kom (2021) 0802 - Bilag 5: Kopi af KEF alm. del (20222) - svar på spm. 454, 455 og 456 om forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

Europaudvalget 2023-24
KOM (2021) 0802 Bilag 5
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)

KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 454

Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

20. oktober 2023

J nr.

2022 - 584

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. september stillet mig føl-

gende spørgsmål 454 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Signe Munk (SF).

Spørgsmål 454

Det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg til revision af bygningsdirektivet, jf.

Europaudvalget, Rådsmøde 3904 – transport, tele og energi – bilag 2, folketings-

året 2022-23, 1. samling, at: » Regeringen er enig i, at der er behov for at fastholde

ambitiøse krav for at få løfte den dårlige del af bygningsmassen i Europa op på et

højere niveau.« Mandatet er meget bredt og tager ikke konkret stilling til ambitions-

niveau og indfasningstid for minimumskrav til bygninger. Det er på den baggrund

vanskeligt at vurdere, om Rådets position for navnlig minimumskrav til eksisterende

bygninger er landet tilfredsstillende set i forhold til det danske mandat, som er afgi-

vet i Europaudvalget den 13. oktober 2022. Vil ministeren derfor oplyse, om mini-

steren finder Rådets generelle indstilling til minimumskrav til eksisterende bygnin-

ger under bygningsdirektivet tilfredsstillende og tilstrækkelige?

Svar

Fra dansk side har vi i overensstemmelse med forhandlingsoplægget arbejdet aktivt

for at præge indholdet af forslaget i en ambitiøs og balanceret retning med henblik

på at sikre, at kravene til bygningsmassen ikke alene blev ambitiøse, men også at

kravene tog højde for de forskelligartede niveauer af bygningsmasser, der er i med-

lemsstaterne.

Det er korrekt, at forhandlingsoplægget ikke indeholder specifikke måltal eller indfas-

ningstider, men er formuleret mere bredt. Dette sikrer mest mulig fleksibilitet i for-

handlingerne i forhold til at sikre, at hovedformålet er at sikre en sundere bygnings-

masse uanset, hvilke mekanismer der vælges til at imødekomme dette.

Vurderingen af Rådets generelle indstilling for så vidt angår minimumskrav til eksi-

sterende bygninger er, at den er i overensstemmelse med den danske position. Der

er dog stadig rum for mere ambition, og en gruppe af EU-lande, inklusive Danmark,

arbejder derfor på at få forslaget gjort endnu mere ambitiøst og grønt. Det kan bl.a.

ske ved, at der i forhold til minimumskrav til eksisterende bygninger fastsættes nogle

højere delmål, og at man sikrer en tidligere opfølgning på delmålene. Dette arbejdes

der bl.a. på i forbindelse med trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet. Trilog-

forhandlingerne pågår stadig, og udformningen af minimumskrav til eksisterende

bygninger er et centralt element i disse forhandlinger.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

kom (2021) 0802 - Bilag 5: Kopi af KEF alm. del (20222) - svar på spm. 454, 455 og 456 om forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

2/2

kom (2021) 0802 - Bilag 5: Kopi af KEF alm. del (20222) - svar på spm. 454, 455 og 456 om forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)

KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 455

Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

20. oktober 2023

J nr.

2022 - 584

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. september stillet mig følgende

spørgsmål 455 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Signe Munk (SF).

Spørgsmål 455

Det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg til revision af bygningsdirektivet, jf.

Europaudvalget, Rådsmøde 3904 – transport, tele og energi – bilag 2, folketingsåret

2022-23, 1. samling, at: » Regeringen er enig i, at der er behov for at fastholde am-

bitiøse krav for at få løfte den dårlige del af bygningsmassen i Europa op på et højere

niveau.« Forhandlingsoplægget tager ikke konkret stilling til hverken ambitionsni-

veau eller indfasningstider for eventuelle minimumskrav til bygninger. Vil ministeren

på den baggrund oplyse, hvilke konkrete krav til boliger samt offentlige og øvrige

bygninger som Danmark har arbejder for i forhandlingerne om Rådet position? Det

ønskes oplyst, hvilket energimærke Danmark har ønsket som minimumskrav, og hvil-

ket årstal Danmark har ønsket, at minimumskravet skulle være indfriet for de enkelte

bygningssegmenter.

Svar

I løbet af forhandlingerne i Rådet om bygningsdirektivet arbejdede man fra dansk

side på at præge direktivet i en ambitiøs og balanceret retning, der skulle være me-

ningsfuld ift. de forskelligartede bygningsmasser, der er i de respektive medlemssta-

ter. Det betød bl.a., at der var behov for at se nærmere på den foreslåede reskalering

af energimærkningsskalaen, som Kommissionen oprindeligt foreslog, da den i en

dansk sammenhæng ikke anses for at være den mest omkostningseffektive løsning.

Det er derfor positivt, at reskalering ikke indgår i Rådets generelle indstilling, men at

det i stedet er gjort muligt at sætte nogle højere minimumskrav for bygningers per-

formance.

Fra dansk side har man fsva. minimumskrav arbejdet for nogle ambitiøse krav, der

fokuserer på at løfte den samlede bygningsmasse. Det er således muligt at øge am-

bitionerne ved, at der i stedet ses på det samlede billede, hvor man sikrer bedre

bygninger i form af renoveringer på tværs af bygningsmassen. Fra dansk side har

man bakket op om en opdeling af de to boligtyper hhv. beboelse og ikke-beboelse,

da det skaber bedre fleksibilitet ift. at sætte nogle højere delmål i form af højere krav

til boligmassens samlede energimærke.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

kom (2021) 0802 - Bilag 5: Kopi af KEF alm. del (20222) - svar på spm. 454, 455 og 456 om forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

Danmark indgår desuden i en gruppe af ligesindede lande, som i regi af trilogfor-

handlingerne med Europa-Parlamentet arbejder for et mere ambitiøst og grønnere

forslag end Rådets position.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

2/2

kom (2021) 0802 - Bilag 5: Kopi af KEF alm. del (20222) - svar på spm. 454, 455 og 456 om forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)

KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 456

Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

20. oktober 2023

J nr.

2022 - 584

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. september stillet mig føl-

gende spørgsmål 456 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Signe Munk (SF).

Spørgsmål 456

Det fremgår af regeringens forhandlingsoplæg til revision af bygningsdirektivet, jf.

Europaudvalget, Rådsmøde 3904 – transport, tele og energi – bilag 2, folketingsåret

2022-23, 1. samling, at: » Regeringen er enig i, at der er behov for at fastholde am-

bitiøse krav for at få løfte den dårlige del af bygningsmassen i Europa op på et højere

niveau.« Rådets position vedrørende minimumskrav til eksisterende boliger under

bygningsdirektivet er imidlertid, at den samlede bestand af boliger ud fra en gennem-

snitsbetragtning skal opnå energimærke D i 2034. Denne position tillader, at med-

lemsstaterne kan indfri kravene ved at hæve den bedste del af bygningsmassen. Vil

ministeren derfor oplyse, om Danmark, jf. sit forhandlingsmandat fra Europaudval-

get, har arbejdet aktivt for, at Rådets position blev tilpasset, så den dårligste del af

bygningsmassen løftes først?

Svar

Fra dansk side har man arbejdet på et ambitiøst og balanceret direktiv, da der er

forskellige nationale hensyn at varetage i forbindelse med fastsættelse af minimums-

krav til den europæiske bygningsmasse. Medlemsstaterne kommer fra forskellige

udgangspunkter, og det har derfor fra dansk side været vigtigt at sikre, at minimums-

kravene til bygningsmassen tager højde for, at f.eks. Danmark har en forholdsvis

sund bygningsmasse sammenlignet med andre europæiske lande.

I Rådets position fastsættes kravene med henblik at sikre trinvise forbedringer ud fra

en gennemsnitsbetragtning af bygningsmassen. Det er centralt at få fastsat trinvise

forbedringer i form af minimumskrav til energiperformancestandarder (MEPS) for at

sikre, at EU når klimaneutralitet i senest 2050. Set ud fra et klimamæssigt perspektiv

er det dog ikke nødvendigvis mest hensigtsmæssigt udelukkende at kigge på de dår-

ligste bygninger, men der vil unægtelig være store gevinster at hente i den del af

bygningsmassen. En gennemsnitlig opgørelse sikrer fleksibilitet, da der også vil være

nogle bygninger, som ikke er meningsfulde at renovere og derfor potentielt vil skulle

rives ned og erstattes af nye. Dette giver ikke nødvendigvis en klimamæssig gevinst.

Det vil både være nødvendigt at forbedre store dele af de dårligst performende byg-

ninger, samtidig med at vi sikrer et helhedsperspektiv. Vi arbejder for, at denne ba-

lancerede tilgang bliver fastholdt i trilogforhandlingerne.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/2

kom (2021) 0802 - Bilag 5: Kopi af KEF alm. del (20222) - svar på spm. 454, 455 og 456 om forslag til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side

2/2