Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2024 - 1184
Doknr.
76316
Dato
01-05-2024
Svar på spørgsmål fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) stillet den 9. april 2024.
Spørgsmål nr. 131:
”Vil
ministeren oplyse, hvilken konkret rolle Det Europæiske AI-kontor får, og hvilke opgaver
kontoret skal varetage? Det ønskes herunder, men ikke alene, oplyst, hvorvidt kontoret skal
godkende nye AI-produkter, og i hvilket omfang det skal interagere med virksomheder.”
Svar:
Det Europæiske Kontor for Kunstig Intelligens (AI-kontoret) vil overvåge, føre tilsyn og hånd-
hæve kravene for kunstig intelligens modeller og systemer til almen brug (GPAI-modeller og
GPAI-systemer) i EU-medlemslandene. Dette omfatter blandt andet analyse af nye uforudsete
systemiske risici og undersøgelse af hændelser med potentiel overtrædelse og manglende
overholdelse. AI-kontoret vil udarbejde frivillige adfærdskodekser, der har til formål at gøre
det lettere for udbydere at overholde reglerne.
AI-kontoret skal ikke godkende nye AI-produkter, men skal ex-post holde øje med, at model-
ler til almen brug overholder reglerne og vurdere, om en ny model udgør en systemisk risiko i
det indre marked. Dette skal ske i tæt samarbejde med det videnskabelige panel af uaf-
hængige eksperter, der vil rådgive AI-kontoret om AI-modeller til generelle formål. AI-konto-
ret har til denne opgave fået tildelt kompetencer til bl.a. at indhente information fra udby-
derne af modeller til almen brug i stil med de kompetencer, Kommissionen har inden for kon-
kurrencelovgivningen.
AI-kontoret vil desuden have en central rolle i at holde kriterierne i forordningen ajour med
den teknologiske udvikling, bl.a. om, hvornår en model udgør en systemisk risiko. AI-kontoret
vil også være ansvarligt for at oprette en klageadgang for downstream-udbydere af højrisiko
kunstig intelligens systemer, der bygger videre på et kunstig intelligens system til almen brug.
AI-kontoret skal dermed sikre, at downstream-udbydere får adgang til den information, som
de skal bruge for at kunne leve op til højrisiko-kravene i forordningen.
AI-kontoret vil støtte oprettelsen af regulatoriske sandkasser, hvor udbydere kan teste AI-sy-
stemer i et kontrolleret miljø. Kontoret vil også give information til små og mellemstore virk-
somheder for at hjælpe med deres overholdelse af reglerne, herunder udvikle og vedlige-
holde en fælles informationsplatform. Derudover skal AI-kontoret tilrettelægge passende
kommunikationskampagner for at øge bevidstheden om de forpligtelser, der følger af forord-
ningen.