Epidemiudvalget 2023-24
Europaudvalget 2021
EPI Alm.del - endeligt
(2021) 0766 - Bilag 4
KOM
svar på spørgsmål 5
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-03-2024
Enhed: Global Sundhed
Sagsbeh: lsdj
Sagsnr.:2024 - 3286
Dok. nr.: 118577
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), som Folketingets
Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren redegøre for regeringens rolle, engagement og prioriteter i de
igangværende forhandlinger om en international pandemitraktat, herunder om der
er særlige danske positioner, som regeringen forsøger at fremme i de mellemstatslige
forhandlinger eller via EU? Vil ministeren desuden redegøre for, hvorvidt der er
udsigt til, at medlemslandene kan nå til enighed om en pandemitraktat, og på hvilke
områder Danmark og ligesindede lande er enige eller uenige med bl.a.
udviklingslande, Kina m.fl.?”
Svar:
Regeringen deltager i forhandlingerne og er repræsenteret ved Indenrigs- og
Sundhedsministeriet samt Danmarks Faste Mission ved FN i Genève.
EU-Kommissionen forhandler på vegne af EU med udgangspunkt i et
forhandlingsdirektiv, som blev vedtaget i Rådet i foråret 2022. Forhandlingsdirektivet
udgør den overordnede ramme for fastlæggelsen af fælles EU-positioner, og der
koordineres løbende om konkrete indspil til forhandlingerne blandt alle EU’s
medlemslande. Danske positioner koordineres med relevante ministerier og
myndigheder i en tværministeriel koordinationsgruppe.
Regeringen lægger blandt andet vægt på, at en kommende pandemiaftale sikrer 1) et
styrket fokus på forebyggelse af infektioner og udbrud, 2) en integreret One Health-
tilgang i både forebyggelse og bekæmpelse af pandemier og antimikrobiel resistens,
3) international solidaritet og ligelig global adgang til medicinske
modforanstaltninger, og 4) overensstemmelse og koordination med eksisterende
internationale instrumenter og aftaler.
Blandt andet på baggrund af erfaringerne fra covid-19-pandemien,
besluttede WHO’s
medlemslande i december 2021 at nedsætte et mellemstatsligt forhandlingsorgan og
igangsætte forhandlinger om en international pandemiaftale med henblik på
vedtagelse ved Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2024. Der blev således sat en
historisk kort deadline for at nå i mål med forhandlingerne om en global aftale.
Rationalet var at søge at udnytte det politiske momentum til at sikre, at verden er
bedre forberedt på fremtidige pandemier end det var tilfældet for covid-19.
Der er fortsat en række områder, som kræver yderligere forhandling. Det er en
central prioritet for Danmark og EU, at aftalen bidrager til at sikre ligelig global
adgang til medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en pandemi. Det drøftes
fortsat, hvordan dette bedst kan ske i praksis. Her er det vigtigt for EU, at et