengen, og derfor er det en svær sag for os, som vi har diskuteret flere gange og kommer til at diskutere frem til den endelige vedtagelse af forslaget.

Så jeg vil ikke, før ministeren har svaret på alt det, vi kommer til at spørge om, og har været på talerstolen, stå her og garantere, om vi stemmer ja eller nej. Vi forholder os egentlig ret åbent til den information, vi måtte få, og har jo forhåbentlig nu god tid til at tage stilling til det her spørgsmål endeligt. Tak, formand.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og så ser jeg lige rundt i salen engang. Vi kan gå videre til justitsministeren.

Tak for det, og tak for bemærkningerne, både de positive tilkendegivelser, men også de krasse bemærkninger. Det tager vi selvfølgelig alvorligt, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at den her type processer ikke opstår igen. Derfor vil jeg også gerne indledningsvis takke Folketinget for at behandle beslutningsforslaget med fornøden hurtighed og respekt. Jeg er klar over, at det her er en komprimeret proces, som desværre giver kortere tid til udvalgsbehandlingen, og det er naturligvis beklageligt. Jeg håber dog, at ordførerne på trods af den beklagelige proces vil bakke op om beslutningsforslaget.

Beslutningsforslaget har til formål at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig direktivet om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Selve direktivet har til formål at sikre en hensigtsmæssig og også hurtig informationsstrøm mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og dermed styrke samarbejdet om at forebygge, afsløre og efterforske strafbare handlinger på tværs af EU's medlemsstater.

Det stiller regeringen sig meget positivt i forhold til. Det er Justitsministeriets vurdering, at direktivet kan bidrage til et mere effektivt samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder til gavn for indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet, og det kan regeringen naturligvis bakke op om.

Direktivet forventes at have væsentlige økonomiske konsekvenser i form af udgifter for politiet til it-udvikling og it-tilpasning. Herudover forventes varige udgifter, som følge af at politiet forventes at skulle håndtere et øget antal henvendelser fra andre medlemsstater om datadeling.

Som følge af det danske retsforbehold deltog Danmark ikke i Rådets vedtagelse af direktivet, ligesom direktivet ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Direktivet er imidlertid en videreudvikling af Schengensamarbejdet, og Danmark skal på den baggrund i henhold til artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling inden 6 måneder fra direktivets vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre direktivet, og fristen for at tilslutte sig direktivet er derfor den 10. november.

Træffer Danmark afgørelse om, at direktivet skal gennemføres i dansk ret, så skabes der en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de medlemsstater, der er bundet af direktivet. Vælger Danmark ikke at tilslutte sig direktivet, skal de øvrige medlemsstater overveje, hvilke »passende foranstaltninger« der i så tilfælde skal tages, og det kan ultimativt betyde ekskludering af Danmark fra Schengensamarbejdet.

Efter regeringens opfattelse er der meget, der taler for, at Danmark bør tilslutte sig direktivet, for det er regeringens holdning, at Danmark fortsat bør deltage fuldt ud i Schengensamarbejdet og dermed også i direktivet. Det er samtidig Justitsministeriets vurdering, at direktivet kan bidrage til en mere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder til gavn for indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet.

Det er imidlertid vurderingen, at Folketingets samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, vil skulle indhentes, forinden regeringen på Danmarks vegne kan tilslutte sig direktivet. Det skyldes, at Folketingets medvirken kan blive nødvendigt for at tilvejebringe hjemmel til at finansiere de udgifter, som vil knytte sig til de forpligtelser, som regeringen på Danmarks vegne ville påtage sig ved en tilslutning til direktivet.

Jeg håber derfor, at I er enige med regeringen i, at Danmark fortsat bør deltage fuldt ud i Schengensamarbejdet, og at det samtidig er en god idé at bidrage til en mere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder til gavn for indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet, og at I derfor vil stemme for det fremsatte beslutningsforslag. Tak.

Mange tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Steffen Larsen.

Ministeren er inde på, hvilke konsekvenser det kan have for os, hvis vi ikke tilslutter os det her rettidigt. Men lad os sige, at vi nu var i proces med at få det her igennem Folketingssalen og det så først var den 24. november, vi ville være færdige med den proces, hvis vi gjorde tingene rettidigt og ordentligt og stille og roligt og fik gennemlyst, hvad det egentlig er, det drejer sig om i den normale lovgivningsproces, så er det jo ikke på nogen måde sådan, at de øvrige lande ville smide os ud af Schengen. Er det det? Ville de smide os ud af Schengen, hvis vi var i den proces og vi gjorde tingene rettidigt og ordentligt, og som vores processer normalt ville være?

Ministeren.

Det tror jeg er svært at svare på. Altså, som der jo står, og som jeg også redegjorde for i min tale, vil medlemsstaterne kunne træffe passende foranstaltninger, og det kan i yderste konsekvens betyde, at Danmark ikke kan deltage i Schengensamarbejdet. Om det ville komme så vidt, tør jeg ikke stå firkantet og svare enten ja eller nej til.

Hr. Steffen Larsen.

Jeg tror jo på, at hvis vi nu var i proces og det bare var den normale lovgivningsproces, vi kørte med, og tingene derfor ville tage lidt længere tid, men at vi stadig ville ende med at tilslutte os, og hvis vi signalerede det til vores samarbejdspartnere i Schengen, så ville de umiddelbart have forståelse for det og sige: Okay, I kan få et lille slag over fingrene i regeringen, men lad os komme videre i teksten; I fortsætter. Jeg tror ikke, der er nogen fare for, at der er et flertal i Folketingssalen for ikke at tilslutte sig det her. Så jeg tror, det er en dårlig argumentation, der kommer, for, at det her skal hastes igennem.

Ministeren.

Altså, når vi fra regeringens side og jeg på vegne af Justitsministeriet anmoder om at hastebehandle et beslutningsforslag, er det jo ikke noget, vi gør for sjovs skyld.

Jeg skal ikke kunne afvise, at hr. Steffen Larsen har ret. Jeg tør omvendt heller ikke at satse på det.

Så står der, at hr. Henrik Møller har trykket sig ind. Værsgo.

Tak. Det er egentlig mere en serviceoplysning. Jeg skal blot meddele fra SF, at de også har tænkt sig at stemme for forslaget.

Mange tak for det. Ministeren.

Det er korrekt. Jeg havde faktisk lovet den socialdemokratiske europaordfører, at jeg ville sige det fra talerstolen. Det glemte jeg blot, og derfor er det jo fint, at hr. Henrik Møller lige kunne gøre rede for det.

Det er hermed veldokumenteret. Så er det fru Zenia Stampe.

Tak, og undskyld, ærede minister, ærede publikum hjemme i stuerne og ærede publikum oppe på tilhørerrækkerne. Det gik lidt hurtigt i salen, så vi nåede ikke at komme herned og holde vores ordførertale. Jeg havde endda lovet også at hilse fra Alternativet.

Derfor skal jeg bare på helt utraditionel vis fortælle ministeren og regeringen, at Radikale Venstre og Alternativet selvfølgelig også støtter op om det her beslutningsforslag.

Tak for det. Ministeren.

Det glæder mig, så tak til fru Zenia Stampe. Jeg håber, at hun får vejret lige om lidt. Også tak til Alternativet, og endnu en gang tak til hele Folketinget for den fleksibilitet, man også udviser ved at behandle det her beslutningsforslag på den her hastende måde.

Har fru Zenia Stampe luft til en anden runde? Hun frafalder, men har fået luften tilbage. Ministeren.

Jeg har ikke yderligere.

Så siger vi tak til alle. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.