Retsudvalget 2023-24
B 21 Bilag 3
Offentligt
2770929_0001.png
Folketingets Retsudvalg
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. oktober 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Jonas Thaudal Hansen
2023-07392
3014975
Besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
B 21 - 2023-24 - Bilag 3: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 137-142 om vurderingen af Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne kan tilslutte sig direktiv (EU) 2023/977
Spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser (passende
foranstaltninger) det forventes at have, hvis Danmark først kan
tilslutte sig direktivet senere end den 10. november, men inden
udgangen af 2023, herunder om regeringen kan give et betinget
tilsagn om tilslutning til direktivet?”
Svar:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 om udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og
om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA blev vedtaget den
10. maj 2023. Direktivet er omfattet af Danmarks retsforbehold, men er en
videreudvikling af Schengensamarbejdet.
Det følger af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling
(forbeholdsprotokollen), at Danmark inden seks måneder efter, at Rådet har
truffet foranstaltning om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengenreglerne, træffer afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre
denne foranstaltning (Schengenteknikaliteten). Fristen for at tilslutte sig
direktivet er derfor den 10. november 2023.
Hvis Danmark ikke tilslutter sig en Schengenretsakt på mellemstatsligt
grundlag i medfør af Schengen-teknikaliteten, skal de medlemsstater, der er
bundet af foranstaltningen, og Danmark, overveje, hvilke ”passende
foranstaltninger” der i så tilfælde skal tages. Dette kan ultimativt betyde
ekskludering af Danmark fra Schengensamarbejdet.
Danmark har i medfør af Schengenteknikaliteten i forbeholdsprotokollen
tilsluttet sig alle retsakter, der har udgjort en videreudbygning af Schengen-
samarbejdet. Det er derfor ikke muligt at forudsige, hvilke passende
foranstaltninger der ville blive truffet, hvis Danmark ikke tilslutter sig
direktivet senest den 10. november 2023.
Det følger endvidere af ordlyden af artikel 4 i forbeholdsprotokollen, at
Danmark inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om et
forslag om eller initiativ til udbygning af Schengenreglerne,
træffer
afgørelse om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen. Ordlyden
Side 2/3
B 21 - 2023-24 - Bilag 3: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 137-142 om vurderingen af Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne kan tilslutte sig direktiv (EU) 2023/977
af artikel 4 indeholder således ikke mulighed for at meddele et betinget
tilsagn om tilslutning til foranstaltningen.
Det er regeringens vurdering, at direktivet kan bidrage til en mere effektiv
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende
myndigheder og dermed også til et mere effektivt samarbejde mellem
retshåndhævende myndigheder i de enkelte medlemsstater til gavn for
indsatsen mod grænseoveroverskridende kriminalitet.
Det er endvidere regeringens holdning, at Danmark fortsat bør deltage fuldt
ud i Schengensamarbejdet og dermed også gennemføre direktivet.
Side 3/3