Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 90:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et uafhængigt tilsyn med kunstig intelligens under Datatilsynet.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.12.2023).

Jeg vil give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, for en begrundelse af forslaget. Værsgo.

Mange af de problemer, vi har med techgiganterne lige nu og med sociale medier, der ikke overholder GDPR, og som ikke tager skadeligt eller ulovligt indhold ned – jeg tror, alle herinde har hørt om de danskere, kendte som ukendte, som bliver udsat for fup og svindel og ikke kan få taget deres falske billeder ned – handler oftest slet ikke om lovgivning. Det handler om mangel på tilsyn. Vi har masser af europæisk lovgivning, som gennem direktiver eller forordninger nu virker i Danmark, og ret ambitiøs lovgivning på techområdet om, hvordan kunstig intelligens skal reguleres osv. Men det halter med tilsynet.

Belært af at GDPR, da det skulle rulles ud, ikke fungerede særlig godt med f.eks. et nationalt tilsyn beliggende i Irland, som skulle føre tilsyn med nogle af verdens største virksomheder og andre problemer, så har man senere hen sagt, at vi bliver nødt til at have et mere centralt tilsyn med armslængde til nationale særinteresser osv. Alt det her er bare for at sige, at tilsyn er vigtigt. Det er alfa og omega. Vi kan have nok så meget lovgivning. Det ender faktisk kun med at give besvær til dem, der gerne vil overholde loven, og frit spil til dem, der ikke vil, hvis der ikke er tilsyn og håndhævelse, og det er derfor, det er så vigtigt.

Derfor kan det jo undre, at man i en verden, hvor vi både vil føre kontrol med techgiganter og med det offentliges brug af kunstig intelligens, vælger at lægge et tilsyn i en statslig styrelse. Det er noget af det, vi skal diskutere i dag. Tak.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er digitaliseringsministeren. Værsgo.

Tak til SF for at være med til at sætte fokus på vigtigheden af tilsyn med kunstig intelligens. For der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens rummer et stort positivt potentiale, og at vi som demokrati skal sætte rammerne for brugen af teknologien. Jeg ser det som en bunden opgave, at vi som samfund griber de muligheder, som brug og udvikling af kunstig intelligens bringer med sig, og at vi gør det, inden vi sakker bagud i det internationale kapløb. Kunstig intelligens skal være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, vi står over for: grøn omstilling, mangel på arbejdskraft eller generel vækst og velstand.

Når det er sagt, er det selvfølgelig helt afgørende for mig og for regeringen, at vi i forbindelse med udvikling og brug af kunstig intelligens beskytter vores grundlæggende rettigheder. For mennesket skal være i centrum, og vi skal sikre, at udvikling og brug af kunstig intelligens sker med afsæt i vores demokratiske værdier. Derfor er jeg også glad for, at den endelige tekst for forordningen om kunstig intelligens blev formelt godkendt i Rådet i går.

Forordningen udgør de første bindende regler om kunstig intelligens i verden, og med den i hånden kan vi med langt mere ro i maven udvikle og bruge kunstig intelligens. Forordningen indebærer, at Danmark nu også bliver forpligtet til at føre tilsyn med kunstig intelligens-systemer, der er omfattet af reglerne. Forordningen forpligter også medlemslandene til at udpege én national tilsynsmyndighed.

Det er væsentligt for mig, at vi sikrer en effektiv håndhævelse af reglerne, og det er samtidig vigtigt, at myndigheder og virksomheder kan få vejledning og rådgivning om, hvordan de kan anvende kunstig intelligens i fremtiden, for der er stor efterspørgsel efter vejledning og generelt stor opmærksomhed på kunstig intelligens. Digitaliseringsstyrelsen er allerede udpeget som den nationale koordinerende tilsynsmyndighed for forordningen om kunstig intelligens og skal føre et uafhængigt tilsyn med kunstig intelligens.

Det er som sagt vigtigt for mig, at vi har et stort forkus på at vejlede virksomheder og myndigheder om de kommende regler. Det har også været et af de afgørende argumenter for at placere tilsynet i Digitaliseringsstyrelsen. Det er hensigtsmæssigt, at styrelsen varetager både implementering af og tilsyn med forordningen. Digitaliseringsstyrelsen fører i forvejen tilsyn med en række digitale EU-retsakter og har derfor god erfaring med at rådgive og vejlede virksomheder og offentlige myndigheder.

Udpegningen af Digitaliseringsstyrelsen ændrer selvfølgelig ikke på, at Datatilsynet helt som før fører et fuldstændig uafhængigt tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt ved brug af kunstig intelligens-systemer. Forordningen vil altså gælde side om side med databeskyttelsesreglerne. Det betyder, at alle regler og forpligtelser i GDPR skal efterleves fuldt ud ved anvendelsen af kunstig intelligens.

Folketinget har også tidligere behandlet spørgsmålet om placering af Datatilsynet, da SF i 2022 fremsatte et lignende beslutningsforslag om, at Datatilsynet skulle flyttes fra Justitsministeriet til Folketinget. Den daværende regering kunne ikke støtte forslaget, hvilket Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre støttede op om.

Forslagsstillerne har genfremsat et ønske om, at Datatilsynet flyttes fra Justitsministeriet til Folketinget, med henvisning til at instanser, der udfører demokratisk kontrol, bør være uafhængige af regeringen og den udøvende magt. Datatilsynet er imidlertid allerede i dag en uafhængig myndighed i fuld overensstemmelse med EU-reglernes krav om uafhængige tilsynsmyndigheder. Dermed kan regeringen ikke instruere Datatilsynet i, hvordan tilsynet skal udføre sine opgaver og beføjelser. Det skal desuden understreges, at Datatilsynet adskiller sig væsentligt fra kontrolinstanserne under Folketinget, Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen, fordi Datatilsynet eksempelvis fører tilsyn med private aktører. Den slags opgaver hører efter Justitsministeriets vurdering mere naturligt til under regeringen end under Folketinget.

Vi arbejder allerede på at etablere et uafhængigt tilsyn med kunstig intelligens, og regeringen kan ikke støtte at oprette et tilsyn med kunstig intelligens under Datatilsynet, fordi vi mener, det er bedre placeret i Digitaliseringsstyrelsen med de argumenter, som jeg allerede har nævnt, og det er også helt i overensstemmelse med forordningen, at Digitaliseringsstyrelsen allerede er udpeget som national tilsynsmyndighed.

Regeringen kan heller ikke støtte forslaget om at overflytte Datatilsynet som myndighed fra Justitsministeriet til Folketinget, fordi Datatilsynet allerede udøver sin tilsynsfunktion i fuld uafhængighed, og fordi Datatilsynets opgaver og beføjelser hører mere naturligt til under regeringen end under Folketinget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo ikke bare SF, der synes, at statslige styrelser ikke bør placeres i en statslig styrelse. For Transparency International og andre internationale organisationer, som rangerer lande i forhold til forskellige demokratiske aspekter, er det her et af kritikpunkterne. Det er heller ikke kun SF, der har sagt, at Datatilsynet er mere uafhængigt end Digitaliseringsstyrelsen – eller Digitaliseringsstyrelsen er ikke uafhængig i sagens natur; det er jo også danske advokater, det er Forbrugerrådet TÆNK, det er Dataetisk Råd, det er Rådet for Digital Sikkerhed. Gør det ikke indtryk på ministeren, at alle de organisationer siger: Nej, selvfølgelig bør det ikke ligge i en digitaliseringsstyrelse, som er ansvarlig for udrulningen af digitalisering i Danmark og dermed jo kan være modtager af en kritik. Så mit konkrete spørgsmål til ministeren er: Skal Digitaliseringsstyrelsen udtale kritik af sig selv?

Ministeren.

Der har været gode argumenter for at placere tilsynet i både Datatilsynet og i Digitaliseringsstyrelsen, og vi har fået en række henvendelser fra forskellige interessenter, som ordføreren også nævner, og der har været andre interessenter, som har ment, det skulle ligge i Digitaliseringsstyrelsen. Vi har truffet beslutning om, at det er bedst at lægge det i Digitaliseringsstyrelsen, bl.a. fordi Digitaliseringsstyrelsen i forvejen fører tilsyn med en lang række europæiske retsakter, bl.a. også cookietilsynet, som er en anden europæisk retsakt. Det ændrer dog ikke på, at Datatilsynet stadig væk skal føre tilsyn med GDPR. Og det er i fuld uafhængighed lige såvel som Digitaliseringsstyrelsens tilsyn i dag med cookiereglerne. Det er jo også uafhængigt, og det betyder også, at Digitaliseringsstyrelsen selv også skal overholde cookiereglerne, ligesom Arbejdstilsynet også er uafhængigt, men de skal selvfølgelig også have ordentlige arbejdsforhold, og ligesom Datatilsynet fører tilsyn med GDPR, skal de selvfølgelig også selv overholde GDPR.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Så ministeren synes ikke, at der ligger noget mærkeligt i, at Digitaliseringsstyrelsen som ansvarlig styrelse for at rulle digitalisering og også kunstig intelligens ud i den offentlige sektor, og som bl.a. har fået kritik for kørekortappen og sundhedsappen i forhold til behandling af danskernes data, skal udtale kritik af sig selv?

Ministeren.

Nej, jeg synes på ingen måde, det er mærkeligt at placere det koordinerende tilsyn med kunstig intelligens-forordningen i Digitaliseringsstyrelsen, fordi Digitaliseringsstyrelsen har kompetencerne til det. Digitaliseringsstyrelsen fører allerede i dag tilsyn med en lang række EU-retsakter, og det vil være et uafhængigt tilsyn, ligesom det er i dag med tilsynet med cookiereglerne.

Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for en god tale. Jeg synes, det var godt, at ministeren brugte så meget energi på at tale om AI og de muligheder, som det kommer til at rumme i fremtiden. Jeg er godt klar over, at mit spørgsmål måske ligger i kanten af emnet, men så må formanden eller ministeren jo afvise det, for vi går meget op i det her spørgsmål om kunstig intelligens, og hvad vi kan bruge det til. Vi er jo også et af de eneste partier, der har brugt det i en video, som vi har lagt ud på sociale medier, og vi er meget stolte af, at vi har brugt de her redskaber på, synes vi selv, en rigtig god måde.

Men stor blev overraskelsen, da det var kulturministeren, der var ude at tage det her emne ned og adressere det i debatten, fra regeringens side, for vi er jo et af de partier, der har rost den her regering for at have prioriteret det område så højt, at man faktisk har en digitaliseringsminister. Så kan ministeren forstå, og jeg er godt klar over, at det er i kanten af emnet, formand, at jeg er lidt overrasket over, at det er kulturministeren, der er ude med en meget hård kritik af Dansk Folkeparti, når vi har en digitaliseringsminister, som jeg jo synes var den naturlige i hele det her spørgsmål?

Ministeren.

Digitalisering er jo et emne, der fylder rigtig mange steder i vores samfund, og det er sådan set rigtig, rigtig godt, for vi skal bruge de nye teknologier, også kunstig intelligens, på alle mulige andre områder i vores samfund. Jeg synes også, det er helt naturligt, at man eksempelvis taler om kunstig intelligens på sundhedsområdet, hvor det har kæmpe potentialer, eller på miljøområdet, på klimaområdet. Så det er meget naturligt, at andre fagministre også taler om kunstig intelligens.

Det, jeg har ansvaret for som digitaliseringsminister, er at sørge for, at der er en ordentlig ramme for brugen af kunstig intelligens, men det skulle jo ikke være sådan, at vi kun bruger de nye systemer inden for den offentlige digitalisering eller erhvervslivets udvikling med digitalisering. Vi skulle gerne bruge de nye muligheder bredt i vores samfund på en etisk og ansvarlig måde, og der vil jeg gerne sige, at jeg synes heller ikke, at videoen fra Dansk Folkeparti var på sin plads. Jeg synes ikke, det er en måde at have et demokrati på, at man laver deep fake af politiske kollegaer.

Så er det hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance. Værsgo.

I forlængelse af fru Lisbeth Bech-Nielsens spørgsmål om Digitaliseringsstyrelsens tilsyns uafhængighed vil jeg også gerne spørge lidt mere ind til det. For ifølge Hanne Marie Motzfeldt, som er professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, vil det være nødvendigt at udskille de nye tilsynsopgaver fra ministerens og styrelsens øvrige administration, hvis det skal være et lovligt tilsyn. Kan ministeren bekræfte, at man har taget højde for det?

Ministeren.

Jeg går ud fra, at hr. Alexander Ryle refererer til den artikel, der har været i Version2, fremført af to juraprofessorer, som siger, at der skal ændres nogle ting, for at man kan have det danske koordinerende tilsyn i Digitaliseringsstyrelsen. Jeg mener ikke, de har ret i den kritik. Det er inden for forordningen at udpege Digitaliseringsstyrelsen til at foretage koordinerende tilsyn. Indtil videre er der ikke mange andre europæiske lande, der har udpeget nationale myndigheder til at føre tilsyn, men eksempelvis har Italien gjort det, og der har man heller ikke peget på det, der svarer til Datatilsynet.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det går på det svar, som ministeren gav til Dansk Folkeparti. Ministeren siger, at det er meget naturligt, at kulturministeren går ud og siger, at der skal ny lovgivning til, og at folk bare skal i fodlænke, hvis de åbner Facebook. Der bliver jeg bare nødt til at spørge: Er det et udtryk for regeringens holdning, eller er det et udtryk for, at vi har en kulturminister, der måske skulle have brugt tiden i svømmebassinet den dag i stedet for at gå ud og finde en journalist hos den nærmeste avis? For jeg vil da være stærkt bekymret, hvis ministeren har det samme synspunkt som kulturministeren.

Når nu ministeren selv tog det op oppe fra talerstolen, vil jeg gerne høre, om ministeren lige vil klargøre, om ministeren er enig med kulturministeren i de udmeldinger.

Ministeren.

Jeg er grundlæggende meget begejstret for kunstig intelligens og de nye teknologier, det bringer med sig, og jeg mener heller ikke, at man generelt skal forbyde deepfake i vores samfund, for man kan bruge de teknologier til noget. Men det er vigtigt for mig at sige, at det skal ske på en etisk og ansvarlig måde, at jeg mener ikke, at den måde, Dansk Folkeparti brugte deepfake på, var en ordentlig måde, for der misbrugte man en politisk modstanders identitet, og det er meget skadeligt for vores demokrati.

Men jeg mener sådan set, at de regler, vi har i forordningen om kunstig intelligens, jo i vidt omfang hegner det her ind ved at slå fast, at man skal mærke tingene. Og så synes jeg ikke, man skal bruge det til at lave identitetsmisbrug.

Så er det hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil vende tilbage til forslaget, som SF har fremsat, og sige, at der er forskellige dele i det. Det ene handler om, som flere har været inde på, at tilsynsmyndigheden skal være uafhængig af ministeren. Som ministeren også nævnte, støtter vi i Radikale Venstre den del, der handler om ikke at flytte Datatilsynet over i Folketinget; jeg synes, det ligger naturligt, hvor det ligger. Det er også klart, at det er vigtigt, at vi kan have tillid til, at der er en uafhængighed mellem minister, den til enhver tid siddende regering og det tilsyn, der skal føres her. Så jeg vil blot høre ministeren, om ministeren har nogle tanker om, hvordan vi kan følge området her, når det nu engang træder i kraft, sikre os, at det rent faktisk fungerer efter hensigten, og om man er villig til at lave ændringer, hvis det viser sig, at der er reelle kritikpunkter, som vi er nødt til at tage højde for.

Ministeren.

Det er naturligvis afgørende, at det er et uafhængigt tilsyn, og det mener jeg også Digitaliseringsstyrelsen vil være som den myndighed, vi jo har udpeget til at have det koordinerende ansvar for tilsynet med AI-forordningen. Jeg forudser ikke, at det vil give problemer, jeg forudser ikke, at der er problemer med en dobbeltrolle, for Digitaliseringsstyrelsen er også ansvarlig for at implementere kunstig intelligens-forordningen. Tværtimod kan det måske også give nogle fordele i forhold til at være bedre til at vejlede og rådgive virksomhederne, som jeg jo også lytter mig til der meget bredt er et ønske om fra Folketingets side og i øvrigt også fra alle dem, der skal anvende kunstig intelligens.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Undskyld, formand, jeg glemte at trykke mig ind. Jeg er enig med ministeren i, at der ligesom er to dele af det her. Der er også dem, der har brug for råd og vejledning, for det er jo et komplekst område og en kompleks forordning, vi skal implementere her. Så jeg vil egentlig blot kvittere for det, for jeg synes, det er den rette balance, man har fundet her, og jeg er heller ikke bekymret for, at vi mister armslængden mellem regeringen og tilsynet her. Men jeg vil blot igen sige, at der jo har været kritiske røster. Ministeren var også inde på, at der har været nogle på den ene side, der synes, det er fornuftigt, og der er andre, der siger, at det ikke er fornuftigt. Så hvilken afvejning har man foretaget fra regeringens side, i forhold til om man har valgt den rette løsning?

Ministeren.

Tak for den kommentar. Jeg er jo helt enig i, at der er de her balancer. Jeg vil også gerne sige, at der også har været gode argumenter for at placere det i Datatilsynet. Der har været gode argumenter for at placere det begge steder. Vi har så valgt, at det skulle være Digitaliseringsstyrelsen, og noget af det, der har været afgørende for det, har været, at Digitaliseringsstyrelsen også er ansvarlig for at implementere forordningen, og at Digitaliseringsstyrelsen i øvrigt har kompetencerne, fordi man i forvejen fører uafhængigt tilsyn med en lang række andre retsakter. Men jeg er helt enig i, at det selvfølgelig er noget, vi skal følge, og vi skal sikre, at det er uafhængigt.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går over til ordførerrækken, og den første er hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Takker. Kunstig intelligens rummer uanede muligheder til gavn for os som mennesker. Det drejer sig f.eks. Om screening i forhold til cancer, eller når vi skal have forbruget af vedvarende energi til at møde produktionen. Men det rummer også faldgruber. Jeg synes jo ikke, at techgiganterne påtager sig det ansvar, der ligger i at forhindre, at manipulerede billeder ruller ud, at folk generes, og at den lovgivning, der faktisk er på områderne, ikke overholdes, og at man så at sige bare strækker gevær og siger: Det er jo ikke os, der har lagt tingene op, vi er bare en platform. Jeg synes, at det er forargeligt, når der i den her uge kører deep fake-pornobilleder, jeg synes, det er forargeligt, når børns adgang og fastholdelse i sociale medier ikke tages tilstrækkelig alvorligt, og jeg synes, det er forargeligt, når den datahøst, der ikke burde foregå hos børn, alligevel foregår.

Beslutningsforslaget her handler om uafhængigt tilsyn med kunstig intelligens og om at overflytte Datatilsynet fra Justitsministeriet til Folketinget. Først og fremmest er det helt afgørende for Socialdemokratiet, at vi i forbindelse med udvikling og brug af kunstig intelligens beskytter borgernes grundlæggende rettigheder, for mennesket skal være i centrum, og det skal sikres, at udvikling og brug af kunstig intelligens sker med afsæt i vores demokratiske værdier og med demokratisk kontrol. Det er også vigtigt for os, at reguleringen sker effektivt. Det er væsentligt for os, at vi sikrer en effektiv håndhævelse af reglerne, og det er samtidig vigtigt, at myndigheder og virksomheder kan få vejledning i og rådgivning om, hvordan de kan anvende kunstig intelligens i fremtiden.

I forbindelse med forordningen for kunstig intelligens er medlemslandene forpligtet til at udpege en national tilsynsmyndighed, der skal holde øje og slå ned på regelbrud i forhold til kunstig intelligens. I Danmark er Digitaliseringsstyrelsen blevet udpeget som koordinerende tilsynsmyndighed for forordningen. Digitaliseringsstyrelsen fører i forvejen tilsyn med en række digitale EU-retsakter, herunder at reglerne i datastyringsforordningen og e-databeskyttelsesdirektivet bliver overholdt. Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med kunstig intelligens vil blive udført i fuld uafhængighed. Udpegningen at Digitaliseringsstyrelsen som national tilsynsmyndighed ændrer ikke på, at Datatilsynet fører tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt ved brug af kunstig intelligens-systemer, og vi bakker derfor ikke op. Vi mener, at tilsynsmyndigheden ligger bedre i regeringens regi ind her i Folketinget, og vi mener også, at Datatilsynet allerede udøver sin tilsynsfunktion i fuld uafhængighed. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Er ordføreren enig i, at det danske datatilsyn skal, hvad det også gør, føre tilsyn ud fra gældende lovgivning?

Værsgo.

Selvfølgelig.

Spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for, for jeg synes, at der – ikke fra ordføreren, men fra andre – ligesom har sneget sig en form for antydninger ind om, at Datatilsynet på en eller anden måde skulle være aktivistisk eller andet. Datatilsynet skal jo føre tilsyn ud fra den lovgivning, vi laver herinde, og hvis man ikke er tilfreds med den, må man kræve, at den bliver lavet om. Hvorfor er Digitaliseringsstyrelsen så et bedre bud, når det handler om uafhængighed, end Datatilsynet er?

Ordføreren.

Jeg tror, at hvis man ser med ude i den brede befolkning, vil den diskussion, vi har her, være sådan lidt en kamp om formandens skæg. Vi er alle sammen interesserede i et tilsyn, der er effektivt og uafhængigt, og at det virker. Og det er vores tro, at det her er det bedste redskab til at få tilsynet med alt det, vi ikke ønsker inden for kunstig intelligens, til at foregå på den mest betryggende måde for det enkelte menneske.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Christoffer Aagard Melson fra Venstre.

Tusind tak for det. Kunstig intelligens og især generativ kunstig intelligens er uden tvivl revolutionerende. Vi kommer til at bruge det mere og mere i fremtiden, og det vil blive brugt både på godt og ondt. Derfor er det vigtigt, at vi både får ført tilsyn med brugen af det, men jo også at vores virksomheder og offentlige myndigheder kan få den nødvendige rådgivning og vejledning, for at de kan få implementeret det på en rigtig måde, så vi får fordelene. For det her kommer til at gå rigtig stærkt, og hvis vi ikke som samfund og i vores private erhvervsliv formår og bruge det konstruktivt og på den rigtig måde, så kommer vi til at snakke bagud både sikkerhedsmæssigt og teknologisk i forhold til resten af verden. Og så får vi heller ikke høstet de fordele, som vores virksomheder kan udnytte for at kunne skabe nye indtægter til vores land. De gevinster kan vi f.eks. få i sundhedsvæsenet.

Derfor synes jeg, at tilsynet ligger rigtigt hos Digitaliseringsstyrelsen, som jeg tror på har kompetencerne til at kunne lave begge dele. Datatilsynet gør mange ting godt, men jeg mener også, at vi må være ærlige og sige at der har været store, store problemer i forbindelse med implementeringen af GDPR. Der gik flere år, fra retsakten blev implementeret, til at man begyndt at kunne få reelle svar fra Datatilsynet i forhold til rådgivning og vejledning. Der var et eksempel med kommunerne, der flere år efter at Datatilsynet havde fået ansvaret, fik at vide, at de havde overimplementeret GDPR på en lang række områder, hvilket bl.a. var gået hårdt ud over socialt udsatte. Det var noget, der jo skyldtes, at man ikke kunne få klare svar fra Datatilsynet.

Hvis man skal sige det sådan lidt lavpraktisk, så vil virksomheder eller offentlige myndigheder, der ikke kan få svar fra en myndighed, som oven i købet kan give meget, meget høje bøder, jo alle sammen have brug for at hyre advokater, og det er i stor stil sket i forbindelse med GDPR, fordi man ikke har kunnet få klar rådgivning fra Datatilsynet, især ikke i starten. Det har betydet, at nærmest alle advokatfirmaer i dag har en GDPR-afdeling. Der sidder offentligt ansatte, der arbejder med GDPR, overalt i offentlige sektor. Det synes jeg har været ærgerligt, fordi GDPR i grunden er en god ting. Men det har ført til alt, alt for meget bureaukrati, og der er blevet brugt alt for meget tid og kræfter på det steder, hvor det aldrig havde været nødvendigt at bruge tid og kræfter, hvis man fra starten af havde kunnet få klar rådgivning og vejledning af de offentlig myndigheder eller det uafhængige tilsyn, vi har lavet, Datatilsynet.

Det har også givet en masse regulatorisk usikkerhed, der gør, at vi ikke er i gang med at udnytte de muligheder, man kan få med teknologien i forhold til at bruge data, og jeg er bange for, at den opgave fremadrettet ikke vil kunne løftes på den rigtige måde af Datatilsynet ud fra de historiske erfaringer, vi har haft med tilsynet med GDPR.

Derfor tror jeg, at vi skal kigge indad den her gang og blive langt, langt bedre til at sikre, at vi i tide, også inden at de her retsakter bliver implementeret – det gælder også de kommende retsakter om de her komplekse områder, der kommer til at komme fra EU – bliver langt bedre til tidligere at have myndigheder på plads, der står klar med rådgivning og vejledning og også meget gerne kan give bindende svar, så vi ikke får skabt den her regulatoriske usikkerhed og overbureaukratisering af vores samfund, hvor nærmest alle, der bare skal udlevere et telefonnummer til forældre i børnehave, har brug for at snakke med en advokat. Det skal vi kunne gøre bedre fremadrettet, og det tror jeg på at Digitaliseringsstyrelsen er et godt bud på, altså på nogle, der kan løse det på en bedre måde.

Den tro bliver for mig at se også underbygget af, at erhvervslivet også har været meget tydelige i deres anbefaling af, at de gerne ser, at den her opgave kommer til at ligge ved Digitaliseringsstyrelsen, fordi de også mener, at de måske vil være bedre i stand til at finde en balance mellem håndhævelse og rådgivning og vejledning.

Kort sagt synes jeg jo, at vores myndigheders og også uafhængige myndigheders succeskriterie må være, at så få virksomheder og offentlige myndigheder som muligt skal have en bøde, fordi de ikke forstår reglerne. Det skal ikke være et succeskriterie at give så mange bøder som muligt, og der tror jeg, at Digitaliseringsstyrelsen er de rigtige til at finde den balance. Derfor kan vi ikke bakke op SF's forslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes faktisk, at ordføreren går langt, langt over stregen i forhold til den her historiefortælling. For i modsætning til ordføreren sad jeg i Folketinget, da GDPR blev lavet og skulle udmøntes i dansk lovgivning. Og det var en ekstremt langsommelig regering, ligesom vi nu ser det med NIS 2, hvor man heller ikke kan rykke; hvor kommuner og virksomheder efterspørger svar, og hvor det er regeringen, der ikke kan komme på banen – ligesom det var regeringen, der ikke kunne komme på banen med GDPR. Og Datatilsynet kan ikke agere, uden at der er et lovgrundlag og man har besluttet fra regeringens side, hvordan man skal implementere noget i dansk lovgivning, f.eks. gennem databeskyttelsesloven. Så det synes jeg går langt over stregen.

Men jeg vil gerne stille ordføreren et spørgsmål: Gør det indtryk, at Rådet for Digital Sikkerhed både siger, at Danmark måske ikke lever op til vores internationale forpligtelser, i forhold til hvor Datatilsynet er placeret i dag, altså under Justitsministeriet, og anbefaler, at tilsynet med kunstig intelligens også bliver placeret i Datatilsynet, altså at Rådet for Digital Sikkerhed har anbefalet det?

Tak. Ordføreren.

Selvfølgelig gør det indtryk. Og som ministeren sagde, er der også gode grunde til, at det godt kunne have ligget i Datatilsynet. Min politiske holdning er bare, i forhold til at jeg også sad i Folketinget som it-ordfører i sidste periode, hvor jeg sammen med kommunerne og sammen med virksomheder kæmpede en kamp for at få Datatilsynet til at løfte den opgave, som også er deres, og som de bare valgte ikke at prioritere i starten, nemlig rådgivning og vejledning.

Når du i starten ringede ind til Datatilsynet, sagde de: Jeg kan ikke give dig et konkret svar, du må selv føle efter, men du får en kæmpe bøde, hvis du ikke føler rigtigt. Og så er man jo nødt til som virksomhed eller som offentlig myndighed at hyre en jurist, og en jurist i et advokatfirma vil jo altid gå med livrem og seler, fordi de i hvert fald ikke vil have, at det bliver dem, der udsætter virksomheden for at få en stor bøde. Så den regulatoriske usikkerhed, der var, fordi man var for langsom til at komme med rådgivning og vejledning, tror jeg også er noget, Datatilsynet selv har anerkendt og selv har lagt mere vægt på i de senere år, bl.a. fordi vi havde rigtig, rigtig mange samråd med ministre, hvilket også blev taget ned af Datatilsynet; det blev jo anerkendt.

Men jeg synes ikke, det var godt, og jeg synes, at det gik for langsomt. Bl.a. havde jeg en dialog med kommunerne, der endte med, at de fik svar på nogle af de her spørgsmål, som de sad og tolkede på 98 forskellige måder. Så jeg har fulgt implementeringen af GDPR meget, meget tæt og Datatilsynets rolle i forhold til ikke at ville give svar rigtig, rigtig tæt. Så jeg synes, at jeg har en indsigt i det her.

Tak, tiden er gået! Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg kan høre, at ordføreren går rigtig meget op i råd og vejledning. Det gør jeg også, og derfor er jeg interesseret i at høre, om ordføreren kan fortælle mig – jeg ved det selvfølgelig godt, men så alle andre, der måske ser med – hvor mange penge der er sat af til Digitaliseringsstyrelsens opgave med at føre tilsyn med kunstig intelligens.

Ordføreren.

Ja, ordføreren har et svar. Det er selvfølgelig en opgave, som regeringen må tage på sig og prioritere. Det er jo også noget, vi har lavet en fælles digitaliseringsstrategi for, hvor vi jo netop har lagt vægt på, at der skal bruges flere ressourcer på rådgivning og vejledning.

Jeg skal lige høre, om der er ønske om en kort bemærkning. Værsgo til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Jeg havde bare for mange tommelfingre, så jeg kom til at trykke mig ud i stedet for. Det beklager jeg.

Det er et opklarende spørgsmål, jeg har. Forstod jeg korrekt, at erhvervslivet har tilkendegivet, at de gerne vil have, at opgaven med at vejlede om og føre tilsyn med kunstig intelligens skal ligge hos Digitaliseringsstyrelsen? Eller misforstod jeg den del?

Ordføreren.

Det gjorde ordføreren ikke. Bl.a. Dansk Industri har været meget, meget tydelige om, at de synes, at Digitaliseringsstyrelsen skulle løfte den opgave.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg synes ikke, jeg har kunnet læse det i nogen af de bilag, vi har fået fremsendt. Er det korrekt forstået, eller er der et eller andet, jeg har overset der?

Ordføreren.

Det har du sikkert ikke kunnet læse i de bilag, men de har jo bl.a. udsendt pressemeddelelser, er selv gået til medierne og har kæmpet en meget offentlig kamp for, at det her skulle ligge i Digitaliseringsstyrelsen – fordi de netop har samme opfattelse, som jeg har, går jeg ud fra, nemlig at vi historisk ikke har været gode nok til rådgivning og vejledning, når vi har implementeret de her retsakter. Og det har især været et kæmpestort problem for de små virksomheder, der jo ikke har jurister ansat, at man i stedet for at kunne få noget rådgivning og vejledning af myndighederne selv er blevet nødt til at gå ud og hyre jurister til at løse de her opgaver.

Tak til ordføreren, som lige skal huske på, at vi ikke anvender direkte tiltale. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Nogle gange får man små guldkorn, når man står og venter på at holde sin tale. Bl.a. kan man høre en ordfører fra et regeringsparti sige, at man har prioriteret det med 0 kr. Det er en prioritering, det er det, nemlig at man jo vælger ikke at prioritere det. Nogle gange får man som ordfører en skruebold heroppe, og det er jo, hvad det er.

Jeg synes, at debatten stikker sådan en lille smule i alle retninger herinde, og det er også fair nok, for det er jo et område, som er nyt. I Danmarksdemokraterne mener vi, at der er mange vigtige aspekter ved at udpege en national kompetent myndighed til at varetage en tilsynsopgave med udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens, herunder i særdeleshed i forhold til EU's nye regler om kunstig intelligens. Men i Danmarksdemokraterne har vi simpelt hen ikke en faglig funderet vurdering af, om den her tilsynsopgave skal tilfalde Datatilsynet, som forslagsstillerne foreslår, eller eksempelvis Digitaliseringsstyrelsen. For for Danmarksdemokraterne er det afgørende, at den pågældende nationale myndighed besidder den rette faglighed, samtidig med at det er en national myndighed, hvor tilsynsopgaven med kunstig intelligens ses som en naturlig forlængelse af myndighedens øvrige opgaver.

Derfor kan Danmarksdemokraterne ikke for nuværende støtte det forelagte beslutningsforslag. Det skal desuden ses i lyset af, at det ifølge Danmarksdemokraterne vil være en voldsom ændring at flytte Datatilsynet fra Justitsministeriet til Folketinget på grund af nærværende beslutningsforslag, men vi vil under udvalgsbehandlingen både stille spørgsmål til emnet, herunder til, hvor det vil være fordelagtigt at placere et eventuelt tilsyn med kunstig intelligens. For jeg tror, at vi som Folketing bliver fanget lidt med bukserne nede.

I går snakkede vi om et paradigmeskifte i forhold til samtykkelovgivningen, og det her med kunstig intelligens kommer også til at være et paradigmeskifte i forhold til enormt mange ting. Virkeligheden er den, at det eneste, der kommer til at kunne føre tilsyn med kunstig intelligens, er kunstig intelligens. Der kommer det næste lovforslag, hvor vi som danskere godt kunne tænke os, at vi kunne se ind i algoritmerne, hvad kunstig intelligens angår, for det hele hænger jo lidt sammen, og det går voldsomt stærkt. Det er noget, hvor vi bare bliver nødt til at sige, at det bliver et paradigmeskifte på den måde, at hvis vi tror, at vi kan lave en normal lovbehandling herinde på 60 dage, hvor 179 mennesker skal sidde og fortælle hinanden historier om, hvordan kunstig intelligens har påvirket noget, så er virkeligheden den, at når vi er færdige med lovbehandlingen, kan vi starte med den næste, for så hurtigt har det udviklet sig.

Så jeg håber, vi i udvalget kan se hinanden i øjnene og så finde nogle gode rammer. For i Danmarksdemokraterne mener vi også, at kunstig intelligens kan være enormt givende – en ny industriel revolution måske. Så vi skal passe på og sætte begrænsninger, men vi skal huske, at vi skal have menneskerne med, og det tror jeg godt vi kan blive enige om i udvalget, når vi kommer dertil.

Men for nuværende kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget, som det foreligger.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Som vi skriver i beslutningsforslaget, handler det her jo både om at sikre os mod nogle af de farer eller de risici, der kan være, og også at hjælpe det godt nok på vej, sådan at borgere, virksomheder og andre får glæde af de muligheder, som byder sig, og det kræver jo også noget råd og vejledning, som der burde blive sat ret mange penge af til. For det er en stor opgave, og de kunne eventuelt tages andre steder fra. For jeg har jo spurgt ind til, hvor mange tilsyn vi har i det her land, og der var i hvert fald over 40. Så der kunne man i hvert fald tage fat.

Men jeg vil spørge ordføreren, om det gør indtryk, at Rådet for Digital Sikkerhed anbefaler, at det ligger i Datatilsynet, netop fordi de siger, at det selvfølgelig både er et tilsyn med techgiganterne, men jo også med myndighederne og staten, og hvordan de agerer over for os som borgere og virksomheder.

Ordføreren.

Det helt korte svar er jo, at ja, det gør det. Men når spørgerens spørgsmålet ligesom bliver så langt, så er det jo, fordi det er vanvittig kompliceret, og der er så mange ting, vi skal forholde os til. For jeg er jo fuldstændig enig i, at tilsynet med staten og med regeringen burde ligge i Folketinget. Så det er jeg enig i.

Så er der det andet spørgsmål, altså om Folketinget skal føre tilsyn med private virksomheder. Ja, det er godt, og vi er jo i Danmarksdemokraterne, og jeg er som nordjysk ordfører af onde radikale tunger blevet skudt i skoene, at vi har brug for kunstig intelligens, fordi vi ikke besidder en naturlig intelligens, så vi har i hvert fald en naturlig ydmyghed i forhold til at sige, at vi gerne vil blive klogere på det her under udvalgsbehandlingen. Og så er vi bestemt ikke imod forslaget, men vi er bare heller ikke sådan helt for det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Dette beslutningsforslag består jo af to dele, og det er for det første, at der etableres et uafhængigt tilsyn med kunstig intelligens under Datatilsynet, og for det andet, at Datatilsynet som myndighed overflyttes fra Justitsministeriet til Folketinget.

Hvis vi starter med det første, har regeringen jo for nylig udpeget en national tilsynsmyndighed, da Danmark ifølge forordningen om kunstig intelligens er forpligtet til at have sådan en. Der har regeringen så valgt, at det er Digitaliseringsstyrelsen, der skal stå med den opgave, og i Liberal Alliance er vi tilfredse med, at det er Digitaliseringsstyrelsen, der skal være et uafhængigt tilsyn. Det skyldes bl.a., at det er vigtigt for os, at myndigheder og virksomheder kan få vejledning og rådgivning om, hvordan de kan anvende kunstig intelligens, og der er det vores vurdering, at Digitaliseringsstyrelsen vil være bedst til at løse den opgave. Jeg ville være også bekymret for, at Datatilsynet ville have et meget ensidigt fokus på alt det, som man ikke må gøre, og ikke på at vejlede og rådgive om, hvad man med fordel kan gøre, hvis man ønsker at udnytte teknologien.

Vi har også set en række sager, hvor Datatilsynet har haft meget strikse fortolkninger af kravene i persondataforordningen, f.eks. i spørgsmålet om tredjelandsoverførsler. Det er bl.a. gået ud over cloudimplementeringen i Danmark, både i det offentlige og i det private, og hr. Christoffer Aagaard Melson har været inde på nogle andre eksempler, og jeg mener, at det vil være en skam, hvis det samme sker i forhold til kunstig intelligens, så vi ikke formår at udnytte teknologiens mange potentialer. I øvrigt har ministeren jo netop også redegjort for, at tilsynet med kunstig intelligens, på trods af at regeringen har valgt at placere det i en offentlig styrelse, så vil blev udført i fuld uafhængighed og i overensstemmelse med EU-reglernes krav om uafhængige tilsynsmyndigheder, og det vælger vi så at stole på er rigtigt. Og udpegningen af Digitaliseringsstyrelsen som national tilsynsmyndighed ændrer jo heller ikke på, at Datatilsynet fortsat vil føre tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse bliver overholdt ved brug af systemer med kunstig intelligens. Så vi mener hverken, at der er behov for at oprette endnu et uafhængigt tilsyn eller at flytte det netop etablerede tilsyn fra Digitaliseringsstyrelsen til Datatilsynet.

Hvis vi så springer over til den anden del af beslutningsforslaget, så mener vi, at det giver god mening, at Datatilsynet ligger under Justitsministeriet, da det er en juridisk myndighed, der skal føre kontrol med reglerne om databeskyttelse. Datatilsynet adskiller sig jo desuden også væsentligt fra kontrolinstanserne under Folketinget, da Datatilsynet bl.a. fører tilsyn med private aktører og har beføjelser til at udstede påbud og administrative bødeforelæg. Derfor er jeg også enig med ministeren i, at disse opgaver mere naturligt hører til under regeringen end under Folketinget, så den lovgivende magt ikke også pludselig skal til at være den udøvende magt, og af disse grunde kan Liberal Alliance ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Jeppe Søe fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Det meste er sagt, og forordningen er på trapperne til at blive til virkelighed, og vi har peget på Digitaliseringsstyrelsen som national tilsynsvirksomhed. Det er jo så beslutningen, og sådan er det jo, når man skal vælge mellem to, så er der en, der ikke bliver valgt. Allerede inden det er i gang, bliver deres muligheder og opgaver og uafhængighed kritiseret. Jeg er 100 pct. med på tilsyn. Jeg er ikke på det hold, der hele tiden er bange for alt nyt og dermed skal oprette alle mulige nye tilsyn hver eneste gang og vise en kæmpe værktøjskasse med, hvor bange vi er. Jeg mener, at vi skal have tilsyn, og jeg mener, det ligger det rigtige sted. Jeg tror på vores styrelser, og jeg tror også på Digitaliseringsstyrelsen, og jeg er heller ikke så kritisk over for Datatilsynet, som andre ordførere har været. Men jeg tror på, at vi har vi lagt det det rigtige sted, og jeg tror også på uafhængighed. Nu er det sådan, at man jo ikke ved, om man står på den rigtige side, det må historien vise – det er fremtiden, der må vise det. Men det er jo sådan med fremtid, at den først lige skal ske, inden man kan kigge tilbage, og jeg tror i virkeligheden, vi har truffet de rigtige valg. Så det er groft sagt det, som jeg vil tilføje i forhold til det, der allerede er sagt.

Så sad jeg faktisk dernede og tænkte på en, der hedder John, som jeg har kendt i mange, mange år. Han findes ikke mere. Jeg sad i en grundejerforenings antenneforening på et tidspunkt, og vi mødtes meget ofte, synes jeg, lidt for ofte, og skulle gerne have nye kanaler på vores fjernsyn. John var midt i 80'erne, og han minder faktisk rigtig meget om SF, for han sad og påpegede kommaflytninger i vedtægter og alt muligt andet, som ikke gav en eneste ny kanal på fjernsynet. Jeg elskede ham i virkeligheden højt, og jeg synes, det var super dejligt at være sammen med ham, men jeg synes, at nogle af de her B-forslag med mellemrum indeholder alt for lidt. Jeg synes, det er diskussioner, som i virkeligheden handler om en beslutning, der er truffet, og en beslutning, som vi ikke engang endnu har set om virker. Det må man jo gerne være imod. Jeg holdt meget af John, jeg nød det virkelig meget, men jeg synes lidt, at det er der, vi er med et forslag som det her. Jeg er helt med på, at det kunne have ligget et andet sted, men det gør det så ikke, og det synes jeg der er gode grunde til. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Når jeg tager ordet, er det, fordi ordføreren også er medlem af kulturministerens parti og jeg stillede digitaliseringsministeren et spørgsmål om kunstigt genereret videoindhold, som jeg jo kan forstå at kulturministeren var ude at sige langt hen ad vejen skulle forbydes. Derfor blev jeg positivt overrasket, da digitaliseringsministeren var på talerstolen og sagde nej til et forbud.

Så nu vil jeg bare høre Moderaternes ordfører, hvad Moderaternes ordfører tænker: Skal vi have forbud eller ej?

Ordføreren.

Hvis man hører mine taler fra de sidste 4 måneder, er jeg ikke på forbud. Justitia er heller ikke på forbud. Det kan ikke lade sig gøre på den måde, som det her er foreslået. Jeg tror, at der er meget affekt, fordi Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har leget med den her teknologi, måske for første gang, og dermed skabt en debat, som mange gerne vil deltage i.

Jeg tror, vi trænger til alle sammen at trække vejret meget, meget dybt og finde ud af, hvad der er den rigtige løsning. Jeg tror måske i virkeligheden, man skal kigge på straffeloven, identitetstyveriparagraffer og lignende, men man skal jo aldrig stoppe kunsten og satiren.

Der har jeg jo hørt, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance siger, at de leger med satiren. Jeg tror, jeg synes, at Jonatan Spang og Cirkusrevyen er bedre til det, end parlamentarisk arbejde er, men vi skal jo i hvert fald passe på, at teknologi stadig væk også kan blive brugt til kunst og satire.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg er faktisk rigtig glad for det svar, som jeg fik fra ordføreren. For vi mødtes jo også en stribe gruppeformænd og partier i går, hvor vi diskuterede det her, og indholdet af det møde skal vi ikke diskutere ude i det offentlige rum, for partier skal kunne tale om det, men kan ordføreren forstå, at når vi sidder som et, synes jeg selv, seriøst parti og taler med andre partier om, hvordan vi kan gøre det her på en ordentlig måde, så kan det være mærkeligt, at der så samtidig er en kulturminister, der siger: Nu skal vi gøre et eller andet med noget forbud – nu lægger vi et eller andet, måske, på et tidspunkt, i Folketingssalen?

Kan ordføreren forstå, at det måske ikke er fordrende for den demokratiske samtale eller den proces, der kunne foregå ad frivillighedens vej mellem gruppeformænd, med et præsidie og med partier, der kunne tage et gensidigt ansvar?

Tak. Ordføreren.

Nu indeholder samtaler jo rigtig mange forskellige holdninger, og her udviser jeg en anden holdning end f.eks. i det her tilfælde kulturministeren. Jeg synes, vi faktisk har stået meget klart på det her område de sidste 4 måneder, 5 måneder, hvor vi har drøftet de her nye udfordringer, der er.

Jeg synes, at den debat, I har skabt, har givet jer rigtig meget omtale, og tillykke med den. Jeg håber, at vi i parlamentet kan blive enige om en løsning, der gør, at vi herinde siger, at vi er for alvorlige til at lave den slags, men det kan der jo være forskellige holdninger til, og det må vi se om vi kan enes om.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Forslaget her fra SF er i to dele. Det første handler om at skabe et uafhængigt tilsyn med kunstig intelligens under Datatilsynet, så Datatilsynet ikke kun kigger på beskyttelse af personoplysninger. Den anden del handler om, at Datatilsynet skal flyttes fra Justitsministeriet til Folketinget for at sikre uafhængighed. Det fremgår af beslutningsforslaget, at man skønner, at etableringen af tilsynet vil koste 15 mio. kr.

I Det Konservative Folkeparti er vi enige i, at der skal være et tilsyn med kunstig intelligens, og jeg kan forstå på ministeren og også ordførerne fra regeringspartierne, at der allerede er truffet beslutning om et sådant tilsyn, og at det skal ligge i Digitaliseringsstyrelsen. Jeg har lige sådan genkigget på alle dokumenterne til sagen, og jeg kan godt se, at der har været en drøftelse af Datatilsynet som myndighed, men jeg kan ikke se nogen steder i materialet, at beslutningen, om at tilsynet skal ligge der, er truffet. Hvis jeg kigger på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, oplyser de selv, at de har en opgave med planlægning af nye retsakter fra EU, herunder forordningen om kunstig intelligens, men de nævner ikke, at de også har tilsynet. Af tilsyn nævner de e-data-beskyttelsesreglerne, net- og informationssikkerhed, domænelovgivning, tillids- og id-tjenester og leverandørtilsyn, men altså ikke tilsyn med kunstig intelligens.

Man kunne få den tanke, at placeringen af tilsynet er helt frisk. Det kunne måske endda være, det er blevet placeret formelt i forbindelse med den sag her. Det var sådan en tanke, man kunne få. Hvorom alting er, hvis regeringen siger, at der allerede er placeret en opgave under Digitaliseringsstyrelsen, tager vi det til efterretning, og vi konstaterer, at der allerede er medarbejdere, og at så må der også være et budget til et sådant tilsyn. Derfor kan vi ikke bakke op om den del af forslaget, der handler om flere penge til et tilsyn.

I forhold til tilsynet hos Digitaliseringsstyrelsen vil vi anbefale, at der skabes en større synlighed omkring det, og at vi i udvalget får forelagt en beskrivelse af tilsynet og senere også en rapportering om aktiviteterne. Så vil det også være lettere for os på et tidspunkt at vurdere, om den nuværende struktur er tilstrækkelig, og om tilsynet er placeret korrekt.

Så er der den anden del af forslaget, som handler om placeringen af Datatilsynet. Der var det jo interessant at læse den gamle beretning fra Retsudvalget, hvor man anbefalede, at Datatilsynet lå under Folketinget, med henvisning til EU's krav om uafhængighed. Vi er åbne for en drøftelse af placeringen af Datatilsynet, hvis altså der er flere, som mener, at der er et behov. Vi kan godt forstå både argumenterne for og imod at flytte tilsynet: for, i forhold til at man jo ikke kun fører tilsyn med staten, men også med den private sektor, men omvendt også, at nogle af dem, som virkelig behandler persondata, jo er de offentlige myndigheder og i høj grad også staten. Måske var tilgangen mere, at vi fik en evaluering af Datatilsynet, som vi så kunne drøfte for at få en bekræftelse af, om det er placeret korrekt og fungerer, præcis sådan som vi ønsker det, der, hvor det ligger nu. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for talen og den imødekommenhed, som jeg fornemmede. Vi behøver egentlig ikke i min optik en evaluering, for for en del år siden besluttede et enigt Retsudvalg i en beretning, at Datatilsynet skulle flyttes, også Venstres medlemmer, også Socialdemokratiets medlemmer og også Konservatives medlemmer. Et enigt Retsudvalg skrev, at Datatilsynet skulle flyttes. Så er der så ikke sket mere siden da, men der var det på baggrund af en evaluering, og det var på baggrund af kritik fra internationale organisationer, som sagde, at det ikke kunne sikre den rette uafhængighed. Og som Rådet for Digital Sikkerhed netop også siger, er man faktisk slet ikke sikker på, at man lever op til europæisk lovgivning ved ikke at have den reelle, hvad skal man sige, armslængde.

Så der er noget andet på spil her, men det kan vi godt snakke videre om. Jeg vil i hvert fald bare sige tak for den imødekommenhed, jeg mærker.

Ordføreren.

Jamen velbekomme. Som jeg sagde, har jeg jo kigget ned i den gamle redegørelse fra Retsudvalget. Vi må så også konstatere, at den har 9 år på bagen, så jeg tænker, at hvis man vil gå ind i en fornyet drøftelse af det her, gav det måske god mening lige at dykke ned i, hvordan det fungerer og har fungeret de seneste mange år.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg kan med det samme sige, at Enhedslisten støtter begge initiativer i beslutningsforslaget. Den udvikling, som vi har set inden for kunstig intelligens, har været rigtig stor det sidste år. Det er, i forhold til hvad vi kan bruge kunstig intelligens til, både privat og i vores arbejde, men det har jo desværre også bare betydet, ligesom det har med al anden teknologisk udvikling, at der er nogle, som bruger det til noget, det ikke skal bruges til. Det har vi set på nærmest alle andre områder.

Vi har gjort alt, hvad vi kunne, i Retsudvalget – jeg er også retsordfører – for at opdatere straffeloven i forhold til den digitale virkelighed, vi lever i. Jeg synes kun, det var på sin plads, at vi også opdaterede, hvad kan man sige, alt andet i forhold til den digitale virkelighed, vi lever i. Vi har i Enhedslisten før foreslået en digital ombudsmand som sådan et forsøg på netop at have et uafhængigt tilsyn. Det er ikke vigtigt for mig og Enhedslisten, at det bliver lige præcis vores model. Jeg synes, det, som SF foreslår her, er en rigtig god model til netop at sikre uafhængigheden.

Så har jeg jo også hørt, hvad ministeren har sagt, og hvad regeringsordførerne siger, og der må jeg bare sige, at jeg kan have en bekymring for, at det at gøre det på den måde simpelt hen ikke bliver uafhængigt nok. Altså, det, at man lægger noget under samme myndighed, der så skal føre tilsyn med sig selv, bliver jo i hvert fald sådan lidt underligt.

Det har vi ikke rigtig i nogen andre konstellationer, måske lige i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvor det også er politiet, som undersøger, om politiet nu også selv har overholdt loven. Det tror jeg de fleste mennesker godt kan høre er sådan lidt mærkeligt. Det er ligesom dengang, Danske Bank sagde, at de godt selv kunne stå for at undersøge sig selv, i forhold til om de havde lavet hvidvask. Det var der heller ikke rigtig nogen som syntes var en holdbar løsning.

Så det er bare for at sige: Når man skal lave uafhængige tilsyn, er det jo ikke bare vigtigt, at de er uafhængige. De skal også syne uafhængige. Ellers er der ikke nogen mennesker, der tror på det, og derfor synes vi i Enhedslisten, at det er rigtig klogt, at man flytter Datatilsynet fra Justitsministeriet over i Folketinget i en eller anden instans. Som jeg sagde før, kunne det for os at se også ligge under Ombudsmanden. Det ville vi også synes var en fin løsning, men det, som SF foreslår her, synes vi er rigtig godt.

Så vil jeg også sige, at det, der nærmest er det allervigtigste, er, at der følger ressourcer med, for ellers kan vi jo lave nok så mange regler om de her ting. Det er måske noget af det, som er allermest kendetegnende for alt det, som vi mener herinde om kunstig intelligens: Der er jo nødt til at være nogle ressourcer, som følger med.

Altså, der er nødt til at være ressourcer nok til at sikre, at reglerne bliver overholdt, for vi har jo faktisk rigtig mange regler på det her område. Det tror jeg bare vi også selv glemmer nogle gange, for de bliver brudt hele tiden, fordi der ikke er nogen, der f.eks. fører tilsyn med det, og fordi der ikke er ressourcer hos politiet til at løfte opgaverne osv. osv. Desværre kan man jo bruge kunstig intelligens til at begå kriminalitet, ligesom man også kan bruge det til alle mulige gode ting.

Så det er bare for at sige: Enhedslisten kan støtte det her forslag, og vi vil meget gerne drøfte videre i udvalget, om man kunne se andre modeller for sig, som gør, at det netop bliver et uafhængigt tilsyn og ikke noget, som ligger under Justitsministeriet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg har lige to spørgsmål. Har ordføreren oplevet, at der har været problemer med Datatilsynets uafhængighed i de år, vi nu har haft Datatilsynet? Og: Jeg tror, vi er enige om, at GDPR er en god ting, men synes ordføreren, at implementeringen af GDPR i Danmark har været en succes?

Ordføreren.

Ja, jeg mener, der har været problemer med Datatilsynet, og det tror jeg i rigtig høj grad er et ressourcespørgsmål. Jeg ved f.eks., at danske medier oplever, at der er problemer med Datatilsynet. De støder på problemer, i forhold til om indhold bliver delt eller ej, og i forhold til om der er betaling for deling af indholdet. Fra mig skal det i hvert fald ikke lyde som noget ondt mod Datatilsynet, men mere et spørgsmål om, at den konstruktion, vi har lavet med Datatilsynet, ikke holder. Så ja, jeg har mødt problemer.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Så ønsker formanden, at man trykker sig ind, for så kommer der et navn på skærmen. Værsgo.

Altså, ordføreren svarede ikke på nogen af mine spørgsmål. Ét er et ressourcespørgsmål, men har ordføreren oplevet eksempler på, at der har været problemer med uafhængigheden i forhold til Justitsministeriet? Det er jo det, kritikken går på, og derfor, man vil flytte det til Folketinget. Til den del: Har man oplevet, at der har været et utidigt pres på Datatilsynet?

Mit andet spørgsmål handler om selve implementeringen, altså den rådgivning og vejledning, man prioriterede at give myndigheder og virksomheder i starten: Oplevede ordføreren, at den var god nok i starten, da vi implementerede GDPR?

Ordføreren.

Det var ikke med vilje, jeg ikke ville svare på spørgsmålene. Det var faktisk det, jeg prøvede. Ja, jeg har oplevet problemer med Datatilsynets uafhængighed. Det er den kritik, vi også hører fra alle mulige andre organisationer. Det er jo ikke kun SF og Enhedslisten, der har den her kritik, som fru Lisbeth Bech-Nielsen også sagde, da hun fremlagde, hvorfor beslutningsforslaget er fremsat.

Til det andet i forhold til implementeringen af GDPR vil jeg sige, at det jo er nogle år siden, og jeg var ikke it-ordfører dengang, desværre, eller retsordfører faktisk, så det ved jeg simpelt hen ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand, og tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF for igen at sætte fokus på et vigtigt område. For kunstig intelligens er jo en teknologi, der allerede i dag har stor og kun kommer til at få endnu større indflydelse på vores alle sammens hverdag. Kunstig intelligens kan have enorme konsekvenser for den enkelte borger, gode som dårlige. Det kan bruges til alt fra at lave sjove og knap så sjove videoer til at aflæse og fortolke enorme datamængder til gavn for eksempelvis sundhed og behandling af den enkelte patient. Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at der er et behov for et stærkt og uafhængigt tilsyn med, at lovgivningen på det her område overholdes. Kunstig intelligens vil komme til at fylde mere og mere i flere og flere ting, vi bruger hver eneste dag, og det vil være beslutningsstøtte i flere og flere sager, der bliver afgjort for den enkelte borger. Derfor skal det naturligvis overholde den lovgivning, der er på området, og som man netop har vedtaget i EU. Det er en nødvendighed, og det er også et krav, idet den nyligt vedtagne AI-forordning fra EU netop pålægger staterne at udpege en uafhængig tilsynsmyndighed i det enkelte land.

Her i Danmark har man besluttet, at det skal være Digitaliseringsstyrelsen, der skal være den tilsynsførende myndighed, hvilket i min optik giver rigtig god mening, idet det hører under Digitaliseringsministeriets ressort. De har i forvejen ansvaret for overholdelsen af en række direktiver og retsakter på området, og Digitaliseringsstyrelsen kan hjælpe med såvel vejledning som tilsyn. Vi ser derfor ikke nogen grund til at ændre på placeringen. Det ændrer jo heller ikke på, at Datatilsynet fortsat opererer som en uafhængig myndighed med fokus på databeskyttelse og overholdelse af GDPR. Det vil også gælde fremadrettet. Vi deler derfor ikke holdningen om, at man bør flytte Datatilsynet til Folketinget, da det allerede i dag fungerer uafhængigt og har en række beføjelser, der helt naturligt falder under Justitsministeriet, hvilket jeg faktisk synes ordføreren for Liberal Alliance meget fint redegjorde for i sin tale tidligere. Derfor kan vi ikke fra Radikale Venstres side støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er enkelt kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Nu kender jeg ordføreren som en, der både går op i borgere og virksomheders retssikkerhed i forhold til techgiganter og andre, men også i forhold til staten og den magt, den jo egentlig har over os i forhold til at ligge inde med en masse data og sammenkøring af registre osv. Bekymrer det ikke ordføreren, at en statslig styrelse, som er ansvarlig for udrulning af digitalisering og kunstig intelligens i det offentlige, også skal føre tilsyn med sig selv? Det er i hvert fald noget som Rådet for Digital Sikkerhed siger, altså at de simpelt hen ikke er sikre på, at vi lever op til den uafhængighed, der er påkrævet i forhold til EU-lovgivningen.

Ordføreren.

Selvfølgelig gør det indtryk, og jeg deler til fulde den bekymring, som ordføreren for SF også har. Vi har alle, og særlig staten, et ansvar for de data, man ligger inde med. Der er jo flere myndigheder i staten, der ligger inde med følsomme data. På sundhedsområdet, eksempelvis, har vi jo store registre med data, som kunne bruges dårligt over for den enkelte borger. Der skal vi jo også have tillid til, at de myndigheder overholder lovgivningen, og der har vi så Datatilsynet til at sikre, at det sker. Jeg forstår bekymringen. Jeg er ikke selv så bekymret. Jeg tror rent faktisk, at det kan lade sig gøre, og det er også det, jeg hører ministeren sige.

Men jeg er også enig i, at vi skal holde øje med det her, og det var også derfor, jeg spurgte ministeren om det efter ministerens tale. Det her er noget, vi selvfølgelig følger. Det kommer jeg til at gøre, og jeg er sikker på, at ordføreren for SF vil hjælpe mig i det, og hvis der er nogen problemer, skal vi selvfølgelig tage hånd om det.

Men som udgangspunkt ser jeg ikke, at det i sig selv er et problem, at man laver den her ordning. Kan det misbruges? Ja, det kan det. Behøver det være tilfældet? Nej, det gør det ikke, og har vi andre konstellationer i dag, hvor der kunne være tale om datamisbrug? Ja, det har vi, men det er jo ikke tilfældet, at det sker

Spørgeren.

Tak. Der har jo været lidt kritik af Datatilsynets omgang med borgernes data i forhold til bl.a. kørekortsappen, og det er jo sådan nogle sager, hvor jeg tænker på, at det er godt at have et tilsyn, der har mere armslængde end en styrelse selvfølgelig har, og jo også fordi at så forskellige organisationer som Dataetisk Råd, Forbrugerrådet Tænk, Danske Advokater osv. anbefaler, at der bliver noget mere armslængde end i forhold til en Digitaliseringsstyrelse, som er sat i verden for at rulle digitaliseringen ud.

Ordføreren.

Jeg forstår selvfølgelig godt bekymringen. Jeg læser også de kommentarer, der har været fra forskellige interessenter her. Det, jeg tænker man måske kunne gøre i stedet, var at sikre, at Datatilsynet får nogle flere muskler til rent faktisk at løfte opgaven. Det vil sige, at de fører tilsyn med, at data bliver brugt på den måde, det skal; uanset om det er en myndighed eller en privat virksomhed, eller hvem det er, skal de overholde GDPR og behandle persondata på den rigtige måde. Det vil jo naturligvis også gælde Digitaliseringsstyrelsen.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg har et sådan mere generelt spørgsmål. Jeg tror, ordføreren er enig med mig i, at vi i den nyere historie jo har set, at regeringen måske ikke altid lige fulgte reglerne. Vi har også oplevet, at regeringen ikke altid fortalte den viden, de lå inde med. Nu snakker vi om noget som kunstig intelligens, som dybest set eksisterer ud fra, hvad for noget data der bliver ført ind i den, og hvis det nu ligger under en regering, som måske – gud forbyde det – i fremtiden kunne finde på at gøre det samme og ikke fortælle hele sandheden, måske gemme noget lidt og have skjulte motiver, er ordføreren så uenig i, at hvis vi så i det mindste fæstner det i Folketinget, slipper vi for at ramme panden mod en mur de gange, hvor regeringen siger, at vi har ikke tænkt os at fortælle jer om det, for vi er jo 90 mandater? Er det ikke mere demokratisk og mere rigtigt, at uanset hvad for en løsning vi finder på det, for vi er slet ikke afklaret i forhold til det, får vi på en eller anden måde det taget ud af en lille del af Folketinget, sådan at alle folkevalgte har en mulighed for at tilgå de her ting? Tror ordføreren ikke, at den der demokratiske kontrol med kunstig intelligens også er vigtig?

Ordføreren.

Det er klart, at de beslutninger, regeringen træffer, skal regeringen jo også kunne leve med, at alle regeringer i fremtiden ligger inde med. Den magt, man giver dem, gælder jo også den til enhver tid siddende regering.

Jeg går ud fra, at det, ordføreren spørger ind til, er Datatilsynets placering, og om det lå bedre her i Folketinget. Det mener jeg ikke, og det mener jeg ikke af flere grunde. For det første har jeg ikke set nogen eksempler på, at den her uafhængighed er blevet brudt. For det andet skal man huske, som også ordføreren for Liberal Alliance var inde på, at vi jo faktisk giver nogle beføjelser til Datatilsynet i forhold til bødeforelæg, at føre tilsyn med private virksomheder og andet, som man heller ikke nødvendigvis mener Folketinget skal gøre. Så der er fordele og ulemper. Man skal bare gøre sig klart, hvad konsekvensen vil være – om ordføreren mener, det skal være Folketinget, der kan beslutte, om en given privat virksomhed eksempelvis skal have en bøde.

Spørgeren.

Nej, og jeg synes faktisk også, jeg gav udtryk for i min tale, at det var et af de dilemmaer, der var. Men måske skal vi så bare indrømme, at vi har behov for et tilsyn fæstnet i Folketinget lige nøjagtig til den del, som har med regeringsførelsen og de statslige organer at gøre. Det er jo derfor, vi ønsker at have en dialog. Det er for at blive klogere. Jeg er nordjyde, ved ordføreren, og vi har jo behov for det hele tiden. Men det er derfor, vi gerne vil blive klogere på det her, for det er ikke bare et sort-hvidt spørgsmål, som ting ofte kan være herinde. Er ordføreren uenig i det?

Ordføreren.

Det synes jeg er meget fornuftigt. Altså, Datatilsynet har jo nogle konkrete opgaver, i forhold til at persondata bliver behandlet på den korrekte måde og lovgivningen bliver overholdt. Det har vi jo den myndighed til at sikre. Men i forhold til det, ordføreren er inde på her, nemlig at føre tilsyn med regeringen, er jeg helt enig i, at det kræves, og at det skal vi have. Folketinget skal have muskler til at føre tilsyn med regeringen, også en flertalsregering, hvilket jo i sagens natur er lidt sværere, end når det er en mindretalsregering, for at sikre, at de opfører sig ordentligt. Det er jo vores opgave. Så hvis der mangler nogle værktøjer dér, er jeg klart enig med ordføreren i, at det bør vi da have, men det gælder bredere end det, vi diskuterer her i salen nu.

Dermed tak til Radikale Venstre. Så skal jeg lige minde spørgeren om, at Gud ikke forbyder noget herinde i salen; det gør de folkevalgte. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, som jo giver os anledning til at diskutere kunstig intelligens. Det er et meget, meget væsentligt emne, for kunstig intelligens kommer til at forandre ting og være et helt nyt kapitel i menneskehedens historie med alle de muligheder, det rummer.

I Dansk Folkeparti tog vi del i løjerne, fordi vi er et parti, der godt kan lide at eksperimentere. Vi kan godt lide at prøve nye ting. Vi kan godt lide at bruge de muligheder, som teknologien giver os, for at kommunikere på en ny måde og for at komme i kontakt med danskerne derude. Derfor producerede vi en video ved hjælp af kunstig intelligens, som vi lagde på vores profiler på de sociale medier, og det gav jo en vældig debat.

Når jeg vælger at tage det her emne op, selv om det måske befinder sig i kanten af beslutningsforslaget, så er det, fordi jeg egentlig synes, at vi har haft en rigtig god debat, og det har været en debat, som i hvert fald har lært mig noget nyt, og hvor jeg synes, der var nogle gode meldinger fra regeringsordførerne og fra ministeren.

Først og fremmest blev jeg jo positivt overrasket over, at det endelig var vores digitaliseringsminister, der selvfølgelig mødte op, og at det ikke var kulturministeren. For det er jo noget af det, regeringen skal have ros for, nemlig at man tager det her emne alvorligt og faktisk har oprettet et digitaliseringsministerie, netop for at vi kan blive bedre til de her ting og vi kan få drøftet det på en bedre måde.

Jeg blev glad, da digitaliseringsministeren gik op og klart sagde nej til forbud. Jeg blev glad for, at det var det, der var regeringens linje i den her sag, altså at selvfølgelig skal vi bruge de her digitale muligheder i fremtiden. Det kan sagtens være, at vi skal diskutere begrænsningerne for det. Vi er som parti fuldstændig åbne over for, at vi tager en drøftelse af, hvordan vi skal bruge de her værktøjer, men bare det, at vi kommer væk fra den tilgang, der handler om, at vi skal forbyde os ud af det her, synes vi er positivt. For udviklingen står ikke stille ude i verden.

Bare fordi vi vælger at forbyde ting i Danmark, betyder det ikke, at man stopper med de her ting i Kina, i Indien, i USA og alle mulige andre steder, og der må Danmark og Europa ikke sakke bagud, når det kommer til de her muligheder. Så jeg vil give stor anerkendelse til ministeren for klart at sige, at det er regeringens position, at man ikke bare går ind for forbud.

Jeg vil også gerne anerkende Moderaternes ordfører for at sige nogle rigtig fornuftige ting og også have modet til at være ærlig og give nogle nye perspektiver til den her diskussion og måske også, kan jeg måske godt sige, give udtryk for en linje, der ikke sådan en til en flugtede med det, som kulturministeren havde været ude at sige. Det har krævet stort mod, og det vil jeg gerne anerkende, for når nogen ytrer sig på den måde, skal man have et skulderklap for det fra kollegaerne. Så det er hermed gjort.

Så vil jeg vende tilbage til beslutningsforslaget, som DF ikke i den her omgang kommer til at støtte. Jeg kan sådan set et stykke hen ad vejen godt forstå nogle af intentionerne i forslaget, men jeg tror egentlig, det er vigtigt, at vi bliver ved med at diskutere de her ting. Det er i hvert fald ikke sidste gang, vi kommer til at diskutere kunstig intelligens, og hvordan vi tøjler det. Jeg er ikke sikker på, at beslutningsforslaget her, en til en, er det, der kommer til at løse det, men det har i hvert fald givet anledning til, at vi har diskuteret det her vigtige tema på Christiansborg, og det vil jeg da gerne sige tak til SF for. Men vi kommer ikke til at støtte beslutningsforslaget i den her omgang. Tak for ordet.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Det var, fordi ordføreren nu valgte at bringe deres egen video op. Og den er meget humoristisk. Men jeg bliver bare nødt til at sige, at der er en eller anden dobbeltstandard i det, som Dansk Folkeparti nu gemmer sig bag ved. Jeg har et citat fra Berlingske den 21. april 2020, hvor hr. Morten Messerschmidt var udsat for nogle misinformationer, og så skriver han noget, og det er nok det, der er kernen i den debat, vi har der:

»Det er et fundamentalt demokratisk problem, hvis modtagerne derude ikke længere kan vide, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.«

Citat slut. Jeg tror, det er det, der er debatten. For jeg kan sagtens se det humoristiske. Jeg kan ikke se uden briller, og skærmen er lille, og jeg så ikke det der AI-genererede – det gjorde jeg ikke. Jeg tænkte godt, at jeg måske ikke lige syntes, at statsministeren ville sige de her ting, og så tænkte jeg, at det lød lidt ligesom den 1. april, hvor jeg også en gang imellem hopper på aprilsnarene, og det er jo supersjovt, og det er satirisk, men det kan godt være et demokratisk problem.

Mit spørgsmål er så, i forhold til når vi tager den der vej: Nu her om et halvt år eller et år, når den samme video kan laves, og hvor man ikke kan se, det er falsk, og du kan ikke høre det, vil Dansk Folkeparti så lave det samme opslag en gang til?

Ordføreren.

Ja, for jeg mener ikke, man kan sammenligne de to ting, som hr. Kim Edberg Andersen sammenligner. Altså, det, som hr. Morten Messerschmidt tilbage i 2020 svarer på, er jo, om det, hvis man laver det her og lægger det ud på en platform, hvor man ikke kan se, hvem afsenderen er, hvor man ikke vil kunne deklarere, at det er kunstigt genereret indhold, så er et problem. Ja, det vil det være. For der vil det være teknologi, der er rettet mod, at der er noget, der skal forstyrre den demokratiske proces.

Det, Dansk Folkeparti gjorde, var, at vi lavede en genereret video, hvor vi markerede det – jeg skal ikke kunne sige, hvor gode øjne spørgeren har, og om han kunne se mærket – og så lagde vi det ud fra vores egne profiler, der var altså klar afsender på. Og jeg står her på Folketingets talerstol til rådighed for hr. Kim Edberg Andersen og andre og svarer på de kritiske spørgsmål, der måtte være til det. Så der var klar afsender på. Jeg synes ikke, at de to debatter, altså den fra 2020 og den, vi har nu, helt kan sammenlignes.

Spørgeren.

Det er jeg enig i. Og som sagt kan jeg sagtens se det humoristiske i den også, men jeg tror, at det mere bliver en anden diskussion, man får. Man kan sige, at i forhold til det, som ordførerens formand er citeret for, er problemstillingen, at man ikke kan se forskel på rigtigt og forkert, altså den, der læser det. Faktuelt kan jeg bevidne, at jeg ikke kunne se det. Det er så på grund af mine fysiske skavanker og min dovenskab i forhold til at tage mine briller på. Men det var jo deklareret. Jeg udskammer bestemt ikke Dansk Folkeparti.

Det er mere i forhold til fremtiden. Er Dansk Folkeparti enig i, at grænsen med kunstig intelligens kommer til at blive så udvisket, at det her vil kunne laves, uden man kan se forskel. Og det er ikke det, jeg skyder Dansk Folkeparti i skoen. Der vil også være nogle, som kunne være fristede til at lave det for vindings skyld, også politikere, der lige står til at mangle 0,1 pct. for at komme ind, og så en fake video med Kim, der siger et eller andet dumt, vil få dem ind. Er ordføreren enig i, at vi bliver nødt til at tænke på, at vi er nybegyndere i at forstå, hvad AI kan bruges og misbruges til?

Ordføreren.

Ja, det er rigtigt. Vi står jo på kanten af noget helt nyt, vi ikke har prøvet før. Men alle kan lave den her slags videoer. Og vores holdning har været, at vi ikke løser det her ved at sige, at 11 partier, eller hvor mange vi nu sidder i Folketinget, skal være de eneste, der så bliver ramt af et forbud, mens resten af verden kører videre. Det ville svare til, at man i sin tid, da Facebook kom frem og det var noget helt nyt og eksotisk noget, så skulle man have forbudt det for partierne og Folketingets medlemmer. Det ville heller ikke have været nogen succes. Så vi skal lære at bruge værktøjerne, vi skal lære at sætte nogle rimelige grænser, men vi skal ikke gå forbuddets vej.

Tak til Dansk Folkeparti. Næste ordfører på talerstolen er fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for ordet. Og tak til SF for igen at sætte fokus på det her emne. Det er ikke første gang, men det viser sig hele tiden at blive mere og mere relevant. Udviklingen af generativ kunstig intelligens går så hurtigt, at der formentlig dag for dag opstår nye teknologiske fremskridt. Det er fremskridt, der uden tvivl giver en masse nye muligheder, men samtidig opstår der også udfordringer og risici.

Vi skal omfavne udviklingen, og på den front er vi enige med mange af de tidligere ordførere, der har været på talerstolen, men vi skal også fra Folketingets side skabe rammer, der gør, at den generative kunstige intelligens overholder persondataforordningen, forvaltningslovgivning, EU-lovgivning og retssikkerhed i det hele taget. Derfor mener vi ligesom forslagsstillerne, at det er en god idé, at det uafhængige tilsyn med systemer, der bruger generativ kunstig intelligens, lægges under Datatilsynet. Vi er enige med forslagsstillerne i, at der er et naturligt overlap mellem Datatilsynets opgaver og det uafhængige tilsyns kommende opgaver.

Den anden del af forslaget handler om at flytte Datatilsynet fra Justitsministeriet til Folketinget. Den del af forslaget har vi i Alternativet brug for at blive klogere på, og vi opfordrer derfor regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe, der nærmere kan undersøge fordele og ulemper ved at knytte Datatilsynet tættere til Folketinget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre.

Tak til ordføreren for talen og tilgangen. Jeg har lidt det samme spørgsmål, som jeg stillede før. Mener ordføreren, at vi i forbindelse med implementeringen af GDPR var gode nok til at give især små og mindre virksomheder, offentlige myndigheder og foreninger klare svar og klar vejledning, i forhold til hvordan de skulle implementere GDPR, eller er ordføreren enig i, at det kunne have været gjort bedre, så der ikke havde været al den usikkerhed omkring GDPR?

Ordføreren.

Det er min holdning, at der i forbindelse med, at GDPR blev implementeret i Danmark, ikke var tilstrækkelig rådgivning af borgere og virksomheder fra Datatilsynets side. Jeg er dog også af den overbevisning, at det handlede om ressourcer snarere end Datatilsynets egne kompetencer. Så jeg vil sådan set sige, at det er et ressourcespørgsmål.

Spørgeren.

Jeg er egentlig enig med ordføreren i, at det også handlede om ressourcer. Venstre stod ret alene dengang i forhold til finansloven med at kæmpe for, at der faktisk skulle flere penge til Datatilsynet, så de havde bedre mulighed for at løfte opgaven, og vi foreslog det i vores finanslovsforslag flere gange.

Men anerkender ordføreren ikke også, at Datatilsynet også har et ansvar for, hvordan man fordeler ressourcerne mellem rådgivning og vejledning og tilsyn, og at man har ændret den tilgang siden hen i anerkendelse af, at rådgivning og vejledning skulle prioriteres mere?

Ordføreren.

Tak for et godt spørgsmål fra ordføreren igen. Jeg anerkender helt klart, at det er Datatilsynets ansvar at allokere deres ressourcer bedst muligt i forbindelse med at rådgive og vejlede virksomheder og borgere om GDPR-forordningen. Jeg kan ikke lige på stående fod svare på, om det er allokeret rigtigt i dag, men jeg mener hvert fald klart, at det er Datatilsynets ansvar.

Dermed tak til Alternativet. Næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Nogle kunne måske fristes til at spørge: Hvorfor er det her vigtigt? Er det ikke bare teknikaliteter? Men det er det ikke. Vi har kunnet se i de senere år, hvordan demokratier dør rundtom i verden, og hvordan autokratier vinder frem.

Nogle af de centrale elementer i retsstater og retssikkerhed handler om adskillelse af magtens instanser, om tilsyn og om at have de rette, man kan næsten sige bureaukratiske procedurer i spil, så der ikke er frit slag. Vi kan se, hvordan det selv på europæisk jord går, når de ting bliver blandet sammen eller nedlagt af den udøvende magt som i Polen og Ungarn. Det er ikke ligegyldigt at tale om de her ting, og heldigvis står det jo rigtig godt til på en række områder i Danmark. Men det bliver det kun ved med at gøre, hvis vi fortsat diskuterer det og tale om det. Derfor er tilsyn og uafhængighed ikke ligegyldige elementer.

Der har været meget snak om, at man nærmest har skullet vælge mellem effektivitet – underforstået Digitaliseringsstyrelsen – eller et datatilsyn, som nogle har sagt her fra talerstolen at de mener nærmest overimplementerer. Jeg synes, at det er vigtigt, at uanset om vi taler om Digitaliseringsstyrelsen eller Datatilsynet eller andre, er det altså instanser, der ikke kan tage til genmæle. Vi skal tale ordentligt om dem og anerkende, hvad deres forskellige roller er.

Digitaliseringsstyrelsens rolle er at udrulle digitalisering og kunstig intelligens i den offentlige sektor, og det er der ikke noget forkert i. Det er den rolle, de har fået. Men i vores optik er den bare i modstrid med også at føre tilsyn ud fra den lovgivning, der er. Og det er jo det, Datatilsynet gør. De fører tilsyn ud fra gældende lovgivning. Som vi også har talt om i Chromebooksagen, må man sige, at hvis man ikke kan lide det, må man jo lave loven om. Så må man give en hjemmel i f.eks. folkeskoleloven.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi går en balancegang i forhold til at have en åben og fri debat og samtidig ikke skyde nogen forkerte motiver i skoene. Når jeg er kritisk over for, at Digitaliseringsstyrelsen skal have den her opgave, er det jo ikke en mistillid til Digitaliseringsstyrelsen. Det handler om nogle grundlæggende principper om armslængde og uafhængighed. Der er altså ikke nogen uden for regeringen og de partier, der støtter regeringens tilgang, som synes, at den uafhængighed er sikret med Digitaliseringsstyrelsen som tilsyn.

Det at trække på skulderen af, at Danmarks første professor i forvaltningsret og digitalisering, Hanne Marie Motzfeldt, siger, at man ikke bare kan overholde loven og have et tilsyn i Digitaliseringsstyrelsen uden i det mindste at omorganisere sig, synes jeg måske er lidt nonchalant. Rådet for Digital Sikkerhed, som vi alle sammen har bedt om at levere rigtig saglige input til os, er også kritiske over for det og anbefaler, at det ligger i Datatilsynet. Det er jo helt i orden at være uenig, og vi skal heller ikke have et teknokrati, men jeg synes, at man skal anerkende, når nogle arbejder meget sagligt med nogle ting og har nogle saglige indvendinger, og så også lytte til det. Der er jo også overvejelser om, om vi kan få en sag på halsen omkring det her, i hvert fald hvis vi ikke sikrer den omorganisering, som professor Hanne Marie Motzfeldt taler om, fordi der i AI-forordningens artikel 70 bliver lagt så meget vægt på uafhængighed i tilsynet.

En af de grundlæggende ting i Schrems II-sagen var, at sagen faldt, fordi der ikke var en uafhængig instans i USA som modtager af data fra EU. Derfor var der den her Schrems II-sag, som jo har haft meget stor indvirkning på også dansk lovgivning og danske virksomheder – det er noget, som jeg ved Liberal Alliances ordfører tit tager op. Der var det jo europæisk lovgivning, der sagde, at man ikke havde sikret en reel uafhængighed i modtagerlandet, nemlig USA. Der er der ligesom skabt en præcedens for at sige, at det er uafhængigheden, der faktisk er det afgørende. Den ene halvdel af det her beslutningsforslag er at sikre en reel uafhængighed.

Jeg synes også, at vi skal rette skytset det rigtige sted hen, hvis vi nogle gange kritiserer instanser for i nogles øjne ikke at løfte opgaven godt nok. Jeg mener, at da GDPR skulle implementeres, var regeringen ikke vågen. Jeg har også sammen med flere af mine kolleger fra andre partier kritiseret den for, at NIS 2 ikke er kommet i stand hurtigere, så virksomheder og kommuner dermed ved, præcis hvad de skal gøre, og hvordan. Og det er jo regeringens opgave.

Det handler også om penge. Det handler om ressourcer. Hvis man kigger i finansloven, kan man jo se, at der i hvert fald ikke er tilført ekstra ressourcer til Digitaliseringsstyrelsen til at løfte den her opgave. Datatilsynet fik en besparelse på 5 mio. kr. fra 2022 til 2023. Argumentet var, at der var en opgave, de ikke længere skulle løfte. Jo jo, men der er jo masser af nye opgaver, som de så burde have fået midler til at løfte. Digitaliseringsstyrelsen får næste år markant færre penge og året efter også markant færre penge. Om 2 år har Digitaliseringsstyrelsen 60 mio. kr. færre at gøre godt med. Det er altså, når de står over for en opgave, der har det omfang, som netop tilsynet med AI-forordningen har. Det er en kæmpestor opgave.

Når vi alle sammen er meget optaget af, at vi både skal sikre virksomheders og borgeres retssikkerhed, både over for private og over for det offentlige, men også råd og vejledning, så ingen, der er i god tro, alligevel bliver fanget og eventuelt og i værste fald kunne få en bøde eller lignende, skal der selvfølgelig også midler til. Det er også et kritikpunkt. Vi har jo – og det synes jeg er lidt en trøst i den her udvikling – selvfølgelig fået sat lidt penge af til en regulatorisk sandkasse, som bliver delt mellem Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet. Og det er jo en god idé. Det er så heller ikke en idé, vi har fundet på her i Danmark. Det var noget, vi skulle indføre. Men vi har indført det, og vi har indført det hurtigt, og det synes jeg også er en god idé. Men det er jo ikke penge, der kan bruges på det almindelige tilsyn.

Der er to elementer i det her beslutningsforslag. Når vi også mener, at Datatilsynet skal flyttes væk fra Justitsministeriet, er det igen, på grund af at Rådet for Digital Sikkerhed siger, at man faktisk ikke engang er sikker på, at man lever op til EU-lovgivningen i forhold til at sikre uafhængighed, og fordi – og der er jeg meget, meget enig med fru Rosa Lund – retsstatsprincipper både handler om, hvad man gør, og hvad omverdenen ser at man gør. Altså, det handler om, at borgerne kan være sikre på det, og at virksomhederne kan være sikre på det, og at når internationale agenturer rangerer os i forhold til andre lande, siger man, at det godt kan være, at der er en utrolig høj grad af integritet blandt medarbejdere i det og det agentur, men det er vigtigt med armslængde. Det er bare et fuldstændig centralt princip.

Så vi er selvfølgelig ærgerlige over, at der ikke er flertal for vores forslag. Jeg vil meget gerne række ud til Konservative i forhold til gennem Retsudvalget igen at kigge på det her om Datatilsynets placering. For som sagt var det et enigt Retsudvalg, der for en del år siden var enige om at flytte det. Og det var også baggrunden for, at vi for 2 år siden i SF foreslog igen at flytte det. Og vi gør det igen nu. Men det vil vi i hvert fald gerne tale videre om.

Så er det jo regeringen selv, der kan placere tilsynet med AI-forordningen. Vi taler meget om techgiganter og platforme, og det går jeg om nogen rigtig, rigtig meget op i. Men jeg er også et liberalt menneske, der går op i, at borgernes grundlæggende rettigheder, databeskyttelse osv. bliver beskyttet, i takt med at nye teknologier vinder frem. Det er fuldstændig afgørende i forhold til at leve i en demokratisk retsstat.

Hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre.

Tak for det. Og tak for forslaget og for at starte den her debat, som jeg er helt enig i er vigtig. Men jeg vil også gerne høre ordføreren, om ordføreren ikke anerkender, at vi har haft udfordringer i forhold til at give især små og mindre virksomheder og foreninger og andre tilstrækkelig klar rådgivning og vejledning i forbindelse med implementeringen af GDPR i Danmark, og at organiseringen omkring det også har haft en indflydelse på, at det ikke blev prioriteret i tilstrækkelig grad.

Ordføreren.

Jo, det er helt åbenlyst, at udrulningen af GDPR ikke på nogen måde var forbilledlig. Altså, forordningen, der kom fra EU, var utrolig løs og med elastik i metermål, og så gik der utrolig lang tid, før man fik defineret nogle af de ting, der skulle gøre sig gældende i Danmark. Det er også derfor, jeg mener, at kritikken af Datatilsynet måske er berettiget på nogle områder, men jeg synes, ordføreren var for voldsom i sin kritik. For jeg husker den periode, og vi var meget efter regeringen og sagde: Nu må man altså simpelt hen komme på plads, også med den nye danske databeskyttelseslov osv.

Men jeg er helt enig i, at udrulningen af GDPR ikke var forbilledlig, og vi har jo stadig væk i dag problemer med håndhævelsen. Det håber jeg så vi har lært noget af i forhold til ny EU-lovgivning.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Man skal huske at trykke sig ind.

Tak for det. Jeg tror egentlig, vi er enige. Jeg anerkender også, at man ikke kun skal skyde skylden på Datatilsynet; der er også et politisk ansvar for, hvor hurtigt man kom i gang, og midler og den slags ting.

Jeg har så et opfølgende spørgsmål i forlængelse af nogle af de spørgsmål, ordføreren selv stillede os andre: Gør det så ikke indtryk på ordføreren, når Dansk Industri, Dansk Erhverv, KL, altså nogle af dem, der skal i gang med AI og har en interesse i, at vi får nedbragt den regulatoriske usikkerhed, for at bruge et fint ord, så hurtigt som muligt, så man tør komme i gang derude, alle sammen anbefaler, at vi lader Digitaliseringsstyrelsen stå for det den her gang, fordi de har nogle andre kompetencer i forhold til rådgivning og vejledning?

Ordføreren.

Jo, men jeg synes, man kunne være kommet om ved det på en meget bedre måde, nemlig ved i stedet for at spare 5 mio. kr. på Datatilsynet så at tilføre dem ekstra midler og sige, at en del af de her midler selvklart udelukkende er øremærket til råd og vejledning. For det mener jeg er en fuldstændig afgørende del af Datatilsynets arbejde. Men de siger jo også helt åbent: Vi kan ikke løse alle de opgaver, I forventer af os, for vi har simpelt hen ikke midler nok til det.

Nu er det ikke møntet på spørgeren, men jeg bliver nødt til at sige til alle, at I skal huske at trykke jer ind anden gang. Og det er ikke i forhold til folk, der er her i salen, men der sidder faktisk folk nedenunder og skal styre en tv-optagelse og styre lyd og meget andet, så hjælp nu vores kolleger i underetagen.

Næste spørger er hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Og tak til SF's ordfører for talen og for altid at være velforberedt og tage nogle vigtige emner op. Jeg tror, alle her i salen synes, det er et ekstremt vigtigt emne, som vi har diskuteret her i dag. Det er altid en fornøjelse at høre, at fru Lisbeth Bech-Nielsen har sat sig ind i sagerne og kan referere vidt og bredt. Så stor tak for det. Vi er så ikke altid enige om konsekvenserne af det; det er jo derfor, vi har et folkestyre.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren kommentere på det, ministeren var inde på, altså at nu har man valgt Digitaliseringsstyrelsen, men ministeren sagde, i hvert fald sådan, som jeg hørte det, at man var enig i, at man selvfølgelig skal holde øje med, om det nu også går, som det skal, og om der er den uafhængighed, som vi alle sammen er enige om, det er ordføreren og jeg i hvert fald, skal være der. Så kan vi ikke love hinanden, at vi holder øje med det her område og følger op på det om 1-2 år og så ser, om der rent faktisk er noget at komme efter? For vi er alle interesserede i, at der er et uafhængigt tilsyn med AI-forordningen.

Ordføreren.

Jo, det synes jeg er helt oplagt at vi skal gøre. Så er der jo selvfølgelig lige det med at finde den rette tilsynsmyndighed til tilsynet, men vi har jo heldigvis andre instanser, trods alt.

Når jeg også synes, det er rigtig vigtigt her, er det, fordi nogle af de nye teknologier, der er på vej – nogle af dem er her allerede – jo er så potente og så voldsomme. Ayo Næsborg Andersen, som er en af de fremmeste eksperter inden for databeskyttelse i Danmark, har skrevet sin postdoc om, hvorfor databeskyttelse er vigtigt. Nazisterne fik fat i de homoseksuelle op til anden verdenskrig på grund af registre, der lå til grund for forskning i homoseksualitet, og det synes jeg bare er enormt sigende, i forhold til hvorfor databeskyttelse er en fuldstændig afgørende grundsten i en retsstat.

Hr. Stinus Lindgreen.

Det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i, og det er jo derfor, det er så vigtigt, at vi håndhæver GDPR og sikrer persondata; det skal vi. For selvfølgelig skal vi kunne lave forskning og alle de gode ting, men det skal selvfølgelig ikke være på bekostning af den enkelte borger. Så det er jeg fuldstændig enig i. Jeg er også enig i det, ordføreren var inde på med, at det ikke nytter noget at have Digitaliseringsstyrelsen eller Datatilsynet og så ikke give dem midler nok til at løfte de opgaver, de har. Så også her er vi fuldstændig enige.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren kommentere på nogle af de bekymringer, der har været i forhold til at flytte Datatilsynet til Folketinget. Der har været rejst nogle bekymringer fra mig selv, fra Liberal Alliances ordfører og fra andre. Er ordføreren enig i, at det ikke er helt sort-hvidt, og vil ordføreren kommentere på nogle af de bekymringer, der har været?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det er sort-hvidt. Altså, jeg synes, at de opgaver, Datatilsynet har, selv om de selvfølgelig ikke er sammenlignelige, godt alligevel kan ses på samme måde som Rigsrevisionens og Ombudsmandens, som har nogle fuldstændig afgørende roller at spille i den danske retsstat, og som jo ligger under Folketinget. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi har instruksbeføjelser eller på nogen måde kan blande os utidigt i deres arbejde, men det er jo bare, hvad skal man sige, en rent praktisk foranstaltning. Men Datatilsynet kunne også ligge et andet sted, så længe der er uafhængighed. Det er det vigtigste.

Hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg vil høre ordføreren, om ordføreren måske har mulighed for at bringe mig ud af min uvidenhed. Ordføreren er jo også finansordfører, og har SF hidtil forlangt penge bragt ind til den her tilsynsfunktion i finanslovsforhandlingerne, og vil man i fremtiden kunne se SF's holdning via konkrete beløb, der så vil være afsat i SF's finanslovsudspil? Altså, jeg forsøger i virkeligheden at spørge, om det er walk as you talk, I gør.

Ordføreren.

Ja, det er det. SF har i adskillige år ønsket flere penge til Datatilsynet, og det behøver ordføreren ikke at tage mit ord for. For vores finanslovsforslag ligger nemlig offentligt tilgængeligt på SF.dk.

Spørgeren.

Tak. Jeg har fuld tillid til det, der bliver sagt. Vil vi også i fremtiden kunne se SF bringe krav om midler ind og eventuelt også bruge jeres politiske forhandlingskapital på, at det netop er det område, der skal prioriteres?

Ordføreren.

Det er rigtig vigtigt for os. Det er også derfor, vi har bragt Datatilsynets bevilling til bordet flere gange. Når jeg ikke som finansordfører har bragt bevillingerne til Digitaliseringsstyrelsen på bane, så er det både, fordi styrelser normalt ikke er mit ressort, for det hører jo under et ministerium, men også fordi jeg oprigtigt troede, at Datatilsynet, ud over de mange nye opgaver, de har fået, faktisk også ville få opgaven med et tilsyn med AI-forordningen.

Dermed tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Digitalisering og It. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)