Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
B 70
Offentligt
2851503_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 8256
Den 15. april 2024
Hermed sendes besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 48 til B 70,
forslag til folketingsbeslutning om at forbyde bomtrawl, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. marts 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 48 til B 70 om at forbyde bomtrawl fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”Mener
ministeren, at det haster at få beskyttet de marine Natura 2000-områder i Nordsøen og
Skagerrak imod bomtrawl? Og mener ministeren at en proces der har været i gang siden 2017, for at
beskytte stenrev og boblerev imod bomtrawl i Natura 2000-områder har taget for lang tid? Mener
ministeren, at ministeriet på den baggrund burde have kontaktet EU-Kommissionen med henblik på, at
EU-Kommissionen lavede en midlertidig beskyttelse af Natura 2000-områderne mod bomtrawl, indtil
der forelå en aftale imellem medlemslandene?”
Svar
Jeg er enig i, at det har været en lang proces. Den regionale proces kan forventeligt afsluttes her i foråret
2024. Herefter udestår den formelle godkendelse i EU.
Regeringen har en klar målsætning om at forbedre tilstanden i havet, herunder også at beskytte de
marine Natura 2000-områder i Nordsøen og Skagerrak imod fiskeri med bomtrawl. Derfor fremgår det
også af Natura 2000-indsatsplanerne for indeværende planperiode (2022- 2027), at regeringen arbejder
videre med at indføre den nødvendige fiskeriregulering i Natura 2000-områderne med henblik på
beskyttelse af habitattyper, arter og fugle, som skal beskyttes efter Natura 2000-reglerne
(habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet).
./.
I min samtidige besvarelse af spørgsmål 53 har jeg redegjort for arbejdet med forslaget til
fiskeriregulering i fem danske Natura 2000-områder i Nordsøen og Skagerrak for beskyttelse af rev i
områderne.
Der har i december 2019-januar 2020 været dialog med EU-Kommissionen om mulighederne for at
indføre såkaldte hasteforanstaltninger med henblik på at beskytte havmiljøet mod påvirkningerne af
bomtrawl i den danske del af Nordsøen og Skagerrak. På baggrund af dialogen var det ministeriets
vurdering, at forudsætningerne for at indføre hasteforanstaltninger ikke var opfyldt.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk