Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 8256
Den 5. marts 2024
Hermed sendes besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 30 til B 70,
forslag til folketingsbeslutning om at forbyde bomtrawl, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. februar 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 30 til B 70 om at forbyde bomtrawl fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt hesterejefiskeri, herunder i Natura 2000-områder, vurderes at
være bæredygtigt?”
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan henvise til DTU Aqua rapport nr. 279-2014
”Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri”, hvor redskabet,
som anvendes til fiskeri
af hesterejer, vurderes at være 5-6 gange lettere end et almindeligt bomtrawl, hvorfor redskabet ikke
direkte kan sammenlignes med bomtrawl målrettet fladfisk. Rapporten henviser til eksisterende
undersøgelser, som viser, at påvirkningen fra hesterejetrawl på bunden ikke er nær så stor som de
traditionelle bomtrawls.
Det kan oplyses, at Marine Stewardship Council (MSC) har certificeret hesterejefiskeriet som værende
bæredygtigt.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk