Skatteudvalget 2023-24
B 59
Offentligt
2840170_0001.png
Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 321
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. oktober 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 321 (Alm. del) af 20. august
2020 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse om bankpakkerne, som blev igangsat som følge af finanskri-
sen, samlet set var en underskuds- eller en overskudsforretning for staten, når alle
relevante afledte virkninger medregnes?
Svar
Den internationale finanskrise i efteråret 2008 truede hele det finansielle system. De
danske pengeinstitutters adgang til likviditet på de finansielle markeder blev stærkt
begrænset, og en række institutters overlevelse blev truet, fordi de ikke var tilstræk-
keligt kapitalpolstrede. Det indebar, at nogle virksomheder og husholdninger, som
ellers var kreditværdige, havde lavere adgang til at optage lån end de ellers ville have
haft.
Den finansielle krise medførte en bred tilbagegang for dansk økonomi. BNP faldt
med godt 4,4 pct. fra 2008 til 2009. Hvis staten ikke havde interveneret i form af
bankpakker mv., ville de negative konsekvenser af finanskrisen have været væsent-
lige mere omfattende for samfundsøkonomien, såvel som for den enkelte lønmod-
tager og virksomhederne, med store afledte virkninger på bl.a. de offentlige finan-
ser.
Staten påtog sig imidlertid med bankpakkerne en ekstraordinær risiko. Med Bank-
pakke 1 spændte staten et sikkerhedsnet ud under de danske banker, idet der opret-
tedes en garantiordning for
Det Private Beredskabs
medlemmer. De samlede garante-
rede indskudsbeløb udgjorde i størrelsesordenen 3.000 mia. kr.
1
1
Heraf var ca. 512 mia. kr. omfattet af Garantifonden for Indskydere og Investorers dækning, jf. besvarelse af
Erhvervsudvalgets spørgsmål 20 til L 33 (2008-09) af 9. oktober 2008.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
B 59 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU-spm., om de samlede bankpakker var en gevinst for statskassen eller kostede statskassen penge
2840170_0002.png
Side 2 af 2
Med Bankpakke II (kreditpakken) fra februar 2009 påtog staten sig på ny omfat-
tende risiko for at hjælpe bankerne. Aftalen gav bankerne mulighed for at få indivi-
duelle statsgarantier i Finansiel Stabilitet. Ultimo 2010 garanterede Finansiel Stabi-
litet for lånerammer i størrelsesordenen 193,6 mia. kr.
2
Desuden fik staten med Bankpakke II hjemmel til at indgå aftaler om individuelle
kapitalindskud til bankerne. Ultimo 2009 var der givet kapitalindskud for knap 46
mia. kr. gennem ordningen.
3
Glædeligvis materialiserede disse risici sig ikke i det mulige omfang, og bankpak-
kerne gav derfor isoleret set et overskud på 17 mia. kr.
4
. Men det er altså ikke ens-
betydende med, at bankernes betaling for bankpakkerne var for høj. Opgørelsen
tager ikke stilling til krisens afledte virkninger for husholdninger og erhverv eller de
offentlige finanser, ligesom opgørelsen ikke forholder sig til, om statens overskud
på bankpakkerne stod mål med den risiko, staten påtog sig.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
2
Jf. Fortegnelse over de af ministerierne ydede statsforskrivninger, garantiforpligtelser m.v. i statsregnskabet
for 2010.
3
Jf. 40.21.08. Genudlån via kreditpakken i statsregnskabet for 2009.
4
Endelig opgørelse af overskud af bankpakkerne,
Erhvervsministeriet, 19. december 2018.