Retsudvalget 2023-24
B 21
Offentligt
2773453_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. november 2023
Koncerndigitaliseringskontoret
Freja Kirstine Kjær
2023-08222
3035224
Besvarelse af spørgsmål nr. 8 (B 21) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023
om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende
myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA,
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Emil Sølver Rehling
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
B 21 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om opdatering af oversigten og prioritering af Rigspolitiets it-udviklingsportefølje
Spørgsmål nr. 8 (B 21) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvornår der er foretaget den endelige
afdækning af, om det vil være tilstrækkeligt at tilpasse politiets
eksisterende sagsforvaltningssystemer, eller om der er behov for
at indkøbe og integrere et nyt sagsforvaltningssystem i politiet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet vurderer, at denne afklaring vil forudsætte en
analyse af de forretningsmæssige og tekniske behov, der følger
af direktivet. Det er umiddelbart Rigspolitiets forventning, at
denne analyse kan være gennemført medio 2024. Foreløbigt er
det Rigspolitiets forventning, at der vil være behov for indkøb
af et nyt sagsstyringssystem, men det vil dog først kunne
endeligt fastslås i analysen. Den konkrete it-tilpasning vil
herefter skulle prioriteres ind blandt politiets øvrige it-
udviklingsportefølje.”
Side 2/2