join (2024) 0010 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)

Europaudvalget 2023-24
JOIN (2024) 0010 Bilag 1
Offentligt

UDVIDET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Fælles meddelelse om en ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)

JOIN (2024)10

Notatet sendes endvidere til Folketingets Forsvarsudvalg og Erhvervsudvalg.

1. Resumé

EU-Kommissionen og

EU’s

højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds-

politik præsenterede den 5. marts 2024 en fælles meddelelse om en europæisk forsvarsindu-

striel strategi (European Defence Industrial Strategy, EDIS). Strategien har til formål at styrke

den europæiske forsvarsteknologiske- og industrielle base (European Defence Technological

and Industrial Base, EDTIB) mhp. at opnå en højere grad af forsvarsindustrielt beredskab i

EU.

Der er på EU-niveau i de senere år udviklet en række tiltag til at styrke den europæiske

forsvarsindustri. I kølvandet på krigen i Ukraine er denne udvikling accelereret. Strategien er

den første af sin slags i EU og har til formål at udvikle en mere strategisk og fælleseuropæisk

tilgang til styrkelsen af EDTIB samt strømline EU’s indsatser på området.

Kommissionen udlægger med strategien fem arbejdsspor, der skal sikre, at den europæiske

forsvarsindustri kan levere og udvikle de nødvendige forsvarsprodukter i de rette mængder

og til tiden. For det første vil Kommissionen arbejde for, at medlemsstaterne investerer mere,

bedre, sammen og europæisk. Dette inkluderer bl.a. et øget fokus på fælles udvikling, indkøb

og anskaffelse samt etableringen af et udvalg for forsvarsindustrielt beredskab. For det andet

skal produktionskapaciteten opskaleres mhp. at sikre tilgængeligheden, forsyningssikkerhe-

den og innovationen af forsvarsprodukter, herunder bl.a. med et fokus på droneproduktion i

EU og etablering af et innovationskontor i Kyiv. For det tredje vil Kommissionen arbejde for at

sikre de nødvendige investeringer i den europæiske forsvarssektor, herunder også bedre ad-

gang til privat finansiering. For det fjerde skal der sikres en effektiv strømlining af regler og

rammer på tværs af EU mhp. at sikre et velfungerende operativt miljø for forsvarsindustrielle

aktører. For det femte vil Kommissionen understøtte styrkelsen af partnerskaber mhp. at

skabe en mere robust europæisk forsvarsindustri i samarbejde med ligesindede, herunder

NATO, Ukraine og den ukrainske forsvarsindustri.

Strategien fremsættes sammen med et forslag om et europæisk forsvarsindustri-program (Eu-

ropean Defence Industry Programme, EDIP), som er det første udmøntende initiativ, der skal

implementere strategiens ambitioner. EDIP behandles i et særskilt grund- og nærhedsnotat. I

det omfang, at Kommissionens meddelelse udmøntes i yderligere konkrete forslag, vil det

skulle vurderes særskilt, om disse vil medføre lovgivningsmæssige, statsfinansielle og/eller

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser strategien velkommen og støtter en strategisk og ambitiøs tilgang til styr-

kelsen af den europæiske forsvarsindustri. En leverings- og modstandsdygtig europæisk for-

svarsindustri er en forudsætning for at kunne fortsætte den militære støtte til Ukraine, og for

at EU kan tage et større ansvar for euro-atlantisk sikkerhed. Regeringen finder det positivt, at

der arbejdes for at fastholde den europæiske konkurrenceevne og innovationskapacitet, at

produktionskapaciteten opskaleres, samt at fælleseuropæisk udvikling, indkøb og anskaffelse

Side 1 af 10

join (2024) 0010 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)

af forsvarsprodukter styrkes. Regeringen finder det særligt vigtigt, at hensynet til adgangen

og vilkårene for små- og mellemstore virksomheder afspejles i strategien og sikres i det frem-

adrettede arbejde. Regeringen finder det ligeledes positivt, at strategien har et fokus på øget

samarbejde med Ukraine og andre ligesindede og partnere, ikke mindst NATO. Endelig finder

regeringen det positivt, at strategien berører en række relevante problemstillinger, herunder

forsvarsindustriens adgang til finansiering, uforudsigeligheden i efterspørgselsmønstre og

manglen på koordination og facilitering mellem medlemsstater samt uhensigtsmæssige regu-

latoriske barrierer.

2. Baggrund

Kommissionen og

EU’s

højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

præsenterede den 5. marts 2024 en fælles meddelelse om en europæisk forsvarsindustriel

strategi (European Defence Industry Strategy, EDIS). Meddelelsen er modtaget i dansk sprog-

version den 23. april 2024. Strategien fremsættes sammen med et forsvarsindustrielt program

(EDIP), som er det første udmøntende initiativ. EDIP behandles i et særskilt grund- og nær-

hedsnotat.

EDIS er den første forsvarsindustrielle strategi i EU og tager udgangspunkt i den forværrede

sikkerhedspolitiske situation i Europa. Ruslands invasion af Ukraine har ført til skærpet op-

mærksomhed på styrkelsen af EDTIB, så der kan udvikles, produceres og sikres rettidig leve-

ring og tilgængelighed af forsvarsmateriel i Europa. En styrket EDTIB vurderes ligeledes af

Kommissionen at kunne bidrage positivt til euro-atlantisk sikkerhed til gavn for NATO.

Strategien skal ses i lyset af Versailles-erklæringen og

EU’s strategiske

kompas for sikkerhed

og forsvar

fra marts 2022, hvor EU’s medlemsstater blev enige om at styrke EU’s evne til at

tage et større ansvar for egen sikkerhed og styrke den europæiske forsvarsindustri. I fælles-

meddelelsen fra den 18. maj 2022 om

’analysen

af investeringsmangler på forsvarsområdet’,

blev der peget på omfattende mangler på

EU’s investerings-,

kapabilitets- og industrielle om-

råde.

Den 19. juni 2022 fremsatte Kommissionen ’forordning om ’styrkelse

af den europæiske

forsvarsindustri gennem

fællesindkøb’ (European

defence industry reinforcement through

common procurement act,

EDIRPA) og den 3. maj 2023 ’forslag om støtte til produktion af

ammunition’ (Act

in support of Ammunition Production, ASAP). Med forslagene blev der etab-

leret to kortsigtede instrumenter med formål om at understøtte hhv. medlemsstaternes indkøb

af forsvarsmateriel i fællesskab og en opskalering af produktionskapaciteten hos europæiske

ammunitions- og missilproducenter. Disse instrumenter løber til hhv. midten og slutningen af

2025.

Strategien skal dertil ses i sammenhæng med, at EU og medlemsstaterne løbende har demon-

streret stor politisk vilje til at mobilisere og finansiere militær støtte til Ukraine, herunder fra

EDTIB. Dette gennem finansiering fra Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) og gennem den

tresporede ammunitionsindsats til støtte for Ukraine, hvor ASAP blev fremsat og vedtaget

inden for få måneder. Kommissionen oplyser, at siden Ruslands invasion af Ukraine har den

europæiske forsvarsindustri ifølge EU opskaleret produktionskapaciteten for ammunition med

50 pct., og ventes at nå en kapacitet på 1,4 mio. skud 155 mm ammunition i slutningen af

2024 og 2 mio. i 2025 bl.a. på baggrund af den dedikerede EU-indsats på området.

Kommissionen og den højtstående repræsentant har dog vurderet, at det europæiske marked

for forsvarsindustri ikke lever op til sit fulde potentiale, bl.a. som følge af mange års underin-

vesteringer og politiske valg om nedprioritering. Tal fra Kommissionen viser, at 78 pct. af

join (2024) 0010 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)

medlemsstaternes ordrer mellem februar 2022 og juni 2023 blev lagt hos producenter uden

for EU, hvoraf USA udgjorde 63 pct. Kommissionen vurderer, at dette risikerer at underminere

den europæiske konkurrenceevne på længere sigt og betyder, at europæiske skatteborgeres

penge bl.a. går til opbygningen af produktionskapacitet uden for EU. Samtidig peger strategien

på, at medlemsstaterne fortsat ikke i tilstrækkelig grad koordinerer og samarbejder på det

forsvarsmaterielle område. Det betyder, at efterspørgslen ikke kommunikeres tilstrækkeligt

til, at kollektive behov identificeres, ligesom potentialet for en større konvergens (interopera-

bilitet) mellem EU-landendes forsvarssystemer og

–materiel

ikke indfries. Som resultat vur-

derer Kommissionen, at EDTIB er fragmenteret og uden tilstrækkeligt incitament til at opska-

lere produktionskapaciteten, hvilket har skabt en forøget afhængighed af tredjelande.

Medlemsstaterne har været hørt gennem en konsultationsproces i efteråret 2023, hvor også

det europæiske forsvarsindustrielle økosystem, forskningsmiljøet og den finansielle sektor

blev inddraget. Danmark udarbejdede i december 2023 et positionspapir, hvori de danske

hovedprioriteter for den kommende strategi blev oplistet, herunder rammebetingelserne og

adgangen for SMV’er,

øget fokus på fælles indkøb og opskalering af produktionskapacitet,

styrket innovationskapacitet og samarbejde med tredjelande og NATO.

3. Formål og indhold

Strategiens overordnede formål er at opnå en højere grad af forsvarsberedskab i EU. For-

svarsberedskab defineres som en kontinuerlig tilstand, hvori EU og medlemsstaterne er i stand

til at kunne beskytte den europæiske sikkerhed, territorium, kritiske infrastruktur og kerne-

værdier. Dette inkluderer også EU's mulighed for at sikre militær støtte til partnere såsom

Ukraine.

EDIS lægger op til at bevæge sig fra den kortsigtede krisehåndtering til en strukturel omstilling

af den europæiske forsvarsindustri. Målet er, at EDTIB skal kunne identificere, udvikle og

producere de nødvendige forsvarsprodukter. Samtidigt skal EU være i stand til at udvikle de

kritiske kapabiliteter til fremtiden. Derfor skal medlemsstaterne i højere grad og i fællesskab

målrette investeringerne i den europæiske forsvarsindustri, således at investeringerne bidra-

ger til opbygningen og styrkelsen af EDTIB og forsvarsinnovation i EU.

Et hovedelement i strategien er Kommissionens oplæg til en række fælles målsætninger for

styrkelsen af den europæiske forsvarsindustri:

•

Medlemsstater skal gøre fremskridt mod at foretage mindst 50 pct. af deres forsvarsinve-

steringer i EU i 2030 og 60 pct. i 2035. Der har ikke tidligere været en målsætning på

området. Tal fra Kommissionen viser, at næsten 80 pct. af medlemsstaternes investeringer

og ordrer blev lagt hos producenter uden for EU mellem februar 2022 og juni 2023. Dette

tal var ca. 60 pct. mellem 2007 og 2016.

Medlemsstater skal tilstræbe at indkøbe mindst 40 pct. af forsvarsmateriel i fællesskab

frem mod 2030. Den nuværende målsætning fra 2007 er på 35 pct. I praksis blev 18 pct.

indkøbt i fællesskab i 2022.

Medlemsstaterne skal arbejde for, at værdien af intra-EU handel af forsvarsmateriel skal

udgøre mindst 35 pct. af den samlede værdi af markedet i 2030. Der har ikke tidligere

været en målsætning herom. Det nuværende niveau er 15 pct.

•

join (2024) 0010 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)

Meddelelsen lægger op til at styrke den europæiske forsvarsindustri gennem fem arbejdsspor:

1) investere mere, bedre, sammen og europæisk, 2) opskalere produktionskapaciteten, 3)

sikre de nødvendige investeringer i forsvarssektoren, 4) strømlining af regler og rammer på

tværs af EU og 5) styrkede partnerskaber.

Der henvises løbende til

EU’s kapabilitetsudviklingsplan

(Capability Development Plan, CDP)

samt den årlige gennemgang af forsvarskapabiliteter i EU (Coordinated Annual Review on

Defence, CARD), som to eksisterende instrumenter, der skal understøtte prioriteringen af

kommende projekter og samarbejder

1. Investere mere, bedre, sammen og europæisk

Kommissionen og EU’s

højtstående repræsentant vil arbejde for, at medlemsstaterne skal

in-

vestere mere

målrettet i den europæiske forsvarsindustri.

Ifølge Kommissionen skal medlemsstaterne

investere bedre,

hvilket betyder, at investerin-

gerne skal målrettes der, hvor de har størst effekt. For at understøtte øget koordination etab-

leres der med EDIS en ny fælles koordinationsfunktion i form af et udvalg for forsvarsindustri-

elt beredskab. Udvalget for forsvarsindustrielt beredskab komplementeres af en industri-

gruppe, der kan konsulteres i relation til forsvarsindustrielle spørgsmål.

Målsætningen er, at EU i 2035 skal være i stand til at udvikle europæiske kapabiliteter gennem

fælleseuropæiske projekter, fx overvågning i rummet, cyber-kapabiliteter, beskyttelse af un-

dersøisk infrastruktur og integreret luft- og missilforsvar.

Ifølge Kommissionen skal medlemsstaterne

investere sammen

i hele livscyklussen af for-

svarsprodukter, og fællesindkøb af forsvarsmateriel skal være den nye norm. Dette kan skabe

stordriftsfordele, sende stærke behovssignaler til industrien og derigennem sikre interopera-

bilitet, afhjælpe fragmentering og styrke EDTIB.

Der bør ifølge Kommissionen ligeledes

investeres europæisk,

hvilket betyder, at medlems-

staternes investeringer skal målrettes den europæiske forsvarsindustri.

I EDIP etableres en række konkrete tiltag, som skal understøtte disse målsætninger. Disse

beskrives i særskilt grund- og nærhedsnotat.

2. Tilgængelighed af forsvarsmateriel og forsyningssikkerhed

Strategien sætter fokus på, hvordan tilgængeligheden af forsvarsmateriel samt forsyningssik-

kerheden på længere sigt kan sikres. Mens medlemsstaterne stadig har ansvaret for at placere

flerårige kontrakter i EDTIB, ønsker Kommissionen at understøtte processen.

Som den primære leverance foreslår Kommissionen en række tiltag inden for rammerne af

EDIP.

Af yderligere arbejdsspor i EDIS kan fremhæves:

•

Der skal øget fokus på innovationskapaciteten i EDTIB. Kommissionen foreslår derfor, at

der skal udarbejdes et nyt forslag til at understøtte produktionen af droner inden for EU.

join (2024) 0010 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)

•

Ligeledes agter Kommissionen at åbne et innovationskontor i Kyiv for bl.a. at sikre match-

making mellem EU’s start-ups

og Ukraines forsvarsindustri.

SMV’er

har en stadigt mere vigtig rolle ift. at levere de innovative løsninger og teknolo-

gier i forsvarssektoren. Kommissionen ønsker dertil at understøtte industrialiseringen af

projekter under Den Europæiske Forsvarsfond (European Defence Fund, EDF) yderligere.

3. Sikre tilstrækkelig finansiering

•

I strategien understreger Kommissionen, at det er afgørende, at finansieringen også afspejler

ambitionerne, herunder at flere midler skal afsættes til det forsvarsindustrielle område. Stra-

tegien indeholder ikke i sig selv finansiering. Kommissionen ser, at den næste MFF indeholder

finansiering af det forsvarsindustrielle område, herunder eksempelvis med henblik på at vide-

reføre EDF og EDIP.

Strategien peger ligeledes på, at der er store hindringer i adgangen til finansiering for for-

svarsindustrien, og at der derfor er et behov for at sikre bedre adgang til både offentlige og

private investeringer. Kommissionen peger på Den Europæiske Investeringsbanks (European

Investment Bank, EIB) lånepolitik som en væsentlig hindring for øgede europæiske investe-

ringer i forsvarsindustrien og særligt for SMV-segmentet. Konkret opfordres der i strategien

til, at EIB modificerer lånepolitikken inden udgangen af 2024. Kommissionen vil dertil arbejde

for en fælles aftale med EIB om en ny definition af teknologier med dual-use potentiale, for at

kunne tiltrække flere investeringer i teknologier, produkter og infrastruktur med dual-use po-

tentiale.

Endelig vil Kommissionen arbejde for at integrere hensynet til forsvar og sikkerhed på tværs

af EU-fonde og -programmer, herunder samhørighedsfondene og InvestEU. Medlemsstaterne

opfordres til en mere målrettet brug af disse fonde mhp. investeringer i forsvarssektoren.

En strømlining af politikker og rammer på tværs af EU

I strategien lægges der op til, at den nye strategiske tilgang ligeledes afspejles i de regulato-

riske rammer og regler i EU. Der berøres tre emner: regulatoriske rammer, tiltrækning af

arbejdskraft og grøn omstilling.

I forhold til de regulatoriske rammer skal EDTIB være i stand til at operere i et passende

regulatorisk miljø. For at sikre dette skal potentielle regulatoriske hindringer for forsvarssek-

toren identificeres og fjernes. Samtidig vil Kommissionen arbejde for at facilitere overførsler

inden for EU af forsvarsrelaterede produkter fra EU-projekter, herunder ved at opfordre med-

lemsstaterne til at foretage en evaluering af direktiv 2009/43/EC i slutningen af 2025.

Kommissionen vil undersøge yderligere aktiviteter mhp. at forbedre mobiliteten i arbejdskraft

og understøtte forsvarsrelateret uddannelse

–

investering i kompetencer er nøglen til at sikre

innovationskapaciteten.

EDTIB skal ligeledes gøres i stand til at bidrage til den grønne omstilling, herunder være i

stand til at producere mere energi-neutralt samt øge cirkulariteten af forsvarsmateriel.

5. Partnerskaber

join (2024) 0010 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)

Kommissionen fremhæver styrkede partnerskaber som en central del af indsatsen for at styrke

EDTIB. Konkret peges der på samarbejde med Ukraine, NATO samt andre internationale part-

nere.

Et tættere samarbejde med Ukraine har en central plads i strategien, og forventes at være en

del af EU’s

sikkerhedstilsagn til Ukraine. Der påtænkes følgende indsatser ift. Ukraine:

1. At afholde et EU-Ukraine forum med fokus på forsvarsindustri i 2024.

2. At styrke og revidere den eksisterende administrative aftale mellem EDA og Ukraine.

3. At sikre, at Ukraine har mulighed for at deltage

i EU’s forsvarsindustrielle programmer,

herunder muligheden for at indgå i fællesindkøb under EDIP på lige fod med andre

medlemsstater samt støtte opskaleringen af forsvarsindustriel kapacitet i Ukraine og

samarbejde mellem den europæiske og ukrainske forsvarsindustri.

4. At undersøge mulighederne for at skabe yderligere incitamenter til fællesindkøb og

samarbejde mellem den europæiske og ukrainske forsvarsindustri under Ukraine Assi-

stance Fund.

Kommissionen vil arbejde for at styrke vidensdelingen, synergien og komplementariteten mel-

lem EU og NATO, herunder særligt i forhold til at undersøge muligheden for en mere dedikeret

struktureret dialog, udveksling af klassificeret information og styrket samarbejde mellem re-

levante aktører og instrumenter i hhv. EU og NATO.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.

7. Nærhedsprincippet

Ej relevant.

8. Gældende dansk ret

Ej relevant.

9. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige, økonomiske og andre konsekvenser, herunder beskyttelsesniveauet

Strategien har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgivning, økonomi eller beskyttelses-

niveauet. Indholdet i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der

kan medføre konsekvenser. Der vil blive foretaget en særskilt vurdering af dette i forbindelse

med eventuel fremsættelse af konkrete forslag som følge af strategien. Det bemærkes, at

afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers

eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

10. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for civilbeskyttelsesområdet.

Forslaget har dertil været sendt i ekstern høring i regi af Regeringens Rådgivende Gruppe for

dansk forsvarsindustri.

Dansk Industri

join (2024) 0010 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)

DI finder strategien ambitiøs og er generelt positive over for retningen og de foreslåede initi-

ativer, herunder særligt en tættere relation og koordination mellem industri og EU’s medlems-

stater.

DI finder det vigtigt, at Danmark forfølger en struktureret debat om, hvilke elementer som

bør implementeres og konkretiseres. DI bakker op om en række af tiltag og fokusområder i

strategien: etableringen af en forsvarsindustriel industrigruppe til konsultationer, etablering

af et forsyningssikkerhedsregime, modificering af EIBs lånepolitik, øget adgang til finansiering

generelt, målsætningerne omkring øget indkøb af europæiske produkter, styrkelse af mobilitet

i arbejdsstyrken, støtte til forsvarsindustrielle uddannelser, øget fokus på faciliteringen af

intra-statslig overførsel af forsvarsprodukter, støtte til fællesindkøb blandt nationer, flagskibs-

projekter på særligt grænseoverskridende områder, støtten til Ukraine, den planlagte gen-

nemgang af forsvarsdirektivet i 2024 samt arbejdet for at gøre beredskabskulturen og den

generelle forsvarsdagsorden mere mainstream i EU.

DI nævner en bekymring for, at medlemsstaterne overfører beslutningskompetencer til EU,

og hvorvidt at ideerne i strategien kan medføre yderligere administrative byrder for nationerne

og industrien.

Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC)

NFC hilser strategien velkommen og bemærker, at en succesfuld implementering forudsætter,

at tilstrækkelige økonomiske værktøjer stilles til rådighed, herunder tilpasninger af Den Euro-

pæiske Forsvarsfond (EDF). NFC finder det særligt vigtigt, at øgede investeringer i den euro-

pæiske forsvarsindustri sker

i tillæg til EU’s støtte til forskningsprogrammer.

NFC ser positivt på strategiens fokus på samarbejde om forskning og udvikling og understre-

ger, at tilgangen bør være at udnytte eksisterende styrkepositioner inden for forskning og

industri. Her bemærkes det, at slankere administrative processer især vil gavne SMV-segmen-

tet, som ofte oplever udfordringer med de bureaukratiske processer.

NFC ser dertil, at EU bør arbejde for at skabe og udvikle fælles standarder inden for teknologi

og produkter af fælles interesse samt en øget anerkendelse/godkendelse af certificeringer.

NFC opfordrer til, at standardiseringer følger NATO-standarder og bør sikre øget interoperabi-

litet.

NFC finder det positivt, at de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) nævnes som

mulige modtagere af EU-støtte på

lige fod med SMV’er, da det kan forbedre relationen til

investorer og slutbrugere. GTS’erne råder fx over en

række af test-faciliteter, som industrien

og forsvaret kan anvende til test, hvilket efterspørges af det danske forsvar. Det bemærkes

her, at der også i denne sammenhæng er behov for instrumentelle værktøjer, som kan fordre

og støtte udviklingen.

NFC hilser oprettelsen af den forsvarsindustrielle industrigruppe velkommen som et organ, der

kan sikre sektor specifikke krav og anskaffelser. NFC ser, at rollen for gruppen skal yderligere

konkretiseres, og at der på sigt bør sikres dansk deltagelse.

Center for Defence, Space and Security (CenSec)

join (2024) 0010 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)

CenSec understreger i deres høringssvar nødvendigheden af at skabe stærke incitamenter for

små-

og mellemstore virksomheder (SMV’er) samt vidensinstitutioner for at sikre en inklude-

rende, innovativ og konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri. CenSec anbefaler, at der

bør sættes øget fokus på lettere adgang til finansiering, forenkling af processer for at lette

SMV’ernes deltagelse, støtte til samarbejde mellem SMV’er, store virksomheder og vidensin-

stitutioner og innovation, herunder prioritering af forskning og udvikling inden for teknologier,

hvor SMV’er og vidensinstitutioner kan tilføre værdi.

Ingeniørforeningen IDA

IDA bakker grundlæggende op omkring, at dansk og europæisk forsvarsindustri får bedre

rammer for udvikling og produktions af ny forsvars- og sikkerhedsteknologi og anerkender

behovet for at udarbejde en europæisk forsvarsindustriel strategi. IDA finder det essentielt,

at der fra dansk side snarest igangsættes en revidering af den nuværende danske forsvarsin-

dustrielle strategi.

IDA er positive over for, at der tænkes i bedre koordination af fællesindkøb og udviklingspro-

jekter på tværs af landegrænser for at sikre en stabil, fleksibel og højteknologisk forsvarspro-

duktion i Europa. Det ses her som særligt positivt, at strategien har fokus på kompetencer,

arbejdskraft og innovation.

IDA finder det ligeledes positivt, at der i strategien bl.a. er fokus på at understøtte den euro-

pæiske forsvarsindustri til at være teknologiførende, og at strategien lægger vægt på at sær-

ligt SMV’er samt universiteter og GTS-institutter

skal have mere fleksibel, hurtigere og nem-

mere adgang til finansiering sammen med Forsvaret.

IDA finder det positivt, at der er fokus på at gøre forsvarssektoren attraktiv for relevant ar-

bejdskraft. Ifølge IDA, mangler forsvarssektoren højt kvalificeret arbejdskraft inden for STEM-

området (videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).

Endelig bakker IDA op omkring strategiens ambitioner ift. den grønne omstilling af Forsvaret

og bemærker, at danske virksomheder og vidensinstitutioner har en række styrkepositioner i

den sammenhæng.

5. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være støtte til Kommissionens strategiske tilgang til styrkelsen af

den europæiske forsvarsindustri, herunder til et integreret samarbejde med Ukraine. En række

lande ventes at skubbe på for yderligere finansiering til styrkelsen af EDTIB, mens andre lande

vil forholde sig mere defensivt til spørgsmålet. Balancen om samarbejde med tredjelande ven-

tes også drøftet, hvor nogle lande traditionelt set har været større fortalere for strategisk

autonomi, mens andre har betonet den åbne strategiske autonomi, som lægger større vægt

på samarbejdet med tredjelande.

6. Særlige danske opmærksomhedspunkter

Overordnet vurderes det i dansk interesse at styrke europæisk forsvarsindustri.

Danmark bør være særligt opmærksom på, hvordan strategiens målsætninger ventes udmøn-

tet, herunder mhp. at sikre, at implementeringen sker under hensyntagen til og med fokus på

Forsvarets behov og opgaveløsning

join (2024) 0010 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)

Bl.a. bør Danmark være opmærksom på ansvars- og kompetencefordelingen mellem med-

lemsstaterne og Europa-Kommissionen,

EU’s

højtstående repræsentant og EDA, samt hvorvidt

nye tiltag skaber merværdi og tilsikrer, at der ikke finder en unødig duplikation af indsatser

sted ift. eksisterende institutioner, fora og initiativer. Fra dansk side vil det derfor være et

opmærksomhedspunkt, at Kommissionen tilvejebringer et tilstrækkeligt og fyldestgørende

analysegrundlag ifm. fremsættelsen af forslag. Dertil kommer, at evt. kommende tiltags af-

ledte konsekvenser, herunder økonomiske, begrænses.

Ligeledes bør Danmark være særligt opmærksomme på synergien og komplementariteten til

indsatser i NATO samtidigt med fokus på, hvordan strategien italesætter og åbner op for mu-

ligheden for samarbejde med ligesindede, særligt Ukraine.

I den danske behandling af nye europæiske forsvarsindustrielle initiativer vil det være centralt

at holde sig den europæiske industristruktur for øje. Det skal sikres, at opbygningen af den

europæiske forsvarsindustri også understøtter en styrket dansk forsvarsindustri jf. det natio-

nale kompromis

”

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik”

af 6. marts 2022 samt

rammeforliget

”Vilje og evner til at tage ansvar”

af 28. juni 2023. Det er derfor centralt at

sikre, at adgangen

for SMV’er sikres, således at EU-indsatsen

også kommer de mindre med-

lemsstater til gode.

Endelig vil adgang til finansiering for forsvarssektoren være et opmærksomhedspunkt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter formålet med og ambitionen i meddelelsen og finder det positivt, at der

anlægges en bredspektret, ambitiøs og strategisk tilgang til styrkelsen af den europæiske

forsvarsindustri. En leverings- og modstandsdygtig europæisk forsvarsindustri, herunder en

styrkelse af fælles udvikling, indkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel, er en forudsætning for

at kunne sikre den fortsatte militære støtte til Ukraine samt at kunne understøtte et EU, der

kan tage større ansvar for euro-atlantisk sikkerhed.

Regeringen finder det positivt, at der er fremsat en række ambitiøse målsætninger og foreslået

tiltag på EU-niveau på områder, hvor EU potentielt kan give en merværdi for medlemsstaterne

og for den samlede effekt i styrkelsen af den europæiske forsvarsindustri. Det bemærkes her,

at målsætningerne ikke er bindende for medlemsstaterne.

Regeringen finder det positivt, at EDIS indeholder tiltag som understøtter en mere koordine-

rende og faciliterende indsats på EU-niveau. Oprettelsen af et udvalg for forsvarsindustrielt

beredskab og dets fremadrettede virke bør dog være baseret på en konkret merværdi, re-

spektere den nuværende kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne samt være

drevet af et behov hos medlemsstaterne, ligesom det bør undgås at duplikere eksisterende

initiativer. Regeringen finder det dertil vigtigt, at der tilsikres et klart defineret mandat for

udvalget under inddragelse af medlemsstaterne. Regeringen finder det centralt, at der ifm.

fremsættelsen af forslag udarbejdes tilstrækkelige og fyldestgørende konsekvensanalyser.

Regeringen finder det vigtigt, at der tages højde for både konkurrenceevnen og innovations-

kapaciteten i EDTIB. Regeringen vægter i den forbindelse adgangen og mulighederne for

SMV’er

særlig højt, herunder mhp. at få placeret disse i relevante fælleseuropæiske konsortier,

projekter og forsyningskæder. Det er derfor særligt positivt, at strategien fokuserer på åbne

join (2024) 0010 - Bilag 1: Udvidet grund- og nærhedsnotat om ny strategi for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)

forsyningskæder og vilkårene for

SMV’er,

herunder med fokus på kritiske teknologier og dual-

use segmentet, hvilket vil skulle følges op med reel handling i de efterfølgende udmøntende

tiltag fra Kommissionen. Regeringen byder dertil ambitionen om at åbne et innovationskontor

i Kyiv særligt velkommen.

Regeringen finder det positivt, at der er et fokus på opskalering af produktionskapaciteten i

EDTIB, hvilket er en forudsætning for en øget forsyningssikkerhed i Europa og skal ske paral-

lelt med et fokus på innovation og teknologisk udvikling. Regeringen hilser Kommissionens

ambition om at fremsætte et forslag til støtte for droneproduktion i EU velkomment.

Regeringen finder det positivt, at der i strategien er et fokus på fælles udvikling, indkøb og

anskaffelser i den europæiske forsvarsindustri. Regeringen støtter overordnet formålet om at

sikre mere grænseoverskridende samarbejde. Fællesindsatser vurderes at kunne sende

stærke efterspørgselssignaler, skabe stordriftsfordele og sikre øget incitament til industrien

ift. at opskalere kapaciteten samt øge interoperabiliteten mellem medlemsstaternes militære

kapabiliteter. Regeringen lægger desuden vægt på, at muligheden for at foretage fællesan-

skaffelser fortsat er fleksibel. Samtidig vil det være et særligt dansk opmærksomhedspunkt

at sikre, at SMV’er fra

mindre medlemslande også imødekommes ved øget anvendelse af fæl-

lesanskaffelser. Regeringen finder det desuden vigtigt, at fælles indkøb er transparente og

følger relevante tildelingskriterier.

Regeringen bakker op om strategiens fokus på øget samarbejde med Ukraine, herunder som

del af EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine,

og finder at Ukraine skal integreres i den europæiske

forsvarsindustri hurtigst muligt, herunder som bro mod et fremtidigt ukrainsk EU- og NATO-

medlemskab. Regeringen finder det i forlængelse heraf essentielt, at der i strategien ligeledes

er et fokus på samarbejdet med ligesindede tredjelande samt NATO.

Regeringen finder det endvidere positivt, at der ses nærmere på potentielle regulatoriske hin-

dringer på EU-plan, og finder det vigtigt at der tages en evalueringsbaseret tilgang til poten-

tielle ændringer, herunder ift. eksportkontrol- og udbudslovgivning.

Endelig finder regeringen det helt centralt, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige

finansielle ramme efter 2027 (MFF). Fra regeringens side findes det positivt, at

der er et stort fokus på en øget og mere offensiv adgang til privat kapital og investeringer i

forsvarssektoren gennem EIB, men er samtidig opmærksom på, at den skal implementeres

uden at kompromittere EIB’s forretningsmodel.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.