kom (2018) 0373 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fremme af grænseoverskridende løsninger

Europaudvalget 2023-24
KOM (2018) 0373 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat: Forslag om fremme af grænseoverskri-

dende løsninger

KOM (2023) 0790

Der er tale om et ændret forslag til Kommissionens oprindelige forslag til for-

ordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i

en grænseoverskridende sammenhæng (KOM (2018) 0373) fra 2018.

Nyt notat.

1. Resume

Kommissionen har den 12. december 2023 fremsat forslag til forordning om fremme af græn-

seoverskridende løsninger. Forslaget er en opfølgning på og revision af et forslag fra 2018 om

en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende

sammenhæng.

Med forslaget ønsker Kommissionen at imødegå de hindringer, der hæmmer livet i

EU’s

grænsesamfund og dermed frigøre det potentiale, der ligger i grænseregioner. Forslaget indebæ-

rer, at medlemsstaterne forpligtes til at udpege et

–

evt. eksisterende

–

grænsekoordinations-

punkt og sikre, at der i sager om mulige grænsehindringer gives svar inden for en rimelig

frist. Medlemsstaterne skal med forslaget ligeledes føre et offentligt register over sager om

grænsehindringer. Medlemsstaterne er med forslaget ikke forpligtet til yderligere handling,

herunder at fjerne eventuelle grænsehindringer.

Forslaget ventes at have statsfinansielle konsekvenser i form af administrative omkostninger

til drift af kontaktpunkt(er), besvarelse af henvendelser fra initiativtagere samt oprettelse og

vedligehold af register over sager om grænsehindringer. Der udestår skøn over de administra-

tive omkostninger.

Regeringen finder

generelt samarbejdet i EU’s grænseregioner

vigtigt, og det velfungerende

samarbejde i såvel den dansk-tyske grænseregion samt i Norden, herunder Øresundsregionen,

er af væsentlig positiv betydning for Danmark. Regeringen ser i udgangspunktet ikke behov

for yderligere EU-tiltag og -regulering på området for Danmarks grænseregioners vedkom-

mende, hvor grænseoverskridende problemstillinger erfaringsmæssigt generelt håndteres effek-

tivt bilateralt. EU-regulering på området kan have merværdi for andre områder. Regeringen

finder det vigtigt, at eventuelle tiltag i udgangspunktet er frivillige, fleksible ift. eksisterende

nationale og bilaterale løsninger og ikke rummer unødigt store omkostninger for medlemssta-

terne.

kom (2018) 0373 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fremme af grænseoverskridende løsninger

2. Baggrund

Kommissionen vurderer på baggrund af forskellige undersøgelser

i EU’s græn-

seregioner, at lokale grænsehindringer på tværs af EU giver betydelige udfor-

dringer for borgere samt for virksomheder og institutioner. Kommissionen pe-

ger på, at medlemsstaterne har iværksat individuelle, bilaterale eller multilate-

rale initiativer til at imødegå retlige grænsehindringer, men bemærker samtidig,

at disse redskaber ikke findes i alle medlemsstater eller for alle grænseregioner i

en given medlemsstat, og at disse derfor ikke er tilstrækkelige til at imødegå

problemet. Kommissionen anfører, at en reduktion i antallet af grænsehindrin-

gerne vil have positive konsekvenser for økonomi og beskæftigelse i grænsere-

gionerne.

I maj 2018 fremsatte Kommissionen et forslag til en mekanisme til at imødegå

retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng.

Forslaget mødte betydeligmodstand i Rådet, særligt grundet betænkeligheder

ved pligt til at etablere nye strukturer og kontaktpunkter samt krav om, at visse

retlige bestemmelser fra en medlemsstat

–

i særlige tilfælde

–

anvendes på na-

bomedlemsstatens territorium, hvorved der opstår gensidig risiko for import

af andre medlemslandes lovgivning. Forslaget blev derfor ikke genstand for vi-

dere forhandlinger.

I september 2023 vedtog Europa-Parlamentet, som reaktion på de udebli-

vende forhandlinger om 2018-forslaget, på eget initiativ en betænkning (INL),

med hvilken Europa-Parlamentet anmodede Kommissionen om at fremsætte

et nyt eller revideret forslag. Kommissionen fremsatte på den baggrund den

12. december 2023 et tilpasset forslag om fremme af grænseoverskridende løs-

ninger. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 23. januar

2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175, stk. 3 og behandles ef-

ter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer således afgørelse med

kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har, ifølge Kommissionen, til formål at imødegå hindringer, der

hæmmer livet i

EU’s

grænsesamfund og dermed at frigøre potentialet i EU's

grænseoverskridende regioner.

Forslaget finder anvendelse på

’grænseoverskridende interaktion’ forstået som

infrastruktur for grænseoverskridende aktiviteter og på grænseoverskridende

offentlige tjenester. Grænsehindringer er i forslaget defineret som enhver retlig

eller administrativ bestemmelse eller praksis hos en offentlig myndighed i en

medlemsstat, som potentielt har en negativ indvirkning på en grænseoverskri-

kom (2018) 0373 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fremme af grænseoverskridende løsninger

dende interaktion. Det kan fx dreje sig om forskelle i tekniske standarder. Hin-

dringer, der indebærer en potentiel overtrædelse af EU-retten, fx regler knyttet

til EU’s indre marked,

er ikke omfattet af forslaget, da der findes andre speci-

fikke instrumenter til håndtering af brud på disse.

Kommissionens forslag fastsætter forpligtelser for medlemsstaterne til at ud-

pege grænsekoordinationspunkter og sikre, at initiativtagere (borgere, private

virksomheder, offentlige institutioner mv.), der rejser sager vedrørende græn-

sehindringer, modtager et svar inden for en rimelig frist. Centrale dele af for-

slaget er uddybet nedenfor.

Grænsekoordinationspunkter

Medlemsstaterne skal med forslaget oprette ét eller flere grænsekoordinations-

punkter på nationalt eller regionalt plan. Det er muligt for et eller flere lande at

udpege eksisterende fælles organer som grænsekoordinationspunkt ved en gi-

ven grænse eller bemyndige en eksisterende fælles myndighed eller et eksiste-

rende fælles organ til at varetage de opgaver, der følger af at være grænsekoor-

dinationspunkt.

Grænsekoordinationspunktet skal fungere som en fælles indgang for behand-

ling af sager vedrørende grænsehindringer. Hvis der er flere kontaktpunkter,

skal ét udpeges som det primære. Dette kontaktpunkt skal være ansvarlig for at

oprette og vedligeholde et offentligt register, der omfatter alle grænseoverskri-

dende sager, der indgives af initiativtagere i den pågældende medlemsstat.

Grænsekoordinationspunktet bør vurdere indmeldte sager, og der skal gives et

svar inden for en rimelig frist. Grænsekoordinationspunktet kan efter en vur-

dering konkludere, at der ikke er nogen grænsehindring. Hvis det bekræftes, at

der foreligger en grænsehindring kan medlemsstaterne frit beslutte, hvilke me-

kanismer, der vil være passende til at håndtere den pågældende grænsehin-

dring. Hvis en medlemsstat beslutter ikke at imødegå grænsehindringer, skal

der gives en begrundelse til initiativtageren og angives mulige klagemuligheder.

Såfremt medlemsstaten vælger at imødegå en grænsehindring, vurderer med-

lemsstaten, hvorvidt der allerede eksisterer et redskab til håndtering heraf.

Hvis den kompetente myndighed vurderer, at ingen eksisterende redskaber på

tilfredsstillende vis kan imødegå hindringen,

kan

medlemsstaten anvende

in-

strument til lettelse af grænsepassage,

som udstikker en procedure for håndteringen

af grænsehindringer. Processen kan variere afhængigt af typen af grænsehin-

dring, men instrumentet sikrer, at medlemsstaten

–

i fraværet af andre rele-

vante redskaber til at håndtere hindringen

–

kan følge en række konkrete

skridt.

kom (2018) 0373 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fremme af grænseoverskridende løsninger

Forslaget indebærer således alene, at borgere og andre får mulighed for at gøre

opmærksom på mulige grænsehindringer og en forpligtelse for medlemsstater-

nes grænsekoordinationspunkter til at tage stilling til de sager, der måtte blive

indmeldt. Forslaget indebærer dermed ikke en forpligtelse for medlemsstaterne

til at håndtere eventuelle grænsehindringer, der måtte blive konstateret.

Kommissionens rolle

Kommissionen vil overvåge anvendelsen af forordningen på EU-plan og yde

støtte til medlemsstaterne, herunder ved at fremme udvekslingen af erfaringer

mellem koordinationspunkter. Der skal ligeledes aflægges en rapport om im-

plementeringen af forordningen, herunder bl.a. om effektivitet, relevans og eu-

ropæisk merværdi, fem år efter ikrafttrædelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Der foreligger endnu ikke en

udtalelse om det reviderede forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommission vurderer, at medlemsstaterne på hverken nationalt, regionalt eller

lokalt plan i tilstrækkelig grad kan imødegå de hindringer, der eksisterer i græn-

sesamfund. Kommissionen vurderer derfor, at foranstaltninger på EU-plan er

nødvendige. Regeringen er enig i, at ønsket om en minimumsstandard for regi-

strering, transparens og håndtering af sager om hindringer i grænsesamfund på

tværs af EU alene kan ske ved foranstaltninger på EU-plan. Regeringen vurde-

rer således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget er en forordning, der er direkte gældende i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse for forslaget, men

henviser til konsekvensanalysen, der blev foretaget i forbindelse med det tidli-

gere forslag fra 2018 om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative

hindringer. Kommissionen anfører, at forslaget ikke vil have konsekvenser for

EU-budgettet, da Kommissionen ikke lægger op til at stille finansielle midler til

rådighed.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget ventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af en evt. op-

rettelse og den efterfølgende forvaltning af et eller flere grænsekoordinations-

punkter i Danmark. I praksis ventes der således også at være administrative

konsekvenser forbundet med implementeringen af forslaget. Delvis finansie-

ring af grænsekoordinationspunkterne kan eventuelt tilvejebringes via Interreg-

kom (2018) 0373 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fremme af grænseoverskridende løsninger

programmer, idet dette dog kræver ændring af programmerne i EU og god-

kendelse nationalt. Nærmere vurdering af konsekvenser og skøn konsolideres

yderligere, herunder en nærmere undersøgelse af i hvilket omfang eksisterende

mekanismer i nordisk regi og i grænsesamarbejdet med Tyskland, allerede op-

fylder forslagets krav til klagemulighed og registrering.

Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige

merudgifter, afholdes inden for eksisterende bevillinger.

Øvrige økonomiske konsekvenser

Oprettelsen af grænsekoordinationspunkter ventes ikke at have samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af indledende drøftelser i Rådet ventes flertallet af medlemssta-

terne i forskellig grad at være overvejende skeptiske over for forslaget. Flere

lande ventes at være stærkt kritiske. Kun enkelte lande vurderes at være posi-

tive. Særligt tvivlen om et egentligt behov for et nyt instrument samt et eventu-

elt instruments merværdi ventes at blive centralt i drøftelserne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder generelt samarbejdet i EU’s

grænseregioner vigtigt. Det

vel-

fungerende samarbejde i såvel den dansk-tyske grænseregion samt i Norden,

herunder Øresundsregionen, er således af væsentlig positiv betydning for Dan-

mark.

Regeringen ser dog i udgangspunktet ikke behov for yderligere EU-tiltag eller -

regulering på området, da grænseoverskridende problemstillinger for Dan-

marks vedkommende erfaringsmæssigt som udgangspunkt håndteres effektivt

bilateralt. EU-regulering på området kan have merværdi for andre områder.

Regeringen finder det vigtigt, at eventuelle tiltag i udgangspunktet er frivillige,

er fleksible ift. eksisterende nationale og bilaterale løsninger og ikke rummer

unødigt store omkostninger for staten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.