Tak for det, formand. I virkeligheden kunne Liberal Alliances ordfører jo have hilst fra Dansk Folkeparti, for han sagde meget godt det, der skulle siges, synes jeg, om processen. Det har været et virkelig dårligt forløb, og man skal faktisk ikke forklejne hele procesdiskussionen, for vi synes for det første, at det her spørgsmål er meget vigtigt, men det har for det andet også været ret komplekst og kompliceret for os som partier at sætte os ind i, og derfor duer det ikke, at man kun har meget få timer, fra at man bliver præsenteret for det her, til at der er mandatgivning i udvalget i første omgang, og så til at vi meget hurtigt efter diskuterer det her.
Jeg skal komme ind på, hvorfor jeg synes, at det, vi diskuterer, er så væsentligt, og hvorfor det fylder så meget for os som parti. Det er først det, at det her er en udløber af noget, der har med Schengen at gøre, og allerede der skal alarmklokkerne ringe. Når man læser ministerens skriftlige fremsættelse, står der, at hvis vi ikke vedtager det her, kan det »ultimativt betyde ekskludering af Danmark fra Schengensamarbejdet«. Jeg skal da gerne indrømme, at da jeg læste beslutningsforslaget, blev jeg fristet et øjeblik – skulle vi tage chancen?
Spøg til side. Vi skal jo sætte os grundigt ind i det her, og det har vi også gjort. Det økonomiske spor løser vi; dansk politi koster penge, og politisamarbejde koster penge. Det koster penge at være tryg, så det er jo ikke det økonomiske spor, der ligesom falder os for brystet her. Det er, at vi skal være helt sikre på, hvad det er, vi går med til – at vi ikke integrerer os dybere i et samarbejde, der lovede os sikre ydre grænser og i stedet for begyndte at bekæmpe vores nationale grænser. Det kan vi selvfølgelig ikke være med i.
Men kan vi være med i noget, der handler om rent politisamarbejde, hvor danske betjente kan trække på erfaringer andre steder fra eller andres information? Selvfølgelig – det siger sig selv, det giver mening. Det tror jeg alle Folketingets partier kan være med i. Så vi har haft en afgrænsningsdiskussion om, hvor vidtgående vi synes det her er.
I Europaudvalget traf vi den beslutning, at vi stemte nej. Det var af den simple årsag, at vi simpelt hen ikke kunne nå til bunds i forslaget, og vi vil ikke tvinges til at haste noget igennem og lige pludselig give mandat til regeringen og så måske efterfølgende stå med håret i postkassen og have sagt ja til noget, som vi burde have sagt nej til. Og vi er stadig væk i en proces med det her.
Jeg håber meget, for vi kommer til at spørge mere ind til det her forslag, at ministeren vil stille sig beredvilligt over for det. For vi er lidt splittede i det her spørgsmål mellem på den ene side vores træthed over Schengen og på den anden side vores meget store ønske om, at dansk politi skal kunne trække de nødvendige oplysninger for at holde det her land trygt, men det betyder bare ikke yderligere inkludering eller integration i Schengen, og derfor er det en svær sag for os, som vi har diskuteret flere gange og kommer til at diskutere frem til den endelige vedtagelse af forslaget.
Så jeg vil ikke, før ministeren har svaret på alt det, vi kommer til at spørge om, og har været på talerstolen, stå her og garantere, om vi stemmer ja eller nej. Vi forholder os egentlig ret åbent til den information, vi måtte få, og har jo forhåbentlig nu god tid til at tage stilling til det her spørgsmål endeligt. Tak, formand.