c (2023) 0019 - Bilag 4: Brev og bilag om indlæg ved mundtlig forhandling i annullationssøgsmål ved EU-Domstolen vedr. mindstelønsdirektivet

Europaudvalget 2023-24
C (2023) 0019 Bilag 4
Offentligt

Bilag

EU-Domstolens spørgsmål til besvarelse i

retsmødet

18. september 2024

J.nr. 2022-9489

CAIJ

EU-Domstolen har forud for den mundtlige forhandling i annullationssøgsmålet

vedr. direktiv om passende mindstelønninger i EU (mindstelønsdirektivet) stillet

nedenstående spørgsmål til deltagerne i retsmødet.

***

Spørgsmål til besvarelse i retsmødet

Deltagerne i retsmødet

opfordres til at besvare følgende spørgsmål:

1) Hvorledes kan tilblivelseshistorien bag artikel 153, stk. 5, TEUF belyse begrun-

delsen for, formålet med vedtagelsen af og rækkevidden af denne bestemmelse?

2) Hvilke retlige kriterier skal anvendes til at afgøre, om foranstaltninger vedrø-

rende aflønning af arbejdstagere inden for EU henhører under området »arbejdsvil-

kår« som omhandlet i artikel 153, stk. 1, litra b), TEUF, eller om de derimod er

omfattet af udelukkelsen vedrørende »lønforhold« i artikel 153, stk. 5, TEUF? Er

det i denne forbindelse nødvendigt at overveje, om der foreligger en »direkte ind-

griben« i fastsættelsen af lønningerne inden for EU?

3) Kan Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober

2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT 2022, L 275,

s. 33) (herefter »det anfægtede direktiv«), henset til sit formål, sammenlignes med

de direktiver, som Domstolen er blevet anmodet om at fortolke i sin praksis i dom

af 13. september 2007, Del Cerro Alonso (C-307/05, EU:C:2007:509), af 15. april

2008, Impact (C-268/06, EU:C:2008:223), og af 10. juni 2010, Bruno m.fl. (C-

395/08 og C-396/08, EU:C:2010:329), og som har til formål at sikre ligebehand-

ling af forskellige kategorier af arbejdstagere?

4) Kan begrebet »organisationsret« som omhandlet i artikel 153, stk. 5, TEUF,

navnlig i lyset af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

omfatte visse aspekter af »forhandlingsretten«? I bekræftende fald, hvilke aspekter

kan der da være tale om?

Spørgsmål til deltagerne i retsmødet, som ikke behandlede dette i deres skrift-

lige indlæg:

Kan artikel 4, stk. 1, litra d), og/eller artikel 4, stk. 2, i det anfægtede

direktiv adskilles fra resten af direktivet?

c (2023) 0019 - Bilag 4: Brev og bilag om indlæg ved mundtlig forhandling i annullationssøgsmål ved EU-Domstolen vedr. mindstelønsdirektivet

Spørgsmål til Parlamentet, Rådet og Kommissionen:

Hvilken betydning har det

for dette spørgsmål, at den førstnævnte bestemmelse ikke indgik i Kommissionens

forslag, og at indholdet af den sidstnævnte bestemmelse blev ændret i løbet af lov-

givningsproceduren?

Kongeriget Danmark

Kongeriget Sverige

opfordres til at besvare følgende

spørgsmål:

Hvad er Deres opfattelse af Rådets argument i punkt 36 i svarskriftet, hvorefter

»ingen af det anfægtede direktivs materielle bestemmelser, hverken alene eller

samlet, kan definere tilstrækkelighed som et harmoniseret begreb, pålægge med-

lemsstaterne et specifikt mål for kollektiv overenskomstdækning for lønfastsættelse

eller indføre et bestemt niveau for mindstelønninger, der skal opnås i hele [EU]«?

Parlamentet

opfordres til at besvare følgende spørgsmål:

I punkt 26 i Deres duplik anfører De, at »løn som et arbejdsvilkår (og nærmere be-

stemt forbedring af lønningers tilstrækkelighed) [er] kernen i det anfægtede direk-

tiv, som stadig pålægger medlemsstaterne forpligtelser til minimumsharmonisering

(nemlig med hensyn til etablering af en ramme for fastsættelse af mindstelønnin-

ger), selv om de ikke selv fører til en harmonisering af mindstelønninger«.

Hvilken betydning kan disse forhold have for vurderingen af, om det af Parlamen-

tet foreslåede kriterium om »direkte indgriben« i fastsættelsen af lønningerne inden

for EU er opfyldt?

Den Franske Republik

opfordres til at besvare følgende spørgsmål:

Det fremgår af punkt 21 og 22 i Deres interventionsindlæg, at for det første define-

rer det anfægtede direktivs artikel 4, stk. 2, ikke den tærskel for kollektiv overens-

komstdækning, som skal nås, for det andet er tærsklen på 80% ifølge 25. betragt-

ning til dette direktiv kun en indikator, der udløser forpligtelsen til at udarbejde en

handlingsplan, og for det tredje indeholder artikel 4, stk. 2, ikke yderligere detaljer

om den præcise karakter af handlingsplanen og de foranstaltninger, der skal træf-

fes, som fortsat er overladt til medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters frie

skøn.

a) Hvad er på baggrund af disse forskellige forhold det normative indhold af artikel

4, stk. 2?

b) Hvorledes hænger 25. betragtning, hvori det anføres, at tærsklen på 80% for kol-

lektiv overenskomstdækning kun bør forstås som en indikator, der udløser forplig-

telsen til at udarbejde en handlingsplan, sammen med ordlyden af artikel 4, stk. 2?