Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 8256
Den 5. marts 2024
Hermed sendes besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 28 til B 70,
forslag til folketingsbeslutning om at forbyde bomtrawl, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. februar 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 28 til B 70 om at forbyde bomtrawl fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”I
svar på MOF alm. del
–
spørgsmål 212 fremgår det, at større motorer i rejebomtrawlerne vil give
fartøjerne mulighed for at anskaffe mere klimavenlige motorer, som også bidrager til et bedre
arbejdsmiljø og forhøjet sikkerhed. Vil ministeren venligst uddybe, med hvilket belæg man kan
konkludere, at udskiftning til en større motor og dermed øget motorkraft er mere klimavenligt? Vil
ministeren samtidig uddybe, på hvilken måde større motorer sikrer et bedre arbejdsmiljø og forhøjer
sikkerheden i forhold til de motorer, der ligger i fartøjerne i dag? Vil ministeren derudover redegøre for,
hvad den forøgede motorkraft vil have af betydning for størrelsen og tyngden af de bomme, der bruges
i hesterejefiskeriet?”
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan oplyse, at et en større motor ikke pr. definition er
mere klimavenlig. Typisk vil der dog være tale om, at der bliver skiftet fra en ældre motor til en ny og
mere brændstofeffektiv motor, hvilket er til gavn for klimaet.
En større motor kan bidrage til en mere effektiv drift af skibet, hvilket potentielt kan føre til mindre
vibration og støj ombord. Dette kan forbedre arbejdsmiljøet ved at reducere de fysiske og psykiske
belastninger, som støj og vibrationer kan medføre for besætningen. Mindre støj kan gøre
kommunikationen ombord lettere og mindske risikoen for høreskader, mens mindre vibrationer kan
reducere træthed og relaterede sundhedsproblemer.
En større motor kan desuden forbedre skibets ydeevne ved at gøre det hurtigere og mere
manøvredygtigt. Dette kan reducere den tid, det tager at nå fiskepladserne, og dermed reducere den tid,
besætningen skal tilbringe på havet under potentielt vanskelige forhold. Dertil kommer, at sikkerheden
kan forbedres, fordi skibet bedre kan navigere i dårligt vejr.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk