Europaudvalget 2023-24
KOM (2022) 0209 Bilag 9
Offentligt
Til Justitsminister Peter Hummelgaard
Cc: Medlemmerne af Folketingets It-udvalg, Europaudvalg og Retsudvalg
Kære Peter Hummelgaard
København 4. oktober 2023
Vi retter henvendelse på baggrund af forslag til EU-forordning om forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn [KOM(2022) 0209], også kendt som CSA-forordningen. Som
organisationer med praktisk erfaring og viden indenfor telekommunikation, jura, cybersikkerhed og
dataetik er vi dybt bekymrede over forslaget og især den danske regerings hidtidige positive
indstilling overfor forslaget. Vi opfordrer dig derfor til at lytte til den massive internationale kritik af
forslaget.
Der er ingen tvivl om, at formålet med at forhindre seksuel udnyttelse af børn er et værdigt formål,
som vi alle uden undtagelse kan bakke op om. Men metoden, der vil blive påbudt
tjenesteudbydere af alle typer digital kommunikation fra sms og telefonopringninger til forskellige
chatformer, er hverken gennemtænkt eller gennemtestet. Til gengæld er den ødelæggende for
almindelige borgeres retssikkerhed samt retten til privat kommunikation, tilliden til digitalisering
og ønsket om, at Danmark skal nå et højere niveau af cybersikkerhed.
De omfattende negative konsekvenser af forslaget er gået lidt under radaren hos mange, da
forslaget umiddelbart kan ligne den nuværende midlertidige ordning, som gør det muligt for
udbyderne af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester at screene indhold på
tjenesterne og opdage og rapportere materiale med seksuelt misbrug af børn. Den nye forordning
er imidlertid i sin helhed langt mere vidtgående og omfatter overvågning af langt flere
kommunikationstjenester, herunder også sms og telefonsamtaler, samt end-to-end krypterede
kommunikationstjenester.
Retssikkerhed og retten til privat kommunikation
Metoden, der foreslås, indebærer en systematisk og generel overvågning af indholdet af
kommunikation på tjenester, hvor der er risiko for, at de kan blive brugt til at dele materiale med
seksuelle krænkelser af børn eller til grooming. Det kunne være f.eks. WhatsApp, Snapchat, Gmail,
Signal, Proton, Teams, telefonsamtaler og sms’er. Det vil sige, at helt almindelige mennesker, der
bruger de specifikke tjenester til at udveksle personlige beskeder, billeder og samtaler, bliver
omfattet af påbuddet om scanning af indhold uden, at der behøver at være konkret mistanke mod
den enkelte borger. Denne helt generelle masseovervågning er baggrunden for den massive kritik,
der har været i de seneste måneder, ikke mindst fra EU's egne institutioner.
 kom (2022) 0209 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra en række organisationer vedr. åbent brev til justitsministeren om CSA-forslaget
2762264_0002.png
Rådets juridiske tjeneste har været ekstremt kritiske overfor forslaget
1
. Tjenestens analyse
(rådsdokument 8787/23) konkluderer på grundlag af EU-Domstolens retspraksis, at der er en
alvorlig risiko for, at forslaget de facto medfører en permanent overvågning af indholdet af al privat
elektronisk kommunikation, og at denne overvågning vil være i strid med Charter om
Grundlæggende Rettigheder.
Rådets juridiske tjeneste påpeger, at der er mangel på proportionalitet, da enhver, der
kommunikerer digitalt, vil blive omfattet af overvågningen. Dette er kun acceptabelt i
tidsbegrænsede situationer, hvor der er tale om, at statens sikkerhed er i fare. Rådets juridiske
tjeneste anbefaler (pkt. 79), at opsporingspåbud bør begrænses til personer, hvor der er rimelig
grund til at antage, at de er involveret i seksuelt misbrug af børn, det vil sige målrettet overvågning
i stedet for det nuværende forslag om generel overvågning af alle brugere af
kommunikationstjenesten.
The European Data Protection Board kritiserer
2
ligeledes forslaget for at være ude af proportioner
og for at udviske grænsen mellem kriminelle, udbydere af tjenester og uskyldige brugere af sms,
chat og mails.
For så vidt angår behovet for at styrke indsatsen i forhold til beskyttelse af børn og unge (som vi
fuldt ud kan tilslutte os) henviser vi blandt andet til Digital Services Act, der pålægger online
tjenester forpligtelser i forhold til risikovurdering og etablering af foranstaltninger mod spredning
af krænkende og ulovligt materiale, navnlig på børne- og ungeområdet. Det er vores opfattelse, at
Kommissionen og medlemslandene i tråd med Digital Service Act bør styrke det offentligt-private
samarbejde i forhold til børnebeskyttelse på onlineplatforme og gamingtjenester, herunder for
eksempel tilsynet med tjenesternes tryghedsindsats og sikre, at der tilgår forskningen og
politimyndighederne oplysninger om brud med henblik på videnudvikling, forebyggelse og
efterforskning. Digital Services Act træder i kraft i 2024 og dets virkemidler er derfor ikke afprøvet
endnu.
Cybersikkerhed og tillid til digitalisering
Mange kommunikationstjenester gør i dag brug af end-to-end kryptering, som teknisk skal sikre at
kun afsender og modtager kan læse beskeden. Kendte eksempler er tjenester som f.eks. Signal, der
krypterer sms’er og samtaler, og Proton, der giver mulighed for krypterede mails. Begge dele
fungerer som almindelige kommunikationstjenester og bruges af almindelige mennesker til
hverdagsbrug. Krypterede tjenester er også den sikre løsning, hvis der skal udveksles følsomme
https://www.euractiv.com/section/data-privacy/news/eu-councils-legal-opinion-gives-slap-to-anti-child-
sex-abuse-law/
og juridisk vurdering af Kommissionens forslag fra Rådets Juridiske tjeneste i rådsdokument
8787/23 LIMITE
https://www.statewatch.org/media/3901/eu-council-cls-opinion-csam-proposal-8787-23.pdf
1
https://www.euractiv.com/section/law-enforcement/news/eu-watchdog-online-child-abuse-draft-law-
creates-illusion-of-legality/
og
https://edps.europa.eu/system/files/2022-07/22-07-28_edpb-edps-joint-
opinion-csam_en.pdf
2
 kom (2022) 0209 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra en række organisationer vedr. åbent brev til justitsministeren om CSA-forslaget
2762264_0003.png
oplysninger, f.eks. mellem forældre og skole om en elevs diagnose, mellem en patient og en
behandler eller mellem en fagforening og et medlem.
I en tid med stigende fokus på cybersikkerhed og almindelige borgeres muligheder for at forsvare
sig mod cyberkriminalitet som identitetstyveri eller opringninger med det formål at få udleveret
passwords eller få overført penge, er netop kryptering et væsentligt redskab for at undgå, at
personfølsomme data er tilgængelige for andre end afsender og modtager. Det er her vigtigt at
huske på, at når det handler om cybersikkerhed, så er det ikke nok, at statens institutioner har et
højt sikkerhedsniveau. Et højt cybersikkerhedsniveau i Danmark er afhængigt af, at også borgere
og erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, kommuner og sundhedssektoren er bedst muligt
beskyttet og har de rigtige redskaber til at undgå hackerangreb, svindel, malware etc.
Et opsporingspåbud for end-to-end krypterede kommunikationstjenester kan i praksis kun
implementeres ved, at tjenesteudbyderen indbygger bagdøre, for eksempel ”client-side scanning”
som er spyware på telefoner og computere. Uanset den konkrete udformning vil bagdøre altid
undergrave sikkerheden ved kryptering, og bagdøre vil kunne misbruges af fjendtlige aktører. Det
kan for eksempel være kriminelle hackere, der vil begå identitetstyveri. I et åbent brev i juli 2023
har mere end 400 forskere og eksperter i kryptering protesteret mod EU-forslaget og dets
konsekvenser for cybersikkerhed og privatliv.
3
Det er afgørende vigtigt for den fremtidige digitalisering af Danmark, at der er fuld tillid i
befolkningen til, at man trygt kan bruge digitale kommunikationskanaler. Hvis det ikke længere er
fuldt sikkert at sende følsomme oplysninger til f.eks. offentlige myndigheder eller banken, eller hvis
det ikke er trygt at tale i telefon med familiemedlemmer om svære problemer, så risikerer vi et
ønske om tilbagevenden til de analoge løsninger, som i mange tilfælde både er dyrere og mere
tidskrævende og heller ikke altid længere en mulighed.
Opsamling
Flere af de underskrivende organisationer har i årevis arbejdet for at øge beskyttelsen af børn i det
digitale univers. Men det er vigtigt at forstå, at dette forslag til forordning har omfattende negative
konsekvenser for almindelige menneskers mulighed for privat kommunikation og går langt
længere end den frivillige ordning, der fungerer i øjeblikket. Den nye forordning kan ikke bare ses
som en permanentliggørelse af den hidtidige ordning. Vi opfatter den nye ordning som en markant
udvidelse af overvågningen og som et voldsomt indgreb i meddelelseshemmeligheden, som både
er beskyttet af grundloven, straffeloven, e-privacydirektivet og charteret.
I andre lande, herunder f.eks. i Tyskland, er der skabt bekymring for, om forordningen er
proportional og potentielt i strid med charteret. Den voksende modstand og erkendelse af, at
Computerworld 4. juli 2023,
https://www.computerworld.dk/art/283530/300-kryptologer-verden-over-
sender-aabent-brev-til-eu-i-protest-mod-ny-lov
Ved udgangen af juli var der 465 underskrifter på brevet.
https://docs.google.com/document/d/13Aeex72MtFBjKhExRTooVMWN9TC-pbH-
5LEaAbMF91Y/preview?pli=1
3
 kom (2022) 0209 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-23 fra en række organisationer vedr. åbent brev til justitsministeren om CSA-forslaget
forslaget er for vidtgående, har senest fået det spanske formandskab til at tage punktet af en
rådsmødedagsorden.
Vi opfordrer dig derfor til at lytte til kritiske røster fra både internationale eksperter og den danske
opposition og at regeringen holder fast i det strammede mandat, som blev givet i Europaudvalget,
og som indebærer, at regeringen skal lægge ”afgørende vægt” på, at forslaget ikke er i strid med
Charteret. Det betyder for os at se, at regeringen vil være nødsaget til at stemme nej til forslaget,
som det foreligger. Samtidig opfordrer vi til, at man undersøger, hvordan man kan styrke indsatsen
mod misbrug og seksuelle krænkelser af børn med metoder, der er proportionelt forsvarlige med
alle borgeres grundlæggende rettigheder til privatliv og privat kommunikation, og uden at man
modarbejder en sikker og tillidsfuld digitalisering af Danmark.
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Jens Myrup Pedersen
Ivan Damgård
Poul Noer
Jeanette Hartz
Birgitte Kofod Olsen
Generalsekretær, Amnesty International Danmark
Professor, Aalborg Universitet, underskriver personligt
Professor, Aarhus Universitet, underskriver personligt
Fagchef for telepolitik, Dansk Erhverv
Adm. Dir., Dansk IT
Medstifter og forperson, DataEthics.eu
Andreas Holbak Espersen Digitaliseringspolitisk chef, DI Digital
Thomas Hildebrandt
Christian D. Jensen
Grit Munk
Mette Lundberg
Jesper Lund
Birgitte Arent Eiriksson
Niels Bertelsen
Henning Mortensen
Jakob Willer
Anders Kjærulff
Professor, DIKU, underskriver personligt
Lektor, DTU, underskriver personligt
It-politisk chefkonsulent, Ingeniørforeningen, IDA
Politisk direktør, IT-Branchen
Formand, IT-Politisk Forening
Direktør, Justitia Danmark
Formand, PROSA – forbundet af it-professionelle
Formand, Rådet for Digital Sikkerhed
Direktør, Teleindustrien
Journalist og debattør