kom (2021) 0766 - Bilag 5: Kopi af SUU alm. del - bilag 305: Orienteringsnotat om den 77. Verdenssundhedsforsamling i WHO, herunder om en kommende international pandemiaftale, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Europaudvalget 2023-24
KOM (2021) 0766 Bilag 5
Offentligt

Enhed: Global Sundhed

Sagsbeh.: nbda

Koordineret med:

Sagsnr.: 2023 - 763

Dok. nr.: 159042

Dato:

[Brevdato]

Notat: Orientering til Folketingets Sundhedsudvalg om den 77.

Verdenssundhedsforsamling og pandemiaftalen

Indledning

WHO’s 77. Verdenssundhedsforsamling (World Health Assembly, WHA) afholdes i Geneve fra den 27.

maj

til den 1. juni 2024.

WHA er WHO’s generalforsamling og samler

alle 194 medlemslande. Danmark

deltager i WHA for overordnet at fremme danske sundhedspolitiske prioriteter og yde et konstruktivt

bidrag til WHO’s arbejde for at fremme sundheden globalt.

Det primære fokus for dette års WHA vil være den mulige vedtagelse af en ny international pandemiaftale.

Aftaleteksten er ikke færdigforhandlet, og det er i skrivende stund svært at forudsige, om aftalen kan

vedtages under WHA.

Aftalen forventes at bidrage til at sikre, at verden er bedre forberedt og mere modstandsdygtig over for

fremtidige pandemier. Der lægges bl.a. op til et styrket samarbejde om kapacitetsopbygning i landenes

sundhedssystemer, om en styrket forebyggende indsats, samt om forskning, udvikling, produktion og

fordeling af vacciner og andre sundhedsprodukter med henblik på at sikre en mere ligelig global adgang til

disse produkter. Aftalen skal samtidig bidrage til at mobilisere en øget global finansiering til indsatsen

mod sundhedskriser.

Der skal ligeledes vedtages ændringer til det internationale sundhedsregulativ (International Health

Regulations, IHR). Disse ændrigsforslag er også fortsat under forhandling.

Hvis det lykkes at opnå enighed om en pandemiaftale henholdsvis om et revideret IHR, som EU samlet kan

bakke op om, vil Danmark kunne støtte en vedtagelse af aftalerne under Verdenssundhedsforsamlingen.

Af særlig væsentlighed kan desuden fremhæves vedtagelsen af et nyt arbejdsprogram for WHO, som skal

sætte retningen for organisationens arbejde de kommende fire år og for den første såkaldte

investeringsrunde i WHO. Investeringsrunden skal øge de frivillige bidrag til WHO på udvalgte områder.

For Danmark er der desuden særligt fokus på vigtigheden af at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og

rettigheder.

Sagsfremstilling

Den 77. Verdenssundhedsforsamling vil beskæftige sig med en bred vifte af emner. De danske prioriteter

for mødet omfatter WHO’s nye arbejdsprogram,

forhandlingerne om en ny international pandemiaftale

og ændringer til det eksisterende Internationale Sundhedsregulativ (International Health Regulations,

IHR). Derudover prioriterer Danmark at have en stærk stemme på alle emner relevant for seksuel og

reproduktiv sundhed og rettigheder, ikke mindst fordi dette er et område i stadig større grad udfordres af

en lang række lande.

En ny international pandemiaftale

Efter Covid-19 blev det tydeligt, at pandemier er en global udfordring, som ingen lande kan håndtere

alene. Derfor forhandler WHO’s medlemslande nu om

en bindende international aftale, som skal sikre, at

kom (2021) 0766 - Bilag 5: Kopi af SUU alm. del - bilag 305: Orienteringsnotat om den 77. Verdenssundhedsforsamling i WHO, herunder om en kommende international pandemiaftale, fra indenrigs- og sundhedsministeren

verden er bedre forberedt og mere modstandsdygtig over for fremtidige pandemier. Aftalen omhandler

både styrkede forebyggende indsatser og håndtering af kommende pandemier, herunder en

anerkendelse af at menneskers, dyrs og miljøets sundhed hænger sammen. Aftalen skal samtidig bidrage

til at skabe mere ligelig global adgang til modforanstaltninger i forbindelse med pandemier, herunder

vacciner. Aftalen er fortsat under forhandling. Det forventede indhold af aftalen og den danske position

uddybes nedenfor.

•

Forebyggelse af pandemier og ”One Health”

Landene skal bidrage til at styrke forebyggelsen af pandemier, bl.a. gennem sygdomsovervågning,

tidlig opsporing af smitte, vaccinationsprogrammer, kontrol af smitte mellem mennesker og dyr samt

forebyggelse af antimikrobiel resistens. Et centralt tema i forebyggelsen af pandemier er derfor også

anerkendelsen af, at menneskers, dyrs og miljøets sundhed hænger sammen, dvs.

den såkaldte ”One

Health-tilgang”. Landene skal i den forbindelse bl.a. fremme træning af personale inden for

menneskers, dyrs og miljøets sundhed i overensstemmelse med One Health-tilgangen.

Styrkede sundhedssystemer og arbejdsstyrker

Landene skal igangsætte tiltag, der udvikler, styrker og bevarer et modstandsdygtigt sundhedssystem

bl.a. i forhold til at sikre adgang til essentielle sundhedsydelser (med særligt fokus på

primærsektoren, mental sundhed og sårbare personer), tiltag med henblik på styring af

forsyningskæder for pandemirelaterede sundhedsprodukter, laboratoriesikkerhed og -kapacitet samt

inddragelse af civil- og lokalsamfund.

Sundhedspersonalet er en vigtig del af et styrket sundhedsvæsen, hvorfor landene også forpligter sig

til at beskytte, bevare og investere i arbejdsstyrken inde for både sundhedsområdet og andre

essentielle samfundsfunktioner for at forebygge og håndtere sundhedskriser og bevare øvrige basale

sundhedsydelser under en pandemi. Dette indebærer både tilstrækkelig træning, beskyttelse af

personalets sikkerhed og mentale sundhed, prioriteret adgang til pandemirelaterede

sundhedsprodukter samt samarbejde med andre lande, dog med hensyntagen til både fri

bevægelighed og negative effekter af migration af sundhedspersonale.

•

Forskning, udvikling, produktion og adgang til teknologi

Landene skal samarbejde om forskning og udvikling inden for pandemier bl.a. ved også at prioritere

forskningsinstitutioner i udviklingslande og deling af information og forskningsresultater. Dette

indebærer sikring af bæredygtig finansiering til forskning og udvikling, lige adgang til evidens og

kommunikationsværktøjer, fremme af kliniske forsøg og adgang til de produkter, som forskningen

resulterer i, f.eks. vacciner. En central del af dette samarbejde vedrører også tiltag for at op nå en

produktion af pandemirelaterede sundhedsprodukter, som er mere ligeligt fordelt geografisk, ved at

støtte op om produktionsfaciliteter i udviklingslande. Landene skal i den forbindelse fremme

overførsel af teknologi og ”know-how”.

Dette indebærer også at opfordre producenterne af

pandemirelaterede sundhedsprodukter til at dele information under pandemier, som er relevant og

nødvendig for produktion af produkterne.

Aftalen etablerer også et såkaldt udbyttedelingssystem (Pathogen Access and Benefit-sharing

System, PABS), dvs. et system hvor landene forpligter sig til at stille patogener til rådighed for

hinanden og for forskere og industri igennem et laboratorienetværk til gengæld for, at der sikres

bedre adgang til de produkter, som måtte blive udviklet på baggrund af disse patogener. Det kan

f.eks. ske ved, at WHO indgår kontrakter med virksomhederne om at donere en vis andel af

produktionen og/eller at afsætte en andel af produktionen til en lavere pris med henblik på at give

særligt udviklingslande nemmere adgang til produkterne.

•

Fordeling og indkøb af pandemirelaterede sundhedsprodukter

Aftalen etablerer også et globalt netværk for forsyningskæder og logistik (The Global Supply Chain

and Logistics Network, GSCL Network), som skal fremme ligelig og rettidig adgang til

pandemirelaterede sundhedsprodukter. Netværket vil være en mekanisme, hvorigennem

sundhedsprodukter kan deles og doneres med assistance fra WHO. Det ventes også, at aftalen vil

indeholde bestemmelser om landenes nationale indkøb, bl.a. med henblik på at fremme donationer

Side 2

•

af vacciner og andre pandemirelaterede sundhedsprodukter til lande, der oplever udfordringer.

Samtidig skal landene generelt fremme rationelle indkøb og undgå unødig lagerføring for at fremme

effektiv global fordeling, hvilket f.eks. kan ske gennem GSCL-Netværket.

•

Samarbejde og finansiering af aftalen

Landene skal samarbejde direkte og gennem internationale organisationer for at styrke forebyggelse,

beredskab og håndtering af pandemier, særligt med hensyn til udviklingslande. Dette inkluderer bl.a.

at dele ekspertise, finansiel assistance og støtte til kapacitetsopbygning. Pandemiaftalen etablerer i

den forbindelse en koordinerende finansieringsmekanisme for at fremme denne finansielle støtte,

særligt til udviklingslande. Mekanismen skal bl.a. afdække behov i relation til finansiering, identificere

tilgængelige finansieringskilder og mobilisere frivillige bidrag til organisationer, der arbejder med

pandemiforebyggelse og -håndtering.

EU-Kommissionen

forhandler på vegne af EU og EU’s medlemslande med udgangspunkt i et

forhandlingsdirektiv, som blev vedtaget i Rådet i foråret 2022 og som i den forbindelse blev forelagt

Folketingets Europaudvalg. Forhandlingsdirektivet udgør den overordnede ramme for fastlæggelsen af

fælles EU-positioner, og der koordineres løbende om konkrete indspil til forhandlingerne.

Under forhandlingerne har det været væsentligt for regeringen at sikre, at pandemiaftalen medvirker til

at sikre styrket national, regional og global modstandsdygtighed over for pandemier og at den samtidig

bidrager til en øget og mere ligelig adgang til medicinske modforanstaltninger med fokus på, at

patentbeskyttelsen ikke udhules. I den forbindelse er det vigtigt, at aftalen bidrager til et styrket fokus på

forebyggelse af infektioner og udbrud, herunder at aftalen skal fremme kapacitetsopbygning og

implementering i lav- og mellemindkomstlande. Ligeledes er det vigtigt for regeringen, at aftalen tager

udgangspunkt i en One Health-tilgang i både forebyggelse og bekæmpelse af pandemier og antimikrobiel

resistens (AMR). I forhold til finansiering finder Danmark i lighed med de øvrige EU-lande, at arbejdet i

regi af pandemiaftalen skal baseres på eksisterede finansieringsmekanismer.

Det skal understreges, at ovenstående elementer ikke er færdigforhandlede og dermed ikke foreligger i

endelig form.

Hvis det lykkes at opnås enighed om en aftaletekst, som EU samlet kan bakke op om, vil Danmark kunne

støtte en vedtagelse af aftalen under Verdenssundhedsforsamlingen.

Det internationale sundhedsregulativ

Sideløbende med pandemiaftalen forhandles der i WHO også om ændringer til det internationale

sundhedsregulativ (International Health Regulations, IHR) fra 2005. IHR har til formål at forebygge,

beskytte imod, kontrollere og respondere på international sygdomsspredning og spænder således

bredere end blot håndtering af pandemier.

Regulativet indeholder bl.a. bestemmelser om krav til de nationale sundhedsberedskaber, mekanismer til

varsling af potentielle sundhedstrusler, udveksling af data mv. og er bindende for de 196 lande, der er

omfattet af regulativet. Regulativet trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 15. juni 2007 og er

efterfølgende fuldt implementeret i det danske beredskab.

Efter Covid-19 blev det vurderet, at der var behov for at opdatere regulativet for bl.a. at styrke

informationsdelingen mellem WHO og medlemslandene i forbindelse med varsling af en potentiel

folkesundhedsmæssig risiko af international betydning (Public Health Emergency of International

Concern, (PHEIC) samt for at styrke kapacitetsopbygning og tilsynet med overholdelsen af regulativet.

Danmark har generelt støttet, at der foretages fokuserede ændringer i regulativet, og har lagt vægt på, at

regulativet som helhed ikke skulle genforhandles.

De kommende ændringer til regulativet er ikke færdigforhandlede men ventes bl.a. at omfatte følgende

elementer.

Side 3

•

Styrket implementering af IHR

For at styrke implementeringen af regulativet skal medlemslandene udpege en national myndighed

som skal koordinere implementeringen af regulativet. I praksis vurderes dette ikke at have betydning

for Danmark, da Sundhedsstyrelsen allerede varetager denne funktion i dag. Samtidig oprettes en

medlemsstatskomité, som har til formål at styrke vidensdeling og samarbejde mellem

medlemslandene med henblik på at styrke implementeringen af regulativet.

Erklæring af en pandemisk krise

Med ændringerne introduceres begrebet

pandemisk krise

(Pandemic Emergency) i regulativet. En

pandemisk krise anses for at være mere alvorlig end en PHEIC, dvs. WHO tager først stilling til, om et

sygdomsudbrud vurderes at udgøre en PHIEC og dernæst om det også udgør en pandemisk krise.

Adgang til sundhedsprodukter

Hvis en medlemsstat oplever en PHEIC eller pandemisk krise, får WHO en styrket rolle i at facilitere

rettidig adgang til relevante sundhedsprodukter samt at støtte medlemslandene i at opskalere lokal

produktion af relevante sundhedsprodukter, såfremt et medlemsland anmoder om det.

Medlemslandene

skal i den forbindelse fremme overførsel af teknologi og ”know-how” ved frivilligt

at indgå aftaler herom.

Sundhedsdokumenter

Hidtil har alle dokumenter, som er en del regulativet, f.eks. vaccinationsbeviser og dokumenter

vedrørende skibs- og luftfart, skulle udstedes i papirform. Med ændringerne åbnes for, at visse

dokumenter på sigt kan udstedes digitalt.

Finansiering

Medlemsstaterne skal i højere grad samarbejde om at dele ekspertise, finansiel assistance og støtte

til kapacitetsopbygning særligt med hensyn til udviklingslande. Der er ikke lagt op til at introducere

en ny finansieringsmekanisme, men at WHA løbende vurderer eventuelle finansieringsbehov.

•

EU-Kommissionen

forhandler på vegne af EU og EU’s medlemslande.

Hvis det lykkes at opnå enighed om

ændringer til regulativet, som EU samlet kan bakke op om, vil Danmark kunne støtte en vedtagelse af

ændringerne under Verdenssundhedsforsamlingen.

WHO’s arbejdsprogram for

2025-2028

På Verdenssundhedsforsamlingen skal der vedtages et nyt arbejdsprogram for WHO, som skal danne

grundlaget for organisationens prioriteter de kommende år (2025-2028). Hovedtemaerne for

arbejdsprogrammet er: 1) klima og sundhed, herunder sundhedssystemer der er modstandsdygtige over

for klimaforandringer, og som forurener mindre; 2) Determinanter for sundhed og årsager til ringe

sundhed, herunder sociale, økonomiske og miljømæssige determinanter, prioriterede risikofaktorer

(tobak og nikotinprodukter, skadeligt indtag af alkohol, fysisk inaktivitet, usund mad og

fødevareusikkerhed, forurening m.fl.) og forebyggende tiltag; 3) styrkelse af det primære sundhedsvæsen

og essentielle funktioner i sundhedsvæsenet for at opnå universel sundhedsdækning, herunder adgang til

sundhedsprodukter og digital transformation, bedre finansiel beskyttelse i adgangen til sundhedsydelser,

bl.a. inden for kroniske og psykiske sygdomme, seksuel og reproduktiv sundhed og immunisering, hvor

der samtidig tages højde for antimikrobiel resistens; 4) forebyggelse og forberedelse til fremtidige kriser;

5) Effektiv håndtering af sundhedskriser, herunder også adgang til essentielle ydelser under kriser.

Set fra et dansk synspunkt, er det bl.a. positivt, at arbejdsprogrammet nævner røgfri nikotinprodukter

som risikofaktor, at afsnittet om antimikrobiel resistens nævner forsvarligt brug af antibiotika og ikke kun

adgangen hertil, samt at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder indgår. Regeringen støtter op om

vedtagelsen af arbejdsprogrammet.

Arbejdsprogrammet skal samtidig danne grundlaget for en kommende såkaldt investeringsrunde, som

skal øge den frivillige finansiering til organisationen på udvalgte områder. Bidragene kan både komme fra

lande og fra andre donerer. Danmark har sammen med øvrige ligesindede lande overordnet bakket op

om investeringsrunden og har samtidig noteret et behov for at se på tilgangen, som er ny i WHO-regi,

Side 4

herunder at foretage en evaluering efter første investeringsrunde i 2024. Der er endnu ikke taget stilling

til et eventuelt

dansk bidrag til WHO’s investeringsrunde.

Splittelse omkring kvinder og pigers rettigheder

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) er en dansk prioritet og ventes at blive et vigtigt

tema under drøftelserne ved dette års forsamling. Rettighederne udfordres i mange lande, hvilket

betyder, at det i stadigt større grad er svært at nå til enighed om eksempelvis sproglige formuleringer

SRSR i resolutionstekster, og at flere tekster end sædvanligt kommer til afstemning i WHO, hvor der er

tradition for konsensusbeslutninger. Danmark vil også i år arbejde aktivt for at sikre, at SRSR fastholdes og

fremmes i WHO’s politikker og arbejde

generelt.

Side 5