Retsudvalget 2023-24
B 21
Offentligt
2773430_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. november 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Jonas Thaudal Hansen
2023-08232
3035355
Besvarelse af spørgsmål nr. 10 (B 21) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023
om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende
myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA,
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 B 21 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvorvidt og i givet fald hvorledes Danmarks tilslutning til direktivet vil forpligte Danmark yderligere i forhold til EU- og Schengensamarbejdet
Spørgsmål nr. 10 (B 21) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og i givet fald hvorledes
Danmarks tilslutning til direktivet vil forpligte Danmark
yderligere i forhold til EU- og Schengensamarbejdet?”
Svar:
Direktivet er fremsat med hjemmel i artikel 87, stk. 2, litra a, i Traktaten om
den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og er omfattet af
retsforbeholdet. Direktivet er således ikke bindende for og finder ikke
anvendelse i Danmark, jf. artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling. Da
direktivet er en videreudvikling af Schengensamarbejdet, skal Danmark i
henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder
efter, at Rådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller initiativ til
udbygning af Schengenreglerne, træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil
gennemføre denne foranstaltning (Schengenteknikaliteten). Fristen for at
tilslutte sig direktivet er den 10. november 2023.
Træffer Danmark afgørelse om, at direktivet skal gennemføres i dansk ret,
skabes der en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige
medlemsstater, der er bundet af direktivet. Det vil således betyde, at
Danmark forpligter sig til at leve op til de krav, der følger af direktivet.
Som det fremgår af pkt. 3 i bemærkningerne til beslutningsforslaget
forpligter direktivet bl.a. medlemsstaterne til at oprette eller udpege et
centralt kontaktpunkt, der skal være den centrale enhed, der er ansvarlig for
at koordinere og lette udvekslingen af oplysninger i henhold til direktivet.
Det centrale kontaktpunkts opgaver og organisering er nærmere reguleret i
direktivets artikel 14 og 15.
Medlemsstaterne skal efter direktivet sikre, at det centrale kontaktpunkt
indfører og driver et centralt elektronisk sagsforvaltningssystem som det
register, der gør det muligt for det centrale kontaktpunkt at udføre sine
opgaver i henhold til direktivet, jf. artikel 16, stk. 1. Bestemmelsen oplister
en række specifikationer til, hvad sagsforvaltningssystemet som minimum
skal have af funktioner og egenskaber. Det betyder bl.a., at der skal være
interoperabilitet mellem sagsforvaltningssystemet og SIENA, der er
betegnelsen
for
Europols
netværksprogram
til
sikker
informationsudveksling. Der har ikke tidligere været krav til anvendelse af
et sagsforvaltningssystem, herunder hvad sagsforvaltningssystemet som
Side 2/3
 B 21 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvorvidt og i givet fald hvorledes Danmarks tilslutning til direktivet vil forpligte Danmark yderligere i forhold til EU- og Schengensamarbejdet
minimum skal have af funktioner og egenskaber, i forbindelse med
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende
myndigheder.
I medfør af artikel 13 skal medlemsstaterne sikre, at SIENA benyttes til at
udveksle oplysninger i henhold til direktivet. Det betyder, at SIENA bliver
den obligatoriske kommunikationskanal for alle overførsler og meddelelser
efter direktivet. SIENA bruges ikke i dag efter rammeafgørelse
2006/960/RIA som obligatorisk kommunikationskanal til udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til beslutningsforslaget for så vidt
angår indholdet af direktivet.
Gennemførelse af direktivet i dansk ret forventes at medføre væsentlige
økonomiske konsekvenser for det offentlige i form af udgifter for politiet til
it-udvikling og it-tilpasninger samt varige driftsomkostninger bl.a. til
håndtering af et forventet øget antal henvendelser om datadeling til politiet
fra andre medlemsstater.
Det er Justitsministeriets vurdering, at direktivet kan bidrage til en mere
effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder og dermed også til et mere effektivt
samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder i de enkelte
medlemsstater til gavn for indsatsen mod grænseoveroverskridende
kriminalitet.
Danmark har tilsluttet sig alle retsakter, der har udgjort en videreudbygning
af Schengensamarbejdet. Hvis Danmark ikke tilslutter sig en Schengen-
retsakt på mellemstatsligt grundlag, skal de medlemsstater, der er bundet af
foranstaltningen, og Danmark, overveje, hvilke ”passende foranstaltninger”
der i så tilfælde skal tages. En beslutning om ikke at tilslutte sig direktivet
kan ultimativt betyde ekskludering af Danmark fra Schengensamarbejdet.
Det er regeringens holdning, at Danmark fortsat bør deltage fuldt ud i
Schengensamarbejdet og dermed også i direktivet.
Side 3/3