Retsudvalget 2023-24
B 21
Offentligt
2773452_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. november 2023
Koncerndigitaliseringskontoret
Freja Kirstine Kjær
2023-08220
3035175
Besvarelse af spørgsmål nr. 12 (B 21) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023
om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende
myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA,
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Emil Sølver Rehling
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
B 21 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om opdatering af oversigten og prioritering af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje
Spørgsmål nr. 12 (B 21) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren opdatere oversigten og prioriteringen af
Rigspolitiets it-udviklingsportefølje, som Rigspolitiet den 9.
maj 2023 præsenterede for forligskredsen bag politiets og
anklagemyndighedens flerårsaftale 2021-2023, og som
ministeren efterfølgende orienterede udvalget om, jf. REU alm.
del – bilag 184 (2022-23, 2. samling), som følge af de krav der
stilles til sagsforvaltningssystemet ved Danmarks tilslutning til
direktivet?”
Svar:
Jeg har som opfølgning på Rigspolitiets replanlægning af politiets it-
udviklingsportefølje bedt Rigspolitiet om halvårligt at afrapportere om
status herpå, jf. brev til Folketingets Retsudvalg af 16. maj 2023 (Alm. del
– bilag 184). Den første afrapportering foreligger forventeligt medio
november 2023, hvor det er min forventning, at Rigspolitiet bl.a. vil
redegøre for, hvilke projekter der aktuelt og i det kommende halvår indgår i
den prioriterede liste af projekter.
Som det også fremgår af orienteringen af 16. maj 2023, lægger politiets it-
udfordringer begrænsninger på, hvad politiet kan iværksætte af nye
projekter, der kræver it-understøttelse. Det betyder også, at det kræver en
stram prioritering af de tilgængelige ressourcer, hvis et nyt projekt skal
tilføjes til porteføljen.
Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at politiet prioriterer, at it-
tilpasningerne foretages så hurtigt som muligt, særligt når det gælder
implementering af lovgivning. Der er i den forbindelse behov for at foretage
en yderligere konsolidering af, hvordan direktivet bedst muligt kan
implementeres i dansk politi og i den forbindelse, hvordan det passer ind i
politiets øvrige it-udviklingsportefølje. Justitsministeriet vil gå i dialog med
Rigspolitiet herom i forbindelse med den forestående afrapportering på
replanlægningen. Der henvises i den forbindelse til ministeriets samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 8 og nr. 11, hvor det fremgår, at Rigspolitiet
forventeligt medio 2024 vil gennemføre en analyse af de
forretningsmæssige og tekniske behov, der følger af direktivet.
Jeg vil løbende holde udvalget orienteret om væsentlige forhold i relation til
politiets replanlægning, herunder eventuel tilgang af nye projekter til it-
udviklingsporteføljen i politiet.
Side 2/2