Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 8256
Den 15. april 2024
Hermed sendes besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 45 til B 70,
forslag til folketingsbeslutning om at forbyde bomtrawl, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. marts 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 45 til B 70 om at forbyde bomtrawl fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”I
svar på spørgsmål 14 fremgår det, at Fiskeristyrelsen ikke har adgang til relevant logbogsmateriale fra
den belgiske og nederlandske flåde af bomtrawlere, og at data fra logbøger indgår sammen med data fra
”last haul”-kontroller,
som et element i vurderingen af overholdelse af landingspligten. Betyder dette, at
den danske fiskerikontrol reelt ikke har mulighed for at undersøge, om fartøjerne overholder
landingsforpligtigelsen? Hvis dette er tilfældet, hvilke initiativer vil ministeren så tage for at sikre, at
fiskerikontrollen får mulighed for at kontrollere om den belgiske og hollandske flåde overholder
landingsforpligtigelsen?”
Svar
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Fiskeristyrelsen, der har oplyst følgende:
”I
forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 14 kan Fiskeristyrelsen oplyse, at styrelsen på baggrund af en
udført last haul-kontrol på et dansk eller udenlandsk fartøj kan vurdere, om landingspligten på den
konkrete fangstrejse er overholdt. Såfremt Fiskeristyrelsen mere generelt skal kunne vurdere
overholdelsen af landingspligten for hele flåden af nederlandske og belgiske bomfartøjer, vil det som
omtalt i besvarelsen af spørgsmål 14 forudsætte adgang til relevant logbogsmateriale fra den belgiske og
hollandske flåde af bomtrawlere.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker i øvrigt,
at der med EU’s nye
kontrolforordning indføres bestemmelser om indførelse af elektronisk fjernovervågning med bl.a.
kamera. Således skal fartøjer over 18 meter, hvor der vurderes at være en risiko for manglende
overholdelse af landingsforpligtelsen, senest den 10. januar 2028 have installeret et fungerende
fjerovervågningssystem. Jeg støtter, at der på EU-niveau indføres værktøjer til bedre at kunne
kontrollere overholdelsen af landingsforpligtelsen.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk