Retsudvalget 2023-24
B 21
Offentligt
2773448_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. november 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Jonas Thaudal Hansen
2023-08228
3035304
Besvarelse af spørgsmål nr. 7 (B 21) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023
om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende
myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA,
som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
B 21 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om Justitsministeriets vurdering af de generelle dataretlige regler i retshåndhævelsesloven
Spørgsmål nr. 7 (B 21) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren uddybe Justitsministeriets vurdering af, at de
generelle dataretlige regler i retshåndhævelsesloven fastsætter
passende betingelser for videregivelse af oplysninger i
overensstemmelse med direktivet?”
Svar:
De generelle databeskyttelsesretlige regler i lov nr. 410 af 27. april 2017
med senere ændringer om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger (retshåndhævelsesloven) finder anvendelse for
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Det er
Justitsministeriets vurdering, at gennemførelse af direktivet i dansk ret ikke
vil indebære, at der skal ske ændringer af gældende dansk lovgivning.
Direktivet indeholder dog enkelte mere specifikke krav til opbevaring af
oplysninger. Der henvises i den forbindelse til pkt. 3 i bemærkningerne til
beslutningsforslaget. Justitsministeriet vil i forbindelse med
implementeringen af direktivet overveje, om der konkret er behov for at
udstede administrative forskrifter med henblik på at leve op til direktivets
krav.
Side 2/2