Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
B 70
Offentligt
2834505_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 8256
Den 5. marts 2024
Hermed sendes besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 5 til B 70,
forslag til folketingsbeslutning om at forbyde bomtrawl, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. februar 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 5 til B 70 om at forbyde bomtrawl fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Ved
førstebehandlingen sagde ministeren, at et forbud kræver handling på EU plan, og at ministeren
vil tage sagen op med ”fornyet kraft” i EU. Kan ministeren skitsere
eller opridse, hvilke politiske
muligheder der er for at indføre et forbud
helt eller delvist
via EU sporet? Vil ministeren herunder
oplyse, om regeringen planlægger at bruge Danmarks EU-formandskab i 2025 til arbejde for et forbud
mod bomtrawl?”
Svar
Efter gældende EU-regler er bomtrawl et lovligt fiskeredskab. Hvis et forbud mod bomtrawl skal
gennemføres
og gælde for udenlandske fartøjer
kræver det ændringer af EU-regler. Det kan ske ved,
at medlemslande med fiskeriinteresser i et givent farvandsområde i fællesskab og efter særlige
procedurer anbefaler Kommissionen at vedtage ændring af reglerne, f.eks. om fiskeredskaber eller
naturbeskyttelse. Denne procedure forudsætter, at alle medlemslandene kan tilslutte sig forslaget,
hvilket i dette tilfælde også ville omfatte Nederlandene og Belgien. En sådan proces forudsætter
endvidere, at der foreligger tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag herfor.
Er medlemslandene ikke enige, så kræver det først et forslag fra Kommissionen, der så skal vedtages i
den almindelige lovgivningsprocedure af Europa-Parlamentet og Rådet.
Ministeriet har igangsat et forskningsprojekt i Jammerbugt, der undersøger bundslæbende redskabers
påvirkning af havmiljøet. Det vil danne grundlag for det videre forløb i sagen.
I forhold til det danske EU-formandskab i andet halvår 2025 skal det generelt understreges, at det
forventes, at formandskabet fremstår neutralt og tilsidesætter egne interesser. Det er formandskabets
ansvar at forsøge at finde kompromisser i forhandlinger på basis af Kommissionens forslag.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
B 70 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om regeringen planlægger at bruge Danmarks EU-formandskab i 2025 til at arbejde for et forbud mod bomtrawl
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
2