Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
21. marts 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 70
Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde bomtrawl.
Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
Spørgsmål 53
I svar på spørgsmål 18 fremgår det, at den regionale procedure omkring beskyttelsen
af fem danske Natura 2000-områder i Nordsøen og Skagerrak blev igangsat i 2021 og
forventes afsluttet i løbet af foråret 2024. Vil ministeren oplyse, om det ikke er korrekt,
at Fiskeristyrelsen allerede i 2017 påbegyndte processen i forhold til den nødvendige
regulering af de pågældende Natura 2000-områder, og at Miljø- og Fødevareministeriet
allerede i september 2019 oplyste til Natura 2000-dialogforum, at udkast til forslag om
fiskeriregulering i de pågældende Natura 2000-områder snart forelå, hvorefter det ville
blive sendt til de involverede medlemslande? Der henvises til referat fra Dialogforum fra
henholdsvis den 20. august 2018 og den 20. september 2019. Vil ministeren på den
baggrund venligst svare på spørgsmålet igen, og oplyse hvordan en så vigtig proces kan
gå i stå i årevis, fra den blev igangsat første gang? Og vil ministeren venligst oplyse,
hvilke forvaltningstiltag for hver af de fem natura 2000-områder, der bliver fremlagt i den
regionale procedure, der har til hensigt at beskytte fem store natura 2000-områder, og
som forventes afsluttet i 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1