Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 59:

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk tiltræden til det forstærkede samarbejde i EU om en skat på finansielle transaktioner.

Af Pelle Dragsted (EL) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2023).

Den første, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo til at give en begrundelse for forslaget.

Tak for det, formand. Det her beslutningsforslag pålægger regeringen at tilsluttet sig det, der hedder det forstærkede samarbejde i EU om en skat på finansielle transaktioner. Finansielle transaktioner er, når der handles aktier eller obligationer eller andre finansielle produkter, og idéen er altså, at man lægger en meget lille afgift på f.eks. 0,1 pct. på de her transaktioner med det formål at gøre det mindre attraktivt at have de her meget hurtige, højfrekvente handler og selvfølgelig også for at skaffe et provenu.

Det er noget, der har været diskuteret i mange år, både i Danmark og i EU, særlig efter finanskrisen, som jo i høj grad blev udløst af en meget lemfældig og uansvarlig adfærd fra finanssektorens side forårsaget af politisk deregulering af området. Som bekendt kostede finanskrisen Danmark omkring 200.000 arbejdspladser og et velfærdstab på 200 mia. kr., som vi aldrig har indhentet igen. Så formålet med en skat på finansielle transaktioner er jo at forsøge at modvirke den her risikable adfærd – det er ét af mange redskaber – ved at man altså lægger den her skat på de handler.

Det er jo sådan, at rigtig mange handler med værdipapirer ikke har noget som helst økonomisk formål; det har intet med realøkonomien at gøre. Forskere anslår, at det kun er omkring 20 pct. af alle finansielle transaktioner, der er direkte relateret til det, man kunne kalde den reale økonomi, altså der, hvor der er noget, vi kan tage og føle på, eller i hvert fald noget, der har en betydning ude i verden i form af arbejdspladser eller andet.

En lang række lande i EU har sat sig sammen for at forsøge at gennemføre den her afgift – det er det, man kalder et forstærket samarbejde – men af uransagelige årsager har Danmark indtil nu valgt at stå udenfor, og det er på trods af, at f.eks. statsministerens parti, Socialdemokratiet, egentlig sagde før valget og har sagt det tidligere, at det er noget, man ønsker at tilslutte sig. Så med dette forslag ønsker vi at pålægge regeringen, at nu skal det være.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted, for at give en begrundelse. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, som får ordet, er skatteministeren.

Tak for det. Som det lige blev sagt, behandler vi i dag et beslutningsforslag fra Enhedslisten. Forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at meddele Rådet og Europa-Kommissionen, at Danmark formelt tilslutter sig det forstærkede samarbejde i EU om at indføre en skat på finansielle transaktioner. Ifølge forslagsstillerne skal finanssektoren i højere grad bidrage til at betale omkostningerne i forbindelse med håndteringen af økonomiske kriser, så et eventuelt provenu fra en finansiel transaktion kan bruges på velfærd. Forslagsstillerne peger på, at en finansiel transaktionsskat også vil kunne medvirke til at mindske antallet af spekulative handler.

Den finansielle sektor har en vigtig rolle i at sikre stabiliteten på de finansielle markeder, hvilket er til gavn for både borgere og erhvervsliv. Som bekendt har vi i regeringen et skattestop, og vi ønsker sådan set også samlet set at nedbringe danske skatter og afgifter. Den model, der aktuelt drøftes i det forstærkede samarbejde i EU, er mig bekendt indrettet, så den undtager typiske spekulative handler. Effekten i forhold til at modvirke kortsigtet spekulation, hvad forslagsstillerne ønsker, kan derfor være begrænset – og jeg siger kan.

Det forstærkede samarbejde om en finansiel transaktionsskat har ligget stille i flere år, og – vil jeg så tilføje – betyder det så, at vi ikke har en historik i forhold til også at bede den finansielle sektor om at bidrage til at dække nogle af de omkostninger, der har været, f.eks. forbundet med den finansielle krise, og i det hele taget også til at styrke velfærden? Nej, det gør det jo ikke. Altså bare et eksempel på det herhjemme har været den skat, vi har pålagt den finansielle sektor, som bl.a. er med til at finansiere Arnepensionen. Men på den baggrund, som jeg har nævnt her, har regeringen ikke planer om at deltage i det forstærkede samarbejde, og vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig fire korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare bede skatteministeren om at forklare med nogle andre argumenter end dem, der kom nu, hvorfor Socialdemokratiet nu ikke vil støtte, at Danmark går med i det forstærkede samarbejde. Det er også noget, Kommissionen netop har sagt, nemlig at man – fordi der ikke er enighed blandt EU-landene og der også er nogle lande, der, undskyld ordet, er i lommen på den finansielle sektor – derfor så laver et forstærket samarbejde, som jo netop er en mulighed for en lang række lande, der kan gå sammen og arbejde videre med noget. Ud over det velfærdstab, som hr. Pelle Dragsted talte om, er det jo også for længst blevet belyst, hvor meget bankpakkerne har kostet danske skatteborgere, og vi har nok ikke set den sidste finanskrise. Så kan skatteministeren fortælle os lidt mere om, hvorfor man ikke har lyst til at indføre den her mikroskat på finansielle transaktioner?

Skatteministeren.

Jeg synes, med al respekt, at jeg forsøgte at redegøre for, hvorfor regeringens holdning er, som den er. Lad mig så dertil lægge, at jeg nævnte det samfundsbidrag, vi har bedt den finansielle sektor om at yde, og som er med til at finansiere noget velfærd, fordi det gør, at dem, der har slidt længe på det danske arbejdsmarked, kan gå tidligere på pension. Så det er i hvert fald et eksempel på at bede den finansielle sektor om at bidrage noget mere, og det er også noget, vi har lavet sammen.

Jeg er meget optaget af, at vi også regulerer den finansielle sektor i forhold til at undgå skattespekulation og andre ting. Derfor er noget af det, vi bruger tid på, sortlisteinitiativer, og det er initiativer i forhold til skattely osv. osv. Så jeg synes egentlig, jeg forsøgte at gøre regeringens holdning klar.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Men skatteministeren taler jo udenom og ved jo udmærket godt, at det, vi taler om her, ikke er en slags lønsumsafgift – altså en slags skat på, hvor mange ansatte en bank har, eller en banks størrelse. Det handler om den aktivitet, der er i transaktionerne, noget af det, som man med rette kan kalde spekulation, og som vi jo også af og til ser give de her voldsomme udsving på markederne. Så alene af hensyn til stabiliteten er det et indgreb jeg synes ville virke godt.

Skatteministeren.

Jeg anerkender helt, hvad SF's position er, som kom her i anden runde. Hvis jeg ikke fik svaret på noget i første runde, var det jo egentlig det spørgsmål, der vedrører, hvad Socialdemokratiet historisk har ment, og det er jo velkendt, hvad vi historisk har ment. Men hvis der i det ligger, at fordi vi nu har en regering sammen med M og V, har vi på en eller anden måde ændret position, så må man også være ærlig at sige, at vi tiltrådte jo heller ikke det her samarbejde i sidste periode, hvor vi havde en etpartiregering. Så vi har jo diskuteret det her igennem årene. Nu har jeg som skatteminister repræsenteret her, hvad der er regeringens holdning.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ministeren siger jo, at regeringen ikke kan støtte op om det her forslag, fordi man har et skattestop. Man kan godt sige, at Socialdemokratiet har forpligtet sig på et skattestop i regeringsgrundlaget. Jeg synes jo bare, at når man læser om det skattestop, der står i regeringsgrundlaget, så handler det om, at hvis man indfører en skat, skal provenuet fra skatten føres tilbage til samme sektor, og derfor er mit spørgsmål:

Kan ministeren ikke se logikken i at indføre en skat på finansielle transaktioner og så eventuelt under respekt for det skattestop, man har indgået, sige, at så må man kompensere sektoren på anden vis, fordi det at begrænse højfrekvente handler er problematisk for markedet i sig selv, og at det vil være godt at nedbringe de højfrekvente handler, og så kan man godt respektere skattestoppet, samtidig med at man gør det?

Skatteministeren.

Man kan godt forestille sig alt muligt, men nu forsøgte vi at forholde os til det beslutningsforslag, der er fremsat her, og jeg, som jeg tilkendegav, er tilhænger af at regulere markedet. Jeg repræsenterer også det synspunkt af de årsager, jeg har forklaret her, at vi ikke kan bakke op om det beslutningsforslag, der ligger her, og hvor der jo også er et kryds, ikke i forhold til at føre det tilbage til den finansielle sektor, men til noget andet.

Hr. Sigurd Agersnap.

Beslutningsforslaget her handler om at tilslutte sig det forstærkede samarbejde i EU, som afsøger, hvordan man kan regulere markedet stærkere. Så der er en meget, meget lille sammenhæng mellem, hvad ministeren siger er årsagen til, at man stemmer imod forslaget, og hvad der så reelt ligger i forslaget. Ministeren sagde det med skattestoppet. Det synes jeg er et dårligt argument, for man kunne godt lave regulering under respekt for skattestoppet.

Nå, men mit spørgsmål er så: Hvis ministeren anerkender problemerne, hvad vil regeringen så gøre for at begrænse de her højfrekvente handler, som man jo siden 2008 har anerkendt som problematiske?

Skatteministeren.

Så skal vi også være helt ærlige over for hinanden. Jeg er med på, hvad det her beslutningsforslag skal, men det er jo ikke sådan, at det samarbejde, mig bekendt, buldrer af sted derudad. Det her er jo en diskussion, vi har haft i årevis. Så det er fair nok; jeg synes faktisk, det er helt legitimt at fremsætte et beslutningsforslag, men der er jo heller ingen grund til at overdrive, at der er masser af lande, der på ugentlig basis mødes og forsøger at få det til at ske. Det er mig bekendt ikke tilfældet.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, værsgo.

Udfordringen er jo, at der oprindelig var 11 lande, hvor et er faldet fra, og man skal som bekendt have 9 lande for at være et forstærket samarbejde. Det vil sige, at det faktisk kan gøre en stor forskel, om Danmark sidder med ved bordet. Det her undrer mig lidt, for man plejer gerne at ville sidde med ved bordet og være med til at forme beslutningerne, men det vil man så ikke i det her tilfælde. Jeg synes måske, at ministeren slipper lidt nemt uden om Socialdemokratiets slingrekurs i forhold til det her. I 2017 slog hr. Peter Hummelgaard fast, at det nu var slået fast med syvtommersøm, at Socialdemokraterne stod bag det her. I ulighedsudspillet »Danmark er for lille til store forskelle« står der:

Der skal indføres en skat på finansielle transaktioner. Danmark skal tilslutte sig det forstærkede samarbejde i EU på området.

Så det har været rimelig klokkeklart, at det var det, Socialdemokratiet ville. Der var en ting, jeg ikke blev helt klar i forhold til i ministerens svar: Går regeringen ind for en skat på finansielle transaktioner i Europa?

Skatteministeren.

Jeg er glad for, at hr. Pelle Dragsted læser op af Socialdemokratiets politikker. Så bidrager det også til at stå klart, hvad det er, Socialdemokratiet mener. Vi kan som regering ikke tilslutte os det her forslag om at indtræde i det forstærkede samarbejde af de grunde, jeg har forsøgt at klargøre her fra talerstolen.

Hr. Pelle Dragsted.

Det forstod jeg godt, men det, der så tidligere har været holdningen, som bl.a. også den nuværende finansminister har udtrykt, har jo været, at vi ikke tiltræder det her samarbejde, og det synes jeg så er lidt fattigt at man ikke gør. Men man var sådan set tilhænger af princippet om en finansiel transaktionsskat, og når de her lande så engang var blevet enige, kunne man jo tilslutte sig. Så mit spørgsmål går på: Hvad er regeringens holdning til selve idéen om en skat på finansielle transaktioner? Er det noget, man vil tilslutte sig, hvis de her lande bliver enige?

Skatteministeren.

For at være helt ærlig har jeg ikke drøftet det med mine kollegaer i regeringen. Jeg kan jo godt sådan prøve at foruddiskontere,hvor regeringens holdning vil falde, i fald at det her samarbejde genopstår hen over natten og man bliver enig om en model og gennemfører det. Jeg har ikke nogen grund til at tro, at det vil ske i den her regeringsperiode. Det er ikke noget, vi har drøftet. Med de partier, vi har i regeringen, og med det regeringssamarbejde, vi har, vil jeg ikke tro, at vi vil lande på at synes, at vi skulle indføre det som regeringsholdning.

Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig gerne kvittere for skatteministerens tilgang til det her, og vi vil i hvert fald fra Danmarksdemokraternes side gøre vores for, at ministeren får en god dag på kontoret i dag, for en gangs skyld med lidt ros fra oppositionens partier, i hvert fald fra nogle af dem. For det er jo rigtigt, som andre siger, at man i hvert fald tidligere har haft en helt anden tilgang til det her spørgsmål fra Socialdemokraternes side, bl.a. dengang et lignende forslag blev behandlet i 2017 her i Folketinget. Der er det jo sådan, at ordene, der kommer ud af munden på de politikere, der står på Folketingets talerstol, trods alt er dem, der må være gældende. Derfor ville vi egentlig gerne bare for at være sådan helt sikre, inden vi giver alt for meget ros, vide, om skatteministeren også taler på vegne af ministerens eget parti i den her sag, eller om der er en divergens imellem Socialdemokraterne og SVM-regeringen.

Skatteministeren.

Det er jo rørende. Det startede lige så godt, og så kom der alligevel et svirp med halen til sidst. Prøv at høre: Vi har en fantastisk regering, og vi har et fantastisk regeringssamarbejde. Man kunne godt, når man sidder og lytter til den her debat, tænke, at fordi vi har det her regeringssamarbejde, kan vi ikke være med til at regulere noget eller lave tingene anderledes. Jeg synes faktisk, vi har vist, at vi tænker tingene anderledes. Jeg vil bare give et par eksempler: Vi har sammen med et flertal Folketinget indført – eller vi har ikke indført det endnu – en toptopskat. Vi har forhandlet på plads, at vi skal have en flyafgift på 100 kr., selv om ingen af de tre partier gik til valg på det. Så det, at vi ikke er tilhængere af det her forslag, betyder jo ikke, at vi ikke i rammerne af det samarbejde faktisk forholder os til den udvikling, der er i gang, og tager forskellige værktøjer i brug. Det synes jeg vel også hører lidt med til at anerkende det her regeringssamarbejde. Tak for rosen.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jo, men i enhver god buket kan der godt gemme sig en lille tidsel, og det gør der måske også i forhold til min ros over for skatteministeren. For jeg synes jo også godt, man må kunne forvente, at der er en vis samklang mellem det, som en minister, som er valgt for Socialdemokraterne, mener og siger fra Folketingets talerstol og det, der er partiets politik – langt, langt hen ad vejen i hvert fald; der synes jeg måske, at det er lidt pudsigt i hvert fald i forhold til det her forslag. Nu ved jeg godt, at SF's ordfører kaldte det for en mikroskat, men det er jo en meget betydende mikroskat, hvis den kom i forhold til den mængde af summer, der skulle beskattes, og det håber jeg da at ministeren også anerkender.

Skatteministeren.

Hvis spørgsmålet går på, om Socialdemokratiet og Venstre og Moderaterne er fuldstændig enige om alting og har udvisket alle vores holdninger, fordi vi er gået i regering sammen – hvis det er det, der i virkeligheden bliver spurgt til – så er svaret nej. Altså, vi har i Socialdemokratiet holdninger, som vi ikke på alle stræk deler med Venstre, og som vi ikke på alle stræk deler med Moderaterne. Derfor er jeg egentlig også glad for, at hr. Pelle Dragsted tog sig den ulejlighed at læse op af, hvad vi også mener som Socialdemokrater. Nu er jeg skatteminister i en flerpartiregering, SVM-regeringen, og jeg repræsenterer regeringens holdning, og det har jeg det faktisk rigtig godt med.

Hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Det var lige det argument omkring skattestoppet, der fik mig til at tage ordet, for jeg håber, at man erkender, at man også har hævet visse skatter og afgifter i den her periode, og så sænker man andre – eller er det en ny definition på skattestoppet, at man ikke kan hæve nogen skatter? Det er i hvert fald ikke det, som jeg har hørt hverken Venstre eller den nuværende regering tale om i forbindelse med skattestop. Kan vi lige få specificeret det?

Mit andet spørgsmål går på, at vi tidligere kunne høre, at der blev sagt fra SF's side af, at staten holder hånden under bankerne, og det er også korrekt. Men hvad er ministerens holdning til det? Endte det her med at holde hånden under bankerne ikke samlet set med et plus til staten? I den seneste opgørelse, der kom fra Erhvervsministeriet, og som jeg kiggede i, står der i hvert fald omkring 17-18 mia. kr.; men er ministeren bekendt med, om der kommet en ny opgørelse, som fuldstændig ændrer dette, således at det gav underskud for staten at hjælpe bankerne dengang?

Skatteministeren.

Skattestoppet er et meget godt eksempel på, hvordan jeg nu som skatteminister i en SVM-regering er den største defensor af vores skattestop. Gik jeg til valg på det som socialdemokrat? Det gjorde jeg da ikke. Og der er da flere af de ting, jeg nu gennemfører som skatteminister, som jeg ikke er gået til valg på som socialdemokrat. Det ændrer bare ikke ved, at vi nu har en rigtig god og stærk regering, hvor vi sammen fører politik ud i livet og indgår kompromiser. Og det vil sige, at så længe jeg er skatteminister i den her regering, vil jeg være den største forsvarer og forfølger af at overholde det skattestop, vi har, som jo faktisk betyder, at vi godt kan hæve skatterne nogle steder, mod at vi så sænker dem tilsvarende andre steder.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg tror ikke lige, jeg fik svar på anden del af mit spørgsmål, altså om ministeren er bekendt med, hvad det nuværende resultat er af regeringens hjælpepakke eller bankpakke, og om det stadig ligger på de der 17-18 mia. kr., som Erhvervsministeriet seneste redegørelse viste. Eller kan man, hvis man ikke har det tal i hovedet, sende en skrivelse over? Bare lige så vi kan få deboned – undskyld det engelske udtryk – altså få klarlagt, om det rent faktisk stadig væk er en overskudsforretning for staten at hjælpe bankerne.

Skatteministeren.

Det er fair nok, men når du stiller to-tre spørgsmål, som jeg så skal svare på inden for relativt kort tid, så er jeg nødt til at vælge lidt. Nu stiller du så et enkelt spørgsmål, og jeg har ikke i hovedet, om der er kommet en ny opgørelse i forhold til den opgørelse, der bliver refereret til. Men jeg forsøger altid at svare på de spørgsmål, jeg bliver stillet – også på skrift – inden for den tid, man skal gøre det.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. De tidligere spørgsmålet har kredset meget om selve skat – hvad skatten skal være osv. Men det, der mangler i diskussionen, synes jeg, er også det EU-spor, der er i forslaget her, som jeg ikke synes skatteministeren kom særlig meget ind på i sin tale – et EU-spor, som jeg er meget, meget bekymret for. For jeg kender godt til de tanker, der er i Europa-Parlamentet, om, hvad EU skal blande sig i på skatteområdet, og jeg ved også, hvad det er for nogle ambitioner, som EU-Kommissionen har på skatteområdet. Men det, jeg måske mangler at vide, er, hvad regeringen synes om det her. Læg lige selve indholdet af forslaget væk, og forhold jer til det principielle om, hvad EU's rolle på hele skatteområdet skal være. Det synes jeg kunne være spændende at få regeringens bud på.

Skatteministeren.

Vi har f.eks. haft forhandlinger – jeg tror måske også, de er afsluttet, det kan jeg ikke helt huske, beklager – om en ny europapolitisk aftale, og der har vi jo f.eks. drøftet skatteområdet med Folketingets partier, og om det skulle være sådan, at man i EU kunne have flertalsafgørelser på skatteområdet. Det er vi skeptisk over for, netop fordi der har været den også historiske diskussion om, om skat er et område, som man selvstændigt skal kunne agere på i EU, eller om det er noget, som tilhører nationalstaterne. Det er derfor, vi har haft en holdning i det forslag, vi har lagt frem til forhandling i Folketinget, om, at der ikke umiddelbart skulle være flertalsafgørelser på skatteområdet i EU.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til skatteministeren. Vi starter herefter på rækken af ordførere. Den første ordfører, som får ordet, er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til ministeren for redegørelsen i forhold til regeringens standpunkt. Også tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag, så vi kan få en diskussion om det, som er indholdet i forslaget, nemlig at pålægge regeringen at indtræde i det europæiske samarbejde om en skat på finansielle transaktioner. En dansk tiltræden, som skatteministeren også har redegjort for, ville stride imod regeringens skattestop, og som socialdemokrat er jeg glad for det kompromis, man har lavet i regeringsgrundlaget, hvor der både er røde blomster, der er blå blomster, og der er også lilla blomster. Når man laver aftaler, står man på mål for aftaler, man står på mål for kompromiserne. Det synes jeg regeringsgrundlaget er et godt udgangspunkt for.

Men jeg må også være ærlig, når jeg står her på talerstolen, og sige, at forslaget fra Enhedslisten har min sympati og har mit partis sympati. Der er ingen tvivl om, at kortsigtet spekulation i den fælles finansielle sektor er en udfordring, og det kan være et problem. Men om Enhedslistens beslutningsforslag lige her og nu er svaret i forhold til de finansielle transaktioner, synes jeg også er et spørgsmål, der er værd at drøfte. Mig bekendt er der ingen fremdrift i møderækken, der er ikke tegn på, at det her vil ændre sig, og i virkeligheden er der heller ingen tvivl om, at den omkostning, man vil lægge, også vil komme til at berøre samtlige handler på de finansielle markeder – ikke kun de spekulative, ikke kun de risikable og ikke kun de usikkerhedsskabende, men det vil også være noget, der f.eks. kan påvirke husholdningen.

Når alt det er sagt, må vi også erkende – det tror jeg også Pelle Dragsted fra Enhedslisten vil give mig ret i; det får vi måske at se lige om lidt – at der ikke er et quickfix i forhold til det her, for så var det nok også løst for mange år siden med den lange historik, vi har fået præsenteret her på talerstolen, både fra ministerens tale og fra ordføreren for Enhedslistens tale. Det kan føre til generel likviditet på finansmarkedet og dyrere finansielle produkter, og i virkeligheden skal man også tage højde for den udfordring, der er i form af lavere vækst og beskæftigelse.

Jeg er glad for, at vi får debatten, men skåret ind til benet står Socialdemokratiet vagt om vores gode regeringsarbejde, hvor der er lavet kompromiser på kryds og tværs. Jeg tror, det er bekendt for samtlige partier herinde i Folketinget, at det er den måde, man arbejder på, og så kan man ikke få al sin politik 100 pct. igennem. Vi vælger at være stemmer, der arbejder herinde i Folketinget, og ikke bare stille os op på ølkassen og sige alt det rigtige.

Tak for det. Der er foreløbig fire korte bemærkninger, og først er det hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

I det her tilfælde vælger man jo så at afholde sig fra at sidde med ved bordet nede i EU om et afgørende spørgsmål. Jeg kunne godt købe forklaringen om – det kunne man forstå – at man har indgået en pagt på højrefløjen, og man derfor kan gennemføre sin egen politik. Fred være med det. Til gengæld bliver jeg lidt bekymret over de argumenter, ordføreren kommer med bagefter, om det her med vækst og arbejdspladser. Jeg vil gerne citere, hvad hr. Peter Hummelgaard, før sin ministertid, skrev for nogle år siden om det her forslag, præcis det samme forslag:

»Det er den kortsigtede spekulation, der beskattes. De langsigtede investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, påvirkes ikke ... Derudover er forslaget indrettet på en måde, så stort set ingen vil kunne smyge sig uden om at betale den« – altså af de her højfrekvente handler – »Den er bundsolid.«

Det, jeg bare skal være helt sikker på, er, om Socialdemokraterne også har skiftet politik i det her spørgsmål. Altså, er det, fordi man har en alliance med højrefløjen, eller går man pludselig ikke længere ind for en skat på finansielle transaktioner? Det skriver man jo helt eksplicit f.eks. i sit ulighedsudspil for nogle år siden at man gør. Det kunne jeg godt tænke mig at få opklaret, for hvis det er det sidste, nemlig at man har bevæget sig væk fra det synspunkt, så er jeg da dybt bekymret.

Ordføreren.

Jeg synes, ministeren redegjorde meget præcist for, hvor Socialdemokratiet som parti står i forhold til det her. Ordføreren for forslagsstillerne har også refereret, hvad der står i forskellige oplæg fra Socialdemokratiet, og citerer også hr. Peter Hummelgaard rigtigt, fra dengang hr. Peter Hummelgaard var ordfører på sagen. Jeg tror, det var tilbage i 2017.

Men der er jo ingen tvivl om, at det her ikke er et quickfix. Det er det ikke. I sidste periode, da der var en etpartiregering bestående af Socialdemokratiet, erindrer jeg heller ikke at det sådan var et kardinalpunkt for hr. Pelle Dragsteds parti, Enhedslisten, at det her skulle ind i forståelsespapiret, eller at det skulle bringes på banen, da der var et rødt flertal i Folketinget. Så jeg synes sådan set, at jeg prøver være nuanceret og meget ærligt prøver at svare på, hvordan positionen er i forhold til det her forslag. Jeg synes, at noget af det, der er styrken ved den her regering, er, at man kan lave kompromiser. Jeg havde jo f.eks. ikke drømt om, at vi fik en meget bred konsensus om fradrag af faglige kontingenter. Det er noget af det, vi har fået gennem i regeringsgrundlaget.

Hr. Pelle Dragsted.

Vi skal nok huske at få det med i forståelsespapiret næste gang. Det kan jeg garantere ordføreren for. Men jeg synes ikke, at jeg fik et helt klart svar. Mener Socialdemokratiet at det her forslag skader væksten og husholdningerne, eller mener man, som hr. Peter Hummelgaard sagde i 2017, at det her ikke påvirker langsigtede investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse? Altså, er Socialdemokraterne tilhængere af en skat på finansielle transaktioner i dag, men man har lagt det ned i skuffen, fordi man er i et samarbejde med højrefløjen, som altid har været imod, eller er man imod en skat på finansielle transaktioner? Det synes jeg vi bør kunne få et svar på.

Ordføreren.

Det synes jeg sådan set allerede jeg svarede på i mit første svar til ordføreren for forslagsstillerne. Jeg kom også med en klar tilkendegivelse af, at både det, der blev refereret til i vores oplæg, og det, som hr. Peter Hummelgaard tidligere har sagt osv., er noget, der har vores store sympati. Men der er en udfordring, hr. Pelle Dragsted, når det er det samlede, der beskattes. Så man skal have den nuance med. Det er sådan set bare for at nuancere debatten, at jeg kommer med det synspunkt. Men ja, Socialdemokratiet som parti anerkender det her meget sympatiske forslag, men vi er også i et regeringssamarbejde, hvor vi er nødt til at give os på nogle helt klare punkter, og så må jeg også bare konstatere, at der ikke er flertal for det her forslag i Folketinget.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for ordførerens ærlighed. Altså, mit parti har også prøvet at sidde i regering med alle de kompromiser, det indebærer. Men bare for at vi ligesom står på, hvad skal man sige, det samme forståelsesniveau, vil jeg høre ordføreren, om han er enig i to udsagn. Det ene, fra Rangvidrapporten, er, at finanskrisen har betydet et varigt velfærdstab på 200 mia. kr. Det andet er, at ATP-aftalen, der skulle skaffe dollars til bankpakken, har kostet skatteyderne 120 mia. kr., som vi betaler af på i 30 år, dvs. frem til 2039.

Det er simpelt hen bare for at høre: Er vi det samme sted, i forhold til hvad finanskrisen har kostet danskerne?

Ordføreren.

Jeg kommer simpelt hen ikke til at indgå i sådan en omgang gæt og grimasser om, om det lige præcis er 200 mia. kr. eller ej. Jeg vil gerne tage diskussionen med SF både i Skatteudvalget og over en kop kaffe, og vi kan også tage den andre steder.

Men om finanskrisen har kostet arbejdspladser, om finanskrisen har slået dybe skår, også i forhold til unge mennesker, der stod i arbejdsløshed, og om den har kostet på velfærdskontoen, er der jo ingen tvivl om. At finanskrisen var en sort sky, både i forhold til velfærden, men også i forhold til de finansielle markeder, er uomtvisteligt, men hvad tallet lige præcis er i forhold til noget, som fru Lisbeth Bech-Nielsen læser op, vil jeg ikke svare skråsikkert på her på Folketingets talerstol.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Men det er jo vigtigt for at finde ud af, om vi ser på problemets omfang på samme måde. De 200 mia. kr. er jo ikke noget, jeg finder på. Det er fra Rangvidrapporten, der skulle undersøge finanskrisens omfang med professor Jesper Rangvid i spidsen. Og det andet, som er ATP-aftalen, hvor man betalte for nogle meget, meget dyre 30-årige obligationer, har kostet 120 mia. kr., og det er Statsrevisorerne, der har fremlagt det tal.

Så det her er jo ikke en holdning. Altså, det er jo tal, som Statsrevisorerne og Rangvidrapporten er kommet frem til, og som viser omfanget af, hvad finanskrisen kostede danskerne.

Ordføreren.

Med al ære og respekt vil jeg sige, at jeg tror, alle har forståelse for, at man, når nogen i en lang rapport lige tager nogle få passager i forhold til nogle konkrete tal og udfritter en, godt lige vil have lejlighed til at se det i en sammenhæng. Der er jo ingen tvivl om, at det har haft nogle store omkostninger.

Har vi lært af finanskrisen? Ja, det gjorde vi jo. For da der f.eks. rullede en coronapandemi ind over Danmark, gik vi jo ind og investerede, lavede et sikkerhedsnet og tog et kollektivt ansvar. Jeg kan fuldstændig bekræfte, at selvfølgelig havde finanskrisen nogle meget, meget store konsekvenser. Det forsøger jeg på ingen måde at anfægte.

Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg fæstnede mig lidt ved, at ordføreren lidt tidligere sagde, at ordføreren anerkendte beslutningsforslaget her som værende sympatisk. Der vil jeg bare gerne spørge om, om så også ordføreren mener, at det er sympatisk i forhold til lønmodtagerinteresser og over for pensionskunder og alle mulige andre, hvis det bliver dårligere at gennemføre investeringer ud fra danske hensyn. For vi kunne se under finanskrisen, at et af de lande, der var allerbedst til at holde renteudviklingen nede, var Danmark, fordi vi var det, der hedder et finanspolitisk helle. Rigtig mange udenlandske penge kom til Danmark og til Nationalbanken, og vi endte sågar med negative renter og alt muligt andet.

Anerkender ordføreren ikke, at investorlysten ville kunne flytte sig, hvis man indførte en sådan ny transaktionsskat?

Ordføreren.

Altså, nu kommer vi til meget klart og tydeligt at stemme imod det her beslutningsforslag, så det bliver jo ikke aktuelt at tage drøftelser om det, som ordføreren siger. Jeg er sådan set åben over for, at vi helt generelt ikke skal være bange for at kigge på de finansielle markeder. Jeg var f.eks. enormt stolt af det velfærdsløft, som Arnepensionen var. Der var vi, i øvrigt sammen med ordførerens tidligere parti, inde at finansiere den, bl.a. i forhold til den finansielle sektor. Det syntes jeg faktisk var en væsentlig, sympatisk investering, altså at vi lod nogle af de allerrigeste være med til at finansiere, at folk som den hårdtarbejdende bryggeriarbejder Arne, der havde været rigtig mange år på arbejdsmarkedet, kunne gå værdigt på pension. Det har jeg ikke noget imod vi skal kigge på, og det synes jeg sådan set også er en løbende diskussion, vi skal turde at have med hinanden.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu ved jeg godt, at man skal stå stille på talerstolen, men jeg synes ikke, jeg så ordføreren hoppe ret meget. Jeg synes sådan set bare, det er ret interessant, at Socialdemokraterne mener, at det her forslag, som ordføreren siger, er sympatisk, når vi ved, at det vil formindske investortilliden til den danske økonomi. Det ville jo gå ud over pensionsopsparere, lønmodtagere og alle mulige andre. Det er bare overraskende for mig, at en såkaldt rød politiker fra et rødt parti mener, at man skal gøre det dårligere for de her grupper.

Ordføreren.

Men altså, jeg tror da bestemt også, at Danmarksdemokraterne vil give mig ret i, at på de finansielle markeder er der udfordringer med hurtige, spekulative, risikable, usikkerhedsskabende investeringer, og at det er en væsentlig risiko i forhold til stabiliteten. Det er jo med det udgangspunkt, jeg også synes, vi skal have et kritisk blik. Men vi kommer til at afvise det her beslutningsforslag, og nu tror jeg jo, at den her regering i hvert fald varer ved de næste 3 år. Indtil videre ser det jo ikke ud til, at der overhovedet er en udløbsdato for det meget progressive samarbejde, der er, så ordføreren kan sove fuldstændig roligt om natten.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Ordføreren indledte med at sige, at det her kunne skade væksten og pensionsopsparingerne og markedet generelt, og der vil jeg bare henvise til, at Den Europæiske Centralbank siger, når de kigger på den her højfrekvente handel, at det faktisk er noget, der skader markedslikviditeten, at det er noget, der forringer markederne, fordi det skaber spekulative bobler og det forringer muligheden for reelle investeringer. Så der er der jo hvert fald en faglig diskussion, hvor jeg vil sige, at meget stærke faglige stemmer er uenige i det, ordføreren sagde der.

Til gengæld er jeg meget enig i det sidste, ordføreren sagde, altså at der er problemer på de finansielle markeder, og at de her højfrekvente handler, som fylder op mod 50 pct. på de amerikanske markeder og op mod 40 pct. på de europæiske markeder, er problematiske. Så hvad vil Socialdemokratiets svar være, hvis ikke det er, at man indfører en finansskat?

Ordføreren.

Jamen jeg synes jo, at vi har flere tiltag i forhold til at komme usikkerheder til livs. Altså, vi har jo så sent som i sidste uge, tror jeg det var, haft en rigtig fin diskussion herinde, vi har to gange om året en diskussion om EU's sortliste, som vi tilslutter os, og vi har minimumsbeskatning. Så jeg synes sådan set, at det her er noget, vi følger tæt, og der er en stor tillid til finansmarkedet i Danmark. Men jeg vil gerne anerkende over for SF's ordfører, at uanset om der er et flertal i forhold til regeringsgrundlaget, der afviser det her, så synes jeg, det her er en løbende diskussion, som vi skal have med hinanden i det her hus, og så er der jo også nogle politikere på europæisk plan, der kan være med til at tage den her diskussion.

Men jeg er også bare nødt til, når jeg står her på talerstolen og der kommer et seriøst forslag fra Enhedslisten, at være fuldstændig ærlig om, hvordan Socialdemokratiet stiller sig, og der har jeg lagt fuldstændig klart frem, at vi nærer sympati for det her forslag, og at vi selv har skrevet det i vores oplæg, men at vi også har en forpligtigelse i forhold til de aftaler, som vi laver i et regeringsgrundlag.

Hr. Sigurd Agersnap.

Den begrundelse, at man har indgået et kompromis, kan jeg kun respektere. Det synes jeg er reelt, og derfor er jeg også glad for at få slået fast, at Socialdemokratiet synes, det er et godt forslag.

Nu nævnte skatteministeren også det her med listen over skattelylande, men det handler jo ikke om det; altså, det handler om noget andet på skatteområdet. Men der er jo rigtig mange elementer i forhold til skat.

Lad mig komme med to forslag, som jeg håber ordføreren vil tage med videre. Det ene er at sige, at det her altså godt kan lade sig gøre inden for skattestoppet, hvis man kompenserer branchen; det står i regeringsgrundlaget. Det andet er at sætte begrænsninger på, hvorfor hurtigt man kan handle på markedet. Hvad siger ordføreren til det?

Ordføreren.

Nu var ordføreren jo selv til stede i Skatteudvalget i den her uge, hvor der var et kæmpe ekko i rummet – ordføreren og jeg selv var de eneste, der var mødt op i Skatteudvalget. Så jeg vil opfordre så mange af Folketingets partier som muligt til at deltage i møderne i Skatteudvalget, når vi har det her beslutningsforslag, for så synes jeg, det vil være helt nærliggende at tage en god økonomisk diskussion, også om, hvordan vi kan komme flere røvere og banditter, om jeg så må sige, til livs i forhold til det finansielle marked. Men det kræver jo, at man møder op i Skatteudvalget – så vil jeg meget gerne være med til at tage en diskussion omkring det her.

Så synes jeg bare lige, jeg vil sige ganske kort – i respekt for, at formanden har rejst sig – at der jo heller ikke er flertal for det her forslag i Folketingssalen. Som vælgerne har sammensat Folketinget, uanset om Socialdemokratiet støtter det her forslag eller ej, er der ikke flertal for det.

Hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Nej, og det er jo egentlig talt lidt interessant, for i sidste periode var der flertal i Folketinget for at indføre den her. Så spørgsmålet er jo: Når det var Socialdemokratiets politik og har været Socialdemokratiets velbeskrevne politik siden 2012, igen fremsat som forslag i 2017, hvorfor gennemførte man det så ikke i sidste periode? Der var jo et rødt flertal, og Radikale Venstre støttede det jo også. Så hvorfor gennemførte man ikke sin politik i sidste periode, hvor der var et flertal for det?

Ordføreren.

Ja, det er jo et rigtig, rigtig fint spørgsmål. Jeg kan ikke svare på, hvorfor det her ikke kom i sidste periode – det må jeg være fuldstændig ærlig at svare. Om der var flertal for det, er jeg faktisk også usikker på. Mig bekendt har jeg ikke noteret, at f.eks. Radikale Venstre støttede det i sidste periode, men omvendt kan Lars Boje Mathiesen jo også spørge hr. Pelle Dragsted, når der nu var et andet flertal i Folketinget i sidste periode, hvorfor Enhedslisten eller for den sags skyld Socialistisk Folkeparti ikke, om jeg så må sige, fremsatte det her forslag som beslutningsforslag hver tredje uge. Mig bekendt var der ikke den store bevågenhed omkring det her i de sidste 4 år.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Der kan jeg hjælpe ordføreren med en faktuel oplysning. Radikale Venstre støttede at indføre sådan en skat, så derfor var flertallet der jo.

Mit andet spørgsmål går på: Erkender og er ordføreren enig i den konklusion, som Europa-Kommissionen kom med, hvor den skønnede, at hvis man indførte sådan en skat, ville det give en mindskning af bnp på 0,28 pct., altså en mindskning af også dansk bnp? Er ordføreren enig i Europa-Kommissionens skøn om, at det vil koste på bnp?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke enig i, men det skal granskes.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren kalder forslaget for sympatisk – hvorfor egentlig? Jeg synes, det er usympatisk, for det her er endnu et skridt hen imod, hvis det bliver vedtaget, at EU får endnu flere kompetencer; det her vil blive noget, som EU kommer til at blande sig mere i i fremtiden. Det vil tage magt ud af det her hus og flytte den til Bruxelles og Strasbourg, og det vil tage magt væk fra danskerne til selv at bestemme retningen for deres land. Hvad er der egentlig sympatisk ved det? Jeg finder det dybt usympatisk. Jeg synes, at EU skal bestemme mindre, så vi her i huset kan bestemme mere. For det gode ved os er, at vi kan skiftes ud, vi kan fyres, hvis danskerne pludselig mener noget andet. Det er straks sværere, hvis det er noget, der er besluttet i Bruxelles og Strasbourg, langt væk fra vores hverdag.

Ordføreren.

Kortsigtede spekulationer i den finansielle sektor er en udfordring – derfor er forslaget sympatisk, og der kan siges meget godt om det. Og så er det parti, hr. Peter Kofod repræsenterer, og mit parti grundlæggende uenige om, hvor tæt danmark skal forpligte sig i det internationale samarbejde. Jeg tror, at Danmark som et lille land klarer sig bedst ved at have et meget stærkt og forpligtende samarbejde over grænser; det være sig samarbejdet i EU; det være sig samarbejdet i NATO; og det være sig samarbejdet omkring FN, folkeretten og konventioner. Dér er der jo en grundlæggende uenighed, som er velbegrundet. Jeg tror på, at man i Europa bedst løser tingene i fællesskab.

Hr. Peter Kofod.

Hvad betyder et meget stærkt forpligtende samarbejde over grænserne på skatteområdet – det var ordførerens egne ord, som jeg husker det. Hvad vil et meget stærkt forpligtende samarbejde over grænserne betyde i forhold til skat. Det må unægtelig betyde, at vi skal gå længere end det, der er i forslaget. Kan ordføreren ikke reflektere lidt over den socialdemokratiske position på skatteområdet i forhold til EU?

Ordføreren.

Jamen det bliver jo sådan en kafkask diskussion med Dansk Folkeparti. Der er jo ingen tvivl om, hvis vi ser på, hvad det indre marked og hvad handel over grænserne har betydet for vækst, for velstand og for, at tjenesteydelser og varer frit kan bevæge sig, at det har betydet massivt i forhold til dansk erhvervsliv. Det er jo det samarbejde, som hr. Peter Kofods parti vil ud af. Hvis man skal reflektere over det, tror jeg man vil se, at det vil skade danske interesser; det vil skade dansk erhvervsliv, og det vil skade velfærden i Danmark.

Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til Anders Kronborg fra Socialdemokratiet, og jeg byder nu velkommen til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

At Enhedslisten og Venstre ikke sådan er fuldstændig enige om synet på den finansielle sektor og virkningen af skatter, kommer forhåbentlig ikke bag på særlig mange i den her sal, og derfor vil jeg også allerede fra start udløse spændingen og sige, at Venstre ikke kommer til at bakke op om beslutningsforslaget fra Enhedslistens side.

Enhedslisten har en idé om, at den her finansielle transaktionsskat vil kunne begrænse de spekulative handler. Det vil den muligvis kunne gøre, men den vil også bremse alle andre handler, hvilket er stærkt problematisk.

Enhedslisten har også en idé om, at det her forslag vil give et kæmpe provenu, som man så kan bruge til at styrke velfærden, men forslaget vil ikke gøre os alle sammen rigere; forslaget vil gøre os alle sammen fattigere. Det vil reducere afkastet for de kunder, som der er i den finansielle sektor. Det er jo dem, det handler om. Det er jo ikke bankerne; det er bankernes kunder. Og det vil medføre negative afledte virkninger, når vi taler opsparing, når vi taler investeringer, og derfor vil det samlet set medføre et samfundsøkonomisk tab. Det vil også flytte finansielle transaktioner, altså handel med aktier og værdipapirer osv., til lande, hvor der ikke er en tilsvarende afgift. Så der er altså skadevirkninger forbundet med skatten.

I Venstre anerkender vi selvfølgelig, at der er behov for at betale skat. Der er behov for finansiering af vores velfærdssamfund, men vi anerkender også, at der er skadevirkninger forbundet med at opkræve skat. Det, man beskatter, bliver der mindre af, og finansielle transaktioner er altså med til at gøre os alle sammen rigere, især selvfølgelig dem, som er kunder, og som har aktier osv.

Den model, der drøftes i EU, er problematisk, for det første, som jeg var inde på, fordi den ikke løser det problem, som Enhedslisten forestiller sig den vil løse, og så er det altså langtfra sikkert, at den vil bidrage til potentielt positivt. Tværtimod er sandsynligheden, at det vil få samlede negative konsekvenser for økonomien.

Vi kan godt gå ind for særskatter på enkelte brancher, også i situationer, hvor det medfører et samfundsøkonomisk tab, men så skal det være begrundet i hensynet til klima, hensynet til sundhed eller for at begrænse miljøskadelige aktiviteter, og det er der ikke tale om her.

Hvad andre partier har ment før og efter, vil jeg ikke kloge mig så meget på, men jeg vil i hvert fald konstatere, at det skattestop, der står i regeringsgrundlaget, næppe var blevet vedtaget, hvis det havde været en rent socialdemokratisk regering. Det er et skattestop, som vi er endog særdeles tilfredse med, og det er jo også et skattestop, som er en grund til – ikke den eneste grund, men også en grund til – at vi ikke kan støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Så jeg håber ikke, at hr. Pelle Dragsted m.fl. bliver alt for skuffet, når jeg nu meddeler, at vi siger tak for forslaget, men det bliver et nej tak.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu siger ordføreren, at det, man beskatter, er det, man får mindre af. Det er jeg jo helt enig i, og det er derfor, at vi synes, at en skat på højfrekvent handel med aktier er godt. For det er en skat på den meget hurtige handel med aktier, som sker. Hvor en gennemsnitlig aktie i Danmark er ejet i mange måneder, er varigheden af et gennemsnitligt ejerskab af en aktie i sådan et firma, der handler med højfrekvente handler, en tusindedel af et sekund. Det vil sige, at når man beskatter selve handlen, er der jo tale om en meget, meget større beskatning af dem, der omsætter mange tusind aktier i sekundet, end det er tilfældet med den pensionsopsparer, der har en aktie i mange, mange måneder, måske i flere år.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Er ordføreren ikke enig i, at en skat på højfrekvente handler vil begrænse den højfrekvente handel, som netop er spekulativ?

Ordføreren.

Jo, måske. Det kan være også være, at de højfrekvente handler bare vil flytte steder hen, hvor der ikke er sådan en særskat, og så har vi ikke fået noget som helst ud af det. Samtidig vil jeg sige, at man ikke bare kan lægge højfrekvente handler i en stor pose og sige, at det alt sammen er negativt. Det er det ikke. Den finansielle sektor bidrager positivt til samfundsøkonomien.

Så har der været finanskriser, bankkrak osv. Det er vi helt med på. Det havde selvfølgelig været rart, hvis man kunne undgå det, men som den socialdemokratiske ordfører også var inde på, er der ikke noget quickfix. Der foregår ting i den finansielle sektor,som det ville være rart hvis man kunne undgå.Det kan godt være, at det ville begrænse noget af det, vi gerne vil undgå, men det ville til gengæld også begrænse en masse af det, som vi ikke ønsker at undgå. Det er i hvert fald vurderingen, at det samlet set ville lede til et samfundsøkonomisk tab. Altså, vi ville samlet set blive fattigere og ikke rigere, hvis man vedtog det her beslutningsforslag.

Hr. Sigurd Agersnap.

Nu siger ordføreren det her med, at man ville flytte meget af handlen. Det, man kan se i nogle af de lande og i f.eks. Frankrig, som jo netop har en skat på højfrekvent handel, er jo, at man har gjort det til et princip, at der i forhold til franske firmaer, uanset hvad for nogle børser de handles på, vil blive pålagt den her skat. Derfor flytter man ikke bare handlen mellem forskellige børser. Man sikrer nemlig, at det gælder for de virksomheder, der holder til i Europa, hvis man går ind i sådan en samlet ordning som den her.

Så er ordføreren ikke med på, at man kunne lave en ordning, hvor man ville ramme samtlige europæiske firmaer, hvis man gennemførte det i EU?

Ordføreren.

Så stiller man i det her tilfælde franske virksomheder ringere end virksomheder, der er beliggende i andre lande. Man giver andre lande en konkurrencefordel frem for ens egne virksomheder. Det giver ikke meget mening.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Nu er det jo ikke så overraskende, at Venstre er uenig med Enhedslisten, men det er måske lidt overraskende, at Venstre er uenig med f.eks. den tyske centrum-højre-regering, med den franske Macronregering eller med mange andre borgerlige regeringer i Europa, som jo er tilhængere af det her og arbejder aktivt for det i EU.

Så hvorfor er det, at Venstre herhjemme har en helt anden linje end deres lignende partier,altså andre selverklærede liberale partier,i resten af Europa?

Ordføreren.

Det kan jeg simpelt hen ikke svare på. Jeg ved ikke, hvad baggrunden er for, at man i Tyskland og Frankrig indtager andre standpunkter. Det sker ganske ofte, at man f.eks. i ALDE-gruppen, altså den liberale gruppe, eller Renew Europe-gruppen, som Macrons parti er med i, ikke ser ens på forskellige spørgsmål. Det er der sådan set ikke noget fuldstændig usædvanligt i. Jeg tror også, at det sker i den koalition, som Enhedslisten deltager i, altså at man ikke er enige om alle spørgsmål i Europa.

Hr. Pelle Dragsted.

Godt nok. Det var bare for at få det gjort klart, at det jo ikke bare er et spørgsmål om højre og venstre. Det er et spørgsmål om, om man mener, at det her redskab er et effektivt redskab til, om man så må sige, at sikre, at investeringer også har en påvirkning på den reelle økonomi, på arbejdspladser og på produktion og ikke bare er et finansielt cirkus. Det er jo det, der er tilfældet med de her højfrekvente handler.

Ordføreren sagde, at de højfrekvente handler gavner samfundsøkonomien. Det kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren uddybe. For det her er jo ikke penge, der går til en virksomhed. Det er bare maskiner, der i en tusindedel af et sekund handler de her aktier frem og tilbage igen og igen. Hvordan påvirker det samfundsøkonomien positivt?

Ordføreren.

Den samlede virkning er positiv. Det er i hvert fald det, der er vurderingen. Handel med aktier, både når det går stærkt, altså rigtig stærkt, og når det går mindre stærkt, er med til at styrke samfundsøkonomien. Kunne der være andre måder, som var mere hensigtsmæssige? Det kunne der givetvis være. Men jeg har endnu til gode at se det redskab, som altså gavner mere, end det skader.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand, og tak til Enhedslisten for at fremsætte forslaget. Det er vi meget glade for. Det er tiltrængt, at vi får taget den her debat op igen i Folketinget. Det er jo en genfremsættelse af et SF-forslag fra 2017, men i og med at det ikke er blevet til virkelighed og der stadig væk er masser, man kan gøre, er det godt, at vi har debatten nu.

I 2014 brugte et amerikansk firma mere end 2 mia. kr. på at lægge et kabel mellem Chicago og New York. Det var et højhastighedsinformationskabel på mere end 1.300 km, som de havde eneret til. Det gjorde firmaet, fordi det kunne sænke den tid, det tog at sende informationer fra New York til Chicago, med 4 millisekunder – fra 17 millisekunder til 13 millisekunder. Det var forskellen på at være dem, der kunne handle hurtigst på børsen, og dem, der kunne handle næsthurtigst eller tredjehurtigst på børsen, og det er en forskel på milliarder af kroner. For det at kunne handle hurtigt mellem forskellige børser med information, som når børsen i New York, og så nå at placere en ordre i Chicago, er der rigtig mange penge at tjene på. Det er penge, som vel at mærke aldrig afspejles i realøkonomien, fordi det er meget, meget små handler, der foregår meget hurtigt, men som der er en stor økonomi i.

Der foregår et våbenkapløb i finanssektoren, og det har der gjort lige siden finanskrisen, formentlig også før, om at være hurtigst. Det er et superdyrt kapløb, både for det enkelte firma, men også for samfundet, som handler om tusindedele eller milliontedele af sekunder. Det handler om en lille gevinst ved hver enkelt handel, som oftest er spekulativ, sådan som det er ved små bobler. Når en eller anden information kommer ind på en børs eller et firma oplyser en ting på en børs, kan man så nå at handle på den anden børs, før de andre virksomheder når det. Det er det, det her handler om. På den tid kan der tjenes gode penge. Det er spekulation, og det har ikke noget med almindelig handel med aktier at gøre. Det har ikke noget med investeringer i virksomheder at gøre. Det har ikke noget med danskernes pensionsopsparinger at gøre, som heldigvis ikke foregår ved højfrekvente handler.

Den omfattende højfrekvente handel udgør 50 pct. af volumenen af handler på børserne i USA. I EU er der forskellige estimater. Det udgør formentlig mellem 26 og 43 pct. af handlerne, men mellem 58 og 76 pct. af alle ordrer på børserne. De ordrer, som håndteres på vores børser, er altså primært højfrekvente ordrer, der handles mellem computere i milliontedele af sekunder. Det betyder ikke, at hele finanssektoren kun laver det her, eller at hele finanssektoren ikke bidrager til realøkonomien, men det betyder, at dem, der laver højfrekvente handler, ikke bidrager til realøkonomien, og det har kun den effekt, at det medvirker til oppustning af bobler.

Den Europæiske Centralbank har kigget på, hvad effekten er af det her for markederne, og de er nået frem til, at det gør markederne mere spekulative og mindre gennemsigtige, og derfor skader det det, man kalder markedslikviditeten, altså muligheden for at placere reelle handler på markederne. Det er skadeligt for samfundet. Samtidig er det selvfølgelig også skadeligt for samfundsøkonomien, at der bliver brugt så mange penge på at optimere højfrekvente handler med millisekunder. Det er penge, der kunne være brugt langt bedre.

Hvad er der så af løsninger? Det er helt oplagt, at Danmark skal tiltræde det forstærkede samarbejde i EU om at indføre en finansskat. Det mener vi i SF at vi burde gøre i morgen for at komme ind i det rum og sidde med ved bordet og præge, hvad det er for nogle løsninger, der kan virke på tværs af Europa. Vi kan så også forstå, at det vil regeringen ikke gøre. Regeringen synes, at skattestoppet står i vejen. Det er jeg uenig i, i hvert fald hvis man læser regeringsgrundlaget, men der kan jo foregå andre ting i en regering.

Hvad kunne man så gøre? Ja, man kunne sige, at handler på børserne skulle ske en gang i sekundet. I stedet for at man kan handle altid og hele tiden og kan gøre det i milliontedele af et sekund, så kunne man sige, at man nogle gange er nødt til at vente næsten et sekund på at placere ens handel. Det ville fjerne den højfrekvente handel og stille aktørerne lige. Det er ikke noget, der er en skat. Det er ikke noget, der ville omvælte samfundsøkonomien, men det ville fjerne det her spekulative element.

Så SF støtter helhjertet, at vi går ind og indfører en skat. Vi mener, at det er fair, at finanssektoren bidrager mere til samfundsøkonomien. Vi støtter helhjertet, at man går ind i det forstærkede samarbejde, og så vil vi bare opfordre til, at regeringen, uagtet at man ikke vil det, kigger på de her problemer, anerkender, at der er problemer med højfrekvente handler og begynder at tænke i løsninger og ikke bare forkaster forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak. I forhold til det spørgsmål, jeg stiller nu, anerkender jeg fuldstændig, at hr. Sigurd Agersnap først blev valgt til Folketinget her i november 2022. Jeg kan huske hele sidste periode, da der var et rødt flertal i Folketinget, der var et forståelsespapir, og jeg tror, uden at tage munden for fuld, at SF måske var det parti af de partier, der sad udenfor regeringen, der havde allerstørst indflydelse. Der var et progressivt samarbejde. Der var ikke grænser for, hvilke sager SF kunne tage op i den periode. Jeg kan huske at jeg som fødevareordfører bl.a. diskuterede med hr. Carl Valentin herinde i Folketingssalen, om der skulle indføres kødfrie dage i Snapstinget for politikerne. Så det var jo de helt store sager, som SF dengang smed på paletten til diskussion.

Så det er bare sådan et kort spørgsmål: Hvorfor bragte SF ikke det her beslutningsforslag op, da de virkelig havde indflydelse i sidste periode og der var rødt flertal?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et specielt spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at SF har presset på for en finansskat, og det har vi også før 2017. SF var med til at få det ind i regeringsgrundlaget i S-RV-SF-regeringen. Der stod, at man skulle presse på for en finansskat i Europa. Det blev aldrig til noget. Jeg kan huske, at hr. Carl Valentin, som ordføreren nævnte, spurgte hr. Bjarne Corydon: Hvordan går det med at presse på i EU for den her finansskat? For det var aftalen.

Så tror jeg, det er rigtigt, at der er et fælles ansvar både fra Socialdemokratiets side og fra SF's side for, at det ikke blev til noget i sidste periode. Jeg sad her ikke. Jeg kender ikke diskussionerne ovre i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Men jeg er da ærgerlig over, at det ikke er lykkedes, og jeg synes da, man bør udnytte muligheden nu for at presse på for det. Der kan jeg så bare forstå, at det jo ikke er det, Socialdemokratiet vil.

Hr. Anders Kronborg.

Det er jo muligt, at hr. Carl Valentin har spurgt hr. Bjarne Corydon om det. I givet fald er det chefredaktøren på børsen, han har spurgt på det tidspunkt, for hr. Carl Valentin og hr. Bjarne Corydon har ikke siddet i Folketinget på samme tidspunkt. Hr. Bjarne Corydon forlod Folketinget i 2016, og hr. Carl Valentin kom ind væsentlig senere. Så det, ordføreren jo sådan set bekræfter her, er, at det her ikke betød særlig meget for SF i sidste periode. Nu blev jeg udfrittet i forhold til historieskrivningen, så SF må da kunne svare helt klart og tydeligt på, hvorfor det her ikke er blevet fremsat i sidste periode, hvor SF var en afgørende faktor i forhold til flertallet.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke svare på. Og jeg må jo sige, at jeg ikke sad i Folketinget på det tidspunkt, og ansvaret må pålægges den socialdemokratiske regering, der ikke fremsatte forslaget. Jeg ved ikke, hvad der har været af drøftelser.

Når hr. Carl Valentin har spurgt den daværende finansminister Bjarne Corydon, er det jo, fordi hr. Carl Valentin dengang var formand for SF Ungdom og der var et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet.

Jeg synes, der er et fælles ansvar for, at det her ikke er blevet til noget. Jeg synes, man skal gøre det hurtigst muligt, ændre på det, og der må vi så erkende at Socialdemokratiet ikke er med.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Først bare tak til SF for at have kæmpet for det her i mange år sammen med Enhedslisten. Det er godt, og det skal vi kæmpe videre for, ikke mindst hvis der kan etableres en anden regering efter et valg. Hvad tænker ordføreren om den slingrekurs, som vi oplever fra Socialdemokraternes side her, altså at man så markant går ud igen og igen og siger, at det her står Socialdemokratiet bag, og at vi i dag så alligevel hører en eller anden sang, der lyder mere som noget, der kommer fra den anden side af salen, med at det kan koste på vækst i antallet af arbejdspladser, hvad man ellers er afvist tidligere?

Ordføreren.

Jeg synes, det er problematisk, og jeg synes jo faktisk, at skatteministeren sagde det meget godt: Hvis man indgår kompromiser, er det vigtige jo, at man ikke får taget farve af de kompromiser, at man ikke får ændret sin politik på den baggrund. Derfor synes jeg, Socialdemokratiet burde vedkende sig, at det er et kompromis, de har indgået i regeringen, og så må de jo argumentere for den holdning, som Socialdemokratiet har haft historisk, nemlig at det er fornuftigt at begrænse spekulationen på de finansielle markeder og ikke, at det skader væksten og antallet af arbejdspladser. Så jeg var nedslået efter skatteministerens tale. Jeg mener, at den socialdemokratiske ordfører måske fik rettet lidt op på det og sagt, at man trods alt stadig væk er positiv over for en finansskat, og det mener jeg vi bør forfølge.

Hr. Pelle Dragsted.

Det her er vel så også et af de mange eksempler på, hvad det ligesom er, det har kostet i den socialdemokratiske politik at have allieret sig med højrefløjen i en regering, og vi kunne pege på mange andre, men her har det så kostet noget så essentielt som kunne sige, at man samarbejder med lande som Tyskland, Frankrig og Portugal og mange andre lande om at prøve at forhindre en ny finanskrise ved at stoppe de her spekulative handler. Er det ikke en høj pris sammen med mange andre, der bliver betalt, for den her koalition med højrefløjen?

Ordføreren.

Jo, det synes jeg er en høj pris, og jeg synes heller ikke, at det står så entydigt i regeringsgrundlaget, som Socialdemokratiet påstår. Jeg mener, at Socialdemokratiet fortsat godt kunne gå ud og tage den her kamp også med respekt for det kompromis, man har indgået, og så kunne man bruge nogle af de argumenter, som hr. Peter Hummelgaard tidligere har brugt for en finansskat. Det her handler jo ikke alene om, hvor stor statskassen skal være, og hvor mange penge vi skal kradse ind; det handler jo simpelt hen om at undgå fremtidige krak på finanssektorens område. Så jeg synes, det er en høj pris.

Hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Det er fair nok, at ordføreren ikke sad i Folketinget, da SF senest var parlamentarisk grundlag for en regering. Men man repræsenterer altså et parti, som var det, og man skal også stå og forsvare den politik, som de havde dengang. Man kan ikke bare få carte blanche for tiden, inden man selv kom i Folketinget. Så jeg synes, at man kommer lidt let om ved det, ved at man ikke forklarer, hvorfor SF ikke fik det ind i regeringsgrundlaget, eller hvorfor man ikke har fremført det alle de gange, hvor man har siddet i finanslovsforhandlinger. Altså, man havde et forslag, dengang man sad i opposition – og bum, nu er man i opposition igen, og så ved man godt, at forslaget ikke bliver vedtaget, og så fremsætter man forslaget igen. Det lugter lidt af, at det er sådan meget belejligt at gøre det, når man ved, at det ikke bliver vedtaget. Men når det kan vedtages, fremsætter man det så ikke.

Ordføreren.

Det er jo desværre sådan, at praksis herinde er, at det meget sjældent er gennem beslutningsforslag, at man får sin politik gennemført direkte, og sådan var det jo også for SF i sidste periode. Det, der blev gennemført, var jo aftaler lavet ovre i ministerierne, som senere blev implementeret. Jeg ved, at SF har nævnt det. Jeg ved, at det har været SF's politik. Jeg har selvfølgelig ikke siddet med til finanslovsforhandlingerne på det tidspunkt. Jeg sad heller ikke med til forhandlingerne om regeringsgrundlaget. Men det er klart, at det er SF-kernestof, og jeg vil gå stærkt ud fra, at vi har forfulgt det alle de steder, hvor vi kunne – men bare ikke med beslutningsforslag i salen, for det er sjældent sådan, man får noget igennem som støtteparti.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu har man været meget efter Socialdemokratiet, fordi de har indgået i en regering, hvor det så ikke var en del af politikken. Kan SF indgå i en regering, som fortsat ikke vil indføre sådan en skat? Jeg ved, at der er tanker fra SF's side om måske at indgå i en regering på et tidspunkt. Altså, hvis det er så vigtigt for SF, kan man så indgå i en regering, som ikke vil indføre sådan en skat?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det er for nogle tanker, hr. Lars Boje Mathiesen henviser til. Det er klart, at SF gerne vil have det størst mulige aftryk på politikken i Danmark. Det kan man få i en regering, men det kan også blive som støtteparti, som vi var i sidste periode. Vi laver ikke sådan nogle røde linjer. Men det er klart, at vi ikke ændrer vores politik, fordi vi indgår nogle kompromiser. Og det er egentlig der, hvor jeg appellerer til Socialdemokratiet, i forhold til at man står helt hårdt fast på, at det her er socialdemokratisk kernestof, og man så ikke har fået det med i regeringsgrundlaget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg synes altid, det er mærkværdigt, når vi i Moderaterne bliver kaldt højrefløjen, men det må jeg så leve med.

Tak for en rigtig god debat indtil videre. Jeg kan jo godt mærke, at der er nogle spændinger mellem nogle forskellige partier, der har talt om det her før. Men beslutningsforslaget handler sådan set om, hvorvidt Danmark skal tiltræde det forstærkede samarbejde i EU om en skat på finansielle transaktioner, et samarbejde, som vi hidtil har stået uden for, man som forslagsstillerne mener kunne medvirke til, at den finansielle sektor i højere grad bidrog til at dække omkostninger af de økonomiske kriser, der har været, og som de i fremtiden vil komme til at være ansvarlige for.

Problematikken er imidlertid, at det ikke sikkert, at merprovenuet overhovedet vil kunne stå mål med virkeligheden for økonomien, for en EU-baseret særskat på finansielle transaktioner kan nemlig være til skade for samfundsøkonomien. Det synes jeg også vi har hørt flere argumentere for. Det skyldes jo bl.a., at særskatter på enkelte brancher, der ikke sagligt kan begrundes, ofte kan skævvride efterspørgslen og produktionen, hvilket også kan medføre ustabilitet og negative effekter på lang sigt, i form af at produkter kan blive dyrere. Derudover skal det heller ikke være nogen hemmelighed, at vi i regeringen også har et skattestop, som flere partier også har været inde over, og det er jo et samlet mål at nedbringe de danske skatter.

Så helt grundlæggende støtter Moderaterne ikke op om beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er jo dejligt, at Moderaterne ikke opfatter sig som et parti på højrefløjen, selv om partiets leder jo har en lang historie dér og har stået ret tydeligt, synes jeg – i hvert fald i de økonomiske debatter – til højre i hele sit liv, fra Græsted-Gilleleje til Folketingssalen.

Men lad det nu ligge, for her havde Moderaterne jo egentlig en chance for at vise, at man ikke økonomisk er placeret entydigt på højrefløjen – altså at man faktisk er optaget af at skelne mellem produktive investeringer, som skaber arbejdspladser, skaber vækst, og så rendyrket spekulation. For det er jo det, altså den her skat på finansielle transaktioner, som Tyskland, Frankrig, Portugal og en lang række andre EU-lande ønsker. Det er jo ikke at ramme realøkonomien, tværtimod er det at skærme realøkonomien mod økonomiske kriser. Her havde Moderaterne faktisk en mulighed for at vise, at man ikke var præget af højreorienteret vanetænkning.

Ordføreren.

Tak for det. Det synes jeg sådan set heller ikke vi er på nogen som helst måde. Som jeg også indledte med i min tale, er det her jo en særskat. Man kan sige, at i den finansielle sektor er der jo allerede i forvejen to forskellige nationale særskatter i dag; vi har lønsumsafgiften, og vi har det også, i forhold til at selskabsskatten bliver højere og bliver fuldt indfaset her i 2024. Så for mit vedkommende vil det at sætte en ekstra skat på det her ikke medvirke til noget som helst, ikke ud over at det i forhold til udbud og efterspørgsel i virksomheder og produktioner vil medføre, at varer bare generelt vil blive dyrere i Danmark for helt almindelige danskere. Så for mig er det her ikke en særskat, der vil gøre nogen som helst forskel.

Hr. Pelle Dragsted.

Altså, det jo ikke så meget, hvad det er for mig eller for ordføreren. Det her er jo en gammel diskussion. Det er økonomen James Tobin, som for mange år siden har fremlagt de her idéer, og det har været diskuteret i årevis blandt økonomer. Formålet er jo netop ikke at påvirke realøkonomien; formålet er at prøve at skærme den almindelige økonomi mod en risikabel adfærd hos finansielle aktører, som ikke tjener penge på at skabe noget som helst af værdi – noget som helst – men som tjener penge på højfrekvente handler med værdipapirer.

Ordføreren.

Men man må sige, at efter finanskrisen tilbage i 2008 har både EU, men også Danmark foretaget en række, hvad kan man sige, foranstaltninger i forhold til at regulere den måde, man stiller krav på i forhold til kapital, og den måde, man driver ledelse på i de her virksomheder osv. Man kan jo kigge 15 år tilbage og se på den økonomi, der var i Danmark, og på den finansielle sektor – den var meget usikker. Jeg arbejdede selv i en bank dengang, og det var virkelig usikkert. Man kan bare tage Amagerbanken, og den findes jo så heller ikke mere. Men når man kigger tilbage på det og kigger på, hvordan det står til i sektoren i dag, så står den jo markant stærkere, end den gjorde dengang.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg trykkede mig ind, da ordføreren sagde, at det her er en særskat. Det er jo rigtigt, at det her er en skat på handel på børserne, men det er jo sådan, at aktiebeskatning også kun påvirker aktier. Så vi sætter jo alle rammer for handler med aktier og på børserne, og vi kalder jo ikke det, at der er en aktieskat, for en særskat på en sektor. Så hvorfor er det, ordføreren siger, at en afgift på en handel på en børs er en særskat? Det er vel en grundlæggende rammesætning for det at agere på en børs.

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, det her er en særskat. Det er en skat, hvor man målrettet går efter en speciel sektor – en sektor, som i forvejen er ramt af to særskatter i forhold til lønsumsafgiften og i forhold til den her selskabsskat, som er noget højere her i forhold til de andre virksomheder. Så for os er det her en særskat, som på ingen måder ville kunne afhjælpe noget af det, som SF mener det her vil kunne hjælpe på.

Hr. Sigurd Agersnap.

Det har jeg svært ved at følge. Det er klart, at når man laver en lønsumsafgift, påvirker den kun finansielle virksomheder. Det her er jo en beskatning, der er lagt på det at agere på en børs. Det er jo ligesom at ændre på færdselsloven og så sige, at det er en særlovgivning for dem, der kører på en særlig måde. Det er jo noget, der gælder alle, der agerer på det marked.

Jeg kan læse på Moderaternes hjemmeside, at man går ind for at sænke skatten på investeringer. Mener Moderaterne, at de her højfrekvente handler er investeringer?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Vi går ind for at sænke skatten på investeringer, når man f.eks. handler med aktier. Den del af det går vi ind for at vi skal sænke.

Hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Det var til det med, at ordføreren sagde, at man ikke brød sig om, at skatter og afgifter bliver pålagt enkelte brancher – og specifikt brancher. Det har den her regering jo gjort andre gange. Er det et nyt princip for regeringen, at man ikke pålægger skatter og afgifter specifikt på brancher?

Ordføreren.

Nej, det er det sådan set ikke. Det svar, som jeg gav før – jeg mener, det var til SF – var, at vi jo har et skattestop, så når vi hæver noget, sænker vi noget andet et andet sted. Men med den her specifikke særskat mener jeg ikke, at det her vil løse noget som helst.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er, fordi ordføreren sagde, at man fra Moderaternes side ikke bryder sig om de her særskatter, som er møntet på en enkelt branche. Det var ikke mine ord, det var ordførerens ord, og derfor forholder jeg mig til dem. Er det Moderaternes politik, at man ikke indfører særskat på brancherne? Man har lige gjort det med bankerne med deres samfundsbidrag og alt muligt andet. Så jeg forstår ikke, hvorfor man siger, at man er imod det, når man så i regeringen har indført flere af sådan nogle skatter og afgifter.

Ordføreren.

Det her beslutningsforslag handler jo sådan set ikke om det, som hr. Lars Boje Mathiesen spørger om. Det her beslutningsforslag handler jo sådan set om, om vi er for at komme med en ekstra særskat i en branche, som i forvejen har to særskatter, som jeg har redegjort for, og det er vi ikke.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Nu bliver det liberalt. Vi synes, at infrastruktur, det, at varer, viden, mennesker og penge/kapital kan flytte sig, og at der derigennem optimeres på allokering af ressourcer, er et ubetinget gode. Hurtigere allokering af ressourcer er bedre. Tænk bare på, hvordan man f.eks. har det med sin internethastighed derhjemme. Det skaber vækst, det skaber velstand, og det leder til mindre lidelse og færre fattige. Det skal vi ikke lade sande til, og det vil det her forslag betyde. Vi er i øvrigt også en smule skeptiske over for det her med at deponere for meget af skattepolitikken i EU, så Liberal Alliance er imod, og det kan vi også hilse og sige at KF også er.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes altid, det er fantastisk at sammenligne bevægelse af mennesker med bevægelse af kapital. Jeg håber, vi alle sammen har det sådan, at de to ting er noget ganske forskelligt.

Jeg synes, ordføreren skylder at forholde sig lidt til substansen i det her forslag og ikke bare på et helt overordnet plan, som ordføreren gør. Det er jo en gammel diskussion af økonomen James Tobin, som ikke var en rød økonom, men en liberal økonomi, som havde den antagelse, at den her type af meget hurtige handler sådan set var skadelige for stabiliteten i markedet og ansporede til en adfærd, hvor det ikke handlede om at allokere ressourcer derhen, hvor de gjorde bedst gavn, altså skabte mest værdi, men i stedet for ansporede til en ren spekulativ adfærd, hvor de var uden betydning. Kunne ordføreren forholde sig lidt til kernen af det her forslag, som jo ikke er at ramme langsigtede investeringer, men netop de her handler, der sker 1.000 gange i sekundet?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Altså, det synes jeg faktisk at jeg gjorde en lille smule i min tale ved at sige, at ting, der går hurtigere, når vi skal allokere ressourcer, er en god ting, og at kunne flytte en aktie, et kapitalapparat, mennesker, viden osv. hurtigere imellem hænder, der har brug for det, er en god ting. Så jeg er uenig i præmissen, og dermed er jeg jo så også uenig med den økonom, som ordføreren refererer til.

Hr. Pelle Dragsted.

Er ordføreren enig i, at det, der var med til at udløse en finanskrise, som i Danmark har kostet os omkring 200 mia. kr. i velstand, var en finanssektor, som var løbet løbsk, som havde skabt finansielle produkter, som var uigennemskuelige, og som dermed havde opbygget en form for pyramidespil, der faldt sammen? Og er ordføreren enig i, at et forslag som dette kan være et element i at undgå lignende kriser i fremtiden?

Ordføreren.

Jeg anerkender til fulde, at der i den finanskrise, der henvises til, er truffet en masse uansvarlige beslutninger. Vi i Liberal Alliance synes heller ikke, at det finansielle område skal være reguleringsfrit. Vi synes, det skal være smart og intelligent lavet. Jeg synes f.eks. personligt, at virksomheder, der opfører sig meget uansvarligt, skal leve med den risiko, der er, og gå konkurs. Og det vilkår har man jo egentlig frataget dem, idet man definerer dem som kritisk infrastruktur. Specifikt om det her synes jeg, det er lidt søgt at betegne en skat på hurtige finansielle transaktioner som noget, der skulle kunne stoppe en fremtidig finanskrise, da finanskrisen handlede om noget helt andet med boliglån og spekulative måder at pakke de lån på.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

På vegne af Danmarksdemokraterne vil jeg gerne kvittere for beslutningsforslaget, om end vi ikke er enige i indholdet i det. Vi har sådan set ikke noget imod, at vi får lejlighed til at diskutere finans- og erhvervspolitik og udviklingen i Danmark i det hele taget, og hvad vi har af muligheder og vilkår for at tiltrække udenlandsk kapital til Danmark. Og sådan en lejlighed får vi jo, når Enhedslisten fremsætter sådan et forslag her i Folketinget.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at der skal slås tykke streger under, at Danmark skal være et attraktivt land for investorer. Vi skal være et land, som folk tænker på, når der eksempelvis opstår problematikker med at finde egnede lande nok at placere deres midler i. Sådan var det faktisk, hvis man går tilbage til finanskrisens vugge i 2008 og 2009, hvor der jo lige pludselig opstod en række store problemer i mange lande, også de europæiske lande.

Der var, hvad også tidligere ordførere var inde på, sket det, at der bl.a. som følge af finansiering af realkredit og alt muligt andet var opstået en for stor hausse på børsen, og det betød jo, at da man lige pludselig så fik en finanskrise, var der rigtig mange steder, hvor der blev smalhals. Ikke desto mindre viste det sig jo, at Danmark var et finanspolitisk helle. Vi var faktisk et land, hvor rigtig meget international kapital valgte at sin vej hen. Mange udenlandske investorer placerede penge i Nationalbanken og andre steder, og det gjorde netop, at hvis man kigger på renteudviklingen før, under og efter finanskrisen, kan man faktisk se, at Danmark var et sted, hvor man havde meget lave renter, selv i forhold til andre europæiske lande. Det var faktisk til stor gavn for mange af vores virksomheder og deres kreditter. Det var også til stor gavn for dansk landbrug, som jo i særdeleshed var blevet hårdt ramt, hvis renterne var begyndt at stige lige så meget, som de gjorde i en lang række af de Øst- og Centraleuropæiske lande og i andre EU-lande.

Det gjorde de jo som bekendt ikke her. Danmark var i mange år et sted, hvor der var overskud af kapital. Der kom mange midler til Danmark, og det gjorde jo også, at vi endte med det, som nogle vil kalde en absurditet, nemlig at vi havde negative renter i Danmark. Folk skulle simpelt hen betale penge for at have penge stående, og det kan man jo mene meget om. Men omvendt er det selvfølgelig altid værre, når folk skal betale nogle penge, de ikke har, men omvendt betalte man jo så penge, fordi man havde penge. Det var jo den omvendte verden i forhold til alle mulige andre steder, og den tid er jo også forbi.

Men når det er sagt, har det jo også store konsekvenser for investortilliden, hvis vi nu begynder at melde os ind i en klub, som vi jo kan se der er en række lande, der har truet med at forlade, og når der også er et enkelt land, som jo vitterlig har valgt at forlade det. Det var jo Estland, der forlod samarbejdet i 2016.

Så mener Enhedslisten, at når andre lande forlader eller truer med at forlade det, er det en rigtig god idé, at Danmark træder ind i samarbejdet. Det mener vi ikke i Danmarksdemokraterne. Vi mener, at Danmark skal blive uden for det og sige pænt tak for tilbuddet. Vi ønsker, at skatteopkrævning i Danmark skal være et nationalt anliggende. Det er ikke noget, som EU overhovedet skal pille rundt i. Det er en selvstændig ting, hvordan vi tilrettelægger og at gennemfører vores skattebetalinger her i Danmark.

Derfor kan vi heller ikke støtte det her beslutningsforslag. Vi synes jo egentlig også på en måde – og jeg ved godt, det ikke er det, der er dagsordenen i det her – at hvis man flytter skatteopkrævningen væk fra Danmark og fra vores egen politiske beslutningskompetence her i Folketinget, så vil vi i Danmarksdemokraterne også anse det for et lille angreb på vores nation og på vores suverænitet, og dermed også at det egentlig indirekte er lidt et angreb på grundloven. For vi skal ikke have bulgarere eller rumænere eller alle mulig andre til at diktere og forhandle det endsige have et eller anden samarbejde omkring EU med, hvordan vi skal indføre en minimumsbeskatning af finansielle transaktioner i Danmark.

Jeg noterer mig også, at SF har kaldt det en mikroskat, men man skal jo huske, at hvis man kigger på, hvor mange penge det er, der skal beskattes, så kan det der med mikroskat hurtigt blive en makroskat eller i hvert fald en større skat. For hvis vi kigger med de historiske briller på skatteopkrævninger, er det sjældent, at man har sæt marginalerne ned. De plejer gerne at stige, i takt med at man har behov for flere penge, og jeg tror jeg nok også, det kunne opleves sådan, hvis man fik en EU-tilgang til, hvordan der skal indføres en fælles beskatning i et samarbejde, naturligvis, mellem nationalstater, men stadig væk i et samarbejde i EU-regi. Det kan Danmarksdemokraterne ikke støtte, og derfor siger vi pænt tak for dialogen og pænt nej tak til beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Der er jo tale om en mikroskat. Det er jo en ganske, ganske lille afgift på hver handel. Det vil sige, at den rammer dem, der handler hele tiden og højfrekvent – de har maskiner, der bare står og køber og sælger aktier – men den rammer ikke pensionskassers langsigtede investeringer. Så det er en mikroskat, og formålet med den er jo primært at påvirke adfærd, altså at sikre, at investeringerne faktisk kommer realøkonomien til gavn.

Men jeg vil egentlig gerne spørge ind til det lidt mere principielle, som ordføreren er inde på. Det er et nyt parti, ordføreren repræsenterer, og det bryster sig af at være sådan mere EU-venligt end i hvert fald det parti, som ordføreren tidligere repræsenterede. Har man virkelig en grundlæggende modstand mod at samarbejde med andre lande om skattepolitik? Er det også sådan, at Danmarksdemokraterne f.eks. er imod den her nye internationale OECD-aftale om en minimumsskat i forhold til selskabsskatten? Jeg stopper her, og så følger jeg op i næste bemærkning. Så er man generelt imod internationalt samarbejde om skat?

Ordføreren.

Vi er imod, at der indføres fælles ensartede skattesystemer på tværs af nationalstater. Vi mener ubetinget, at indkrævning af skatter skal være et nationalt anliggende, og vi ser ikke nogen grund til at have standardiserede mikroskatter hverken her, der eller for så vidt nogen steder. Jeg ved godt, at det måske ikke er det, som spørgeren og Enhedslisten ønsker, men vi er nødt til at tage udgangspunkt i det forslag, som ligger til behandling her i Folketinget i dag. Nu siger ordføreren så også, at det er en mikroskat, ja, men man skal jo se på, hvor stor en transaktionssum, man så optager og vil opkræve som mikroskat. Så kan selv en mikroskat godt ende med at blive til mange penge. Det må det også blive, for vi kan jo se i beslutningsforslaget, hvor meget man mener at de her penge kan gå til. De kan øge forholdene i ældreplejen, de kan bruges til bedre velfærd, de kan gå til hospitaler, skattelettelser i bunden og meget mere. Hvis man har så mange gode idéer, skal man også have mange penge.

Spørgeren.

Jeg vil gerne holde lidt fast i det med suveræniteten. Sagen er jo den, at der er en international konkurrence på skat. Vi har set, hvordan vi i Danmark er blevet tvunget til at sænke vores selskabsskat; det er altid med henvisning til, at andre lande har gjort det. Så det er jo en forestillet suverænitet. Det, der kan give os en magt over vores egen skattepolitik, er jo at samarbejde med andre lande om at komme ud af den nedadgående spiral, der presser vores skattegrundlag ned, og som dermed bl.a. betyder, at vi har sværere og sværere ved at finansiere et ordentligt liv for vores ældre i det her samfund.

Ordføreren.

Men i Danmarksdemokraterne vil vi hellere have blå mærker end røde knopper – sådan er det. Det her beslutningsforslag omhandler altså tilgangen til, hvordan man skal skabe den størst mulige investortillid til Danmark og danske finansielle institutioner, og det gør man ikke ved at sidde her i Folketinget og debattere, planlægge og forsøge at lave nye skatter, som man kan trække ned over borgere og virksomheder. Så det ændrer ikke så meget på det. Det var et godt forsøg, men vi føler os ikke overbevist om Enhedslistens politik. Sådan må det være.

Så er det hr. Sigurd Agersnap.

Tak for det. Nu nævner ordføreren jo her til sidst det her med investortillid, og det er jo netop det, som Den Europæiske Centralbank har prøvet at være inde at belyse, når de har kigget på markedslikviditeten, altså om de her højfrekvente handler skaber et mere gennemsigtigt marked, hvor man kan have større tillid, i forhold til hvad det er for en transaktion, eller om de gør det modsatte; gør de det ugennemskueligt, og gør de, at man som almindelig investor ikke kan se, hvad det reelt er, man investerer i, fordi der kan opstå meget pludselige bobler og priserne er ugennemsigtige? Så hvad er det, ordføreren bygger det på, når han siger, at det her vil skade investortilliden, når Den Europæiske Centralbank faktisk kommer frem til det modsatte?

Ordføreren.

Generelt er det sådan, at hvis man laver nye skatter og planlægger nye skatter og foreslår nye skatter og arbejder videre med nye skatteinitiativer osv., så vil det ikke fremme investortilliden i de lande, hvor man gør det. Derfor mener vi i Danmarksdemokraterne, at det skal stå med blinkende neonlys – det må gerne være rødt for den sags skyld – at vi ikke ønsker flere skatter, og at vi i særdeleshed ikke ønsker en transaktionsskat, som bliver indført i samarbejde med andre europæiske lande. Al skatteinddrivelse er et nationalt anliggende, og det skal besluttes her i Folketinget, og det skal ikke pakkes ind i pænt, glitret gavepapir fra partier, som mener, at der er en fælles EU-dagsorden i det.

Spørgeren.

Jeg forstod ordførerens svar sådan, at han mener, at alle skatter hæmmer investortilliden, og hvis man havde nulskat, ville man derfor have rigtig høj investortillid. Det vil jeg bare sige at jeg ikke kan genkende, men det kan være, at det kan blive uddybet.

Så vil jeg prøve at spørge lidt til det med suverænitet, for jeg synes ikke, at hr. Pelle Dragsted fik et ordentligt svar. Altså, mener ordføreren, at vi har suverænitet over selskabsskatten, når virksomheder kan skatteplanlægge og undgå at betale den selskabsskat, vi har fastsat i Danmark? Mener ordføreren, at vi har suverænitet over beskatningen af markederne, hvis man kan omgå den gennem andre lande?

Ordføreren.

Vi har masser af skatter, og vi har også masser af afgifter. Hvis man eksempelvis kigger på vores bilafgifter i Danmark, som man jo har en vane med at botanisere ret så meget i her i Folketinget, så kan man jo se, hvor konjunkturfølsomt det er at ændre på skatter. Vi er jo ikke modstandere af skatter; vi accepterer også skatter og regler og alt muligt andet, der findes i dag. Det, vi bare vender os lidt imod og værner os imod, er, at vi skal have endnu flere skatter, fordi det hæmmer investorlysten, også i forhold til at tiltrække udenlandsk kapital til at styrke danske interesser.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og så er den næste ordfører fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Tak til Enhedslisten for beslutningsforslaget her og for lejligheden til at diskutere skat på finansielle transaktioner. Det er et beslutningsforslag, som er en delvis genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag, som SF var afsender på. På baggrund af debatten her og beslutningsforslaget forstår jeg jo, at baggrunden for fremsættelsen af forslaget er finanskrisen, som i 2007-2013 ramte den samlede verdensøkonomi med det kraftigste tilbageslag, som vi har set siden 1930'erne. Det var jo en krise, som havde baggrund i en overophedning af økonomien, men som også for alvor blev udløst af den stigende uro, som vi så på de finansielle markeder.

Derfor kan en løsning på det sagtens være at indføre en finansiel skat på transaktioner. I Radikale Venstre mener vi, at en sådan skat giver mening, hvis der er en vis tyngde og mængde af f.eks. EU-lande, der går sammen. Der mener vi på nuværende tidspunkt, at det må være et samlet EU, der skal være tale om, ikke kun en samling af lande, f.eks. 10-11 lande. Indførelsen af sådan en skat på finansielle transaktioner skal jo ske for netop at dæmpe de her kortsigtede spekulationer og for at afbøde fremtidige finansielle kriser, men på baggrund af at beslutningsforslaget her handler om at indtræde i det forstærkede samarbejde, i hvilket der alene er tale om få EU-lande, så støtter vi ikke beslutningsforslaget. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre. Det er fra hr. Pelle Dragsted.

Tak for det, også tak for den positive tilkendegivelse om en europæisk skat på finansielle transaktioner.

Historikken fra Radikale Venstre er, at først ville man kun acceptere en global skat, og fra 2019 sagde man, at man godt kan have en europæisk skat, men det kræver så, at alle europæiske lande er med. Det sidste synes jeg selvfølgelig er ærgerligt, men vi nærmer os jo, om man så må sige, med tiden.

Men jeg kunne godt tænke mig høre ordføreren uddybe det en lille smule. Altså, det her med forstærkede samarbejder i EU er jo et helt legitimt redskab, vi har i EU-samarbejdet. Jeg ved også, at De Radikale på andre områder har været tilhængere af, at lande sammen skal bruge de her forstærkede samarbejder til at vise vejen. Der er jo tale om et samarbejde med dominerende EU-lande. Vi snakker Tyskland. Vi snakker Frankrig. Vi snakker Portugal og en række andre lande. Kan ordføreren uddybe, hvorfor ordførerens parti ikke mener, at Danmark skal sidde med ved bordet her og øve indflydelse på, hvad for en finansiel transaktionsskat det kan blive?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet og muligheden for lige at uddybe, for det skulle ikke forstås på den måde, at vi er imod, at der kan opstå forstærkede samarbejder blandt nogle lande, som så kan sætte en retning.

Men i det her tilfælde mener vi jo først, at en skat på finansielle transaktioner vil have den effekt, vi efterspørger, hvis der er en vis tyngde af lande, der går med, og når vi synes, at den tyngde udgøres af hele Europa – og det er rigtigt nok, som ordføreren påpeger, er det ikke længere en global skat, som vi tidligere har ment; det er korrekt – så giver det ikke mening at træde ind i det her forstærkede samarbejde, for så forpligter vi os jo til det, som den her gruppe af lande, som jo kun er en delmængde af de europæiske lande, kan blive enige om.

Spørgeren.

Vi forpligter os i hvert fald til at gå ind i et samarbejde og en forhandling omkring det, og jeg undrer mig lidt over den radikale position, fordi jeg egentlig normalt opfatter Radikale Venstre som sådan et proaktivt europæisk parti. Grunden til, at man lavede et forstærket samarbejde, er jo, at man godt kunne se, at der var lande i Europa, der ville stille sig i vejen for det her. Det er jo derfor, man laver de forstærkede samarbejder. Så siger ordføreren, at hvis bare ét europæisk land vil stå i vejen for det her, er Radikale ikke tilhængere af det?

Ordføreren.

Ej, men nu er vi jo heller ikke i en situation, hvor det kun er ét europæisk land. Vi er jo i en situation, hvor det her samarbejde har pågået over længere tid og det har været svært at få rykket noget for alvor og lande er trådt ind og trådt ud. Så på den måde er det jo ikke et samarbejde, der lige står på tærsklen til at involvere alle undtagen et eller to europæiske lande. Så tror jeg nok, at vi havde set anderledes på det, vil jeg sige.

Så siger vi tak til ordføreren, der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Dansk Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget her. For os er det helt afgørende, at skat også i fremtiden er en national kompetence, og at det er noget, EU skal blande sig fuldstændig udenom. Vi har en dyb, dyb bekymring for, at det, der lægges op til i beslutningsforslaget, vil være som at kaste en snebold, der i virkeligheden vil sætte gang i en stor lavine, hvor store dele af vores skattelovgivning i fremtiden bliver vedtaget i Bruxelles og Strasbourg og ikke her i det danske Folketing. Den udvikling modsætter vi os meget, meget stærkt.

Jeg har jo selv som tidligere medlem af Europa-Parlamentet været vidne til, hvordan parlamentet mener man skal blande sig i alt. Ja, der var vel snart sagt ikke noget skattepolitisk område, hvor man ikke havde nogle gode idéer eller kreative løsninger på, hvordan man lige skulle beskatte det, fra plastik til tech, og formentlig også det her, som man syntes var en glimrende idé. Derfor har jeg en dyb, dyb skepsis for både de tanker, der er i store dele af Europa-Parlamentet i forhold til skat, men også for de tanker, der er i Europa-Kommissionen, om skat.

Jeg har også en stor bekymring for, at hvis man først afgiver noget til EU, altså hvis man først rækker en vis person, hvis navn man ikke må nævne her fra Folketingets talerstol, lillefingeren, ja, så ender man med at få taget hele armen, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg er meget, meget skeptisk over for det her.

Der er her fra denne talerstol tidligere i dag blevet talt om, at der er en højrefløj og der er en venstrefløj. Nej, sådan er det ikke. Der er os, der er skeptiske og modstandere af det, som EU er ved at udvikle sig til, og så er der dem, der gerne vil have mere af det. Det er et for eller imod mere EU; det er det, det her forslag handler om. Så for os er EU-vinklen det helt afgørende.

Så er jeg godt klar over, at der er en indholdsmæssig, skattemæssig diskussion – det er noget helt andet. Vi vil gerne diskutere alle mulige initiativer, man kan gøre, for at stabilisere vores økonomi. Vi går ikke ind for det, der sådan konkret foreslås, men vi kan sagtens diskutere skat. Og det er jo dejligt, så længe skat er et nationalt anliggende, for så kan et flertal i Folketinget jo bare lave det om. Så kan vælgerne udskifte os, og så kan Folketinget bare lave nogle nye regler. Men så snart noget er EU-reguleret, er det ikke så simpelt at vi bare kan gå til stemmeurnerne og vælge nogle bedre politikere.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

Vi deler jo sådan set holdningen om, at man ikke skal gøre skattepolitik til noget, som først og fremmest ligger i EU, men det, man kunne foreslå i det her tilfælde – og det kunne vi jo gøre gældende, hvis vi sad med om bordet i det forstærkede samarbejde – var, at det var en aftale, men at skatterne blev indkrævet nationalt, ligesom vi lige har gjort det med solidaritetsbidraget, som også var en EU-aftale, som blev udmøntet nationalt, og hvor indtægterne gik tilbage til de nationale statskasser. Det er bare for at sige, at det er der jo en mulighed for, og i og med at der lige nu kun er tale om ti lande, er det også lidt svært at se, at det skulle være en samlet EU-skat. Men når nu man ikke vil det, vil man så være med til at indføre en skat på finansielle transaktioner i Danmark, ligesom f.eks. Frankrig har gjort det selvstændigt?

Ordføreren.

Nej er svaret på det spørgsmål. Det har vi ikke smag for for nuværende, og jeg vil også gerne fortælle hvorfor. Det er jo på grund af den dybe bekymring, vi har for, hvad det her bl.a. vil betyde for pensionsselskaber. Altså, hvad vil det her komme til at betyde i forhold til de store mængder penge, som skal forrentes, investeres og på et senere tidspunkt udbetales, bl.a. til danskernes pensioner. Det ville vi være bekymret for. Jeg ved ikke helt konkret, hvad man har gjort i Frankrig. Det vil jeg da gerne kigge på, men i udgangspunktet siger vi nej.

Spørgeren.

Nu er der jo tale om en meget lille skat. Det vil sige, at den måde, som pensionskasserne investerer på, ikke vil blive belastet. Det er jo de her højfrekvente handler, der rammes. Det er maskinelle, AI-drevne handler, som ikke har meget at gøre med virkeligheden. Men er ordføreren enig i, at vi har brug for et internationalt samarbejde på skatteområdet for at undgå en negativ nedadgående spiral, fordi vi konkurrerer med andre lande om f.eks. erhvervsbeskatning?

Ordføreren.

Så lad os diskutere, hvad internationalt samarbejde er, og hvad det skal være. Ja, vi konkurrerer om skat. Det gør vi, for det er også et konkurrenceparameter. Det er det også at have dygtig arbejdskraft. Det er det også at have velfungerende infrastruktur. Det er det også at have tryghed i et samfund, hvor man eksempelvis kan udstationere medarbejdere. Der er skat selvfølgelig også et konkurrenceparameter. Det er bare sådan, det er, og det er jo derfor, vi så beslutter, om skatten skal være høj eller lav på bestemte ting. Det er et konkurrenceparameter. Sådan er det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg kommer til at gøre det meget kort. Alternativet kan støtte forslaget. Vi synes, det er et rigtig godt forslag. Vi er fuldstændig enige med forslagsstillerne i, at det vil være fordelagtigt, hvis Danmark indtræder i samarbejdet om, at EU skal have en skat på finansielle transaktioner. I Alternativet mener vi særlig, at det vil være gunstigt med en skat på valutahandel. Det er også det, man populært kalder en Tobinskat, i hvert fald den oprindelige idé. I dag ser vi voldsom spekulation i valuta, hvilket skaber ustabile valutakurser verden over. Spekulationen i valutakurser er med til at skabe et dårligt fundament for verdensøkonomien, hvilket i værste fald er medvirkende til at skabe og forværre økonomiske kriser.

Så vi er positive. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Velkommen.

Tak. Det er så dejligt at debattere skattepolitik, så tak til Enhedslisten for at fremsætte det her forslag. Jeg kom, da jeg sad dernede på min plads, sådan til at tænke på, hvad den kære Tobin ville have tænkt på, når vi diskuterede det her i salen i dag, og den tanke blev genoplivet et par gange. For selv om det selvfølgelig er inspireret af Keynes, var det jo, kan man også sige, Tobin, der foreslog det, jeg mener, det var i starten af 1970'erne, da USA gik fra guldstandarden over til at gøre valutaen flydende, og hvor det i hvert fald var tiltænkt som en eller anden stabiliseringsfaktor, for at det i forbindelse med den overgang ikke skulle gå helt galt. Det er i hvert fald sådan, jeg oprindelig mindes det, og hvis jeg historisk tager fejl, kan man jo korrigere mig.

Jeg synes ikke, at det her er en god idé. Nu vil Enhedslisten så bruge pengene til nogle forskellige ting, men jeg havde samtidig også håbet, at man havde haft et forslag om en lettelse med, hvis argumentationen var, at det her skulle skabe en stabilisering, og hvor man derved lettede skatten nogle andre steder i samfundet. Men for en frihedselskende borgerlig person som mig og i et land, hvor vi har et af verdens højeste skattetryk, hvis ikke det højeste skattetryk, og med en kæmpe offentlige sektor, hvor det offentlige forbrug den her gang er steget historisk med over 2,1 pct., så er det svært at se, at der skal komme flere penge og mere provenu ind i statskassen, end der i forvejen er, og hvor jeg heller ikke synes, at det, der kommer ind, bliver brugt særlig fornuftigt.

Når man i rapporterne så kigger på, hvad effekterne af den her finansielle transaktionsbeskatning har været i de andre europæiske lande, som har indført det, så kan man f.eks. se, at de i Spanien har fået et meget, meget lavere provenu ind, altså faktisk en tiendedel. Så derfor er det måske i hvert fald også lidt farligt at inkorporere det alt for optimistisk i nogle budgetter. Men jeg savner at høre, hvad der har været konsekvenserne af det i de lande, som har indført det, og det kan være, at hr. Pelle Dragsted har rapporterne på det. De fleste lande har selvfølgelig ikke haft det i så mange år, jeg mener, det var i 2021, de fleste indførte det, og Frankrig har selvfølgelig haft det tidligere.

Men i forhold til det ene argument om den stabiliserende faktor er der altså en diskussion, og jeg ved godt, at Den Europæiske Centralbank har en rapport, men der er også andre rapporter fra andre økonomer, og jeg har i hvert fald læst en rapport fra Københavns Universitet, som sår tvivl om den her stabiliserende effekt, fordi det jo, kan man sige, både inddrager beskatninger på handler, som fungerer stabiliserende, og som fungerer destabiliserende. Handler kan jo være begge dele, og derfor skal man, når det drejer sig om en beskatning på de her ting, virkelig være varsom med det. Så der er en lang række ting, og jeg synes, det er et spændende område at debattere, men jeg savner også lidt, at vi kommer nærmere ind på den her provenueffekt kontra de skadelige effekter.

Europa-Kommissionen har jo i deres vurdering tidligere været ude at sige, at de skønner, at der er en bnp-nedgang på 0,28 pct. Det kan godt være, og det er spændende, om regeringen deler den opfattelse. Har det ændret sig i forhold til dengang, Europa-Kommission lavede det her skøn på det, når man kan se, at de andre lande har indført det? Har det en betydning, når der nu er nogle lande, som har indført det, og vil bnp-nedgangen procentuelt så være det samme? Eller vil den rent faktisk være mindre, og vil det derfor ikke have den samme bnp-nedgang? Det synes jeg også er relevant, når man skal se på, om man skal indføre de her ting.

Så jeg synes, det er et spændende forslag. Men jeg synes ikke om EU-fælles-beskatninger og sådan noget, og jagten mod bunden på selskabsskatten frygter jeg heller ikke så meget, og jeg takker da også stadig væk Enhedslisten og SF for, at vi fik de seneste selskabsskattelettelser med en socialdemokratisk regering og SF, hvor Enhedslisten var parlamentarisk grundlag. Og det viser måske også lidt om den krise, som det borgerlige Danmark har været i i rigtig mange år, altså med de seneste selskabsskattelettelser og topskattelettelserne, for stigningen i beløbsgrænsen kom også i den 2013-skatteaftale. Så det synes jeg jo også er meget sigende. Men jeg kommer som sagt ikke til at støtte forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

Jeg tror, de fleste kan huske, hvordan Enhedslistens daværende politiske ordfører reagerede på den topskattelettelse tilbage i 2012, med god grund. Så det er ikke noget, vi nogen sinde har bakket op om, og det burde en ordfører, som påstår at stå på almindelige menneskers side i det her land, altså det store, store flertal, som aldrig kommer i nærheden af at betale topskat, som passer deres job og knokler hårdt, sådan set heller ikke være tilhænger af. Men det er jo slet ikke det, vi diskuterer i dag.

Det, jeg ville spørge ind til, var: Ordføreren siger det her med, at hvis nu pengene blev brugt på skattelettelser, og altså, vi er helt åbne over for det; vi vil altid gerne sænke skatten for almindelige mennesker i bunden af samfundet – eller altså bare helt almindelige lønmodtageres indkomstskatter. Så det vil jeg bare sige er en åben invitation.

Hvis ordføreren vil være med til at indføre en skat på meget høje indkomster, på finansielle transaktioner eller på andet og omfordele pengene, så de kommer ned til dem, der slider hårdt på arbejdet, så er vi altid friske på det.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er jo så der, man skal finde ud af, hvad der er i det. Er der reelt set et provenu af det her i andre lande, som har indført det på nuværende tidspunkt? Man ser det jo i Spanien. Jeg mener, det var 23 mio. euro, som var deres provenu, hvor de havde skitseret, at det skulle være på langt over 200 mio. euro.

Så spørgsmålet er, om der er noget provenu af det her. Og hvis der ikke er noget provenu i det, er det jo reelt set bare en skat på transaktioner, som ikke har noget formål i sig, synes jeg i hvert fald.

Spørgeren.

Tja, jeg har ikke sat mig grundigt ind i de spanske erfaringer, men mere i de franske. Men man kan sige, at hvis provenuet er mindre, kan det være, det er, fordi afgiften faktisk har virket, altså at der bliver foretaget færre højfrekvente handler og afgiftsgrundlaget dermed bliver mindre, og det er jo sådan set udmærket, hvis det er det, der er formålet med afgiften.

Lars Boje Mathiesen.

Der er jeg nu ret sikker på – men det kan vi få nogle tal på – at frekvenserne af handler er stærkt stigende på markedet, i takt med at AI og superrobotter står for at foretage langt flere af handlerne, der foregår på markederne.

Så jeg er nu ret sikker på, at det har været kraftigt stigende over de seneste år, og det har ikke haft en negativ effekt på det.

Så siger vi tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted. Velkommen.

Tak, formand. Vi har jo i dag behandlet et forslag, der handler om, at Danmark skal tiltræde, som det hedder, det forstærkede samarbejde i EU omkring en skat på finansielle transaktioner. Hvis det skal oversættes til almindeligt dansk, betyder det, at Danmark skal gå aktivt ind i arbejdet for, at vi får en europæisk skat på finansielle transaktioner.

Baggrunden for, at der er lande i EU, og også mange andre steder i verden, der ønsker det her, er selvfølgelig, at vi har set en udvikling i finanssektoren over de seneste tre-fire årtier. Den er gået fra at være, om man så må sige, en slags smøreolie i økonomien, som handlede om at føre penge og investeringer derhen, hvor de gjorde gavn – altså at dem, der havde et overskud, kunne investere deres penge der, hvor der var brug for investeringer – til at have bevæget sig i retning af noget helt andet i dag.

Det er altså en på mange måder barok, forvokset sektor, som flytter sig mere og mere fra alt, hvad der handler om den almindelige økonomi, altså vores arbejdspladser, vores investeringer i virksomheder osv. osv., og i meget høj grad bærer præg af kasinolignende spekulationer og nye, fantasifulde finansielle produkter, som bliver handlet med højere og højere hastighed.

Det er med til at generere ressourcer væk fra vores realøkonomi, væk fra arbejdspladser, væk fra investeringer i nye boliger, og det er jo derfor, man efter finanskrisen har diskuteret forskellige redskaber til at få, hvad kan man sige, tøjlet den her finanssektor og den her finansielle spekulation.

De diskussioner er der mange af, men en af dem har altså været den her diskussion om en lillebitte afgift på hver finansielle transaktion – altså det er, hver gang der bliver solgt eller købt en aktie, en obligation eller en derivat, som er de her afledte finansielle produkter – for simpelt hen at prøve at tage farten en anelse ud af det her, for også at undgå, at det fører til finansielle kriser, og simpelt hen for også at få finanssektoren ned på et niveau, som er relevant og sundt for samfundet, så den altså tjener økonomien og ikke styrer økonomien.

Der er blevet rejst nogle indvendinger i løbet af debatten her om, at det her kan skade vækst, arbejdspladser eller investeringer. Det er jeg, som det er fremgået, uenig i. Tværtimod tror jeg, at det at tøjle finanssektoren vil kunne medføre et større fokus på vores realøkonomi, være et positivt bidrag til vores produktion og vores vækst. Det er det ene.

Det andet er jo, at selv hvis man antager, at det her frie legeland for spekulanter i finanssektoren i sig selv kan have nogle positive samfundseffekter, så har vi jo set, hvad de negative konsekvenser af det er, når den leg går galt. Det så vi med finanskrisen tilbage for snart 15 år siden.

Konsekvenserne for vores samfund var omfattende. Det var titusinder af danske industriarbejdere, som mistede deres job og i øvrigt bagefter blev kastet ud af dagpengesystemet, fordi man så også lige forringede det område. Det var et velstandstab på 200 mia. kr., som ikke er oprettet igen siden, altså det er et varigt tab for vores samfund, som blev pådraget os at den finanskrise.

Det er jo derfor, det er så afgørende, at vi undgår, at det sker igen. Og det, vi så i EU, og i Danmark, i årene efter finanskrisen, var en enorm vilje til at styre den her finanssektor, til at undgå, at den igen skulle blive en trussel for samfundet. Så gik der nogle år, hvor der var forhandlinger hid og did, og så begynder pendulet at svinge tilbage. Lobbyisterne for finanssektoren fik gjort deres arbejde, ikke mindst nede i Bruxelles, og meget af den regulering, man havde rullet ud, blev udvandet eller rullet tilbage.

Det samme er desværre sket med den her debat om finansielle transaktioner. Vi har set det med Socialdemokratiet i dag; der har været en stærk tilslutning til det her tidligere, men den har man altså desværre lempet på. Dermed er der jo altså en risiko for, at vi ender samme sted igen, at vi ender med, at den her finanssektor kaster vores samfund ud i nye kriser, som jo ikke rammer dem, som har mest, i vores samfund. De skal nok klare sig. Det er almindelige lønmodtagere, der bliver ramt, og det er de små selvstændige, der bliver ramt, når krisen sætter ind. Og det er derfor, det er så afgørende, at vi får tøjlet den her finanssektor.

Jeg vil gerne sige tak til SF og Alternativet for at bakke op om forslaget. Jeg håber, at det kan blive starten på, at vi endelig får Danmark til at gå om bord i det her samarbejde. Jeg kan også konstatere, at Radikale Venstre langsomt, men sikkert bevæger sig mod en fornuftig proaktiv linje i det her spørgsmål, hvor man sidder med ved bordet nede i EU og får indflydelse og gør sin indflydelse gældende i stedet for at være nølende hjemme i nationalstaten.

Jeg synes, det er et meget godt eksempel på, hvad konsekvensen for politikken er af, at Socialdemokraterne er gået i regering med højrefløjen. Der er mange eksempler: Jeg tror ikke store bededag var blevet afskaffet; jeg tror ikke, man havde skåret i su'en; jeg tror ikke, man havde givet skattelettelser til boligspekulanter; jeg tror ikke, man havde givet skattelettelser til millionærer. Der er mange eksempler. Og det her er jo også et eksempel, for vi havde et socialdemokrati, som sagde, at det var slået fast med syvtommersøm, at Socialdemokraterne ønskede en skat på finansielle transaktioner af de årsager, jeg selv har fremhævet her. Nu kan man ikke støtte det. Det synes jeg bare vi skal notere os. Det viser, at det gør en forskel, om Socialdemokraterne vælger at gå til højre med højrefløjen eller vælger at blive, om jeg så må sige, i den familie, man traditionelt har været en del af, for hvem samfundsansvar betyder noget, og for hvem det at have en finanssektor, som tjener samfundet, betyder noget – en mere ansvarlig politik, en mere økonomisk ansvarlig politik, en mere retfærdig politik. Det er jo den, vi har tabt muligheden for at gennemføre, fordi Socialdemokraterne valgte ikke at bruge det flertal, der var til venstre, men i stedet for at bruge det flertal, der var til højre. Så det er bare endnu et eksempel på det.

Så vil jeg bare til sidst sige, at noget, vi har oplevet tidligere i Enhedslisten, og som man kan være lidt træt af, er, at når så vi når frem til europaparlamentsvalget, og det gør vi jo her om nogle måneder, så oplever vi socialdemokratiske kandidater i debatterne rundtomkring i landet og også et socialdemokratisk valgprogram til europaparlamentsvalg, der handler om, at vi skal have en skat på finansielle transaktioner i Europa. Jeg vil bare i al ydmyghed opfordre Socialdemokratiet til måske så at udvise en lidt større ærlighed, når vi når frem til det her valg, og helt ærligt sige: Vi modarbejder en skat på finansielle transaktioner; vi vil ikke være med i den. For det er ikke helt fair, at man stikker vælgerne blår i øjnene og siger, det er det, man arbejder for, når man så hernede i Folketingssalen trykker på den forkerte knap, når Danmark faktisk kunne gå ind og gøre en forskel i det her spørgsmål. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er par korte bemærkninger. Først er det hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg er glad for, at ordføreren nævner europaparlamentsvalget. Ordføreren skal slet ikke være bekymret for Dansk Folkepartis kampagne, for den bliver ikke sådan en om, at vi gerne vil have noget mere EU. Den bliver i hvert fald det modsatte.

Men jeg kan ikke lade være med at spørge: Hvad med ordføreren selv? Hvad med ordførerens eget parti? Enhedslisten har jo i den grad været på en rejse i hele det EU-politiske spørgsmål. Og jeg ved, det måske er i kanten af spørgsmålet, men hvis formanden tillader det, vil jeg sige, at der jo også er et stort element af EU i det her forslag. Jeg kan huske, da jeg som ung mand besøgte Europa-Parlamentet første gang. Da så jeg en dygtig taler tale flammende dernede, og jeg tænkte: Han har bare ret. Det var såmænd hr. Søren Søndergaard, valgt for folkebevægelsen mod EU. Jeg har jo ikke indtryk af, at det lige præcis er den kurs, Enhedslisten er slået ind på. Nu er det snarere sådan en kurs, hvor man siger, at vi bare sådan skal tage det hele. Der er vel efterhånden ikke meget forskel på Enhedslistens og fru Margrete Aukens kærlighed til EU-projektet, og det skræmmer mig ærlig talt en lille smule. For jeg har jo traditionelt syntes, at Dansk Folkeparti har haft en samarbejdspartner til venstre i EU-spørgsmålet, og det frygter jeg at vi ikke har mere.

Ja tak! Det er sådan, at hvis man stiller et spørgsmål, der ikke helt rammer emnet i forslaget, er det altså op til ordføreren at vurdere, om man vil svare på spørgsmålet. Hr. Pelle Dragsted.

Jeg synes, det er et superrelevant spørgsmål. Det europaparlamentsmedlem, som ordføreren omtalte, hr. Søren Søndergaard, er jo heldigvis stadig væk i dag Enhedslistens EU-ordfører og står for den samme kamp for, at EU skal være mere demokratisk, at vi skal beskytte og værne om vores egen suverænitet på en lang række områder, og at vi ikke ønsker, at EU skal gå ind og have den afgørende rolle i vores skattepolitik.

Men det er rigtigt, at Enhedslisten også har bevæget sig, i den forstand at vi i dag måske lægger mere vægt på, hvad det er, vi kan forandre i EU. Det betyder ikke, vi ikke er kritiske over for mange ting i den institution – der er alt for meget bureaukrati, der er alt for meget lobbyisme – men her handler det jo faktisk om at fremme noget godt for almindelige mennesker, nemlig at beskytte dem mod konsekvenserne af en ny finanskrise. Så er Enhedslisten med. Det vil vi gerne være med til, for det mener vi sådan set er i almindelige menneskers interesse.

Spørgeren.

Som jeg husker det, er Enhedslisten i Europa-Parlamentet jo dybt engageret i en meget venstreorienteret alliance – det er jo fair nok – hvor man har en ekstremt stor kreativitet, vil jeg sige, i forhold til at finde på nye forslag og idéer, bl.a. på skatteområdet, men også på det finansielle område og på andre områder, hvor EU skal bestemme væsentligt mere. Jeg synes bare, det ligger meget langt fra det Enhedslisten, man traditionelt har kendt og vist, at man kunne regne med, og som har været skeptisk i EU-spørgsmålet, der har talt danskernes sag, der har turdet banke i bordet, der har turdet sige bureaukrater imod. Nu er det sådan noget med, at man lidt er gået ind i legen. Det er lidt underligt.

Ordføreren.

Jeg kan garantere for, at hvis der er nogen nede i Bryssel, der snakker bureaukraterne og lobbyisterne andre imod, så er det Enhedslisten og i øvrigt også mange af de andre partier, vi samarbejder med, fra resten af Europa. Men i det her tilfælde handler det jo om, at der er ting, vi ikke kan i Danmark. Altså, hvordan vil ordføreren regulere store multinationale selskaber og tøjle finanssektoren gennem national lovgivning, når det er globale virksomheder, som opererer? Så enten giver man op, eller også bruger man de internationale samarbejder, vi har. Og der har vi den holdning, at vi står på befolkningens side, også når den skal forsvares mod en løbsk finanssektor.

Den næste er hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om, om man anerkender de tal, som indtil videre ligger for konsekvenserne ved at indføre sådan en her. Anerkender man, at der vil være en nedgang i bnp på 0,28 pct., som Europa-Kommissionen har skønnet, altså at det har en negativ effekt på bnp, hvis man gør det her? Anerkender man også, at det vil have betydning for ganske almindelige ufaglærte og LO-faglærtes pensionsopsparinger, og at det rent faktisk vil have en mindskende effekt på lang sigt, på grund af at man laver en stigning i det her, som reelt set er en lille stigning i PAL-beskatningen, ikke?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at der jo er forskellige modeller i spil. Der er en oprindelig europakommissionsmodel tilbage fra, jeg kan ikke huske, hvor mange år det er siden, i spil, som er ret omfattende, og som vedrører alle handler med en lang række produkter, herunder også obligationer, og så er der den franske regerings model i spil, som er mere snæver, og som holder sig til de finansielt set allerstørste virksomheder, altså dem med den største finansielle værdi. Jeg tror, at det er den første version, som Europa-Kommissionens vurderinger har baseret sig på.

Det er jo en alt andet lige-model. Selv hvis vi gennemførte den mest omfattende, som vist ikke er den, der er i spil lige nu, er det jo en alt andet lige-model, for man skal også huske, hvad konsekvenserne for vores bnp er, når det går galt, og det har jeg allerede været inde på her tidligere. Det kan jo godt være, at nogle værnsmekanismer, man sætter op, alt andet lige kan have et minimalt negativt bidrag til væksten i bnp, men at den skade, man kan forhindre ved at gennemføre den, er langt større.

Spørgeren.

Jeg tror godt, vi kan blive enige om, at det forslag, om det så er den franske model eller Europa-Kommissionens model, absolut intet har at gøre med den finansielle krise, som vi havde, og som var skabt af subprimelån i USA, Lehman Brothers og nogle incitamentsstrukturer hos nogle bankledere, som gjorde, at de havde en forkert udlånsrisiko kontra deres egenkapital osv. Der er en lang række aspekter der, men det er jo ikke noget specifikt i forhold til det her.

Men er det den franske model, som Enhedslisten tænker sig, er det Europa-Kommissionens model, altså den model, der oprindeligt kom derfra, eller hvilken model er det? Har man lagt sig fast på det?

Tak. Ordføreren.

Jeg tror ikke, man skal afvise, at den her form for højfrekvent AI-drevet handel med værdipapirer kan udløse kriser og ustabilitet. Det mener jeg i hvert fald der er en del der advarer omkring kan blive tilfældet. Det er jo derfor, man ønsker en regulering.

I forhold til hvilken model vi bakker op om, tror jeg sådan set, at det vigtige for os er, at vi sætter os ned ved bordet, og så må vi jo forhandle partierne imellem om, hvad det er for en model, der skal være. Jeg tror, at vi ønsker en bred model, som f.eks. også omfatter handel med derivater og andre finansielle produkter.

Tak. Så er det hr. Anders Kronborg.

Tusind tak for, at vi kan diskutere det her, synes jeg også, meget vigtige emne. Nu har vi jo set den sidste tid, at også et parti som Enhedslisten accepterer tingenes tilstand. Senest har vi kunnet konstatere, at der jo ikke er flertal for at afskaffe kongehuset i Danmark, og derfor var hr. Pelle Dragsted jo også inde i salen og vise den nye majestæt respekt og endda, som jeg forstår det, for første gang i historien rejse sig for kongehuset.

På samme måde er der heller ikke et flertal herinde på nuværende tidspunkt for at indføre en skat på finansielle transaktioner i forhold til EU, men det var der måske i sidste periode. Derfor vil jeg bare spørge hr. Pelle Dragsted, hvorfor Enhedslisten, der havde så stort et ansvar og så stor en magt, var parlamentarisk grundlag for en regering og var med i et forståelsespapir, først bringer det op nu, når der helt tydeligt ikke er flertal for sådan et forslag.

Ordføreren.

Jeg tror egentlig, når jeg nu har hørt De Radikales indlæg, at det nok også havde været svært at mobilisere et flertal i sidste periode, fordi De Radikale jo dengang, så vidt jeg husker, ville have en global skat og ikke var tilhængere af en EU-skat, men har flyttet sig siden. Det kan godt være, det var inden; det var måske allerede i 2019, man lagde sig dér. Tak til den radikale ordfører for at korrekse mig på en kærlig måde.

Så når ordføreren siger, at der ikke er flertal, er det egentlig også lidt en sandhed med modifikationer, for vi hører jo også en radikal ordfører sige, at hvis der er tale om en skat, som omfatter en større gruppe af EU-lande, vil man sådan set være tilhængere af det her. Så jeg synes ikke rigtig, Socialdemokraterne kan gemme sig bag De Radikale i det her tilfælde. Jeg synes jo, at hvis man tror på noget, må man kæmpe for det. Det er det, jeg savner Socialdemokraterne gør her. Jeg synes, man gemmer sig.

Spørgeren.

Jeg synes ikke, man gemmer sig. Vi anerkender jo sådan set også vigtigheden af den her diskussion og fortæller også om tingenes tilstand. Socialdemokratiet har jo fået en lang række indrømmelser i regeringsgrundlaget: et kæmpe løft af velfærden, en hævning af fradraget på faglige kontingenter, en flyafgift og formentlig også lige om lidt en CO2-afgift på landbruget. Så resultaterne er jo fuldstændig indlysende. Men fakta er, at det her forslag, som hr. Pelle Dragsted kommer med, er der jo ikke flertal for i Folketinget uanset farven på den regering, vi har nu, eller regeringsgrundlaget, men jeg anerkender diskussionen og vil fortsat gerne diskutere spørgsmålet med hr. Pelle Dragsted.

Tak. Ordføreren.

Flertallet bliver i hvert fald ikke større af, at Socialdemokraterne stemmer imod. I øvrigt vil jeg sige i forhold til det forrige spørgsmål om, hvorfor Enhedslisten ikke rejste det her i sidste periode, at det gjorde Enhedslisten også, og at det gjorde SF i øvrigt også. Vi rejste det over for ministeren i 2020 og i 2021 og spurgte, hvorfor man ikke, som Socialdemokraterne var gået til valg på, havde tilsluttet sig. Jeg tror egentlig, at når det ikke stod i forståelsespapiret, var det, fordi det stod i Socialdemokraternes eget ulighedsudspil fra den valgkamp. Vi har nogle gange måske alt for stor tillid til, at Socialdemokraterne faktisk holder, hvad de lover, efter et valg.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse i dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.