Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 27:

Forslag til folketingsbeslutning om at give mulighed for at fravælge halalcertificerede produkter i offentlige institutioner.

Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.11.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for det her beslutningsforslag. Det er ikke så længe siden, at halal var på dagsordenen, da B 33 om at forbyde institutioner at servere halalcertificerede produkter som bekendt blev behandlet tidligere på året.

Jeg vil sige til at starte med, at regeringen heller ikke kan støtte det her forslag. Jeg mener ikke, det er en oplagt opgave for Folketinget på den ene eller den anden måde at regulere servering af fødevaremæssigt forsvarlige produkter, uanset om de er halalcertificerede eller ej. Jeg mener, at vi i videst muligt omfang skal vise tillid til ledelserne på de lokale offentlige institutioner – det er børnehaver, sygehuse og plejehjem – og give dem mulighed for at finde lokale løsninger, og jeg mener i udgangspunktet ikke, at lovgivning er det rette svar på den problemstilling, som forslagsstillerne rejser. Det er det heller ikke, fordi lovgivning på området vil være endnu et bureaukratisk lag i en bunke, der i forvejen er blevet for høj, og som er svær at finde hoved og hale i.

Når det er sagt, forstår jeg godt, at der er danskere i det her land, som af den ene eller anden grund ikke ønsker at spise halalkød. Derfor vil jeg opfordre til, at man lokalt også tager hensyn til dem og finder løsninger på samme måde, som det sker med andre grupper; det kunne være vegetarer. Samtidig vil jeg ikke lægge skjul på, at det for mig altid må være sådan, at udgangspunktet på alle områder, også bespisning i det offentlige, er, at der er en bevidsthed om danske traditioner og danske forhold, og at vi ikke gennem misforstået tolerance skal komme derhen, hvor retter, som f.eks. indeholder svinekød, og som er en vigtig del af dansk madtradition, ikke længere skal serveres, fordi man gerne vil gøre noget godt for et mindretal.

Men flere bureaukratiske regler fra Christiansborg har jeg svært ved at se er vejen frem, og derfor kan regeringen ikke støtte det her forslag.

Tak til ministeren. Næste korte bemærkning er til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ministeren skal jo ikke slippe. Jeg synes bare, at vi i årevis har hørt på den der om, at man skal bestemme lokalt, og at det skal vi ikke blande os i på Christiansborg. Jeg tror bare ikke et øjeblik på, at vi kommer videre. Så kan det være svømmehaller, det kan være bederum, og det kan være alle de andre forhold, der er i det her samfund, som bliver mere og mere islamiseret. Jeg tror ikke, at vi kommer videre, før vi fra Christiansborgs side tager nogle beslutninger og siger, at det vil vi simpelt hen ikke finde os i.

Man må jo bare også konstatere, at der er rigtig mange lokale steder, hvor ministerens egne partifæller stemmer anderledes end ministeren. Vi har lige haft en hykleridebat her for kort tid siden, og nu tager vi så en, hvor – og det falder lidt tilbage på ministeren, synes jeg – der er rigtig mange af ministerens partifæller, som jo har en anden opfattelse end den, ministeren giver udtryk for.

Ministeren.

Jeg ved med sikkerhed, at det var en socialdemokratisk borgmester, som stemte nej til den eneste moské, som der nogen sinde er blevet stemt nej til. Så jeg synes ikke, at vi står så dårligt, hvis det handler om det her med at stoppe islamiske værdiers indtog i vores samfund. Men det er rigtigt, at der selvfølgelig er mange forskellige holdninger. Jeg har det på den måde, som der også er blevet givet udtryk for fra undervisningsministerens side for nylig i forbindelse med chikane af jødiske elever, at alle, der udøver et hverv i en høj lønramme i Danmark, hvad enten man er skoleinspektør, plejehjemsleder eller leder af et folkebibliotek, selvfølgelig skal bære de danske værdier i den måde, man driver det på. Man er ikke bare administrator; man skal også sørge for, at vores grundlæggende værdier, altså det, at vi har folkestyre, at vi har ligestilling, og at man opdrager sine børn på en ordentlig måde, bliver ført ind og bliver en del af den måde, man driver sin institution på.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ministeren, så vi går videre til ordførerne. Hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak skal du have. Med det her beslutningsforslag foreslår Dansk Folkeparti at give borgerne i offentlige institutioner mulighed for at fravælge halalcertificerede produkter. Det mener jeg ikke at vi her i Folketinget bør pålægge offentlige institutioner. Der er rigtig mange, der har mange forskellige bud på, hvad offentlige køkkener skal servere, og det synes vi ikke at man fra Christiansborgs side skal blande sig i, uagtet om det er højreorienterede eller venstreorienterede kæpheste, der bliver bragt til torvs. Det må man finde ud af ude lokalt.

Det er jo fuldstændig rigtigt, som fru Pia Kjærsgaard sagde før i spørgsmålet til ministeren, at der er masser af islamisering på spil og i fremdrift i Danmark og Europa, men jeg tror ikke, det er her, vi har det helt store problem. Jeg mener ikke selv, at det er problematisk. Jeg har i hvert fald ikke noget problem med, at der bliver messet på udenlandsk over en mexicansk kødbolle, som jeg får serveret på et sygehus. Jeg mener, at der er andre islamiserende tendenser, der er langt mere frygtelige.

Så vil jeg slutte af med at læse et citat op, som jeg har fået af min gode kollega hr. Rasmus Stoklund, og som blev fremlagt på gruppemødet i dag, og som jeg synes er fantastisk. Det handler om, at der jo faktisk stadig væk findes kulturer i den her verden, hvor man sådan set ikke pålægger mennesker at spise noget bestemt. Det er et citat fra Markusevangeliet, kapitel 7, vers 18 – hvis jeg har formandens accept af, at jeg citerer Bibelen – hvor Jesus siger:

»Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen.«

Med de ord kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så længe man ikke påkalder sig højere magter, går det nok.

Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Jamen det er at forsimple debatten at sige, at man er ligeglad med, hvad folk spiser. Det er ikke det, det drejer sig om. Det her drejer sig om, at man betaler for en islamisering; man betaler for en certificering, sådan at det går til de islamiske samfund, som endnu en gang kan udbrede deres religiøsitet, som vi i øjeblikket slås meget med, og som ved jeg at hr. Frederik Vad også slås meget med. Det er jo det, det handler om. Jeg er da ligeglad med, hvad folk spiser. Lad nu være med at trække debatten ned på et niveau, hvor den ikke hører hjemme.

Ordføreren.

Jeg kan sådan set godt forstå fru Pia Kjærsgaards intention, men jeg synes, det er at skyde gråspurve med kanoner. Det, vi bør fokusere på herinde lige nu at sætte en stopper for, er jo det, der foregår ude på Nørrebro; det er jo, at der er for få åndsfyrster i vores skolesystem og vores uddannelsessystem, som sætter en stopper for medarbejdere, der ikke prædiker danske værdier i vores klasselokaler og i vores børnehaver. Det er det store problem med islamisering, der er i vores samfund. Det her mener jeg er det forkerte sted at starte. Listen er meget, meget længere, og de alvorligste problemer skal håndteres først.

Fru Pia Kjærsgaard for sin anden korte bemærkning.

Jo, men hvis ikke man stopper det her, er det jo med til at udbrede, at imamer får bedre mulighed, får bedre råd og får større mulighed for at udbrede det hadske budskab, der også eksisterer nu. Vi ser i de store byers gader, at man går rundt og råber »jihad« og »hellig krig«, og jeg ved ikke hvad. Det er jo så slemt, som det nogen sinde har været. Jeg ved godt, at det ikke er den allerstørste del, men det er en del af det, og det er det, vi skal gøre op med. Hvis vi bare kunne beslutte, at fra nu af drejer det sig ikke om, hvad folk spiser. Det er simpelt hen for dårligt at komme med sådan et argument. Om de spiser frikadeller eller de spiser and, eller hvad de gør, er mig fuldstændig uvedkommende. Det er ikke det, det handler om.

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Tak, formand. Der er jo masser af samhandel mellem Danmark og lande i verden, som har muslimske regeringer eller islamisk styre, og det er jo ikke alle de penge, som vi kanaliserer i retning af produkter fra bestemte lande med bestemte kulturer, som finansierer ting, vi ikke bryder os om. Så igen vil jeg sige, at jeg mener, det er det forkerte sted at starte.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten som spørger. Værsgo.

Nu har jeg over tid set forskellige varianter af det her med at forsøge at få en værdidebat omkring halalcertificeret kød. Og hvis jeg læser hele forslaget her, er essensen lidt, at Dansk Folkeparti ikke kan lide, at der i forbindelse med den certificeringsordning, der er, bl.a. er et fjerkræslagteri med en radio henne i hjørnet, hvor der spilles »Allah er stor«, og at det fjerkræslagteri så skal betale et eller andet beløb ind til en islamisk organisation. Men hvis det handlede om det, var det jo det, som Dansk Folkeparti skulle have fremsat forslag om.

Nu har de i stedet for fremsat et forslag om, at man ligesom skal have mulighed for at fravælge halalcertificerede produkter i det offentlige. Og der vil jeg bare sige, at hvis man køber kyllingekød fra den danske fjerkræproduktion, så er det halalcertificeret. Så hvis der er nogle meget religiøse DF'ere derude, der meget gerne vil have et måltid uden halalcertificeret kød, så kan de fravælge kyllingekød og spise noget andet; de kan f.eks. spise svinekød, vegetarisk eller vegansk. Hvis det er sådan, at de er ude i at ville spise noget, hvor der er tale om okse eller lam, så er det lidt sværere at sige med sikkerhed, hvad det er.

Kan ordføreren ikke se, at det er en fordel, at partier fremsætter beslutningsforslag, der er meget præcise, så vi kan få en ordentlig debat her i Folketinget?

Tak. Det får vi et svar på. Værsgo.

Jo, det kan ordføreren have ret i, men jeg kan høre på den måde, ordføreren stiller spørgsmålet på, at ordføreren måske synes, at det er sådan lidt latterligt, altså at debatten i sig selv er lidt latterlig, og det synes jeg bestemt ikke den er. Diskussionen om islamiseringen i dele af både vores eget samfund og Europa er bestemt ikke latterlig, for det, vi ser i de her måneder, er jo, vil jeg sige, meget, meget bekymrende. Og der har vel egentlig ikke været så meget grund til at diskutere netop det her emne i bred forstand, som der er nu. Men jeg kan jo godt dele ordførerens sådan konkrete, specifikke undren over afgrænsningen i det her forslag.

Værsgo til spørgeren for endnu en kort bemærkning.

Jeg siger ikke, at det her er latterligt. Altså, der er nogle økonomiske interesser i den danske fjerkræproduktion, og de eksporterer nogle kyllinger og er så kommet frem til, at der skal være en radio henne i hjørnet, der siger »Allah er stor«, for at kunne eksportere. Altså, det er jo en prioritering, de har valgt, og hvis det er sådan, at vi skulle gribe politisk ind over for det, så skulle man jo forbyde den slags, og det er så ikke det, forslaget i sin ordlyd i overskriften går ud på.

Det er jo lidt svært at stå og diskutere et forslag, som egentlig er noget andet end det, som der står at man vil pålægge regeringen. Det er det, jeg problematiserer; jeg latterliggør det ikke.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er noteret.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige som spørger. Værsgo.

Tak for det. Nu kom jeg jo lidt sent i salen i dag, så det er lidt overraskende, at Socialdemokraterne ikke mener, at offentligt ansatte er i stand til at tilvælge og fravælge ting, som de køber. Eller er det bare, fordi Socialdemokraterne gerne vil have det der til at virke for mad? For hvorfor skal man købe en halalcertificeret printerpatron, hvis den anden er billigere? Man kan grine af det alt det, man vil, men det er ikke kun fødevarer, der skal være halalcertificering på. Det er jo alle varer. På den her måde tvinger man dybest set producenter, der vil eksportere, til at levere den samme vare.

Men hvad, om man nu skabte et frit marked – den der store drøm om, at man skabte et frit marked – hvor offentligt ansatte rent faktisk købte de ting, de synes var de bedste, om de så var halalcertificerede eller ej, altså det bedste, den bedste kylling osv.? Jeg kan fortælle Enhedslistens ordfører, at man faktisk godt kan købe kyllinger i Danmark, som ikke er halalcertificerede. Men hvis nu den er ringere end den halalcertificerede, skal man da spise den, for folk skal spise det, de har lyst til.

Vil Socialdemokraternes ordfører lige svare på, om det kun er halalcertificering, man ikke skal have? Hvad med kødfrie dage? Det skal man så heller ikke have mulighed for.

Tak. Så er det ordføreren.

Man må have alle de kødfrie dage, veganerdage og halaldage i køkkenet, som man vil, hvis man vælger det ude lokalt. Vi snakker meget om frisættelse og alt muligt andet, og på det her område synes jeg det er tåbeligt at komme med bureaukrati nu.

Min pointe, både til hr. Søren Egge Rasmussen og til fru Pia Kjærsgaard, var jo bare, at hvis man gerne vil gøre op med islamisering, og det er jeg sådan set enig i, så skal man bare starte et andet sted. For jeg mener ikke, at det her er hovedudfordringen. Alle ved jo, at nogle af de her ting, der foregår i fabrikshaller osv., hvor der bliver messet over kødet, er af økonomiske hensyn. Alle ved jo, hvordan de store erhvervsorganisationer stiller sig til sådan nogle diskussioner her. For vi har et globaliseret handelsmarked, og folk vil gerne sælge så mange af deres produkter som overhovedet muligt. Jeg synes bare, det er et forkert sted at begynde den her diskussion, for konsekvenserne synes jeg ikke er så voldsomt store, som de bliver gjort til. Der er meget større konsekvenser forbundet med alt muligt andet, der foregår i vores samfund. Det synes jeg vi skulle bruge Folketingets tid på.

Værsgo til spørgeren.

Vil ordføreren så ikke redegøre for, hvad konsekvenserne er af den her milliardforretning, som halalcertificering er? For ordføreren siger, at det her ingenting er, og at det er en biting, men når man samler mange bække små, bliver det rigtig mange penge, der bliver sendt til de her organisationer, som får pengene for den her halalcertificering, altså den afgift, man betaler.

Så har jeg et helt andet spørgsmål: Når nu Socialdemokraterne går ind for, at det her er helt fint, vil Socialdemokraterne så også gå ind for det, hvis vi nu alle fremsatte beslutningsforslag om, at der skulle være åbenhed om, hvor mange penge man betalte i certificering, for alle virksomheder? Det kan man nemt lave, og så er man jo i gang med noget, som ordføreren forhåbentlig er fortaler for, nemlig at stoppe en snigende islamisering, som ordføreren selv har sagt er et stort problem lige i øjeblikket.

Tak. Tiden er for længst gået.

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Jeg ved det ikke. Det lyder umiddelbart som noget bureaukrati, man skulle pålægge gode nordjyske virksomheder, altså at de skulle redegøre for alt sådan noget der. Det ved jeg ikke om er specielt klogt, hr. Kim Edberg Andersen. Vi køber jo en masse ting af arabiske lande. Vi køber en masse produkter af arabiske lande, og noget af det finansierer almindelig regeringsførelse, og noget af det finansierer sikkert noget, vi ikke bryder os om. Men hvis man skulle starte her, kunne man jo starte med alle mulige andre produkter, vi køber fra lande, vi ikke bryder os om, og den liste er meget, meget lang, fordi vi har et globaliseret handelsmarked.

Tak til Socialdemokratiets ordfører, hr. Frederik Vad. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Mads Fuglede fra Venstre som ordfører. Værsgo.

Tak, og tak for ordet. Vi behandler i dag et beslutningsforslag, som giver borgerne i offentlige institutioner mulighed for at fravælge halalcertificerede produkter. Det er ikke første gang, vi har haft den debat. Nu har vi den igen, og det er jo et godt emne for at få diskuteret nogle af de her problemstillinger, der er omkring islam i Danmark. Så tak til Dansk Folkeparti for at rejse den debat igen.

I Venstre finder vi det meget problematisk, hvis man gennem halalcertificeret kød er med til at finansiere islamiske organisationer. De pengestrømme, der er derfra, vil vi meget gerne have kig på. Vi finder det selvfølgelig særlig problematisk, hvis det er offentlige midler, der går til det, og vi deler Dansk Folkepartis bekymring om, hvor pengene fra halalcertificeringen ender henne.

Når vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, er der flere grunde til det. For det første er det svært for mig at se, hvordan det skal fungere i praksis. Der er ikke krav om mærkning af halalcertificerede produkter. Det er dog noget, vi i Venstre gerne vil være med til at se på for at få en mærkningsordning, der angiver, hvordan et produkt er slagtet. Det er dog noget, som skal løftes i EU, sådan at der er ens regler for alle. Jeg håber, at den her debat vil flytte til Europa-Parlamentet, hvor vi kan kræve, at det bliver en del af EU's mærkningsregler, at man kan se, hvordan et produkt er blevet slagtet.

For det andet er det ikke noget, som Folketinget skal tage stilling til. Hvilke produkter der skal serveres i de enkelte institutioner, er en beslutning, som skal ligge ude lokalt. Det er der, man må løfte den debat. Flere kommuner har allerede diskussioner om, hvad der skal serveres i deres institutioner, og det har jeg fuld tillid til at de er i stand til at administrere. Det er ikke noget, vi skal gøre herindefra, medmindre vi kan se på de her pengestrømme, at der er noget, der er helt galt. Så skal vi selvfølgelig have kigget på det.

Når det er sagt, kan jeg meddele, at vi altså således forstår en del af intentionen bag forslaget, men at vi ikke kan støtte forslaget, som det er præsenteret her i Folketingssalen i dag.

Tak. Og der er en kort bemærkning. Fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nej, det er jo ærgerligt, men sådan er det. Så skal jeg bare spørge om mærkning, for nu nævnte ordføreren selv mærkningsregler, og det vil jeg nemlig også selv komme ind på på et tidspunkt. Jeg mener godt, at man her i Danmark kan foretage en mærkning, sådan at man siger, at det der kød, du køber i supermarkedet, er halalslagtet eller ikke halalslagtet, så man ved, hvad man køber, for det tror jeg der er en stor interesse for. Der er nogle, der simpelt hen ikke vil ind i det der, ikke være med til at betale til regimer, ikke være med til at betale til islamiseringen og, ja, også gerne vil bede sig fritaget for det, uanset hvilke følelser man kan have, i forhold til at have en eller anden fornemmelse af, at der har stået en eller anden og bedt en bøn og ikke bare via en radio, som det blev sagt før, for man skal faktisk være muslim for at gøre det og stå der. Man skal være muslim for at kunne bede den bøn. Så der er rigtig meget islamisering i det her.

Værsgo til ordføreren.

Hvis vi skal have lavet en mærkningsordning for det her, skal det være sådan, det gælder alle de produkter, der måtte dukke op i køledisken. Så synes jeg, det skal foregå i EU-regi, hvor vi laver de her mærkningsregler. Det vil vi gerne bakke op om i Venstre.

Værsgo til spørgeren.

Jamen det er jo en beslutning, der tages et andet sted. Man kunne man ikke bare gøre det her i Danmark ligesom med så mange andre mærkningsregler? Det mener jeg altså godt at man kan, og det vil jeg godt lige høre ordførerens holdning til.

Værsgo til ordføreren.

Vi vil i hvert fald aldrig være imod, og vi vil måske endda bifalde det, hvis der kommer en frivillig mærkningsordning på det her område, så folk kan se, hvad det er, de køber.

Der er lige en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for en om ikke andet forventelig tale. Men der var faktisk noget, som ordføreren sagde, som jeg syntes var meget interessant, og det var om de her pengestrømme. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at det var et godt første skridt at få det oplyst, sådan at man kunne se, hvor pengene gik hen, og i bedste fald lave en liste, som gør, at man så kunne fortælle danskerne, for det ville vi gøre i alle andre situationer, at man kunne følge pengestrømmen. Men jeg er meget interesseret i at høre, nu ordføreren er ordfører for et regeringsparti, om man så har sat gang i en undersøgelse af, hvor de her penge ryger hen, eller bare beløbets størrelse, og hvad de penge så bliver brugt til, når de så når hen til det her, som jeg går ud fra er et slutpunkt. For det er jo muligt for en dansk regering at lave den undersøgelse. Et er at snakke om det, men det er jo noget, som inden for det her område har været efterspurgt længe, også fra ordførerens parti, så jeg vil bare høre, om jeg kan forvente, at det allerede er sat i værk.

Værsgo til ordføreren.

Hvis jeg skulle svare på det, ville jeg svare på noget, jeg ikke har nogen viden om. Jeg var med til forhandlingerne omkring udenlandske donationer og kan huske derfra, at det er ret svært at følge de her pengestrømme. Men derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi ikke er naive og er opmærksomme på, at hvis der er pengestrømme, der går til organisationer, som vi har meget svært ved at se os selv i, og som handler på en sådan facon, at de er med til at skabe en verden, hvor man undergraver de værdier, vi står for, er det jo noget, vi skal forsøge at få indblik i. Men jeg kan ikke svare hr. Kim Edberg Andersen på, om det er noget, der foregår, eller hvordan man gør det. Jeg ville personligt ikke have noget som helst imod det.

Værsgo til spørgeren.

Det er jo, fordi jeg selv har været en del af den her debat længe og også mindes, at dengang den sådan rigtig tog fart, stod der ved nogle af de her organisationers navne, som fik pengene, lige nøjagtig hvad pengene skulle bruges til, nemlig udbredelse af budskabet. I Danmark er det så f.eks. blevet slettet efterfølgende, lagde jeg mærke til, allerede for mange år siden, og det er superfint. Men det, der egentlig er problemstillingen, er jo, hvis ikke vi gør opmærksom på de her pengestrømme. Måden at undersøge dem på er jo, som jeg er blevet fortalt, nok fordyrende over for nordjyske virksomheder. Jeg er helt sikker på, at hvis virksomhederne fik et krav om, at de skulle have en konto, så halalafgiften var til at overskue, ville det jo netop gøre, at man havde muligheden for at følge dem. Så vil Venstres ordfører se ind i det?

Værsgo til ordføreren for en besvarelse.

Jeg har ikke nogen idé til, hvordan man skulle gøre det i praksis. Hvis det kan lade sig gøre i praksis, og hvis det er sådan, at vi kan få et bedre blik på, hvad det er for nogle organisationer, som får betaling for halalcertificering, og hvad de bruger deres penge på, synes jeg, det ville være meget oplysende for os alle sammen. For det er jo den frygt, der ligger bag både fru Pia Kjærsgaards beslutningsforslag og det, som hr. Kim Edberg Andersen rejser her. Og det er jo en problemstilling og en frygt, vi deler i Venstre. Det er også noget, der bekymrer os.

Tak til Venstres ordfører, hr. Mads Fuglede. Så kan vi gå videre i ordførerrækken til hr. Carl Valentin som ordfører for SF. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med først at sige, at jeg egentlig synes, at det er helt legitimt, hvis man som borger har nogle konkrete ønsker til, hvilke produkter man ønsker at bidrage til,og jeg kan også godt forstå, hvis man af den ene eller den anden årsag ikke har lyst til at købe halalcertificerede produkter. Hvis det er tilfældet, synes jeg, at man skal sige det i det lokale offentlige køkken, hvor man nu engang kommer. Så er det muligvis muligt, at man kan få et alternativ. Jeg vil dog sige, at det nok er et relativt lille problem derude. Altså, jeg har ikke oplevet nogen stor bevægelse af mennesker, som synes, det er et kæmpeproblem i dagligdagen, at de ikke kan fravælge halalcertificerede produkter. Jeg synes lidt, det virker, som om Dansk Folkeparti prøver at skabe et problem, som stort set ikke eksisterer derude.

Derudover har vi også i SF et udgangspunkt om lokal selvbestemmelse. Der kan være sager, hvor det giver mening at regulere fra Christiansborg, men når det er i småtingsafdelingen, som jeg mener det her er, mener jeg bestemt ikke, at det er tilfældet, at vi skal gå ind og lave en national lov, som i det her tilfælde handler om en ret til altid at kunne fravælge alle halalcertificerede produkter. Hvis der er en stor efterspørgsel på det derude, tænker jeg også, at det er noget, man kan løse lokalt.

Derudover har vi jo faktisk fremsat et forslag nogle gange her i Folketinget, som i vid udstrækning ville sikre, at de folk, som ønsker at fravælge halalcertificerede produkter, også kunne gøre det, nemlig forslaget om, at man skal kunne tilvælge et plantebaseret måltid mad i de offentlige køkkener. Det håber jeg da at Dansk Folkeparti vil støtte fremover, for hvis man gør det, er man i hvert fald sikker på, at der ikke er nogen halalslagtede grønsager iblandt.

Det var, hvad jeg havde at sige til det her forslag, som vi jo også har debatteret en hel del gange efterhånden. Tak for ordet.

Der er lige en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Til det sidste vil jeg sige, at så kan det være, man også skulle gøre det med svinekød. Der er også en ret stor mulighed for, at det ikke er halalslagtet. Men når ordføreren siger, at det ikke er noget stort problem, så er det jo mange gange, fordi folk ikke ved det. Man ved det simpelt hen ikke, så man tager bare det der kød i køledisken, og på de offentlige institutioner, som vi taler om her, gør man det helt bevidst, men der tror jeg faktisk ikke, at patienten i sygesengen er klar over det. Det er det, der er det store problem, og det er bl.a. derfor, at vi igen fremsætter det her forslag. Det skal debatteres. Der er nogle, der betragter det som et mindre problem, men nej, det synes jeg ikke det er. Når det bliver en betaling i forhold til imamer, der kan betale til friskoler, der kan være med til at udbrede islamiseringen af Danmark, så synes jeg altså ikke, det er noget lille problem.

Værsgo til ordføreren.

Hvis man slet ikke er klar over derude, at penge til halalcertificering kan ende nogle steder, man ikke bryder sig om, så går man nok heller ikke så forfærdelig meget op i det. Det er jo virkeligheden lidt det, jeg mener. Altså, jeg oplever ikke nogen stor folkelig efterspørgsel på det her, og jeg synes heller ikke, at jeg har oplevet, at man lokalt slet ikke vil tage det her alvorligt, hvis nogen kommer og efterspørger det. Det er noget, man godt selv kan løse ude lokalt, og jeg kan ikke se, at vi skal lave national lovgivning om det her.

Værsgo til spørgeren.

Der bliver også talt om – nu var det så den forrige ordfører, men det er jo sådan det samme alligevel – at man ikke er imod en frivillig ordning. Nej for søren, altså, hvordan skal man være imod noget, der er frivilligt! Altså, den her diskussion er altså lidt langt ude. Prøv nu at tage det her alvorligt, i forhold til at det er en del af det, der i dag er alvor i Danmark. Det er en del af islamiseringen, og vi bør gå ind alle steder, hvor islamiseringen bliver udbredt. Så kan vi så sige, at vi da ikke er imod en frivillig ordning. Nej, og sådan har jeg det faktisk også. Jeg er ikke imod noget, der er frivilligt, men altså: Tag det seriøst!

Værsgo for et svar.

Jeg tager det sådan set ret seriøst, hvis der er nogle borgere, som ikke ønsker at spise halalprodukter. Det synes jeg man har al ret til at have en holdning om, og jeg synes også, det er fuldstændig legitimt at rejse det lokalt. Hvis der er et køkken og man oplever, at man ikke kan vælge det fra, og man meget gerne vil det, så synes jeg da, at man skal sige det. Det er da helt okay. Men det er ikke det samme, som at staten så skal gå ind og lave et diktat og sige, at alle steder i alle offentlige køkkener skal man nu kunne fravælge halal, når det ikke er et problem generelt og ikke er noget, som særlig mange borgere efterspørger.

Tak til hr. Carl Valentin fra SF som ordfører. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne som ordfører.

Tak for ordet, hr. formand, og jeg står her på talerstolen som vikar for hr. Mohammad Rona, som desværre ikke kunne komme og holde ordførertalen, så jeg læser Mohammad Ronas tale op.

Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at give mulighed for at fravælge servering af halalcertificerede produkter i offentlige institutioner. Lignende forslag er tidligere blevet behandlet her i Folketingssalen. Jeg vil derfor gerne understrege de samme pointer, som mine kolleger allerede har sagt både i dag og ved tidligere lejligheder. Halalcertificering er en privat mærkningsordning, og det er op til virksomhederne selv at beslutte, om de vil benytte sig af halalcertificering og dermed betale for det. Halalcertificering er med andre ord ikke et myndighedsanliggende. Det er ikke offentligt reguleret, og det skal det heller ikke være i fremtiden. Grundlæggende er jeg meget for, at de offentlige institutioner absolut selv skal styre og vurdere, hvordan og hvorledes de arbejder med produkter og med varer. Det kan jeg virkelig ikke se skal være et anlæggende for os i Folketinget at styre. Flere bureaukratiske tiltag som dette er efter min mening ikke vejen frem. Moderaterne kan derfor ikke støtte dette beslutningsforslag, og jeg skal hilse fra Liberal Alliances ordfører, hr. Steffen Larsen, og sige, at Liberal Alliance heller ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er jo ikke så overraskende, kan man sige, og det passer meget godt ind i det billede, man ellers får af Moderaterne. Men hvad er problemstillingen for Moderaterne i forhold til at give det frie valg til mennesker? Hvad er problemstillingen dybest set ved, at jeg, hvis jeg kommer i kontakt med en offentlig institution – jeg er klar over, at jeg lige om lidt ikke må bruge min ytringsfrihed, det er jeg klar over – gerne vil have lov til at sige, hvad jeg har lyst til at putte i munden? Hvorfor er det, jeg ikke må have et frit valg, hvis jeg skal bespises i en offentlig institution?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Jamen i Moderaterne er vi skam for frit valg. Vi er i det hele taget for frisætning alle de steder, hvor vi overhovedet kan komme i tanke om det, og hvor det giver mening. Det er vi selvfølgelig også, med hensyn til hvad man putter i munden. Vi mener bare ikke, det er et statsligt anliggende at gå ind og regulere det her. Vi har nok af steder, hvor staten blander sig i folks hverdag, og jeg synes ikke, det her er et sted, hvor vi skal gøre det.

Værsgo til spørgeren.

Der kommer ikke til at gå mange dage, før Moderaterne stiller sig op og siger: Her skal staten ind og bestemme, hvad vi vil gøre i vores fritid, for det er meget vigtigt, at staten laver en lov på baggrund af to eller tre menneskers handlinger. Så jeg spørger lige en gang til i forhold til det der frie valg. Hvis nu ordføreren bare lige læste overskriften, ville ordføreren vide, at det her jo udelukkende går ud på, at der skal være mulighed for at fravælge. Det er om noget det frie valg – man kan vælge til eller vælge fra. Så skal jeg høre det sådan – hvilket vi jo lige om ganske få dage får bekræftet – at det kun er, fordi det har noget med en bestemt religion at gøre, og at der skal man ikke forfølge det frie valg, eller er der en dybere mening med, at frit valg og Moderaterne ikke sådan helt hænger sammen?

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg kan bare gentage, hvad jeg sagde i mit første svar. I Moderaterne er vi for det frie valg, og vi er for frisætning. Det her drejer sig om offentlige institutioner, og når det gælder den mad, man serverer i offentlige institutioner, mener jeg ikke, at vi som stat skal gå ind og blande os mere end højst nødvendigt.

Vi siger tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne som ordfører, og så skal vi høre hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne som ordfører. Værsgo.

Tak til DF for det beslutningsforslag, som vi behandler i dag. Forslaget har jo til formål at sikre, at borgere i offentlige institutioner har mulighed for at fravælge halalcertificerede produkter, fordi salget af halalcertificerede produkter gennem en certificeringsordning tidligere har været med til at fremme islam i Danmark, og det er jo stadig væk tilfældet – for der gives, som flere ordførere også har været inde på, stadig væk midler i den retning – og dermed skal beslutningsforslaget jo så garantere, at man har mulighed for at fravælge halalprodukter i offentlige institutioner. Beslutningsforslaget kommer i forlængelse af et tidligere beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, og dermed har vi måske i hvert fald i substansen allerede diskuteret formålet med beslutningsforslaget her i Folketingssalen i sidste samling.

Jeg vil starte med at understrege, at vi i Danmarksdemokraterne ikke finder det acceptabelt, når halalproduktion gennem en certificering støtter islamiske organisationer. I Danmarksdemokraterne mener vi, at regeringen skal sætte hårdt ind over for, at halalcertificeringen ender med at støtte islamistiske eller islamiske organisationer, og derfor vil vi benytte lejligheden til at opfordre regeringen til at tage den her problemstilling mere alvorligt, end det er tilfældet i dag. Faktisk har vi ikke rigtig kunnet høre, hverken fra regeringen eller regeringspartiernes ordførere, at man tager den særlig alvorligt. Jeg vil dog sige, at hr. Mads Fuglede var inde på nogle af de problematikker, der ligger omkring de her forhold.

I Danmarksdemokraterne mener vi ikke, det er rimeligt, at penge til indkøb af mad i offentlige institutioner ender som finansiering af terror eller hos organisationer, der undergraver det danske demokrati og de danske værdier, og dermed er vi enige med forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti i, at vi i videst muligt omfang skal begrænse den her støtte. Vi skal ikke støtte organisationer, der direkte modarbejder vores værdier her i Danmark. Man har jo i visse kommuner tidligere – og det synes vi har været godt – indført en mulighed for, at man kan vælge andre produkter end halalcertificerede produkter. Det er sket i flere jyske kommuner, og vi synes, det er vældig positivt, når det kan ske. Det er jo i høj grad kommunerne, der skal stå for det arbejde, så der vil helt sikkert også være medvind, i forhold til at man i fremtiden gennemfører sådan nogle initiativer.

Skal vi så her i Folketinget sige til kommunerne, at de skal gøre det her? Ja, det vil jo nok være forbundet med nogle omkostninger, hvis vi gør det, og der er det klart, at vi under udvalgsbehandlingen må få vurderet, hvad det koster, hvis man fra Folketingets side vælger at gøre det her. Men vi hilser det velkommen, når kommuner rundtomkring i landet beslutter sig for det her.

Tak for ordførertalen. Så er der en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen det er meget, meget ofte sådan, når hr. Peter Skaarup går på talerstolen, at jeg er i tvivl om, hvad slutresultatet bliver, og det er faktisk det samme, der gør sig gældende her. Hvad agter Danmarksdemokraterne at stemme til det her forslag, når det – for det gør det – kommer til en sidste behandling? Og lad nu være med at sige alt det der med, at vi skal have undersøgt alt muligt igennem udvalget, for det er bare en udenomssnak. Altså, hr. Peter Skaarup og Danmarksdemokraterne, som hr. Peter Skaarup nu tilhører, har jo taget stilling til det her, og jeg vil bare vide, om man ved sidstebehandlingen stemmer for det, eller om man stemmer imod.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Som sagt synes vi, at det er det rigtigste, at vi, når vi her i Folketinget vedtager lovgivning, har et overblik over, hvad det vil koste, hvis vi gør det. Det er den ansvarlige måde at gøre det på. Er vi så for, at man ude i institutionerne har et frit valg, i forhold til om man vil spise halalslagtet eller ikkehalalslagtet kød? Ja, det er vi.

Så det er vores udgangspunkt, men det kommer an på, hvad regeringen svarer på spørgsmålet, når det handler om økonomien, altså hvad det koster at gennemføre det her. Det er jo også sådan, at man gerne – det bliver vi andre også bedt om, når vi fremsætter forslag i Folketinget – skal have en finansiering med, når man udskriver nye udgifter for staten.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er var dog utroligt, som man kan gå i detaljer med det, at man nu skal fremvise en finansiering for, at man kan fravælge halalcertificerede produkter i offentlige institutioner. Altså, den argumentation brugte hr. Peter Skaarup ikke, da hr. Peter Skaarup var medlem af Dansk Folkeparti og han selv var medforslagsstiller pål et forslag, som gik på det samme som det forslag, jeg nu fremsætter. Altså, man har et standpunkt, til man får et nyt. Hvorfor i alverden har man ændret det?

Er det, fordi der, som hr. Peter Skaarup kom til at sige det i forbindelse med behandlingen af det sidste forslag, også ligger rigtig mange eksportindtægter i det her? Vi skal også passe på vores velfærdssamfund. Det sagde hr. Peter Skaarup, og han skød det ind under, at det her er forbundet med rigtig mange eksportindtægter til de arabiske lande, til islamiseringen. Ja, det er det, men det går Danmarksdemokraterne nu så åbenbart ind for, hvad hr. Peter Skaarup ellers ikke gjorde, da han var medlem af Dansk Folkeparti.

Tak. Så er der en mulighed for besvarelse.

Altså, jeg undrer mig nogle gange over, at fru Pia Kjærsgaard er meget, meget optaget af, hvad Danmarksdemokraterne mener og ikke mener om nogle af de her spørgsmål. Vi har jo en regering, som sidder med et flertal, og det var måske en idé, at man i sådan nogle sager gik efter regeringen, og at man prøvede at få den med på nogle af de ting, som man gerne vil have gennemført.

Vi er som sagt meget sympatisk indstillede over for det her forslag, men vi er bare nødt til at få klarhed over, hvad det koster. For jeg skulle hilse og sige, at det jo har været det, der har været diskussionen de gange, hvor nogle kommuner har villet træffe en afgørelse om det her frie valg, som jeg som sagt støtter. Jeg synes, det er godt, at borgerne har et frit valg, i forhold til om de vil spise det her kød eller ej.

Tak til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Vi har hørt en stillingtagen fra hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance, så vi går videre i ordførerrækken til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Mange tak, og tak til Dansk Folkeparti for forslaget her. Vi synes, at det er en god idé, at muligheden for fravalg kan lade sig gøre, men vi mener, at det at beslutte, om man vil tilbyde den her mulighed, er noget, der skal foregå derude lokalt. Det skal vi ikke detailregulere her fra Christiansborgs side, og derfor kan vi ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak for den tale. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken. Det er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten som ordfører. Værsgo.

Tak. Vi er jo på vej ind i en sæson, hvor vi skal håndtere, jeg tror, det er ca. 90 B-forslag, beslutningsforslag. Der er jo så nogle, man selv har været med til at fremsætte, der er helt fantastiske, og så er der en anden kategori, hvor der kan være andre partier, der fremsætter noget, som man ikke synes er så vigtigt.

Men jeg synes faktisk, det er vigtigt, at de B-forslag, vi fremsætter, er til at forstå. Her har vi så et forslag, hvor der i overskriften står »Forslag til folketingsbeslutning om at give mulighed for at fravælge halalcertificerede produkter i offentlige institutioner«. Og så står der så som det næste: »Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2023-24 at fremsætte lovforslag, der giver borgere i offentlige institutioner mulighed for at fravælge halalcertificerede produkter.«

Okay. Det har borgere sådan set allerede mulighed for. Hvis det er sådan, at de fravælger at spise fjerkræ i de her offentlige institutioner, så fravælger de halalslagtet fjerkræ. Det er sådan set det, der er udbredt; hvis det er en industrislagtning, er det halalcertificeret. Så har vi oksekød og fårekød, hvor der i Danmark både findes noget, der er halalcertificeret, og noget, der ikke er. Der må man jo så, hvis man er meget bestemt omkring, at man ikke vil have noget, der er halalcertificeret, lade være med at spise den type kød. Hvad har man så tilbage? Ja, man kan spise grisekød, man kan spise fisk, man kan spise vegetarisk, man kan spise vegansk.

Der, hvor vores hovedfokus er, er sådan set, at når vi har den kommunale bespisning, uanset om det er hospitaler, folkeskoler eller daginstitutioner, så skal der gerne være en vis valgmulighed, og det skal gerne være sådan, at man kan få et sundt og nærende måltid. Vi har haft flere debatter her i Folketinget om, om man skal give mulighed for, at mennesker, der ikke spiser kød, også skal kunne få noget at spise i den offentlige bespisning, og det synes vi i Enhedslisten er vigtigt.

Den praksis, der er ude i institutionerne, er forskellig. Hvis man havner på Regionshospitalet Randers, er det ikke halalcertificeret kød, man får. Hvis man havner på Herlev Hospital, er det halalcertificeret kød, man får. Tja, sådan er det. Der er altså nogle ude i det offentlige, som har valgt det.

Men hvad er det egentlig, forslaget i stedet for drejer sig om? Det kan man så se inde i forslaget, for det, som Dansk Folkeparti åbenbart har noget imod, er, at slagteriet i den her halalcertificerede kødproduktion, i den certificeringsordning, der er, giver et beløb til en organisation. Og hvad bruger den organisation så sin indkomst til? Det ved vi ikke, men det kunne egentlig være rart at vide, om det er et meget lille millionbeløb samlet set, eller hvad det er. Men hvis Dansk Folkeparti gerne vil gøre op med det her, skulle man jo fremsætte et beslutningsforslag, som gjorde det ulovligt for de danske fjerkræslagterier at betale penge ind til den type organisationer. Så var det det forslag, man skulle have fremsat.

Jeg er ikke særlig begejstret, når der er et beslutningsforslag, der har en underdagsorden af den her karakter. For man kan godt have en værdidebat i Folketinget, hvor man så kan lufte, om man er meget imod muslimske skikke eller ej. Men man må samtidig spørge, hvad forskellen er på en halalslagtet turbokylling og en ikkehalalslagtet turbokylling. Ja, dyret bliver bedøvet, og så forbløder det. Om der så står en radio henne i hjørnet, der siger, at Allah er stor, eller der ikke gør, er der så for nogen en stor forskel i.

Jeg synes sådan set, at dyrevelfærden for de dyr, der bliver produceret i Danmark, er det allervigtigste. Det er sådan set der, den store forskel ligger, og det er jo der, vi har kæmpe problemer i Danmark i den industriproduktion, der kører, med fjerkræ og grise. Vi har så en koproduktion, hvor man er endt med som det mest almindelige, at køer ikke kommer på græs, og så har vi muligheden for, at folk, der vil en bedre dyrevelfærd, vælger økologiske produkter.

Det her beslutningsforslag kan Enhedslisten ikke støtte, uanset om det er det, der står i indledningen til forslaget, eller det, der står mellem linjerne senere hen, nemlig at man sådan helst ikke vil have, at der er nogle slagterier, som på grund af økonomiske interesser kommer frem til at have en radio stående i hjørnet, som siger, at Allah er stor. Det har vi sådan set ikke behov for at der laves forbud mod. Men jeg vil godt opfordre til, når man formulerer sine beslutningsforslag, at man så er meget præcis, så vi ved, hvad vi diskuterer. Tak.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jeg meget enig i, men jeg synes, at ordføreren selv forsøgte at gå lidt udenom ved at begynde at tale om dyrevelfærd og sådan noget. Det er jeg jo meget enig i er vigtigt, men det er bare en anden diskussion end lige den her.

Så må jeg sige, at hvis jeg bliver indlagt på Herlev Hospital, vil jeg stadig væk gerne, som jeg også godt kan lide i min hverdag, have oksekød en gang imellem. Men det kan jeg så ikke få på Herlev Hospital. Jeg hører til dem, der vedstår, at jeg elsker bacon, og bliver ved med at sige det, selv om nogle måske synes, det er galt. Men det er jo det, der er med det: Der er ikke noget valg. Det er der jo ikke.

Der er jo mange ting i det her forslag, og ordføreren vil helst fravælge det der med, at det har noget med islamiseringen at gøre, men det har det, og det synes jeg da er ganske alvorligt. Det, der jo er problemet, er – for det har vi faktisk forsøgt – at få et svar på, hvor meget det egentlig er, men de forskellige slagterier vil ikke fortælle, hvor meget det her egentlig kommer til at beløbe sig til. Det holder slagterierne rundtomkring meget, meget hemmeligt. Det har vi forsøgt at få svar på; det kan vi bare ikke få.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg håber da, at alle, der kommer på sygehuset, bliver raske og kommer ud igen, og at de får et sundt og nærende måltid flere gange om dagen, mens de er der, og at de har noget at vælge imellem. Det er vi sådan set for.

Jeg nævnte det her med dyrevelfærd, for indimellem er der sådan underdagsordener i forslag, og der er altså ikke rent dyrevelfærdsmæssigt nogen forskel på, om det er en halalslagtning eller ej. Det er en bedøvelse af et dyr, før det organiseres sådan, at det forbløder, uanset om det er kvæg eller får eller det er fjerkræ. Det synes jeg sådan set er relevant at sige. Der, hvor man kan sige at forskellen er, er jo så, at der er åbenbart er en vis betaling til en organisation, i forbindelse med at der er en certificering af, at det her er halalslagtet. Det er der, forskellen er. Så jeg nævner dyrevelfærden, fordi jeg ikke synes, det her skal dreje sig om, at nogle tænker, at hvis det er halalcertificeret, så er det dårligere dyrevelfærd. Det er ikke korrekt.

Værsgo til spørgeren.

Det har vi sådan set heller ikke skrevet noget om, så derfor synes jeg, at ordføreren afsporer debatten. Og så behøver det her spørgsmål ikke at være så langt. Så kan jeg jo bare sige til folk, der måske sidder og følger med i det derudeomkring, at rigtig mange gange har jeg lyst til at have tre og fire spørgsmål til ordføreren, men det er kun to, der er tilladt. Jeg siger det bare, hvis der er nogen derudeomkring tænker: Hvorfor svarer man dog ikke på det? Men der er kun to. Jeg har brugt mit andet til ordføreren nu.

Værsgo til ordføreren.

Okay. Der kunne jeg næsten ikke høre et spørgsmål til mig, og det giver mig jo fuldstændig frie muligheder for at sige, hvad jeg mener, og hvad jeg vægter. Jeg mener sådan set det her med at være præcis omkring sine beslutningsforslag.

Når vi snakker om det her med halalslagtning, er der altså dyrevelfærdsmæssigt ikke nogen forskel. Jeg synes, at hvis folk vil frem til, at man skal forbyde fjerkræslagterierne at betale beløb for en eller anden certificering, så er det jo det, man skal stille forslag om, i stedet for noget andet.

Der er en kort bemærkning mere, og den er fra hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Nu følte jeg mig alligevel foranlediget af ordførerens sidste bemærkning til at sige noget, for ordføreren siger, at der ikke er en forskel, og at det her forslag burde handle om noget helt andet. Men det handler vel dybest set om noget meget relevant, nemlig om man skal have et frit valg – altså, om man som borger her i landet på en institution, på et plejehjem eller på et hospital, hvor man skal have behandling, skal have et frit valg. Der er jo nogle kommuner, der har indført det her frie valg. Vil ordføreren ikke anerkende, at det er der jo? Der er reelt indhold i det. Der er mennesker i Danmark, som ikke vil spise halalslagtet kød af forskellige grunde – det kan være af hensyn til dyrevelfærd – og som ikke er enig med ordføreren i den vurdering, ordføreren havde. Det kan være på grund af den her certificeringsøkonomi, der ligger i det. Men er ordføreren ikke enig i, at det jo er det, forslaget handler om: at man ønsker i højere grad at gøre det til et frit valg for borgerne på institutionerne?

Værsgo til ordføreren.

Det er korrekt, at hvis man læser forslaget, som det er formuleret, så er det sådan, at man gerne vil give borgerne i offentlige institutioner mulighed for at fravælge halalcertificerede produkter. Jeg synes sådan set, det er en fordel, hvis der er mere end én type måltid, man kan få, når man spiser, og det er jo der, hvor vi vegetarer har kæmpet for, at man skulle have en kødfri mulighed. Hvis man alle steder har den kødfri mulighed, har man jo sådan set, hvis man overhovedet ikke vil have halalkød, mulighed for at spise vegetarisk, og det skal selvfølgelig være et sundt og nærende måltid.

Der er også nogle steder, hvor man har fisk som en eller anden mellemvej, som flere så kan blive mætte af, hvis de spiser fisk, og det er, så vidt jeg ved, ikke halalslagtet fisk. Det skulle lige være, hvis det var burfisk et eller andet sted, at man kunne praktisere det, men jeg tror ikke, at det findes. Så jeg synes nu sådan set, at det er positivt, at der er den der valgmulighed.

Nu nævnte ordføreren, at ordføreren ikke var enig med mig i, at der ikke var noget dyrevelfærdsmæssigt i det her. Jeg mener, jeg har ret: Det er ikke der, skillelinjen går.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det kan vi jo altid diskutere. Der er mennesker i det her land, der ikke er enig med ordføreren i den vurdering i forhold til dyrevelfærd, men lad det nu ligge.

Det, som ordføreren siger, og det synes jeg jo er rigtigt, er, at det er godt, at der er et frit valg. Det er godt, at man kan spise plantebaseret. Det er godt, at man måske også nogle steder kan få fisk, hvis man ønsker det, som alternativ til halalslagtet kød. Men der er jo altså også danskere, f.eks. en del ældre mennesker, som har været vant til at få kød og har haft den mulighed hele deres liv og virkelig har forelsket sig i nogle bestemte retter. Det er man altså ikke i stand til at kunne få med det udgangspunkt, Enhedslisten har, eller hvad? Eller burde det ikke være et valg, man kunne tage og sige: Jeg vil faktisk gerne have kød, og jeg vil også gerne have kød, der ikke er halalslagtet?

Værsgo til ordføreren.

Jeg konstaterer, at man på nogle hospitaler i Danmark har valgt forskelligt. Man har prioriteret forskelligt på hospitalerne i Herlev og i Randers, og der er der selvfølgelig nogle, der har truffet den beslutning. Jeg er sådan set tilhænger af et vist kommunalt selvstyre og et regionalt politisk selvstyre. Det har de så valgt dér.

Vi kan have en debat om, at man ser forskelligt på, om der er forskel på dyrevelfærd i forbindelse med slagtning. Der har tidligere været sådan nogle halaldebatter her, hvor der blev brugt billeder af slagtning af dyr fra gader i arabiske lande, og det er jo ikke det, vi taler om her. Vi taler sådan set om danske slagterier, der har styr på tingene – indendørs.

Tak. Så kommer der endnu en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg vil godt rose ordføreren for at være konstruktiv, for ordføreren siger, at man eventuelt kan servere fisk, for det er jo ikke halal. Vil ordføreren være lige så positiv, hvis man så valgte at servere svinekød, altså at man simpelt hen bare lavede madvaren med svinekød, for det bliver man jo mæt af, som det ret polemisk blev sagt fra ordførerens side? Han vidste jo godt, hvorfor han sagde fisk. Men svinekød mætter jo lige så godt som ørred eller sild, for den sags skyld. Det vil jeg godt lige have ordførerens kommentarer til. Eller var det bare, fordi man så lige kunne trække det der kort med, at vi ikke snakker om religion?

Jeg ved, at ordføreren er stor fortaler for både økologi og for dyrevelfærd. Er ordføreren opmærksom på, at der faktisk er halalkød, der ikke kan blive økologisk, fordi de lige glemmer at bedøve dem, så de kan ikke få det europæiske økologiske mærke, for man kan ikke få det økologiske mærke, hvis ikke man har høj dyrevelfærd. Men man kan dybest set godt få det der stempel over højttaleren på oksekødet, hvis man vælger at skære halsen over på dyret uden bedøvelse, og det sker faktisk også i nogle europæiske lande. Derfor er der den her dom fra EU-Domstolen om, at det ikke kan få det økologiske mærke. Så det er bare det her med, om ordføreren er opmærksom på, at det ikke kun handler om religion, for der er også noget med dyrevelfærd i det her.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg tror ikke, at det eksempel, som ordføreren nævner, er noget, som praktiseres i Danmark. Med hensyn til hvad man ellers kan spise, vil jeg sige, at jeg sådan set havde det med i min ordførertale. Det, der foregår ude i virkeligheden, er, at dem, der ikke vil have halalslagtet kød, kan spise grisekød, for der er altså ikke noget halalslagtet grisekød. Og man kan spise fisk, og man kan spise vegansk, og man kan spise vegetarisk. Og jeg håber, at man er så moderne ude i institutionerne, at man har en valgmulighed. Det ved jeg man har mange steder, og så må man også tage debatten derude. Det er jo derfor, man nogle gange har debatten i regionsråd og i kommuner omkring det her, og det synes jeg kommuner og regioner skal finde ud af at håndtere. Så det er jeg rimelig tryg ved.

Men jeg vil også give udtryk for, at hvis man læser hele forslaget, kan man godt se, at der er en underdagsorden, og det er jo ikke det der frie valg, det handler om, men et spørgsmål om, at Dansk Folkeparti synes, det er for dårligt, at halalproduktionen betaler til nogle islamiske organisationer for at have en certificeringsordning.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Med hensyn til det frie valg er jeg faktisk enig med ordføreren, for selvfølgelig skal man have frit valg, og hvis man er muslim og kommer ind i en børnehave, skal man selvfølgelig have et frit valg, hvis det eneste, de serverer, er svinekød. Der er jeg egentlig enig. Derfor kan jeg ikke forstå, at man er imod, at man giver folk, der ikke er vilde med halalkød, kød, eventuelt fordi det er importeret kød. For det er rigtigt, at der ikke foregår rituelle slagtninger uden bedøvelse i Danmark, forhåbentlig, for der er lovgivningen ret klar. Men det er den ikke i alle europæiske lande, og der er jo et åbent marked, og det kommer ind over grænsen. Hvis man nu går ud over det og ikke generer Enhedslisten og så siger, at det er, på grund af at det er en muslimsk tradition, og dybest set fordi man er modstander af, at der også nogle steder er dyremishandling involveret i det, hvorfor skal man så ikke have det frie valg også?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, at ordføreren bevæger sig langt væk. Hvad er det, man kan forestille sig? Er det, at der er et enkelt får, der bliver slagtet på en måde, vi ikke ville gøre det i Danmark på, og så bliver det eksporteret til Danmark? Kan vi ikke forholde os til forslaget her, som drejer sig om, at vi skal forholde os til slagtningerne i Danmark og forholde os til, hvad det er, man serverer i den offentlige bespisning? Det er jo det, det drejer sig om. Hvorfor bevæge sig så langt ud? Kan vi ikke komme tilbage til forslaget, og at det drejer sig om en valgfrihed?

Tak. Så siger vi tak til Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen. Vi går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Man kunne jo godt gå værdipolitisk til det her, men man kunne også bare sige, det handler om, at vi har et frit marked, hvor der er private virksomheder, der vælger at halalcertificere deres produkter, så de kan komme ud til en større kundegruppe. Det går jeg ikke ud fra man vil forhindre dem i, og jeg går heller ikke ud fra, at man vil tvinge dem til så at have en linje, der så ikke er halal, for det ville måske så blive dyrere. Jeg synes heller ikke, at man skal tvinge halalkød ned i halsen på folk, der måtte have noget imod det. Men jeg tænker også, at hvis man har meget imod at skulle spise noget, der er halalcertificeret, kan man sætte sig ind i, hvad det er, der typisk er halalcertificeret, og så kan man gå uden om de madvarer, og så har man jo det frie valg.

Hvis det så handler om, som det bliver nævnt i bemærkningerne, at man har en betænkelighed ved, at man ved at spise halalcertificerede produkter kommer til at støtte nogle islamiske organisationer, kunne man også bare foreslå, at staten skulle betale for det, for så var man da sikker på, at det ikke endte i de forkerte hænder. Men hvis jeg kender forslagsstillerne ret, er det nok ikke et forslag, de vil gå med på, men sådan kunne man jo løse den problemstilling.

Vi er på ingen måder tilhængere er det her forslag, og det er, fordi vi mener, det handler om at have et privat marked, hvor virksomheder har lov til at halalcertificere deres produkter. Vi mener, at der skal være lokalt selvstyre i den forstand, at det er den enkelte institution, om det så er en børnehave eller et hospital, der bestemmer en madpolitik. Og så mener vi altså også, at der er noget, der handler om, at man må tage ansvar selv. Hvis ikke man ønsker halalcertificerede fødevarer – og det kunne også være, at man ikke ønskede at spise kød, der kommer fra dyr, der har haft dårlig dyrevelfærd – må man jo selv tage det ansvar på sig og undersøge, hvad man så skal gå udenom.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Jeg bliver nødt til at anerkende, når jeg er enig med en ordfører, og jeg er fuldstændig enig i, at vi sagtens kan lægge det ud til forbrugerne, så de selv skal søge viden. Det skal de selvfølgelig også i forhold til klimamærker. Der kan man jo også bare gå ud og søge viden selv. Jeg skal bare høre, om ordføreren er enig i det, for det ville jo være en stor lempelse for alle virksomheder i forhold til at stille alle lige, kan man sige.

Det, jeg hører ordføreren sige, er, at vi ikke kan indføre halalmærket, men kan vi så ikke også afskaffe økomærket, Svanemærket og alle de andre ting, hvor folk rent faktisk godt selv kunne gå ud og finde ud af, om der var noget, de var allergiske over for? Så behøvede vi ikke længere at skrive, om der var gluten i noget, for det kunne folk også selv bare undersøge ved at gå ind og snakke med bageren om, om der er blevet brugt noget med gluten i. Det gælder også for mælkeallergi og laktoseintolerance osv.

Eller skal vi måske bare til at tage det en lillebitte smule mere seriøst og så sige: Der er jo rent faktisk nogle mennesker – det kan godt være, det ikke er mange, men tre er jo ofte nok til at lave lovgivning i Folketingssalen – som har det rigtig stramt med halalmærket, så hvad er problemstillingen i eventuelt at give det et mærke, så de selv kan vælge?

Tak. Værsgo til ordføreren for besvarelsen.

Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor det skulle være så vanskeligt for folk, der ikke ønsker at spise halalcertificeret kød, at finde ud af, hvad der er halalcertificeret, når det er meget nemt for muslimer at finde ud af, hvad der halalcertificeret. Altså, muslimer vil jo kun spise mad, der er halalcertificeret, så de må jo have en meget nem måde at finde ud af på, hvad der er halalcertificeret. Når muslimer kan finde ud af det, går jeg da også ud fra, at danske kristne eller danske ateister kan finde ud af det. Jeg går ikke ud fra, at ordføreren mener, at de er dummere end danske muslimer.

Værsgo til spørgeren.

Nu ligger det mig ret fjernt at kalde folk dumme, i hvert fald herinde; så skal jeg være meget vred på dem på et personligt plan, og det er jeg aldrig her i Folketingssalen. Jeg kan f.eks. ikke tåle stærk parfume i ansigtet. Det har jeg jo lært, så det er jeg holdt op med at bruge. Hvis jeg er allergiker, finder jeg jo nok et produkt, der virker. I forhold til økomærket, Svanemærket og alle de andre ting har vi haft en politisk holdning til, at vi hjælper folk på vej. Det er jo dybest set det, økomærket gør. Det hjælper folk på vej, hvis de har lyst til at købe en agurk, der er økologisk. Hvorfor er det, at vi ikke kan hjælpe de folk på vej, som ikke ønsker at spise en okse, der har fået skåret halsen over? Hvis det er noget, man føler stærkt for, hvorfor er det så, vi ikke kan hjælpe de folk på vej?

Værsgo til ordføreren.

Jamen de må jo åbenbart ikke gå nok op i det, for det er jo ikke særlig svært for muslimer, som går meget op i at spise halal. Det er ikke særlig svært for dem at finde ud af, hvad der halal. Så dem, som ikke er muslimer, må jo så ikke gå særlig meget op i det og derfor ikke være særlig opsøgende i forhold til at finde ud af, om tingene er halal eller ej, for det er åbenbart meget nemt for muslimer at finde ud af, om noget er halalcertificeret.

Så når danske ikkemuslimer ikke lige finder ud af det, er det måske, fordi de ikke går så meget op i det. Det er måske også en af grundene til, at vi er mange, der synes, at det her forslag er en lillebitte smule overflødigt, fordi de fleste danskere ikke har noget stort problem med, at der måske er nogen, der har bedt en bøn til Allah over en kylling. Hvis man i øvrigt ikke tror på Allah, kan det jo være ret lige meget. Så ændrer det jo ikke noget som helst ved den kylling. Men hvis man har et problem med, at der er blevet sendt penge til en islamisk organisation, så kunne man jo bare foreslå, at der var nogle andre, der betalte for den certificering, eller at pengene gik nogle andre end de her islamiske organisationer.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti for en kort bemærkning.

Jeg tror altså ikke, at fru Zenia Stampe sådan rigtig har forstået det her. For det her drejer sig om fravalg i offentlige institutioner, og jeg må bare sige, at der jo ikke er noget valg i mange offentlige institutioner, medmindre man fravælger en hel masse selv. Så kan man, som det blev sagt, spise fisk eller et eller andet. Jeg ved ikke, om der er ret meget andet. Der må jeg jo så også bare sige – det synes jeg også lige skal med i den her debat – at der ikke er meget økologi, når nu vi taler om det her med en slagter, der har halalkød. Det tror jeg godt vi kan blive enige om. Det er bare sådan sagt til dem, der går meget op i økologi.

Så tror jeg, at fru Zenia Stampe kom til at nævne, at staten jo bare kunne certificere det. Mente fru Zenia Stampe det?

Værsgo til ordføreren.

Nej, jeg har ikke noget behov for, at staten certificerer det. Jeg tænker bare, at hvis et af hovedargumenterne imod den her certificering er, at der er penge, der går til islamiske organisationer, så kunne man jo bare foreslå, at det var staten, der skulle gøre det i stedet for. Men jeg kender jo fru Pia Kjærsgaard godt nok til at vide, at det ville fru Pia Kjærsgaard selvfølgelig ikke være med til. Men det er jo bare for at sige, at så kunne man løse det problem på den måde. Derfor handler det måske ikke om det; det handler måske om noget helt andet.

Så vil jeg sige, at når jeg snakkede om en mærkningsordning, var det, fordi hr. Kim Edberg Andersen nævnte en mærkningsordning. Det synes jeg også jeg har hørt fru Pia Kjærsgaard tale om. Men det er jo rigtigt i forhold til de offentlige køkkener. Men der kunne det jo også godt være, hvis man havde den holdning, at man kun ville spise kød fra dyr, der har haft det godt, at man indimellem måtte springe kødsovsen over, fordi det kom fra en konventionel ko og den simpelt hen havde haft det for dårligt til, at man gad sætte tænderne i det kød. Der er det jo også ens eget ansvar at sørge for at frembringe den viden og træffe det valg.

Værsgo til spørgeren.

Jeg er faktisk ret rystet, det må jeg sige, over den fuldstændige mangel på viden, fru Zenia Stampe har om det her; altså at hun bare bevæger sig rundt i, at så skal staten certificere, men nå ja, det kan godt være, at man ikke skal det alligevel, og det vil fru Pia Kjærsgaard nok heller ikke være med til. Hvad er det for en gang vrøvl? Jeg har da aldrig hørt noget lignende. Hvis man skal spise kød fra dyr, der har haft det godt – det sætter jeg personligt meget stor pris på – tror jeg faktisk ikke, man skal tage halalkød. Det tror jeg ikke man skal gøre. Jeg tror ikke, det er de bedste forhold, de dyr har levet under, og den bedste måde, de bliver slagtet på. Det tror jeg faktisk ikke, men det er så en anden snak.

Men sagen er bare, at der ikke er noget fravalg for forbrugeren i mange institutioner og på hospitaler osv. Og det er jo ikke bare kød; det er forskellige produkter. Der er jo en bred palet omkring alt det her.

Værsgo til ordføreren for besvarelse.

Jo, der er et frit valg. Hvis man går meget op i det, kan man jo undersøge det, og så kan man gå uden om de madvarer, som er halalcertificerede. Det er der måske ganske få mennesker i det her land der ønsker at gøre, og det skal være dem vel undt, og det skal de endelig gøre, ligesom jeg også har stor respekt for de mennesker, der måtte sige: Jeg vil ikke spise kød fra dyr, der har haft det dårligt, og derfor går jeg uden om den type produkter. Det kan jeg kun respektere.

Men der er også noget, der handler om et personligt ansvar, og det her er ikke statens ansvar. Hvis der er en meget lille minoritet, der har et særligt hensyn i forhold til at undgå halalcertificerede produkter, så må de selv tage det ansvar på sig, søge informationen og vælge de produkter fra.

Tak. Tak til fru Zenia Stampe som ordfører for Radikale Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi kan gå videre i ordførerrækken. Der er afbud fra Alternativet, og næste ordfører i rækken er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det, formand. Uden at jeg skal blive polemisk, er der faktisk et officielt dyrevelfærdsmærke, man kan kigge på for at se, om man nu vil have kødsovsen den dag. For der er sjovt nok lige på det område information, som man selv kunne søge; om koen er blevet klappet nok, er der et mærke for.

Jeg læser intentionen i forslaget, men jeg er selvfølgelig også ramt af at have fulgt den her debat i mange år. Jeg læser intentionen i forslaget, fordi debatten er vigtig. Den er vigtig. Jeg kommer til at støtte forslaget ud fra den helt reelle præmis, som også ordførere for regeringspartierne har været oppe og nævne, at der er en pengestrøm, vi ikke har fået undersøgt. Det er åbenbart for vanskeligt. Vi aner ikke, hvad pengene bliver brugt til, når de kommer frem.

Der er også en anden stor problemstilling. Det kan godt være, vi sidder og klapper os selv på ryggen over, at vores halalmærkede dyr skal bedøves først, eller at de skal have cowknockeren, som vi bruger, inden vi skærer halsen over på dem. Men du kan faktisk få halalcertificeret eller halalaccepteret kød i Danmark, hvor det ikke er sket, fordi EU-Domstolen har sagt, at det i hvert fald ikke må blive økologisk certificeret. Og det er et problem.

Det er ikke et problem, fordi nogle mennesker har behov for at spise det her kød. Det skal de have lov til at kunne vælge til, selvfølgelig skal de det. Man skal ikke tvinge folk til at spise frikadeller, hvis de ikke kan lide dem, eller hvis de ikke synes om dem. Men jeg synes faktisk, det er en helt reel problemstilling, at der også er mennesker, der har en helt oprigtig og dybtfølt problemstilling med, at man hører, at det er den muslimsk relaterede certificering, man får, og derfor har det svært ud fra et religiøst standpunkt. Jeg bliver bare nødt til at sige som sådan en rigtig bondekarl, at de fleste dyr har rigtig godt af at være bedøvet, inden man skærer hovedet af dem. Det har de bare. Det gælder ikke kyllingerne. De får lidt strøm, og hvis de lige bukker nakken lige ved vandet, så når de sørme ikke at få strøm, og så får de sørme skåret hovedet af, inden de bliver bedøvet. Det er jo virkeligheden i det her.

Det er blevet sort-hvidt, i forhold til om det er religiøst. Jeg synes, vi ofte bukker nakken for at tilgodese nogle religiøse mindretal. Her vælger vi så ikke at ville tilgodese et dansk mindretal – det er det naturligvis – men vi vælger også overhovedet ikke forholde os til det, fordi vi nok er lidt bange for, hvad vi finder ud af, hvis vi følger pengene.

Jeg tog det som en stor cadeau, at Venstres ordfører i hvert fald sagde, at de ville finde ud af at følge pengene. Så det går jeg ud fra at regeringen sætter gang i. Det er ikke så stor en opgave, kunne jeg forestille mig. Eller også er det. For problemet er, hvis vi bruger skattekroner til det her og ikke gider at undersøge, om de så bliver brugt til noget af det, som rygterne går på, f.eks. at finansiere enten styrer eller endnu værre: terrorisme. Det er jo det, vi, der ser den her bekymring, er bekymrede for. Det er en påstand. Det er heldigvis ikke mig, der er ministerium. Men regeringen har jo i dag haft en ordfører oppe at sige, at det vil de se på. Det går jeg selvfølgelig ud fra at de ser på. Det kan ikke tage lang tid at få undersøgt det: Hvor går pengene hen? Hvad bliver de brugt til? For jeg er sikker på, at det var en helt anden diskussion, vi ville have, hvis danskerne blev informeret om, at deres penge blev brugt til noget, vi syntes var ubehageligt. Ubehageligheder skal vi ikke bruge skattepengene til.

Jeg har dyb respekt for alle de ordførere, som endnu en gang går op og siger, at de er politisk imod det. Men jeg synes, det er svært at respektere, at man bare blindt er politisk imod det, hvis man f.eks. ligesom nogle ordførere står og siger, at det er et lillebitte problem i forhold til en islamisering. Det er nu engang bedst at få spist en elefant, når man tager den i skiver, og de små skiver tæller altså også. Det kan godt være, det her er en lille skive, men det er en skive, og det er en skive, vi skal tage seriøst. Nye Borgerlige støtter forslaget.

Tak for den ordførertale til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Så går vi videre i ordførerrækken, og nu er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for debatten. Må jeg bruge lidt tid på bare lige at sige noget til et par af ordførerne? Man har jo kun de to bemærkninger. Til fru Zenia Stampe vil jeg sige, at man ikke kan fravælge det, og det er jo det, der er hele problemet. Problemet er, at man ikke kan det. Har fru Zenia Stampe slet ikke fattet, at man ikke kan fravælge det? Altså, det er jo ikke mærket, og det er det, der er problemet.

Til hr. Peter Skaarup vil jeg sige, at ja, jeg er faktisk ret interesseret i, hvilken stillingtagen hr. Peter Skaarup har til de forskellige forslag, som han selv har været med til at fremsætte på et tidspunkt og nu åbenbart ikke rigtig synes om. Det er jo ikke det første forslag. Vi oplever jævnligt, at hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, mente noget, og at hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne, mener noget andet. Så det er klart, at det er jeg meget interesseret i. Jeg synes jo fortsat, det er underligt.

Men tilbage til forslaget. Når man er i kontakt med kommunale institutioner, børnehaver, vuggestuer, sygehuse osv., får man meget ofte serveret halalslagtet kød. Halalslagtning er en islamisk rituel slagtning, hvor man igennem slagteriet betaler for en halalcertificering og derudover slagter kødet, mens man fremsiger en islamisk bøn. Det er en halalcertificering, som kanaliserer penge til islamiske organisationer, som efterfølgende kan bruge pengene til at fremme islamisme i Danmark såsom imamer og drift af moskéer og friskoler.

Dansk Folkeparti fremsatte i foråret 2023 et forslag om at forbyde institutionerne at servere halalslagtet kød. Der var kun et parti, der støttede vores forslag, nemlig Nye Borgerlige, og tak for den støtte. Resten af Folketingets partier, Socialdemokraterne, Danmarksdemokraterne, Venstre osv., stemte desværre imod. Det er underligt nok, for de selv samme partier siger ellers, at de ønsker en stram udlændingepolitik, men tydeligvis er det mere i tale end i ord. Som konsekvens af at der ikke findes et flertal i Folketinget for at forbyde halalslagtet kød i landets institutioner, har vi behandlet det her forslag, som i al sin enkelhed handler om, at man skal kunne fravælge halalslagtet kød. Det bør være fornuft for enhver, at danske institutioner ikke skal støtte en islamisering af Danmark, ligesom det bør være fornuft for enhver, at man selvfølgelig selv skal kunne vælge, sådan at man kan fravælge halalslagtet kød. Når man underligt nok har valgt, at der skal være mulighed for at få halalslagtet kød i danske institutioner, skal det selvfølgelig også være sådan, at de samme partier, der hylder tilvalget, ligeledes hylder fravalget, hvis man ikke ønsker halalslagtet mad. Det tror jeg faktisk der er rigtig mange der gerne vil kunne fravælge, og selvfølgelig ønsker vældig mange ikke at støtte en udbredelse af islam i Danmark.

Når vi har fremsat det her beslutningsforslag frem for at lade det være et kommunalt anliggende, drejer det sig selvfølgelig om, at man gerne ser et Danmark i balance, altså således, at der ikke skal være forskel på, hvilken kommune man nu engang bor i, og om man dér har mulighed for at fravælge islam og den dertilhørende bøn. For lader vi kommunerne selv vælge, ender vi desværre med et Danmark i ubalance, hvor kommunerne tilbyder forskellige standarder. Præcis derfor skal det være et anliggende for Folketinget at beslutte, at alle danskere naturligvis skal kunne fravælge halalslagtet kød nu, når det selv samme Folketing desværre ikke ønsker helt at forbyde det.

Jeg bliver nødt til endnu en gang at præcisere, at det ikke alene handler om det, at det er halalslagtet. Det er ikke alene det, at man ikke bryder sig om, at der bliver sagt en bøn, eller at dyret bliver behandlet på en eller anden anderledes måde. Det er altså også det, at der hver evig eneste gang går penge til islamiske trossamfund og går penge til den arabiske verden. Altså, det synes jeg er meget, meget væsentligt i forhold til det her, og det er også det, som partierne har taget stilling til her i dag under behandlingen. Derfor synes jeg selvfølgelig, det er ærgerligt, at der kun er et parti, der støtter Dansk Folkepartis forslag, men tak for det. Så må vi så se, hvordan det ser ud hen ad vejen. Det bliver nok ikke sidste gang, Dansk Folkeparti fremsætter det her forslag. Tak.

Tak til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.