Europaudvalget 2023-24
C (2024) 2680 Bilag 1
Offentligt
2872633_0001.png
Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Christoffer Nielsen
Koordineret med
Sagsnr.
2024 - 1611
Doknr.
865704
Dato
23-05-2024
Grund- og nærhedsnotat om KOM henstilling om
integrerede børnebeskyttelsessystemer
–
KOM(2024)
2680
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har d. 26. april 2024 fremsat en henstilling om udvikling og
styrkelse af integrerede børnebeskyttelsessystemer, der er i barnets tarv, samt
en meddelelse om, at barnets tarv skal komme i første række.
Henstillingen og meddelelsen er hverken juridisk eller politisk bindende, men
skal ses i sammenhæng med EU-strategien om barnets rettigheder og den
europæiske børnegaranti. Gældende dansk ret lever op til anbefalingerne i
henstillingen.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen fremsatte d. 26. april 2024 en henstilling om udvikling og
styrkelse af integrerede børnebeskyttelsessystemer, der er i barnets tarv (C
(2024) 2680), og en tilhørende meddelelse om, at barnets tarv skal komme i
første række (KOM (2024) 188).
Henstillingen tager udgangspunkt i EU-traktaten, artikel 3, stk. 3, om, at EU skal
fremme beskyttelsen af børn, og tager hensyn til artikel 292 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Derudover er den baseret på EU
Chartret for Fundamentale Rettigheder, hvor artikel 24 omhandler børns
rettigheder. Henstillingen bygger videre på allerede eksisterende EU-lovgivning
og ikke-bindende initiativer, herunder den europæiske børnegaranti.
3. Formål og indhold
Europa-Kommissionen ønsker ved denne henstilling at sætte yderligere fokus
på beskyttelse af børn og deres rettigheder, både i og uden for EU, samt bygge
videre på allerede eksisterende initiativer. Flagskibsinitiativerne for dette er EU-
strategien om barnets rettigheder (KOM (2021) 142 final) og rådshenstillingen
om den europæiske børnegaranti (2021/1004).
Kommissionen ser en styrkelse og integration af medlemsstaternes
børnebeskyttelsessystemer som næste skridt, og dette italesættes igennem
Kommissionshenstillingen og den tilhørende meddelelse.
Kommissionen henstiller, at medlemsstaterne etablerer og styrker integrationen
af inklusive børnebeskyttelsessystemer med barnet og barnets rettigheder i
centrum. De skal sikre børnene som rettighedshavere og yde beskyttelse af dem
både i fysiske og digitale miljøer, herunder ift. skadeligt indhold online og på
audiovisuelle medietjenester, men også beskytte børnenes fysiske og mentale
integritet.
1
 c (2024) 2680 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om integrerede børnebeskyttelsessystemer
2872633_0002.png
Henstillingen indeholder en række opfordringer, som alle har til formål at styrke
og integrere børnebeskyttelsessystemer. Medlemsstaterne opfordres til at
etablere en generel struktur for integrerede børnebeskyttelsessystemer, bl.a.
ved at:
-
-
-
-
styrke og udvikle integrerede børnebeskyttelsessystemer både juridisk
og politisk (stk. 18)
etablere koordineringsstrukturer og -mekanismer (stk. 19-22)
koordinere med regionale og lokale aktører (stk. 23-25)
styrke samling af data og monitorerings- og evalueringssystemer,
herunder omkring vold mod børn (stk. 31-34)
Derudover adresserer Kommissionen behovet for stærke og koordinerede
tjenester i børnebeskyttelsessystemerne, som har fokus på børnenes behov.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at sikre dette igennem
følgende:
-
-
Forebyggelse af alle former for vold mod børn, herunder afskaffelse af
revselsesretten (stk. 35-37).
Børnevenlige systemer for indberetninger og henvisning af sager om
vold mod børn, herunder hotlines og adgang til relevante fagpersoner
(stk. 38-43).
Integreret sagsbehandling på tværs af sektorer med fokus på tidlig
indsats i tilfælde, hvor der er mistanke om vold mod børn (stk. 44-45)
Familie- og lokalt baserede tjenester i stedet for institutioner med
barnets tarv for øje (stk. 46-50).
Børnevenlig retspleje, f.eks. igennem
Barnahus
modellen (stk. 51-54).
-
-
-
Henstillingen indeholder også særlige punkter til beskyttelse af migrantbørn (stk.
55-58) og EU's arbejde i dets eksterne relationer, herunder afskaffelsen af
børnearbejde (stk. 59-67). Kommissionen opfordrer derudover medlemsstaterne
til at gøre brug af eksisterende EU-initiativer og fora for bedre at koordinere og
integrere medlemsstaternes børnebeskyttelsestjenester (stk. 68-74).
Kommissionshenstillingen og tilhørende meddelelse er hverken politisk eller
juridisk bindende, og skal derfor ses som Kommissionens opfordring til initiativer
og aktioner, som medlemsstaterne kan tage. Medlemsstaterne er derfor ikke
forpligtet til at implementere henstillingens initiativer, men de lægger sig tæt op
af andre EU-initiativer på området.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om
bindende lovgivning.
6. Gældende dansk ret
Social-, Bolig-, og Ældreministeriets område
Barnets lov
Barnets lov, der trådte i kraft den 1. januar 2024, danner rammen for reglerne
om indsatser til børn og unge, der har særlige behov for støtte på grund af
særlige sociale udfordringer eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Barnets og den unges rettigheder og grundlæggende principper i barnets lov
Barnets lov afspejler et tidssvarende børnesyn, hvor barnet og den unge er til i
sin egen ret, og hvor der lægges afgørende vægt på barnets eller den unges
2
 c (2024) 2680 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om integrerede børnebeskyttelsessystemer
2872633_0003.png
perspektiv og synspunkter i både sagsbehandlingen og i tilrettelæggelsen af
indsatser.
Et tidssvarende børnesyn betyder, at barnet og den unge sættes i centrum og
anerkendes som selvstændige individer med egne holdninger, ønsker og
perspektiver på deres liv og forhold, og i kraft heraf skal have ret til inddragelse
og til at få indflydelse på de forhold, der vedrører dem, jf. § 5 i barnets lov.
De nye rettigheder for barnet og den unge i barnets lov omfatter bl.a., at børn og
unge, der er fyldt 10 år, udøver partsbeføjelser, jf. § 4, og har dermed adgang til
at kunne klage over afgørelser og ret til advokatbistand. Derudover har børn og
unge ret til at bede om en anbringelse, jf. § 48, stk. 1, og ret til at anmode om at
få suspenderet samværet med forældre og netværk i en periode på op til 8 uger,
jf. § 103, stk. 2.
Kommunens forpligtelser
Myndighedsansvaret i forhold til børn og unge og deres familier ved tildeling af
sociale ydelser efter barnets lov ligger hos kommunen, jf. § 10, stk. 1, i barnets
lov. Det er således kommunen, der træffer afgørelser om sådanne tilbud efter
barnets lov, medmindre andet fremgår af loven. Kommunens myndighedsansvar
betyder, at børn og unge og deres familier kun skal henvende sig ét sted for at
få hjælp, idet der kun er én myndighed, der har ansvaret for alle tilbud på
socialområdet.
Efter § 9, stk. 1, i barnets lov skal kommunen føre tilsyn med de forhold,
hvorunder alle børn og unge under 18 år og kommende forældre i kommunen
lever. Kommunens forpligtelse til at føre tilsyn omfatter også børn og unge og
kommende forældre, der har ophold i kommunen, også selv om deres ophold er
af midlertidig karakter. Det betyder, at tilsynet ligeledes omfatter børn og unge
på krisecentre, ferieophold, samvær, i fængsler m.v.
Kommunen skal føre tilsyn på sådan en måde, at kommunen så tidligt som muligt
kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for støtte til et
barn eller en ung under 18 år, eller hvor det må antages, at der kan opstå et
behov for støtte til et barn umiddelbart efter fødslen, jf. § 9, stk. 2.
Pligten gælder alle børn og unge under 18 år uanset deres opholdsgrundlag og
uanset, om barnet eller den unge har lovligt ophold i Danmark.
Tilsynet indebærer, at kommunen skal være opmærksom på, om der i
kommunen befinder sig et barn eller en ung, som kan have brug for støtte. Hvis
et barn eller en ung antages at have behov for støtte efter barnets lov, har
kommunen pligt til at sikre, at der iværksættes en afdækning og eventuelt en
børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter §§ 19 og 20 i
barnets lov.
Tilsynet med det enkelte barn eller den enkelte unge sker ofte i dagtilbud og på
skoler, da disse steder benyttes af næsten alle børn og unge. Her skal
sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og andet personale være
opmærksomme på omstændigheder, der giver formodning om, at et barn eller
en ung har behov for støtte og være opmærksomme på den særlige
underretningspligt.
Børnehuse
I hver region skal der være mindst ét fysisk og børnevenligt indrettet børnehus,
der drives af en af de fem udvalgte driftskommuner. I børnehusene kan børn og
unge, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom, blive
undersøgt, udredt og modtage krisestøtte, jf. § 124 i barnets lov. Målgruppen for
børnehusene er børn og unge til og med 17 år, der har været udsat for overgreb,
eller hvor der er mistanke herom, samt deres nærmeste omsorgspersoner.
3
 c (2024) 2680 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om integrerede børnebeskyttelsessystemer
2872633_0004.png
Det er kommunen, der til brug for en børnefaglig undersøgelse skal benytte det
børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 125 i barnets lov. Under hele
sagsforløbet er det ligeledes kommunen, der har myndighedsansvaret. I
børnehusene udredes som udgangspunkt sager, hvor overgrebet har en sådan
karakter, at der er behov for et samarbejde mellem kommunen, politiet og/eller
sundhedsvæsenet. Det er dermed som udgangspunkt sager, hvor der er
mistanke om strafbare forhold, og hvor der derfor er behov for en tværsektoriel
indsats. Børnehusene udgør den fysiske ramme for samarbejdet mellem
kommuner, sygehusvæsen og politi. Medarbejderne i børnehusene samarbejder
således med en række faste eksterne samarbejdspartnere, som inddrages efter
behov i de konkrete sager, herunder kommunal myndighedsrådgiver, politi,
pædiater og/eller retsmediciner.
Børnehusene skal sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj
kvalitet over for det enkelte barn og den enkelte unge ved at samle hjælpen til
barnet og den unge, så barnet og den unge får bedre mulighed for at blive
undersøgt skånsomt samt mulighed for at komme sig over overgrebet.
Bekæmpelse af overgreb og vold mod børn og unge
Børn og unge, der oplever overgreb eller vold, har ret til at modtage hjælp og
støtte. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, herunder vold og
seksuelle overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunen til brug for den
børnefaglige undersøgelse efter § 20 benytte det børnehus, som kommunen er
tilknyttet, jf. § 125 i barnets lov. Med en børnefaglig undersøgelse efter § 20 i
barnets lov undersøger kommunen et barns eller en unges forhold, hvis det må
antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. Efter § 20, stk. 1, nr.
2, skal kommunen iværksætte en børnefaglig undersøgelse, når et barn eller en
ung har været udsat for overgreb, herunder vold og seksuelle overgreb, eller hvis
der er mistanke herom.
Kommunen skal desuden udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig
opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge, jf. § 15, stk.
2, i barnets lov. Beredskabet skal omfatte hele kommunens børne- og
ungeområde, herunder bl.a. daginstitutioner, skoler, sundhedspleje, tandpleje,
og det skal være koordineret på tværs af disse sektorer samt med kommunens
forvaltninger, afdelinger m.v. Beredskabet skal ligeledes omfatte kommunens
samarbejde med andre relevante myndigheder som eksempelvis politi,
sundhedsvæsen, Familieretshuset, krisecentre m.v.
Kulturministeriets område
På Kulturministeriets område kan særligt regler som følge af direktivet om
audiovisuelle medietjenester fremhæves, idet direktivet fastsætter en række
minimumsbestemmelser for beskyttelse af børn mod indhold, der kan skade
deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Direktivet retter sig mod bl.a. tv
og andre audiovisuelle medietjenester, såsom streaming-tjenester, samt
videodelingsplatforme mv., og indeholder nærmere regler for, i hvilket omfang
og under hvilke omstændigheder sådanne medietjenester kan rette deres
indhold mod børn, herunder fjernsynsreklamer og anden audiovisuel kommerciel
kommunikation. Direktivet om audiovisuelle medietjenester er i dansk ret
hovedsageligt implementeret ved lov om radio- og fjernsynsvirksomhed mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 og tilhørende bekendtgørelser.
Foruden implementering af direktivet om audiovisuelle medietjenester vedrører
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed mv., for så vidt angår børnebeskyttelse,
også f.eks. regler om mærkning af egnetheden af programmer for børn og unge.
Udlændinge- og Integrationsministeriets område
Udlændingestyrelsen inddrager altid hensynet til barnets tarv ved behandlingen
af sager, der involverer børn. Dette ses bl.a. i praksis, når en mindreårig
uledsaget asylansøger indrejser i Danmark, som derved bliver omfattet af de
særlige regler og procedurer, der gælder for uledsagede mindreårige. F.eks. vil
4
 c (2024) 2680 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om integrerede børnebeskyttelsessystemer
2872633_0005.png
en uledsaget mindreårig ved indrejse i Danmark snarest muligt få en personlig
repræsentant med henblik på at sikre, at barnets tarv iagttages under sagen, og
som vil støtte og vejlede barnet under asylprocessen. I sådanne tilfælde vil
Udlændingestyrelsen endvidere vurdere, om barnet er modent nok til at få sin
asylsag behandlet. Hvis ikke dette er tilfældet, vil barnet blive meddelt en
midlertidig opholdstilladelse som uledsaget barn, hvis barnet ved en
tilbagevenden til hjemlandet vil være uden et familiemæssigt netværk eller uden
mulighed for at tage ophold på et modtage- eller omsorgscenter og dermed vil
blive stillet i en reel nødsituation. Udlændingestyrelsen sikrer også, at samtaler
med uledsagede mindreårige asylansøgere og eventuelt børn, der søger asyl
sammen med deres forældre, bliver varetaget af sagsbehandlere, der har særlig
erfaring med børnesamtaler. Endeligt er det Udlændingestyrelsens praksis, at
uledsagede mindreårige børn indkvarteres på særlige centre eller afdelinger for
uledsagede mindreårige, så længe de er registrerede som mindreårige.
Ved Udlændingestyrelsens sagsbehandling er det navnlig Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og FN’s Børnekonvention, som iagttages i
forhold til at sikre hensynet til barnets tarv. Vurderingen af, hvad der er barnets
tarv, fortolkes i overensstemmelse med Børnekonventionen. Dertil kommer, at
hensynet til barnets tarv er nævnt i en række bestemmelser i udlændingeloven.
Udlændingestyrelsen er således opmærksom på og iagttager relevant national
og international lovgivning og praksis på området.
Justitsministeriet
Mindreåriges rets- og handleevne i civile sager
Det følger af retsplejelovens § 257, stk. 1, at en umyndig ikke kan optræde på
egen hånd i retssager. Det er værgen, der optræder på den umyndiges vegne.
Det fremgår af værgemålslovens § 24, at værgen inden for hvervets omfang skal
varetage interesserne for den, der er under værgemål. Værgen kan som
udgangspunkt anlægge retssag og træffe beslutninger under sagen uden at
indhente samtykke til sagsanlægget eller beslutningen hos den umyndige eller
offentlige myndigheder.
Visse typer af sager kan efter retsplejelovens § 257, stk. 2, ikke anlægges uden
samtykke fra den, der er umyndig. Værgen kan således ikke uden samtykke
anlægge retssag, der angår formuerettigheder, hvorover den pågældende har
rådigheden, eller som vedrører en aftale, som den pågældende gyldigt har
indgået på egen hånd. Værgen kan heller ikke uden samtykke fra den, der er
under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens
§ 6, anlægge retssag, der vedrører en legemskrænkelse eller en freds- og
ærekrænkelse, der er tilføjet den pågældende, medmindre den, der er under
værgemål, som følge af manglende forståelse for sagens betydning ikke kan
tage stilling hertil.
Anlægger værgen en retssag på den umyndiges vegne, er det den umyndige
selv, der er part i sagen. Under sagen udøver værgen på egen hånd
partsbeføjelserne, mens proceshandlinger, der måtte blive foretaget af den
umyndige selv, er uden betydning. Det er f.eks. værgen, der træffer beslutning
om, hvilken påstand der skal nedlægges i sagen, hvilken bevisførelse der skal
begæres ført, og om sagen eller spørgsmål i sagen skal ankes eller kæres.
Straffelovens voldsbestemmelser
Efter straffelovens § 243 straffes den, som tilhører eller er nært knyttet til en
andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytningen til husstanden, og
som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft
nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til
utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol,
med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Efter straffelovens § 244, stk. 1, straffes den, som øver vold mod eller på anden
måde angriber en andens legeme, med bøde eller fængsel indtil 3 år. Begås
forhold, som er nævnt i stk. 1, gentagne gange over en periode af en person i
5
 c (2024) 2680 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om integrerede børnebeskyttelsessystemer
2872633_0006.png
eller nært knyttet til den forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af §
245, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år, jf. § 244, stk. 2.
Efter straffelovens § 245, stk. 1, straffes den, der udøver et legemsangreb af
særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, med
fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme
eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende
omstændighed. Det skal endvidere betragtes som en særligt skærpende
omstændighed, hvis legemsangrebet eller mishandlingen er begået mod en
person under 18 år af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand.
Forældelsesregler i sager om vold mod børn
Straffelovens regler om forældelse findes i lovens kapitel 11. Efter straffelovens
§ 93, stk. 1, nr. 1-3, er forældelsesfristen henholdsvis 2, 5 eller 10 år, når der
ikke er hjemlet højere straf end fængsel i henholdsvis 1, 4 eller 10 år for
overtrædelsen.
For overtrædelser af straffelovens § 243, § 244, stk. 2, og § 245, som begås over
for en person under 18 år, og hvor gerningspersonen på gerningstidspunktet
tilhørte eller var nært knyttet til forurettedes husstand, udskydes
forældelsesfristen, således at forældelsesfristen tidligst regnes fra den dag, hvor
den forurettede fylder 21 år, jf. § straffelovens § 94, stk. 4.
Regler om afhøring og beskikkelse af bistandsadvokat
Efter retsplejelovens § 750 kan politiet foretage afhøringer, men kan ikke
pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få nogen
til at udtale sig.
Det følger af retsplejelovens § 168, stk. 1, at enhver som udgangspunkt har pligt
til at afgive forklaring for retten som vidne.
Efter retsplejelovens § 745 e, stk. 1, kan politiets afhøring af et barn optages på
video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under
hovedforhandlingen efter retsplejelovens § 872. Den nærmere fremgangsmåde
for videoafhøringen fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om
videoafhøring af børn, fra 7. september 2022. Det fremgår bl.a. af meddelelsen,
at politiet, hvis der er et særligt behov for at styrke barnets tryghed, skal sørge
for, at der er en tryghedsskabende person til stede i afhøringslokalet, hvilket
f.eks. kan være en pædagog fra barnets daginstitution eller en bedsteforælder,
som ikke forventes senere at skulle afgive vidneforklaring.
Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at retten i sager om bl.a. vold mod
børn beskikker en bistandsadvokat for den forurettede, når den pågældende
fremsætter begæring om det.
Børne- og Undervisningsministeriet
Grundskoleområdet
Det følger af folkeskolens formål, at folkeskolen skal fremme den enkelte elevs
alsidige udvikling, og at den skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar,
rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal
derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati (folkeskolelovens § 1,
stk. 1 og 3). Der gælder tilsvarende krav for frie skoler (friskolelovens § 1, stk.
2).
Børne- og Undervisningsministeriet har derudover en række bestemmelser, der
skal sikre tryghed og beskyttelse af børn på undervisningsområdet.
Det fremgår af undervisningsmiljølovens § 1, stk. 1, at elever har ret til et godt
undervisningsmiljø, hvilket også omfatter det psykiske undervisningsmiljø. Det
følger endvidere af undervisningsmiljølovens §§ 1 a-1 c, at uddannelsessteder
skal fastsætte en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning,
samt at der skal udarbejdes en handlingsplan, hvis der konstateres problemer
med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende. Af
6
 c (2024) 2680 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om integrerede børnebeskyttelsessystemer
2872633_0007.png
folkeskolelovens § 56 b, stk. 1, fremgår det, at skolens leder en gang årligt skal
gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke
elevernes trivsel.
På den enkelte skole har skolens leder det pædagogiske ansvar for eleverne og
skal føre det fornødne tilsyn med eleverne i skoletiden. Skolebestyrelsen skal
fastsætte ordensregler og et værdiregelsæt, og det er skolelederens ansvar at
håndhæve disse regler og følge op ved overtrædelse i samråd med eleven og
forældrene. De nærmere regler om reaktionsmuligheder i folkeskolen, når
ordensreglerne ikke overholdes, er fastsat i bekendtgørelse om fremme af god
orden i folkeskolen. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på de frie
grundskoler.
Skolens leder har endvidere ansvar for at planlægge og tilrettelægge
undervisningen så elever bl.a. udvikles alsidigt og trives i skolens sociale
fællesskaber (folkeskolelovens § 18 stk. 2). Alle elever med særlige behov skal
tilbydes den fornødne støtte og undervisning, herunder specialundervisning, jf.
folkeskolelovens § 3 a og § 3.
Det er desuden et mål for undervisningen i det obligatoriske emne sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab, som eleverne i skolen har både i
indskoling, på mellemtrin og i udskoling, at eleverne opnår erkendelse af egne
grænser og rettigheder samt forståelse for andres (jf. § 22 i bekendtgørelse om
formål,
kompetencemål,
færdigheds-
og
vidensområder
og
opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner).
Med aftale om folkeskolens kvalitetsprogram indføres ny faglighed om
teknologiforståelse, der skal styrke børns digitale forståelse.
Dagtilbud
Det følger af dagtilbudslovens § 23, at alle børn har adgang til at blive optaget i
et dagtilbud i alderen fra 26 uger og indtil skolestart. Ifølge dagtilbudslovens § 2,
stk. 2, har forældre med lovligt opholdssted her i landet ret til ydelser efter
dagtilbudsloven.
Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem
trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor
der tages udgangspunkt i et børneperspektiv, jf. dagtilbudsloven § 7. Børn i
dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres
trivsel, sundhed, udvikling og læring jf. § 7, stk. 3. Arbejdet med det fysiske,
psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det
pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer, jf.
dagtilbudsloven § 8, stk. 7. Endvidere fremgår det af § 8, stk. 8, at den
pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske
opgave ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i
overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede
læringsforståelse.
Det følger af § 2, stk. 1, 2 og 4, i lov om indhentelse af børneattest i forbindelse
med ansættelse af personale m.v., at vedkommende minister kan fastsætte
regler om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale.
På dagtilbudsområdet har Børne- og Undervisningsministeren fastsat regler
herom i dagtilbudsbekendtgørelsens § 47-49.
Regering har fremsat forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Anvendelse
af digitale redskaber i dagtilbud og private pasningsordninger).
7. Konsekvenser
Det er samlet set vurderingen, at Danmark lever op til målsætningerne i
henstillingen.
7
 c (2024) 2680 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om integrerede børnebeskyttelsessystemer
2872633_0008.png
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens henstilling og meddelelse er hverken juridisk eller politisk
bindende, og de har dermed ikke umiddelbar indvirkning på dansk ret.
Økonomiske konsekvenser
Henstillingen og meddelelsen fra Kommissionen har ikke i sig selv
statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Indholdet i meddelelsen og henstillingen fra Kommissionen kan dog senere blive
udmøntet i konkrete Rådshenstillinger, retsakter m.v., der evt. kan medføre
økonomiske konsekvenser. Eventuelle nationale tiltag som følge af
Kommissionens henstilling vil kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Der
vil blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Henstillingen og meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8. Høring
Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i EU-specialeudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale forhold med frist d. 9. maj 2024. Ministeriet modtog
ikke nogen høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der generelt er en positiv holdning til Kommissionens
meddelelse. Henstillingens indhold skal ikke forhandles i Rådet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionshenstillingens ambition om at styrke de
integrerede børnebeskyttelsessystemer i medlemsstaterne, samt den
overordnede prioritet om bedre beskyttelse af børn.
Det er i denne forbindelse væsentligt at holde for øje, at der er stor forskel på
niveauet, typen og organiseringen af børnebeskyttelsessystemerne mellem EU’s
medlemsstater, og også store nationale forskelle i håndteringen og
organiseringen af sektorerne. Der er ligeledes stor forskel på de udfordringer, de
enkelte medlemsstater oplever og de bagvedliggende årsager til disse.
Regeringen finder det væsentligt, at henstillingen respekterer disse forskellige
nationale tilgange til organisering og integration af børnebeskyttelsessystemer
og at opfølgning på henstillingen er et nationalt anliggende. Det skal her
understreges, at Kommissionshenstillingen hverken er juridisk eller politisk
bindende, da det er et nationalt kompetenceområde og ikke omfattet af EU’s
lovgivningskompetence, og at det derfor er op til den enkelte medlemsstat at
tage stilling til, hvordan henstillingen skal håndteres. Det er regeringens
vurdering, at Danmark samlet set lever op til målsætningerne i henstillingen.
Endeligt bemærker regeringen, at henstillingen alene har et nationalt fokus og
derfor ikke forholder sig til spørgsmål om grænseoverskridende beskyttelse af
børn. Henstillingen giver således anledning til i EU-regi at overveje styrkelse af
beskyttelsen af børn i grænseoverskridende situationer, herunder eksempelvis
bedre håndtering af underretninger om udsatte børn og unge, når familier flytter
mellem medlemsstaterne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8