c (2024) 2393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en koordineret gennemførelseskøreplan for overgangen til kvantesikker kryptografi

Europaudvalget 2023-24
C (2024) 2393 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europa-Kommissionens henstilling om en koordineret gennemførelseskøreplan for

overgangen til kvantesikker kryptografi

KOM (2024) 2393

Notatet sendes endvidere til Folketingets Forsvarsudvalg.

1. Resumé

Kommissionen har den 11. april 2024 offentliggjort en henstilling om en koordineret gennem-

førelsesplan for overgangen til kvantesikker kryptografi. Formålet med henstillingen er at ud-

vikle en koordineret overgang til kvantesikker kryptografi med henblik på beskyttelse af den

digitale infrastruktur i EU mod truslen fra kvanteteknologier. Kommissionen opfordrer med-

lemsstaterne til at udvikle en omfattende strategi for indførelse af kvantesikker kryptografi

med klare mål, milepæle og tidsfrister. Strategien skal føre til fastlæggelsen af en fælles gen-

nemførelseskøreplan for kvantesikker kryptografi med henblik på, at der i hele EU indføres

kvantesikker kryptografi i de offentlige myndigheders eksisterende systemer og kritiske infra-

strukturer.

Regeringen hilser henstillingen velkommen og støtter en koordineret indsats inden for over-

gangen til kvantesikker kryptografi i EU. Regeringen finder det væsentligt, at Danmark retti-

digt igangsætter arbejdet med at styrke Danmarks kritiske digitale infrastruktur mod kompro-

mittering fra eksempelvis kvantecomputere, og at dette sker i tæt samarbejde med ligesin-

dede internationale partnere som understreget i den nationale kvantestrategi del 2.

Regeringen støtter derfor formålet om, at der udarbejdes en omfattende strategi og en koor-

dineret gennemførelseskøreplan for kvantesikker kryptografi. Regeringen påpeger vigtigheden

af synergi med arbejdet i NATO og hos EU’s

internationale partnere for at undgå dobbeltar-

bejde og sikre en sammenhængende tilgang til håndtering af nye udfordringer, særligt ved

evaluering, udvælgelse og vedtagelse af kvantesikre algoritmer som EU-standarder, som bør

ske proportionelt med kritikaliteten af overgangen til kvantesikker kryptografi i Unionen.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 11. april 2024 en henstilling om en koordineret gennemfø-

relseskøreplan for overgangen til kvantesikker kryptografi. Meddelelsen er modtaget i dansk

sprogversion den 11. april 2024.

Henstillingen kommer i kølvandet af både nationale og internationale indsatser for at udvikle

og udvælge kvantesikre algoritmer i overgangen til en kvantesikker digital infrastruktur, her-

under forskningsindsatsen fra EU-finansierede projekter, den nye rapport fra Det Europæiske

Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og drøftelser om kvantesikker kryptografi i f.eks. EU’s og

USA’s handels-

og teknologiråd og cyberdialog.

Side 1 af 10

c (2024) 2393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en koordineret gennemførelseskøreplan for overgangen til kvantesikker kryptografi

Henstillingen

bygger på de politiske mål, der er fastsat i EU’s strategi for cybersikkerhed om

at forbedre sikkerheden og modstandsdygtigheden fra første til sidste led i Unionens digitale

infrastrukturer og tjenester for offentlige myndigheder og andre kritiske infrastrukturer, den

fælles meddelelse om en europæisk økonomisk sikkerhedsstrategi og de risici mod den fysiske

sikkerhed, cybersikkerheden og den kritiske infrastruktur, som er konstateret i forbindelse

med den nyligt gennemførte risikovurdering af kvanteteknologier.

Kvantetruslen mod den digitale infrastruktur

Kommissionen baserer henstillingen på betragtninger om truslen fra kvantecomputere og

kvantedatabehandlingskapacitet mod de eksisterende kryptografiske standarder, som for nu-

værende beskytter den digitale infrastruktur, herunder datafortrolighed og

–integritet,

følsom

kommunikation og væsentlige elementer i netværkssikkerheden. Kvantesikker kryptografi vil

fjerne de kendte sårbarheder i de nuværende kryptografiske standarder og øge robustheden

over for truslen fra ondsindet brug af kvantecomputere og kvantedatabehandlingskapacitet. I

en erkendelse af truslen, har EU-Kommissionen finansieret forskning i, og udvikling af, kvan-

tesikker kryptografi og fremhævet kryptering som en central teknologi til at opnå modstands-

dygtighed, teknologisk suverænitet og til at kunne forebygge cyberangreb.

Der er endnu ikke taget stilling til den videre proces for Rådets stillingstagning til Kommissio-

nens henstilling. Den vil dog potentielt blive refereret til i Rådskonklusionerne om fremtidens

cybersikkerhed, der pt. er under forhandling og forventes vedtaget på Telerådsmødet den 21.

maj.

3. Formål og indhold

En strategi for indførelse af kvantesikker kryptografi

Kommissionen opfordrer med henstillingen medlemsstaterne til at udvikle en omfattende stra-

tegi for indførelse af kvantesikker kryptografi for at sikre en koordineret og synkroniseret

overgang blandt de forskellige medlemsstater og deres offentlige sektorer. Strategien bør

fastlægge klare mål, milepæle og tidsfrister og til sidst føre til fastlæggelsen af en fælles

gennemførelseskøreplan for kvantesikker kryptografi med henblik på at indføre kvantesikker

kryptografi i de offentlige myndigheders eksisterende systemer og kritiske infrastrukturer.

Dette bør føre til, at der i hele EU indføres kvantesikker kryptografi i de offentlige myndighe-

ders eksisterende systemer og kritiske infrastrukturer via hybride ordninger, der kan kombi-

nere kvantesikker kryptografi med eksisterende kryptografiske tilgange eller med kvantenøg-

lefordeling (”Quantum Key Distribution”

eller QKD).

Etablering af en undergruppe om kvantesikker kryptografi

I henstillingen anbefaler Kommissionen, at medlemsstaterne koordinerer deres indsats i EU

gennem nedsættelsen af en undergruppe om kvantesikker kryptografi under NIS-samarbejds-

gruppen

. Henstillingen opfordrer til at nedsætte undergruppen kort efter offentliggørelsen af

henstillingen og udpege ekspertrepræsentanter fra hver medlemsstat. Undergruppen kan om-

fatte repræsentanter for nationale sikkerhedsagenturer og cybersikkerhedseksperter og ind-

Danmark repræsenteres af Center for Cybersikkerhed i NIS-samarbejdsgruppen, og er repræsenteret af relevante

myndigheder i de eksisterende undergrupper.

Sagsnr.: 2024/004124

Dok.nr.: 776874

Side 2 af 10

c (2024) 2393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en koordineret gennemførelseskøreplan for overgangen til kvantesikker kryptografi

drage relevante eksterne interessenter i arbejdet, f.eks. rådgivende organer i offentlige orga-

nisationer, erhvervslivet, tjenesteudbydere og operatører. I henstillingen lægges op til, at un-

dergruppen udarbejder en fællesgennemførelsesplan og indgår i arbejdet om udviklingen af

fælles europæiske standarder. Dertil skal undergruppen indlede drøftelser med andre rele-

vante organer såsom Europol og NATO for at undgå duplikation og sikre en sammenhængende

tilgang.

En fælles gennemførelseskøreplan

I henstillingen udlægger Kommissionen, at den koordinerede gennemførelseskøreplan for

kvantesikker kryptografi bør foreligge to år efter offentliggørelsen af henstillingen og skal ud-

vikle en skabelon for fastlæggelsen af nationale planer for overgangen til kvantesikker kryp-

tografi eller, hvor der allerede findes nationale planer, tilpasning af disse planer efter princip-

perne i den fælles koordinerede gennemførelseskøreplan. Den koordinerede gennemførelse-

skøreplan

skal i overensstemmelse med Unions konkurrenceregler og EU’s databeskyttelses-

lovgivning indeholde en liste over foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe, herun-

der overvejelser om algoritmer til kvantesikker kryptografi med en klar tidsplan for de forskel-

lige faser og milepæle.

Udvikling af fælles europæiske standarder

I henstillingen opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til på EU-plan at arbejde tæt med

EU’s

cybersikkerhedseksperter, NIS-samarbejdsgruppen og Den Europæiske Unions Agentur

for Cybersikkerhed (ENISA) om evaluering og udvælgelse af passende algoritmer til kvante-

sikker kryptografi og deres vedtagelse som EU-standarder med henblik på harmoniseret ind-

førelse i hele Unionen. Henstillingen udlægger, at medlemsstaterne fortsat bør samarbejde

med internationale, strategiske partnere om udviklingen af internationale standarder inden for

kvantesikker kryptografi fro at sikre kommunikationssystemernes interoperabilitet i fremtiden.

Foranstaltninger på EU-plan

Kommissionen vil overvåge de foranstaltninger, der træffes som reaktion på henstillingen og

opfordrer medlemsstaterne til på Kommissionens anmodning at forelægge alle relevante op-

lysninger. Forelæggelsen heraf vil være frivillig for medlemsstaterne. På grundlag af de ind-

hentede oplysninger og andre tilgængelige oplysninger vil Kommissionen vurdere virkningerne

af denne henstilling og afgøre, om der er behov for yderligere foranstaltninger, herunder for-

slag til bindende EU-retsakter.

1. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

2. Nærhedsprincippet

Ej relevant.

3. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, da en henstilling fra Kommissionen ikke er juridisk

bindende for medlemsstaterne.

Sagsnr.: 2024/004124

Dok.nr.: 776874

Side 3 af 10

c (2024) 2393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en koordineret gennemførelseskøreplan for overgangen til kvantesikker kryptografi

4. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige, økonomiske og andre konsekvenser, herunder beskyttelsesniveauet

Henstillingen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Indholdet i henstillingen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter eller initiativer,

der kan medføre konsekvenser. Der vil i den forbindelse blive foretaget en særskilt vurdering

af det konkrete forslag, såfremt det fremsættes. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter

som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-

ramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

5. Høring

Henstillingen er sendt i høring i EU-specialudvalget for civilbeskyttelsesområdet, Uddannelses-

og Forskningsministeriet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarets Efter-

retningstjeneste, regeringens rådgivende gruppe for dansk forsvarsindustri og Danish Quan-

tum Community.

Dansk Industri

Cybersikkerhed, databeskyttelse og sikring af følsom kommunikation er afgørende for økono-

mien, sikkerheden og tilliden til den digitale omstilling af samfundet. Cybersikkerhed er af

strategisk betydning for Danmark og EU i forhold til vores erhvervsudvikling og værne om

danske interesser.

Kvantecomputerne er allerede på markedet i dag

–

dog er de endnu ikke særligt kraftige og

derfor er deres anvendelse for nu yderst begrænset. Men i de kommende år er det forvent-

ningen, at der vil komme teknologiske gennembrud, som vil påvirke trusselslandskabet. Kvan-

teteknologien er i hastig udvikling, og den tilbyder betydelige på den ene side nye muligheder,

og på den anden side introducerer den også sårbarheder, som ondsindede aktører kan ud-

nytte. Det er afgørende, at vi kan forstå og afbøde disse risici. Det kræver samarbejde inter-

nationalt og med erhvervslivet.

Udviklingen mod at udvikle brugbare kvantecomputere, som kan løse komplekse problemstil-

linger og kryptering accelereres voldsomt i disse år

–

både på forskningsinstitutionerne og i

virksomhederne.

Dansk Industri hilser derfor Kommissionens henstilling om en koordineret gennemførelsesplan

for overgangen til kvantesikker kryptografi velkommen. Danmark har et rigtig godt udgangs-

punkt for at udarbejde og implementere en strategi pga. vores dybe digitalisering af samfun-

det. I den sammenhæng er det vigtigt, at vi i Danmark fortsætter med at arbejde for tekno-

logineutrale løsninger.

Vi har i Danmark forskere og virksomheder, som allerede i dag eksperimenterer og implemen-

terer løsninger hos offentlige myndigheder og i vores kritiske infrastruktur. Vi har forskere og

virksomheder, som leverer kvantesikker kryptering, kvanteinternet og hardware til kryptering.

Det er vigtigt, at den fremtidige strategi har et fokus på erhvervsudvikling, så vi anvender

vores internationale styrkeposition inden for kvanteteknologi, så vi kan levere danske løsnin-

ger, der kan konkurrere på dette nye vækstmarked.

Sagsnr.: 2024/004124

Dok.nr.: 776874

Side 4 af 10

c (2024) 2393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en koordineret gennemførelseskøreplan for overgangen til kvantesikker kryptografi

Vigtigt med rød tråd til eksisterende strategier og god koordinering til samarbejdspartnere

Det er vigtigt, at vi får skabt en rød tråd mellem tidligere strategier og eksisterende initiativer

med at teste og udrulle cybersikkerhed og kvantesikker kommunikation i Danmark. Det er

vigtigt, at der skabes kvantesikre løsninger med vores internationale samarbejdspartnere, da

vores kritiske infrastrukturer er integreret med vores nabolandes. Derfor bør vi have en god

inddragelse og koordinering af vores samarbejdspartnere, så vi får skabt de bedste mulige

løsninger i Danmark og med vores nabolande.

Danmark som international anerkendt frontløber i udviklingen og implementeringen af kvan-

tesikker kryptografi i kritisk infrastruktur

Strategien skal have et stærkt fokus på at udvikle soft- og hardware løsninger samt imple-

mentere løsninger i den offentlige sektor og den kritiske infrastruktur. I Danmark er vores

kritiske infrastruktur og offentlige myndigheder gennemdigitaliseret. Samtidigt er vi globalt

set blandt de førende lande i verden, når det kommer til forskning og anvendelse af kvante-

teknologi. Vi er et samfund, som i høj grad er åbne overfor nye løsninger og med stærke

digitale kompetencer i offentlige myndigheder, virksomheder og hos borgerne. Vi ser allerede

en række initiativer af forskere og virksomheder, som eksperimenterer med at skabe fremti-

dens kvantesikre løsninger. Vi bør derfor udnytte og udbygge dette ved at gøre Danmark til

en nøgleaktør, hvor virksomheder kan komme til landet og eksperimentere og implementere

kvantesikre cyberløsninger.

Der er åbenlyse synergier mellem eksisterende projekter og strategier fx Danish Quantum

Communication Infrastructure (QCI.dk), projektet ”CryptQ” med test af kvanteløsninger i el-

nettet, NATO-acceleratoren, de danske kvante strategier mv. Vi har allerede vist, at vi i Dan-

mark kan løse udfordringerne som kvanteteknologier skaber på cyberområdet og derfor skal

vi omsætte løsningerne til erhvervsudvikling og sætte Danmark på verdenskortet. Dansk In-

dustri står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybende bemærkninger eller bila-

terale drøftelser af dagsorden. Vi vil meget gerne komme med løbende inputs til strategiar-

bejdet.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv finder det positivt, at EU ønsker, at medlemsstaterne udarbejder en strategi

for implementering af kvantesikker kryptografi i offentlige myndigheder, der danner grundlag

for nationale planer. Udviklingen af it-systemer, der kan beskytte os mod fremtidige kvante-

cybertrusler, er en langvarig, kompleks og dyr proces. Derfor er det vigtigt at komme i gang

hurtigst muligt. Danmark bør, bl.a. qua sin forskningsposition på området, spille en proaktiv

rolle i udviklingen af standarderne på området. Dansk Erhverv ser frem til at bidrage til pro-

cessen fremadrettet.

Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC)

Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) støtter opfordringen til at oprette arbejdsgrupper

og gennemførelseskøreplaner for postkvantekryptografi. NFC kan se fra Kommissionens hen-

stilling, at opgaven vil kræve en del ressourcer, der forlanger involvering af industrien, stan-

dardiseringsorganisationer og forskere, samt vil skabe udfordringer med monitorering og

håndhævelse. NFCs forskningsmiljø bestående

af universiteter og GTS’ere er klar til at bistå

på nationalt og EU-niveau.

Sagsnr.: 2024/004124

Dok.nr.: 776874

Side 5 af 10

c (2024) 2393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en koordineret gennemførelseskøreplan for overgangen til kvantesikker kryptografi

Vores forskere har påpeget vigtigheden i at involvere forskere, industri og standardiserings-

organisationer (ISO, IEC, mfl.) i det videre arbejde, for at sikre, at postkvantekryptografi

bliver integreret i en vifte af produkter og løsninger og i internationale tekniske standarder.

For at sikre en bred implementering af kvantesikre algoritmer er det kritisk, at resultatet (de

valgte kvantesikre algoritmerne) bliver inkluderet i standarder og standard teknologier. Den

tekniske sikkerhed i de fleste IT/OT-systemer, herunder kritisk infrastruktur, er beskrevet i

standarder som eksempelvis ISO 27002, ISO/IEC 62443 serien, IEC 62351, m.fl. Disse stan-

darder bygger alle på andre mere tekniske standarder og specifikationer til at opnå den øn-

skede sikkerhed, eksempelvis er TLS (IETF) og de underliggende X.509 TLS certifikater (ITU-

T), med dertilhørende cipher suites (IANA), grundstenen i stort set al kommunikation.

For at sikre, at produkter og løsninger kan anvende kvantesikre algoritmer, er det derfor vig-

tigt, at de basale tekniske standarder og specifikationer kommer til at indeholde de nye kvan-

tesikre algoritmer. Ligeledes er det vigtigt at få producenterne af implementationerne af disse

komponenter involveret, så der findes produkter, der kan implementere kvantesikre algorit-

mer. Hvis ikke disse standardiseringsorganisationer og private producenter involveres i arbej-

det, er det vores frygt, at henstillingen blot vil resultere i en række krav og påbud omkring

brugen af nye algoritmer, som ingen standardprodukter kan levere. Det vil betyde, at en stor

mængde tekniske implementationer vil skulle genimplementeres, hvilket kan have stor øko-

nomisk konsekvens for de involverede.

Syddansk Universitet (SDU)

Det er væsentligt, at arbejdet med kvantekrypteret sikring er meget bevist om den relativt

hurtige udvikling af kvantesikre krypteringer. Vi har set en udvikling over de senere år, hvor

en række algoritmer, man troede var kvantesikre, ikke var det alligevel efter nærmere ana-

lyse. Dette er et fortsat udviklende felt og antallet af algoritmer som opfattes at være kvan-

tesikre er for støt nedadgående. Det er derfor vigtigt, at arbejdet på dette område er opmærk-

som på denne udvikling og tager dette i betragtning, når man vægter kvantekryptering op

imod kvantenøgledeling (QKD). QKD kan ikke brydes af en kvantecomputer og har derfor en

langt længere garanteret horisont, men kræver selvfølgelig også en større investering og om-

lægning. Sydkorea er førende i verden på dette område, og der er indikationer på, at der

arbejdes en del med denne model i Kina.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er firmware kryptering i en stor del af vores

kritiske infrastruktur, som kræver en stor indsats i forhold til opdatering af kryptering. Dette

er hardware, som sidder i mange forskellige fysiske komponenter, og hvor krypteringen er

integreret i hardware og muligvis ikke kan gøres kvantesikker uden udskiftning. Mange så-

danne komponenter godkendes til brug 20-30 år ud i fremtiden, hvilket også gør, at der er en

vis mænge af komponenter, som er i funktion med en alder på over 10 eller 20 år og med

deraf følgende ringe sikkerhed i forhold til kvanteangreb. Der forligger en stor opgave i at

identificere de mest kritiske af disse og få dem opdateret, og i nogle tilfælde vil dette kun

kunne ske ved fysisk udskiftning af komponenten. Desuden det selvfølgelig vigtigt, at vi ikke

fortsætter med at godkende komponenter nu, som ikke kan bruge kvantesikret kryptering i

20-30 år ud i fremtiden.

Sagsnr.: 2024/004124

Dok.nr.: 776874

Side 6 af 10

c (2024) 2393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en koordineret gennemførelseskøreplan for overgangen til kvantesikker kryptografi

Aarhus Universitet og Security Tech Space

Vi vil gerne henlede opmærksomhed på, at man i forbindelse med implementeringen 1) også

kigger på standarder som er udviklet uden for EU og 2) tager højde for at quantum key distri-

bution (QKD, som er nævnt en enkelt gang) kun giver mening hvis den rigtige infrastruktur

er til stede. QKD kan desuden ikke stå alene, men må nødvendigvis kombineres med klassiske

metoder til autentifikation.

Herudover vil vi gerne henlede opmærksomheden på, at Aarhus Universitet og Aarhus Kom-

mune har taget initiativ til konsortiet Security Tech Space, hvor vi i samarbejde med foreløbigt

ca. 65 partnere fra industri og myndigheder arbejder på at styrke forskning, innovation og

erhvervsudvikling inden for cybersikkerhed. Udgangspunktet for etableringen af konsortiet er

det stærke økosystem i Aarhus, hvor Aarhus Universitet er verdensførende inden for cyber-

sikkerhed. Med inspiration fra andre lande etablerer vi desuden Cyber Campus Denmark og

som en del heraf har vi blandt andet foreslået etableringen af en ny cyberværnepligt i Aarhus.

Med udgangspunkt i Cyber Campus Denmark bidrager vi meget gerne til implementeringen af

kvantesikker kommunikation.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DTU byder EU-Kommissionens henstilling om en koordineret gennemførelseskøreplan for

overgangen til kvantesikkerkryptografi (post quantum cryptography, PQC) velkommen. Det

er vigtigt at både europæiske og nationale myndigheder såvel som virksomheder allerede nu

forbereder sig på de udfordringer, som kvantecomputere kan betyde for dansk og europæisk

cybersikkerhed, og dermed er ”quantum ready”. Det gælder PQC, som rummer muligheder

for at højne det eksisterende cybersikkerhedsniveau, men det er samtidigt vigtigt at forstå

nogle af manglerne ved teknologien. Et for snævert fokus på PQC kan netop skabe nye risici,

hvor PQC bliver et muligt ”single point of failure”, hvor for stor tillid til teknologien kan skabe

systematisk usikkerhed i IT-systemet. Der er derfor behov for fortsat at have traditionelle,

testede og validerede cybersikkerhedsløsninger og se på andre kvantekrypteringsmetoder, så

som kvantenøglefordeling (quantum key distribution (QKD)). QKD benytter kvanteteknologi

til at skabe kvantesikre forbindelser, og har dermed potentiale til at styrke sikkerhedsniveauet

markant. Et fokus på kvantesikre netværk bør derfor kombinere traditionelle metoder, PQC

og QKD.

DTU er i verdensklasse, når det drejer sig om at få kvanteteknologi til at virke, og vi udvikler

kvantekrypteringsnetværk i tæt samarbejde med danske virksomheder, myndigheder og an-

dre universiteter. DTU kan derfor sammen med de andre universiteter, GTS’er og i regi af NFC

bistå med rådgivning i forhold til kvantekryptering på nationalt og europæisk niveau.

6. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være støtte til henstillingen og formålet om at fremme overgangen

til kvantesikker kryptografi gennem fastlæggelsen af en koordineret gennemførelsesplan for

kvantesikker kryptografi og træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at forbe-

rede denne overgang. Det bemærkes, at nogle medlemsstater allerede har annonceret natio-

nale planer for ovegangen til kvantesikker kryptografi. Det gælder blandt andet Tyskland,

Frankrig og Nederlandene.

Sagsnr.: 2024/004124

Dok.nr.: 776874

Side 7 af 10

c (2024) 2393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en koordineret gennemførelseskøreplan for overgangen til kvantesikker kryptografi

Der har været indledende drøftelser om henstillingen i forbindelse med forhandlingerne om

Rådskonklusioner ang. fremtidens cybersikkerhed. Det forventes i den videre drøftelse, at en

gruppe medlemsstater vil give udtryk for, at medlemsstaterne skal kunne gennemføre deres

egne tekniske analyser, inden der udarbejdes en koordineret, europæiske gennemførelseskø-

replan. Dertil forventes det, at andre medlemsstater vil fremhæve, at en koordineret gennem-

førelseskøreplan skal respektere medlemsstaternes nationale kompetencer ift. at beskytte de-

res kritiske, digitale infrastruktur.

Dertil er der en forventning om, at nogle medlemsstater vil have en stærk præference for at

udelukkende at fokusere på kvantesikker kryptografi i den koordinerede gennemførelseskøre-

plan. En anden gruppe medlemsstater ønsker både at udforske kvantenøglefordeling og kvan-

tesikker kryptografi.

Hvad angår evaluering og udvælgelse af relevante EU-algoritmer til kvantesikker kryptografi

og fremme af yderligere indførelse af disse algoritmer som EU-standarder, ventes det, at der

vil være fokus på at sikre sammenhæng til den første standard for kvantesikker kryptografi

fra USA’s National Institute of Standards and Technology (NIST),

der forventes annonceret i

2024.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens henstilling om en koordineret gennemførelseskøreplan for

overgangen til kvantesikker kryptografi velkommen og finder det positivt, at der skal arbejdes

med at fremme overgangen til kvantesikker kryptografi med henblik på beskyttelse af offent-

lige myndigheders digitale infrastrukturer og tjenester og andre kritiske infrastrukturer.

Databeskyttelse og sikring af følsom kommunikation er afgørende for samfundet, økonomien,

sikkerheden og velstanden i EU, og kryptering er en central teknologi ift. at opnå modstands-

dygtighed og opbygge kapacitet til at forebygge fx cyberangreb eller andre hybride angreb.

Regeringen stiller sig derfor positiv over for initiativer, der lægger op til en styrkelse af EU's

kollektive modstandsdygtighed over for cybertrusler og ondsindede handlinger i cyberspace.

Regeringen finder det væsentligt, at Danmark rettidigt igangsætter arbejdet med at styrke

Danmarks kritiske digitale infrastruktur mod kompromittering fra eksempelvis kvantecompu-

tere, som det understreges i den nationale kvantestrategi del 2 og ved etableringen af Sekre-

tariatet for kvantesikker, kritisk digital infrastruktur (SEKDI) i Center for Cybersikkerhed. Re-

geringen finder det ligeledes vigtigt, at dette sker i tæt samarbejde i EU og med ligesindede

internationale partnere.

Opbygningen af ondsindede aktørers kvantedatabehandlingskapacitet og den fremtidige ud-

vikling af kvantecomputere udgør en trussel mod vores datafortrolighed og

–integritet,

følsom

kommunikation og væsentlige elementer i netværkssikkerhed, herunder i EU. Regeringen er

derfor positivt indstillet over for formålet om, at der fastlægges en koordineret tilgang til over-

gangen til kvantesikker kryptografi, som kan synkronisere medlemsstaternes indsats for at

udforme og gennemføre nationale overgangsplaner til kvantesikker kryptografi. Dette til fordel

for cybersikkerhed i Europa, beskyttelse af digitale infrastrukturer samt interoperabiliteten og

funktionaliteten på tværs af grænser.

Sagsnr.: 2024/004124

Dok.nr.: 776874

Side 8 af 10

c (2024) 2393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en koordineret gennemførelseskøreplan for overgangen til kvantesikker kryptografi

Regeringen finder det vigtigt, at en koordineret overgang til kvantesikker kryptografi sker med

respekt for kompetencefordeling mellem medlemsstaterne og EU, herunder i respekt for med-

lemsstaternes kompetence på området for national sikkerhed, samt den fælles udenrigs-, for-

svars- og sikkerhedspolitik. Regeringen finder det vigtigt, at køreplanen for implementering

af kvantesikker kryptografi i EU sker i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler og

EU’s databeskyttelseslovgivning.

Regeringen hilser nedsættelsen af en undergruppe om kvantesikker kryptografi velkommen.

Regeringen er dog foreløbigt skeptisk over for at nedsætte undergruppen ved NIS-samar-

bejdsgruppen. NIS-samarbejdsgruppen er oprettet med det formål at sikre betimelig imple-

mentering af NIS1 og NIS2-direktiverne, hvorfor oprettelsen af en ny undergruppe ved NIS-

samarbejdsgruppen risikerer at tage vigtig fokus og ressourcer væk fra NIS2 implementerin-

gen i medlemsstaterne, inklusiv i Danmark. Regeringen finder derfor foreløbigt, at undergrup-

pen om kvantesikker kryptografi bør nedsættes i andet regi, fx ved Security Comitee's Crypto

Task Force undergruppe, der beskæftiger sig med kryptografering.

I arbejdet med udviklingen af kvantesikker kryptografi, finder regeringen det vigtigt, at med-

lemsstaterne koordinerer indsatsen og i relevant omfang inddrager offentlige og private inte-

ressenter. Regeringen finder det desuden centralt, at undergruppen indleder drøftelser med

relevante aktører for at undgå dobbeltarbejde og sikre en sammenhængende tilgang til hånd-

tering af nye udfordringer.

Regeringen finder det vigtigt, at rammen for evalueringen og udvælgelsen af relevante EU-

algoritmer til kvantesikker kryptografi og deres efterfølgende indførelse som EU-standarder i

digitale tjenester netværk og tjenester samt kritiske infrastrukturer, sker med udgangspunkt

i den løbende udvikling, afprøvning og offentliggørelse af relevante kvantesikre kryptografiske

algoritmestandarder, herunder den forventeligt første standard for kvantesikker kryptografi

fra

USA’s

NIST, som ventes offentliggjort i 2024. Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at

dette sker proportionelt med vigtigheden af overgangen til kvantesikker kryptografi i EU. Li-

geledes finder regeringen det væsentligt, at fremtidige kryptografiske løsninger, herunder

kvantenøglefordelingsteknologi (”Quantum Key Distribution” eller QKD), også tages i betragt-

ning i forbindelse med overgangen til kvantesikker kryptografi.

Regeringen mener, at der bør sikres sammenhæng og undgås unødvendige overlap mellem

gældende og fremtidig regulering og indsatser. Regeringen finder det her vigtigt, at der også

tages højde for eksisterende lovgivning, der skal bidrage til et højt cybersikkerhedsniveau i

EU, så der ikke skabes unødige administrative og økonomiske byrder for virksomheder og

offentlige myndigheder.

Regeringen finder det væsentligt, at arbejdet sammentænkes med EU’s initiativer på området,

herunder EuroQCI, samt ambitionerne i NATO’s strategi for

kvanteteknologi, herunder arbejde

i NATO-regi omkring udvikling af standarder for kvantesikker kommunikation.

Regeringen vil tage nærmere stilling til konkrete forslag eller foranstaltninger som følge af

gennemførelsesplanen for kvantesikker kryptografi når disse foreligger.

Sagsnr.: 2024/004124

Dok.nr.: 776874

Side 9 af 10

c (2024) 2393 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en koordineret gennemførelseskøreplan for overgangen til kvantesikker kryptografi

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagsnr.: 2024/004124

Dok.nr.: 776874

Side 10 af 10