kom (2022) 0305 - Bilag 5: Samlenotat vedr. bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen

Europaudvalget 2023-24
KOM (2022) 0305 Bilag 5
Offentligt

EU og Internationalt

Den 4. oktober 2023

MIM 122-23

________________________________________________________________

Samlenotat

Forordning om bæredygtig brug af pesticider - forhandlingsoplæg

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om bæredygtig anven-

delse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen (EU) 2021/2115 (EU)

nr. 995/2010

- Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2022) 305

side

kom (2022) 0305 - Bilag 5: Samlenotat vedr. bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen

Kommissionens forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttel-

sesmidler og ændring af CAP forordningen (2021/2115)

KOM (2022) 305

Revideret version af samlenotat af den 11. juli 2023. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Kommissionen har d. 22. juni 2022 fremsat forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af plantebe-

skyttelsesmidler og ændring af CAP forordningen, der efter planen skal afløse rammedirektivet for bære-

dygtig anvendelse af pesticider og fungere som en del af udmøntningen af den europæiske grønne pagt,

særligt jord-til-bord strategien og biodiversitetsstrategien. F0rslaget sigter på at mindske plantebeskyttel-

sesmidlers virkning på miljø og sundhed ved at indføre en række tiltag, som kan inddeles under seks over-

skrifter: 1) Bindende reduktionsmålsætninger, 2) Sprøjteforbud i udvalgte områder, 3) Udbredelse af inte-

greret bekæmpelse af skadegørere (IPM), udvidet sprøjtejournal og krav om rådgivning, 4) Handlingspla-

ner, årlige statusrapporter og målsætninger for alternativer, 5) Krav til uddannelse, sprøjteudstyr (inkl.

flysprøjtning) og oplysning og 6) Ændring af CAP-forordningen for at muliggøre kompensation for jord-

brugere. Det forventes, at forslaget vil have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige,

samfundet og erhvervet. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en

vurdering af forslagets konsekvenser. Forslaget skønnes for nuværende at have en positiv virkning for be-

skyttelsesniveauet i Danmark,

idet reglerne skærpes på en række områder. På baggrund af EU’s konse-

kvensanalyse og foreløbige vurderinger forventes forslaget at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser og væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regerin-

gen hilser forslaget velkomment med henblik på opfølgning på den europæiske grønne pagt og en række

strategier herunder, herunder jord-til-bordstrategien og biodiversitetsstrategien. Regeringen finder det af

stor betydning, at de nye tiltag i forslaget er fagligt underbyggede og er proportionelle med beskyttelsesbe-

hovet, herunder ift. de administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget. Regeringen støtter ambiti-

onen om et lavere forbrug af sprøjtemidler og en harmonisering af reglerne på området. Regeringen fin-

der, at Kommissionens forslag til omfanget af det forslåede sprøjteforbud mangler en faglig begrundelse

og at forslaget om nationale reduktionsmålsætninger bør tage højde for medlemsstaternes hidtidige ind-

satser og at ændringerne i den fælles landbrugspolitik bør muliggøre støtte til efterlevelse af reglerne i læn-

gere tid.

Baggrund

Med henblik på udmøntningen af den europæiske grønne pagt har EU-Kommissionen den 22. juni 2022 bl.a.

fremlagt forslag om Forordning for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og ændring af CAP

forordningen (2021/2115). Forslaget til forordning erstatter rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af

pesticider (2009/128). Forslaget er oversendt til Rådet den 22. juni 2022. Den danske sprogversion er mod-

taget den 27. juni 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192(1) og skal behandles efter pro-

ceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294, og kan vedtages af Rådet med kvalifi-

ceret flertal.

Sagen forventes sat på dagsorden for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 11.-12. december 2023 med henblik på

vedtagelse.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at mindske plantebeskyttelsesmidlers virkning på miljø og sundhed og sikre ens

regler i EU. Tidligere evalueringer har vist, at rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider

(2009/128) (herefter rammedirektivet) er gennemført utilstrækkeligt og uens i medlemsstaterne. EU-Kom-

missionen har afholdt en offentlig høring, som viste et ønske om en forordning som afløser for rammedirekti-

vet med henblik på at fastsætte strammere regler med direkte retsvirkning, der bedre vil kunne mindske

kom (2022) 0305 - Bilag 5: Samlenotat vedr. bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen

plantebeskyttelsesmidlers indvirkning på miljø og sundhed i EU og samtidig sikre lige og ens regler i alle

medlemsstater.

Den europæiske grønne pagt har sideløbende understreget behovet for hurtigst muligt at omstille fødevare-

produktionen af miljø- og naturmæssige hensyn. Som udmøntning af dele af den grønne pagt fremsætter EU-

Kommissionen nærværende forslag til en forordning i sammenhæng med dens forslag til forordning om na-

turgenopretning, som ligeledes udmønter dele af den grønne pagt.

Bindende reduktionsmålsætninger

Flere strategier under den europæiske grønne pagt, specifikt jord-til-bord strategien, biodiversitetsstrategien,

nulforurening-handlingsplanen

og jordbundsstrategien, indeholder hensigtserklæringer om ”…

inden udgan-

gen af 2030 [1] at reducere forbruget af og risikoen ved forbruget af kemiske pesticider samlet set med 50

% og [2] forbruget af mere farlige pesticider

med 50 %”.

Nærværende forslag gør hensigtserklæringerne til

reduktionsmålsætninger, som er direkte bindende for medlemsstaterne. Medlemsstater, som siden 2011 i

særlig grad har mindsket forbruget af plantebeskyttelsesmidler og samtidig har haft et lavt forbrug af sprøjte-

midler pr. hektar landbrugsareal, kan fastsætte målsætninger om mindre reduktioner, men ikke lavere end

en 35 % reduktion.

På baggrund af Kommissionens beregninger fastsættes en målsætning for Danmark på de minimale 35 %, da

Danmark i perioden op til 2015-17 har reduceret markant i anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Den be-

regnede reduktionsmålsætning for Danmark ville, uden den foreslåede minimale reduktionsmålsætning,

være væsentligt lavere. Dette gælder for begge indikatorer.

EU forpligtes samlet set til at opnå en 50 % reduktion, og EU-Kommissionen kan anmode udvalgte medlems-

stater om at reducere yderligere med henblik på at sikre, at EU som helhed kan nå målsætningen på 50 %

reduktion i ovennævnte strategier. Det forventes, at opnåelse af målsætningerne evalueres i 2032, hvor data

for 2030 vil være færdigopgjort i hele EU.

2. Sprøjteforbud i udvalgte områder

Der indføres sprøjteforbud i følsomme områder, dvs. rekreative områder med offentlig adgang, beboelsesom-

råder, byområder og ikke produktive arealer, områder beskyttet under drikkevandsdirektivet og vandramme-

direktivet, herunder næringsstoffølsomme områder og badevandsområder, visse områder med naturbeskyt-

telse efter nationale regler, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, samt områder, hvor der lever

rødlistede truede arter af bestøvere identificeret på baggrund af monitering under forslag til forordning om

naturgenopretning.

Der indføres videre generelt sprøjteforbud på områder med overfladevand. Der oprettes 3-meters sprøjtefri

bræmmer om både de følsomme områder samt overfladevand. Der kan gives en tidsbegrænset undtagelse på

maksimalt 60 dage med henblik på bekæmpelse af en specifik karantæneskadegører eller invasive arter.

Udbredelse af integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM), udvidet sprøjtejournal og krav om råd-

givning

IPM-principperne i integreret bekæmpelse af skadegørere, som handler om at mindske brugen af plantebe-

skyttelsesmidler ved konventionel dyrkning, skal udbredes yderligere via konkrete krav og kontrol heraf.

Hver medlemsstat skal løbende udvikle, årligt opdatere og kontrollere anvendelsen af juridisk-bindende obli-

gatoriske dyrkningsvejledninger for jordbrugere, der fastsætter krav for, hvordan hver afgrøde dyrkes i hen-

hold til IPM. Dyrkningsvejledningerne skal omfatte minimum 90 % af landbrugsarealet. Derudover pålægges

brugere af plantebeskyttelsesmidler en række administrative krav, som skal sikre, at udbringning (sprøjt-

ning) udelukkende foretages som sidste udvej: For hver udbringning skal det i et elektronisk system doku-

menteres, at 1) en række ikke-kemiske tiltag har vist sig utilstrækkelige til bekæmpelse og 2) der er observe-

ret en tilstrækkelig stor udbredelse af skadegører eller er anvendt et varslingssystem eller anbefaling fra en

kom (2022) 0305 - Bilag 5: Samlenotat vedr. bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen

uafhængig rådgiver ved forebyggende sprøjtning. Brugere pålægges et generelt krav om årligt at anvende en

uafhængig autoriseret rådgiver, som har gennemgået ekstra uddannelse målrettet IPM. Der kan kun lovligt

anvendes plantebeskyttelsesmidler, som er så specifikke over for skadegøreren som muligt og har mindst

mulig indvirkninger på ikke-målorganismer, dog under hensyntagen til risikoen for udvikling af resistens ved

brug af disse plantebeskyttelsesmidler. Hvis bekæmpelse kræver flere behandlinger, skal der anvendes plan-

tebeskyttelsesmidler med forskellige virkningsmekanismer for at forhindre resistens. Kommissionen kan via

delegerede retsakter sætte nye krav til dokumentation for overholdelse af IPM.

4. Handlingsplaner, årlige statusrapporter og målsætninger for alternativer

Medlemsstaterne skal fortsat udarbejde nationale handlingsplaner (i Danmark er den seneste plan Sprøjte-

middelstrategi 2022-2026), men disse foreslås revideret minimum hvert tredje år frem for hvert femte år

som hidtil. Handlingsplanen skal foruden ovennævnte reduktionsmålsætninger fremadrettet indeholde bl.a.

henvisninger til relevante dele af den gældende CAP-strategiske plan, herunder initiativer ift. omlægning til

økologi, en liste over sprøjteudstyr, hvor medlemsstater har indført mere lempelige krav for syn, de estime-

rede mængder af ulovligt anvendte plantebeskyttelsesmidler i løbet af de foregående tre år og skridt til fore-

byggelse heraf, økonomiske og øvrige tiltag besluttet i medlemsstaten til fremme af ikke-kemiske bekæmpel-

sesmetoder, tiltag med bindende krav for efterlevelse af IPM-principperne og målsætninger for brugen af

ikke-kemiske metoder til bekæmpelse og biologiske bekæmpelse, dvs. alternativer til kemiske plantebeskyt-

telsesmidler, med henblik på at fremme disses anvendelse. Desuden skal oplysninger om specifikke stoffer,

afgrøder, skadegørere og ikke-kemiske alternativer indgå. Årlige statusrapporter med fremgang ift. målsæt-

ningerne skal offentliggøres og sendes til EU-Kommissionen, der i lyset af den efterfølgende statusrapport

kan anbefale medlemsstater at indføre nye tiltag eller anlægge en mere ambitiøs målsætning.

5. Krav til uddannelse, sprøjteudstyr (inkl. flysprøjtning) og oplysning

Der indføres krav om, at brugere og distributører skal certificeres hvert tiende år, mens rådgivere skal certifi-

ceres hvert femte år. De uafhængige rådgivere, der skal anvendes årligt, skal gennemgå en længere uddan-

nelse særligt målrettet IPM og skal certificeres. Fratagelse af certifikatet kan ske ved fejlagtig udstedelse eller

fornyelse. Der indføres krav om, at sprøjteudstyr skal til syn ved første køb og hvert tredje år herefter. Kom-

missionen kan via delegerede retsakter sætte nye krav for, hvad sprøjteføreruddannelsen og et sprøjtesyn

skal indeholde. Der indføres krav om at registrere alt sprøjteudstyr i anvendelse og implementering af elek-

troniske registre for certificering af sprøjteførere og syn af sprøjteudstyr. Forhandlere forpligtes til at foretage

et tjek af en køberens (eller dennes repræsentant, hvis køber er en virksomhed) certificering på købstids-

punktet. Medlemsstater skal oprette en hjemmeside, som skal oplyse om sprøjtemidlers potentielle risici for

menneskers sundhed og miljøet. Medlemsstater skal desuden indsamle information og oplyse om akut og

kronisk forgiftning ved eksponering for sprøjtemidler. Sprøjtning fra fly og droner forbydes, medmindre det

påvises, at det er mere miljømæssige forsvarligt end alternativer eller er eneste mulighed for bekæmpelse af

skadegørerne. Kommissionen kan via en delegeret retsakt sætte flere krav, som skal opfyldes, før der kan

sprøjtes med drone. Grundet teknologiens tidlige udviklingsstade vil undtagelsen for droner først kunne an-

vendes tre år efter ikrafttrædelse af forordningen. Der er desuden krav til opbevaring, salg, bortskaffelse af

plantebeskyttelsesmidler samt uddannelse og autorisation af sprøjteførere og forhandlere.

6. Ændring af CAP-forordningen for at muliggøre kompensation for jordbrugere

Med forslaget ændres CAP-forordningen (2021/2115) med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne

at yde landbrugsstøtte via bioordninger til jordbrugere, der måtte lide økonomiske tab som følge af det nye

forslag til forordning for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Der foreslås en overgangsord-

ning, som vil være gyldig i maksimalt fem år efter ikrafttrædelsesdatoen for dette forslag eller fem år fra den

dato, hvor kravene bliver obligatoriske for bedriften, og kravet dermed ikke længere kan støttes under bio-

ordningerne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

kom (2022) 0305 - Bilag 5: Samlenotat vedr. bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen

Nærhedsprincippet

EU-Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. EU-Kommissionen

anfører, at det nuværende rammedirektiv, som primært placerer ansvar hos medlemsstaterne, har ført til

utilstrækkelig og uens gennemførsel, hvilket har uhensigtsmæssige konsekvenser i form af forskellige beskyt-

telsesniveauer for miljø og sundhed i EU og ulige konkurrencevilkår for brugere af plantebeskyttelsesmidler,

herunder jordbrugere, på det fælles indre marked. Plantebeskyttelsesmidlers indvirkning på biodiversiteten

og økosystemer overskrider nationale grænser og kræver derfor regulering på EU-niveau. Vigtige politikom-

råder med synergieffekt på sprøjtemiddelområdet, særligt den fælles europæiske landbrugspolitik, reguleres

allerede på EU-niveau.

Regeringen vurderer, at formålet med forslaget samlet set bedst kan indfries ved hjælp af regulering på EU-

niveau, hvorfor det vurderes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Rammedirektivet er gennemført via den gældende nationale handlingsplan på sprøjtemiddelområdet (Sprøj-

temiddelstrategi 2022-2026), samt kemikalieloven, lov om arbejdsmiljø og lov om miljøbeskyttelse. Der er

herunder udstedt en række bekendtgørelser, som bidrager til gennemførslen af rammedirektivet: autorisati-

onsbekendtgørelsen, bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, flysprøjtebekendtgørelsen, IPM-bekendtgørelsen,

golfbekendtgørelse, sprøjtejournalbekendtgørelsen, sprøjtesynsbekendtgørelsen og vaskepladsbekendtgørel-

sen.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget i dets nuværende form vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder

kemikalieloven og lov om miljøbeskyttelse. I forhold til ovennævnte bekendtgørelser forventes nogle også at

skulle tilpasses og andre evt. ophæves.

Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes på baggrund af EU-Kommissionens konsekvensanalyse, at forslaget vil have væsentlige statsfi-

nansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. Miljøministeriet har derfor nedsat en tværmini-

steriel arbejdsgruppe, som estimerer forslagets forventede statsfinansielle og administrative konsekvenser.

Som en del af arbejdet belyses bl.a. forventede omkostninger til udvikling af IT-systemer, udarbejdelse af år-

lige statusrapporter og forøgede kontrolomkostninger forbundet med nye lovkrav. De samlede omkostninger

hertil er skønnet til 23 mio. kr. årligt. Hertil kommer statsfinansielle konsekvenser som følge af et fald i pro-

venuet fra den nuværende bekæmpelsesmiddelafgift på plantebeskyttelsesmidler, som samlet forventes at

udgøre ca. 700 mio. kr. i 2025. Det samlede fald i provenuet afhænger i høj grad af omfanget af et sprøjtefor-

bud, og skønnet er forbundet med en væsentlig usikkerhed.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministe-

riers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes på baggrund af EU-Kommissionens konsekvensanalyse, at forslaget vil have væsentlige sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Miljøministeriet har derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som

skal estimere forslagets forventede samfundsøkonomiske konsekvenser. Som en del af arbejdet belyses bl.a.

konsekvenserne ved forbud af sprøjtning på følsomme arealer og afstandskrav til overfladevand.

Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne

Det vurderes på baggrund af EU-Kommissionens konsekvensanalyse, at forslaget vil have væsentlige er-

hvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne. Miljøministeriet har derfor nedsat

kom (2022) 0305 - Bilag 5: Samlenotat vedr. bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen

en tværministeriel arbejdsgruppe, der har estimeret forslagets forventede erhvervsøkonomiske og admini-

strative konsekvenser. Med henblik på specifikt at belyse de komplekse konsekvenser, som blandt andet føl-

ger af forslagets reduktionsmålsætningerne og forslag om indførelse af sprøjteforbuddet på følsomme area-

ler, er der blevet indhentet forskningsmæssigt input. De samlede erhvervsøkonomiske og administrative om-

kostninger ved Kommissionens forslag skønnes forsigtigt at udgøre i alt ca. 3,7 mia. kr. årligt i driftstab. Det

skyldes hovedsageligt, at forslaget om et forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på såkaldt føl-

somme arealer vil omfatte en stor del af Danmarks areal og i praksis medføre et totalt forbud mod anven-

delse af plantebeskyttelsesmidler i Danmark. Forslaget om bindende reduktionsmålsætninger på 35 pct. for

Danmark vil medføre betydelige erhvervsøkonomiske omkostninger på skønnet 80-345 mio. kr. årligt i

driftstab, som i høj grad afhænger af omfanget af arealer, der gøres til genstand for et sprøjteforbud samt

hvorvidt der sker en opfyldelse af øvrige politiske målsætninger om udtagning af landbrugsjorder samt øget

omlægning til økologi, som også vil bidrage til et mindre forbrug af plantebeskyttelsesmidler.

Herunder vil forslagets arealmæssige konsekvenser i forhold til indførelse af sprøjteforbud på de arealtyper,

der nævnes i forslaget, blive analyseret. Som en del af arbejdet belyses bl.a. nye administrative krav, herun-

der om dokumentation af præventive tiltag forud for sprøjtning og opnåelse af reduktionsmålsætningerne.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark, idet reglerne skærpes på en

række områder som eksempelvis uddannelse af sprøjteførere, syn og registrering af sprøjter, beskyttelse af

sårbare områder og øget udbredelse af integreret plantebeskyttelse. Forslaget vil således medføre positive

konsekvenser for både sundhed og miljø i Danmark. Danmark forventes at kunne bibeholde sine strengere

krav til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler af hensyn til, at grundvandet anvendes som drikkevand.

Høring

Forslaget har været i bred interessenthøring. Følgende bemærkninger er modtaget:

Biodynamisk Forbrugersammenslutning fremfører, at anvendelsen af sprøjtemidler generelt kan føre til ud-

ledning af stofferne til miljøet og erklærer sig principielt uenige i denne praksis, samt fremlægger ønske om

total omlægning til biodynamisk dyrkning eller økologi.

Bæredygtigt Landbrug (BL) fremfører, at Danmark har stramme rammebetingelser for brugen af sprøjtemid-

ler, mange forbud og få dispensationer til ikke-godkendte midler, som går videre end nødvendigt i forhold til

at sikre en prisoverkommelig fødevareproduktion. BL peger bl.a. på en stram godkendelsesordning, stramme

uddannelseskrav og pesticidafgiften. BL efterspørger mere lige konkurrencevilkår og forenkling af reglerne.

DAKOFO (Dansk Korn & Foder) fremfører, at baselineperioden for målsætningerne (2015-2017) ligger tids-

mæssigt efter, at man allerede har mindsket forbruget af sprøjtemidler væsentligt i Danmark, hvilket bør

medføre mulighed for at sætte en lavere reduktionsmålsætning end 35 pct. i 2030. Det ønskes, at reduktioner

finder sted i medlemslande med større anvendelse af sprøjtemidler, da de vejer tungere for EU gennemsnit-

tet. Det betones, at resistens stadig skal kunne forebygges ved valg af forskellige midler. Det fremføres, at et

krav om, at salgsleddet skal henvise brugeren til at læse etiketten, er grundløst, da både sælger og køber har

uddannelse til anvendelsen, som tilsiger at etiketten læses før brug.

Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife-Danmark

(foreningerne) fremfører i et fælles høringssvar, at man fra dansk side bør støtte op om, at der bliver tale om

en forordning, om de bindende reduktionsmålsætninger, krav om regler for anvendelse og indberetning af

IPM og sprøjteforbud på følsomme områder, men anfører, at beregningsmåden for reduktion er primitiv ift.

den danske og skaber uhensigtsmæssige incitamenter til at bruge mere belastende midler, og det kan skade

miljøet og biodiversiteten. Ift. reduktionsmålsætningerne bemærker foreningerne, at det er problematisk, at

visse bestemmelser i forslaget kan anspore foregangslande til at begrænse deres indsats, fx ved at medlems-

stater ikke vil yde en ekstra indsats efter opfyldelse af målsætningerne. Foreningerne opfordrer til, at der vi-

dere tilføjes årlige minimumsreduktionsmål på eksempelvis 10 pct. for hver medlemsstat, og der advares om,

kom (2022) 0305 - Bilag 5: Samlenotat vedr. bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen

at fremskridt på den økologiske omlægning kan dække over en fortsat høj anvendelse af sprøjtemidler på

konventionelle arealer. Det ønskes, at Kommissionens anbefalinger vedr. målsætninger skal gøres bindende

på medlemsstatsniveau. Brugen af årlige fremskridtsrapporter støttes, men ønskes udvidet med en målsæt-

ning for økologiske infrastrukturer, hvilket også ønskes som et prioriteret emne ift. rådgivning om og imple-

mentering af IPM. Foreningerne støtter indførelsen af obligatoriske dyrkningsvejledninger i det omfang de

reflekterer alle IPM-målene i forslagets artikel 13, men efterspørger et forbud mod udbringning af insektmid-

ler i dagtimerne. Foreningerne støtter indførelse af sprøjteforbud på følsomme arealer, men ønsker et krav

om minimum 30 meters obligatoriske bræmmer omkring Natura 2000-områder og områder med rødlistede

bestøvere. Der ønskes større synergi med forordningen om naturgenopretning, den fælles landbrugsstøtte,

herunder biodiversitets-eco-schemes og Biodiversitetsstrategien. Foreningerne ønsker en definition af biolo-

gisk kontrol tilføjet, forstået som naturligt forekommende organismer i marken eller dens nærhed, som hol-

der niveauet af skadevoldere i afgrøderne på et acceptabelt niveau. Foreningerne ønsker generelt større fokus

på de økologiske infrastrukturer, der skal fungere som arnested for økosystemtjenester på produktionsfla-

derne i form af bestøvning og biologisk kontrol. Forbuddet mod generel anvendelse af droner i tre år ønskes

gjort mere fleksibelt og forsøgsordninger bør tillades i lyset af dets mulige potentiale ift. nedbringelse af pe-

sticidanvendelsen. Foreningerne ønsker herudover bl.a. skærpede krav ift. salg af sprøjtemidler til private og

ift. uddannelse af distributører, sprøjteførere og rådgivere.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremfører, at plantebeskyttelsesmidler ikke kan anvendes bæredyg-

tigt, som det hævdes i forslagets titel, og at nedgangen i biodiversiteten i hele Europa skyldes anvendelse af

pesticider og landbruget. DN støtter indførelsen af reduktionsmålsætninger og lettere adgang til alternativer

som biologisk bekæmpelse. DN fremhæver endelig høringssvaret fra Danmarks Biavlerforening, Danmarks

Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife-Danmark, som er gengivet ovenfor.

Dansk Erhverv (DE) støtter intentionen i forslaget om at fremme biologisk plantebeskyttelse, og der opfor-

dres til, at man fra dansk side støtter denne del af forslaget. DE hilser forslaget definition af biologisk be-

kæmpelse velkommen, men anbefaler, at der mere specifikt nævnes ”proteiner, inkl. enzymer” i eksemplerne

i artikel 3, stk. 23. DE bemærker, at godkendelsesprocessen for biologiske produkter for nuværende tager for

lang tid.

DANVA støtter indførelsen af reduktionsmålsætninger og finder det positivt, at medlemsstaterne skal udar-

bejde nationale handlingsplaner og årlige statusrapporter. DANVA finder det særligt positivt, at sprøjtning i

følsomme områder forbydes. Endelig finder DANVA det positivt, at der indføres krav ift. IPM.

Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter, at der bliver tale om en forordning. L&F vurderer, at det er urealistisk,

at biologiske bekæmpelsesmidler vil kunne erstatte kemiske sprøjtemidler i landbrugsafgrøder inden for tids-

rammen i forslaget. L&F fremfører, at der er potentiale ift. nedsættelse af forbruget af sprøjtemidler ved fuld

implementering af moderne planteforædling, præcisionslandbrug, mekaniske ukrudtsbehandlinger, forbed-

ret sædskifte, øget brug af biologiske løsninger samt brug af lavrisikomidler. L&F advarer om, at nye IPM-

krav kan give store administrative byrder uden en mindskning i brugen af sprøjtemidler og påpeger i stedet

behov for forskning og udvikling. L&F fremfører, at lovbundne dyrkningsvejledninger vanskeligt vil kunne

tage højde for sted- og årsvariationer, og systemet vil kunne udgøre et kvotesystem, som L&F ser som i strid

med IPM-principperne. L&F finder nedre grænse for reduktionsmålsætninger på 35 % ubegrundet, da den

straffer frontløbere. Det bemærkes i den sammenhæng, at anvendelsen af sprøjtemidler pr. hektar ligger lavt

i Danmark i hele perioden sammenlignet med gennemsnitsniveauet i EU. L&F foreslår derfor årene 2011-

2013 som baseline for målsætningerne. L&F finder, at godkendelsesstatus ikke er en passende indikator for

risiko, da den kan være både misvisende og omskiftelig over tid. L&F bemærker, at opfyldelse af reduktions-

målsætningerne må forventes at medføre et fald i landbrugsproduktion og stigende fødevarepriser. L&F

fremhæver, at definitionen af følsomme områder i forslaget ikke er entydig og mangler en faglig begrundelse.

Områderne vil formentlig omfatte Natura 2000-arealer. L&F påpeger, at ca. 60.000 ha af Natura 2000 om-

råderne er landbrugsjord i omdrift, og at det derfor vil være problematisk med et forbud på disse arealer.

L&F fremfører, at naturarealer inden for Natura 2000 er beskyttet under andre regler, hvorfor L&F ikke me-

kom (2022) 0305 - Bilag 5: Samlenotat vedr. bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen

ner, at der er behov for et generelt forbud i Natura 2000-områderne. Desuden tager godkendelsen af pestici-

der højde for risiko for grundvandet og eksisterende regler om sprøjteteknik og bufferzoner bør sikre mod

afdrift til overfladevand og beskyttede arealer. L&F finder det stærkt bekymrende, at der i forslaget er lagt op

til en mulighed for at yde landbrugsstøtte til jordbrugere, som bliver omfattet af et sprøjteforbud, i fem år.

L&F vurderer, at overgang til sprøjtefri drift kræver en længere overgangsordning end fem år. L&F skønner,

at midlerne under den fælles europæiske landbrugspolitik ikke er tilstrækkelige til at kompensere for de nye

krav i forslaget og desuden allerede er fordelt til andre formål, samt at det er vigtigt, at støttemulighederne er

ens i medlemsstaterne. L&F fremfører derfor, at der vil være brug for tilføjelse af flere midler til en imple-

mentering af forslaget. L&F advarer mod krav om indførelse af nye IT-systemer på områder, hvor der alle-

rede findes relativt velfungerende systemer, fx sprøjtejournalindberetningssystemet (SJI).

Novozymes (NZ) vurderer, at idet det tager 7-8 år at opnå godkendelse af biologiske bekæmpelsesmidler.

Ifølge NZ vil det forhindrer dette, at nye alternativer kan nå på markedet inden 2030 og bidrage til opnåelse

af reduktionsmålsætningerne. NZ opfordrer til, at man fra dansk side bruger målsætningerne om øget anven-

delse af biologiske midler i forslaget som løftestang til at etablere godkendelsesprocesser i EU, der prioriterer

biologiske midler i større omfang. NZ støtter forslagets inklusion af en definition af biologisk bekæmpelse,

men opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for, at også proteiner, inkl. enzymer, nævnes eksplicit i defi-

nitionen.

Rådet for grøn omstilling (RGO) argumenterer, at baseline for målsætningerne skal være 2020-2022 for, at

alle medlemsstater skal opnå en større reduktion. Målsætningsindikatorerne er uhensigtsmæssige sammen-

lignet med pesticidbelastningsindikatoren (PBI), da lavrisikomidler, som anvendes i store mængder får

uhensigtsmæssig stor vægt. Det påpeges, at det tyske miljøagentur er enig i den konklusion. RGO ønsker des-

uden inddragelse af indikatoren behandlingshyppighed eller lignende. RGO roser sprøjteforbud på visse are-

aler, men ønsker at det udstrækkes til økologiske arealer og omfattes af væsentligt større bræmmer på fx 100

meter. RGO mener, at det skal sikres, at overholdelse af IPM principperne håndhæves som juridisk bindende

og ikke kun bliver vejledende.

Økologisk Landsforening (ØL) fremfører, at muligheden for at give økonomisk støtte under den fælles euro-

pæiske landbrugspolitik er misforstået, da samfundet allerede bærer andre omkostninger ved brugen af

sprøjtemidler. ØL ønsker i stedet at støtte bruges til at fremme mere bæredygtig praksis. ØL ønsker mere fo-

kus på risikoen for afdrift til nærtliggende økologiske marker samt at farevægtningen af forskellige stoffer

ved beregning af indikatorer er problematisk.

Sagen har været i høring i EU miljøspecialudvalget fra d. 30.6 - 18.7 2022. Følgende bemærkninger er mod-

taget:

Dansk Planteværn (DP) fremfører, at en dansk reduktionsmålsætning på 35 % er urealistisk på nuværende

tidspunkt, og at det er uklart, hvad det indebærer, at målet bliver juridisk bindende. DP antager, at forslagets

tiltag ift. følsomme arealer ikke er mere vidtgående end de nuværende danske regler, da dette ikke er beskre-

vet i konsekvensvurderingen. DP vurderer, at IPM implementering ved krav og uden hensyntagen til bedrif-

tens historik, øvrige prioriteringer og produktionens tilrettelæggelse ikke vil medføre fremskridt på området.

DP støtter fokus på landbrugsstøtten og foreslår, at midler kan bruges til ny teknologi og digitalisering. DP

anfører, at det ville være en fordel, hvis ansøgning om godkendelse af biologiske midler kunne udstrækkes til

bredere godkendelse i nordzonen. DP ser positivt på muligheden for at overveje sprøjtning med droner i

fremtiden mhp. at sikre en præcis udbringning af plantebeskyttelsesmidler.

Miljøministeriet bemærker, der er iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en vurdering af

forslagets konsekvenser, men resultaterne heraf foreligger endnu ikke. Som konsekvens heraf er det endnu

ikke belyst, om de danske regler er på samme niveau som tiltagene i forslaget.

Sagen har været i høring i EU miljøspecialudvalget fra d. 12.9 - 16.9 2022. Følgende bemærkninger er modta-

get:

kom (2022) 0305 - Bilag 5: Samlenotat vedr. bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen

DAKOFO (Dansk Korn & Foder) fremfører, at konsekvenserne af sprøjteforbuddet i følsomme arealer bør

analyseres til bunds, da det ifølge foreningen kan læses sådan, at det optager 98 pct. af Danmarks areal.

DAKOFO bemærker, at et total sprøjteforbud vil være en meget stor omstilling af hele det danske jordbrugs-

erhverv (inkl. for økologisk avlere) med risiko for fødevaremangel på kort og langt sigte. Ift. udpegning af føl-

somme områder, så gør DAKOFO opmærksom på, at man kunne kigge på de boringsnære beskyttelsesområ-

der.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) betoner vigtigheden af substitution mod mindre belastende sprøj-

temidler med henblik på, at risikoen for arbejdstagere og miljøet elimineres eller reduceres til et minimum.

FH erklærer sig enig i definitionen af følsomme arealer i forslaget.

Landbrug & Fødevarer (L&F) fremfører, at naturarealer inden for Natura 2000 er beskyttet under andre reg-

ler, hvorfor L&F ikke mener, at der er behov for et generelt forbud i Natura 2000-områderne og områderne

bør tages ud af forslaget. L&F fremfører, at definitionen af følsomme arealer og miljøfølsomme arealer skal

tydeliggøres og fagligt afgrænses endnu mere, end som det er fremsat af Kommissionen, samt at man fra

dansk side bør lægge afgørende vægt på en klar og tydelig definition, da f.eks. områder omfattet af vandram-

medirektivet udgør en stor del af Danmark. Et sprøjteforbud på så stort et areal vil ifølge L&F være helt uac-

ceptabelt. L&F bemærker, at grundvandet i næsten hele Danmark allerede er beskyttet af den stramme gene-

relle godkendelsesordning for pesticider og varslingssystemet VAP, suppleret med regler for mere lokale mål-

rettede indsatser ved faglige risikoanalyser, der angiver forhøjet risiko for grundvandet. Vedr. IPM og indbe-

retning ved hver eneste sprøjtning, så skal mængden af bureaukrati afstemmes med målet. L&F fremfører, at

det virker overdrevet og svært at efterkomme, at landmanden skal dokumentere, at ikke-kemiske tiltag har

vist sig utilstrækkelige. L&F spørger: Hvorledes er denne dokumentation tænkt efterlevet i virkeligheden og

hvordan skal det kunne kontrolleres? Ligeledes anvendes f.eks. bejdsemidler på frøet, inden en kendt skade-

volder fremkommer. L&F bemærker, at et krav om anbefaling fra en uafhængig rådgiver i sådan en sammen-

hæng er ret entydig for alle landmænd og derfor er et krav uden merværdi.

Rådet for grøn omstilling (RGO) præciserer, at hvis pesticidbelastningen bruges som eneste indikator, så for-

udsættes det, at man har fuld kendskab til alle uønskede effekter af pesticidstofferne, hvilket ikke er tilfældet

i praksis. Ifølge RGO vil brug af behandlingshyppighed også tage højde for brug af stoffer, hvor vores kend-

skab er mangelfuldt. RGO støtter, at vigtigheden af fokus på risiko frem for mængder i opgørelser af redukti-

onsmålsætningerne betones i den foreløbige danske holdning.

Sagen har været i skriftlig høring i EU miljøspecialudvalget 9.-13. juni 2023. Følgende bemærkninger er

modtaget.

Dansk Planteværn (DP) er enig i, at det er af stor betydning, at de nye forslag er fagligt underbyggede og er

proportionelle med beskyttelsesbehovet. DP finder, at det foreslåede sprøjteforbud mangler en faglig begrun-

delse og at forslaget om nationale reduktionsmålsætninger bør tage højde for medlemsstaternes hidtidige

indsatser

–

og mener, at ovenstående er afgørende for bibeholdelse af forsyningssikkerheden. DP opfordrer

til mere åbenhed om beregningsgrundlaget for forslaget. DP antager, at et forbud mod brug af plantebeskyt-

telsesmidler på følsomme arealer vil have en meget høj økonomisk konsekvens for landbruget, og DP vil i den

forbindelse påpege, at Kommissionens forslag øjensynligt lægger op til et totalt forbud og ikke blot et forbud

mod anvendelsen af kemiske plantebeskyttelsesmidler. DP påpeger, at der i Danmark allerede er en meget

høj beskyttelse af f.eks. grundvandet via den restriktive nationale godkendelsesordning, VAP og BNBO, hvil-

ket overflødiggør indførelse af et sprøjteforbud i følsomme områder. DP bakker op om øget implementering

af principperne for IPM, hvilket inkluderer en ansvarlig anvendelse af både kemiske og biologiske plante-

værnsløsninger, når og hvor det er nødvendigt. DP finder det vigtigt, at der ikke stilles krav om at reducere

anvendelsen af kemiske løsninger i afgrøder, hvor alternative løsninger endnu ikke er udviklet eller god-

kendt. DP finder det derfor positivt, at kravene til medlemslandenes indførsel af afgrødespecifikke regler for

kom (2022) 0305 - Bilag 5: Samlenotat vedr. bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen

brugen af IPM vil blive ledsaget af en mulighed for i stedet at udstede ikke-bindende retningslinjer mhp. at

mindske byrderne for jordbrugere. DP mener, at produktionen af fremtidens fødevarer ikke alene bør an-

skues i et nationalt eller europæisk perspektiv. DP mener, at brødføde en stigende verdensbefolkning under

hensyntagen til reduktion af den samlede klimabelastning og med fokus på at forbedre biodiversiteten, for-

udsætter intelligent regulering af anvendelsen af de tilgængelige ressourcer og produktionsformer. Desuden

mener DP, at anvendelsen af planteværnsmidler hjælper jordbrugere til at opretholde fornuftige udbytter, og

giver hermed en mere effektiv arealanvendelse i en tid hvor der er kamp om arealerne.

DANVA mener, at forslaget vil føre til væsentlige forbedringer for natur og miljø, herunder i høj grad beskyt-

telsen af drikkevandsressourcen. DANVA er specielt tilfreds med forslagene om bindende og væsentlige re-

duktionsmål, beskyttelse af følsomme arealer og skærpet dokumentationspligt ved anvendelse af sprøjtemid-

ler. Ifølge DANVA ses behovet disse forslag tydeligt ved, at selv om der i 25 år er blevet forsøgt at regulere

anvendelsen af pesticider, så er der ikke sket et tilsvarende fald i fund af pesticider i hverken de dybe magasi-

ner eller i det øvre grundvand, der med tiden vil blive til vores drikkevandsressource. DANVA mener derfor,

at der er behov for en generel nedgang i såvel forbrug som behandlingshyppighed. Desuden mener DANVA,

at det er af afgørende betydning, at der kommer øget fokus på sprøjtefrie områder til beskyttelse af indvin-

dinger til drikkevand. DANVA støtter det overordnende reduktionsmål for EU på 50 % inden år 2030.

DANVA fraråder, at gøre konkrete danske reduktioner afhængige af såkaldte proportionalitetsbetragtninger.

Det vil ifølge DANVA betyde et omvendt forsigtighedsprincip, hvor indsats er afhængig af de økonomiske

omkostninger ved at gøre den nødvendige indsats. I forhold til dansk reduktionsindsats før 2012 konstater

DANVA, at det såkaldte belastningsindeks faldet i perioden, men de faktorer, der betyder noget for grund-

vandskvaliteten

–

forbruget og behandlingshyppigheden

–

er ikke faldet i perioden.

Landbrug & Fødevarer (L&F) mener, at der er manglende faglighed for sprøjteforbud i miljøfølsomme områ-

der og behovet for længere perioder med kompensation. L&F mener, at der mangler en faglig forklaring på

behovet for så omfattende sprøjteforbud, som der er lagt op til. L&F peger på, at godkendelsen af pesticider

håndterer allerede risiko for udvaskning til grundvandet. L&F peger også på, at der allerede er regler for

sprøjteteknik og bufferzoner, som burde sikre mod afdrift til overfladevand og beskyttede arealer.

L&F mener, at de estimerede konsekvenser ved forslaget på 3,7 mia. kroner i Danmark, mangler en angivelse

af, at der er tale om årlige driftstab. L&F fremfører, at det samme gør sig gældende for konsekvenserne ved

reduktionsmålet på 35 %. Estimeret til en éngangserstatning vil de samfundsmæssige konsekvenser ifølge

L&F ved forslaget være et sted mellem 150

–

200 mia. kroner, som vil være det værditab som landbruget, og

dermed også samfundet, ser ind i. Endeligt finder L&F det stærkt bekymrende, at Kommissionen ligger op til

kun at give landmanden erstatning/kompensation i 5 år for arealer påført et sprøjteforbud. L&F peger på, at

der i DK er 40 års erfaring med pesticidfrie driftsformer, og udbytteforskellen er forøget gennem årene. I

kornrige sædskifter er det, ifølge L&F, en fagligt meget svær opgave at ophøre med sprøjte uden markant ud-

byttenedgang og for landmanden kræver det en længere overgangsordning end 5 år.

Sagen har været i skriftlig høring i EU miljøspecialudvalget 30. juni-5. juli 2023.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) er grundlæggende positiv over for Kommissionens forslag, særligt om at

indføre bindende mål og obligatoriske elementer ift. gennemførelse af IPM-principperne. RGO mener, at

brug af frivillighed er helt utilstrækkeligt. RGO støtter forslagene særligt fra Danmarks Biavlerforening, Dan-

marks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening. RGO opfordrer til at holde fast i de obligatoriske ele-

menter i Kommissionens forslag. RGO lægger særlig vægt på, at der kommer obligatoriske krav til sædskifte,

til at sprøjtning ikke må foregå uden forudgående monitorering af skadevoldere og uden at andre, mere skån-

somme metoder først er forsøgt, samt at der kun pletsprøjtes på de steder, hvor der er konstateret angreb.

RGO er uenige i, at reduktionsmålene altid skal afspejle risici ved pesticiderne. RGO mener ikke, at man her

ikke tager højde for, at der er utilstrækkelig viden om disse risici. Derfor mener RGO fortsat, at pesticidre-

duktion skal ske såvel ift. belastningsindex som behandlingshyppighed, idet man ved sidst nævnte også ind-

drager pesticider med endnu ukendte risici.

kom (2022) 0305 - Bilag 5: Samlenotat vedr. bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for mødet d. 3. oktober 2023. Følgende bemærk-

ninger er fremkommet:

Rådet for grøn omstilling (RGO) efterspurgte en nedre grænse i regeringens holdning for begrænsningen af

følsomme områder med sprøjteforbud. RGO fandt det væsentligt at forslaget på dette punkt ikke måtte svæk-

kes ned til status quo. RGO ønsker, at IPM principperne gøres obligatoriske.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Arbejdsgruppen under Rådet har indtil videre gennemgået hele Kommissionens forslag på teknisk niveau.

Der har været bred kritik blandt medlemslandene af, at forslaget på nogle områder er gået for langt. Det gæl-

der blandt andet forslaget om et totalt forbud mod anvendelse af kemiske plantebeskyttelsesmidler i såkaldte

sårbare områder. En række lande har således gjort gældende, at den af Kommissionen foreslåede definition

på sårbare områder i praksis vil gælde hele de pågældende landes areal. Hertil kommer en bred kritik af de

bindende reduktionsmål for medlemslandene, herunder metoden for udregning af målene, samt en udbredt

bekymring for de administrative byrder af forslaget for medlemslandene og landbruget. Rådet blev i decem-

ber 2022 enige om at anmode Kommissionen om at udarbejde et supplerende studie til dets konsekvensana-

lyse, der belyser de kvantitative konsekvenser af forslaget på Unionens fødevareproduktion, tilgængeligheden

af fødevarer og foder i Union, konsekvenserne for fødevarepriserne, de administrative byrder ved forslaget,

tilgængeligheden af alternativer til plantebeskyttelsesmidler, samt en kvantificering af konsekvenserne ved

det foreslåede forbud mod at anvende plantebeskyttelsesmidler i følsomme områder samt begrænsningen af

anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i skovbrug. Det supplerende studie blev offentliggjort i juli 2023 og

har været genstand for drøftelser i arbejdsgruppen under Rådet i september 2023. Kommissionen vurderer

overordnet pba. studierne, at der fortsat er behov for, at forslaget gennemføres, og at det ikke vil have afgø-

rende betydning for fødevaresikkerheden, ligesom de administrative byrder ved forslaget vil kunne nedbrin-

ges ifm. forhandlingerne. Hertil anbefaler Kommissionen et øget fokus på alternativer til kemiske plantebe-

skyttelsesmidler.

Det forventes, at der i Rådet generelt vil være opbakning til forslaget, såfremt der sikres en begrænsning af de

såkaldt følsomme arealer, hvor der indføres et generelt sprøjteforbud, at de bindende reduktionsmål i højere

grad tager højde for landenes tidligere reduktioner, samt at de administrative byrder for landbruget ift. regi-

strering mv. minimeres.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkomment som opfølgning på den europæiske grønne pagt og en række

strategier herunder, bl.a. jord-til-bordstrategien og biodiversitetsstrategien. Regeringen støtter, at brugen af

kemiske pesticider skal reduceres med 50 % inden 2030 i EU, og at brugen af mere farlige pesticider skal

reduceres med 50% inden 2030 i EU.

Regeringen finder det af stor betydning, at de nye tiltag i forslaget er fagligt underbyggede og er

proportionale med beskyttelsesbehovet.

Regeringen finder det centralt, at forslaget om et forbud mod at anvende kemiske plantebeskyttelsesmidler i

følsomme arealer skal være proportionelt og begrænses ift. forslagets omfang. Herunder finder regeringen

det vigtigt, at eventuelle forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er fagligt begrundet i en konkret

risiko ved anvendelsen.

kom (2022) 0305 - Bilag 5: Samlenotat vedr. bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af CAP-forordningen

Forslagets oprindelige definition af følsomme arealer omfatter i høj grad arealer, som ikke er udpeget på bag-

grund af en konkret viden om en forøget risiko ved brug af plantebeskyttelsesmidler. Det gælder bl.a. henvis-

ninger til områder udpeget som nitratfølsomme iht. nitratdirektivet, som omfatter næsten hele Danmarks

areal. Hertil kommer områder udpeget som tilstrømningsområder til drikkevandsindvinding, som i sig selv

også vil omfatte næsten hele Danmarks areal, da Danmark har en decentral indvinding med mange små

vandværker. Der er ikke i forslaget lagt op til, at der skal foretages en konkret vurdering af risikoen ved an-

vendelsen af plantebeskyttelsesmidler inden for de enkelte områder. Særligt ift. beskyttelsen af områder med

relation til drikkevand, finder regeringen, at der bør tages hensyn til nationale beskyttelsestiltag, samt de be-

skyttelsestiltag som allerede gennemføres under anden relevant lovgivning, herunder drikkevandsdirektivet,

hvorefter medlemslandene er forpligtet til at vurdere risikoen for og forebygge eventuelle forureninger af

drikkevandsressourcen. Danmark har desuden allerede i dag en meget restriktiv godkendelsesordning for

plantebeskyttelsesmidler, netop af hensyn til risikoen for grundvandet. Et eventuelt forbud mod anvendelse

af plantebeskyttelsesmidler skal således være begrundet fagligt og konkret ift. den konkrete risiko ved anven-

delsen på de pågældende arealer, og skal være proportionelt ift. hensynet til at sikre bæredygtige rammebe-

tingelser for landbruget.

Regeringen finder det af stor betydning, at reduktionsmålene sammensættes og implementeres på den rigtige

måde. Der skal tages væsentlige hensyn til hidtidige indsatser, og reduktionsmål skal ikke alene baseres på

mængde eller volumen, men også på risiko. Således ville den beregnede reduktionsmålsætning for Danmark

efter Kommissions beregningsmetode være væsentligt lavere fro begge indikatorer, hvis der ikke var fastsat

at reduktionsmålsætning som minimum skal være 35%. Regeringen finder det vigtigt, at der anvendes en

baselineperiode for opfyldelse af reduktionsmålsætningerne, som tager højde for reduktionen i belastningen

af plantebeskyttelsesmidler, der er opnået i Danmark siden 2012.

Regeringen finder, at det kan være hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne gives mulighed for i længere tid at

kunne yde støtte til efterlevelsen af krav i medfør af forordningen.

Regeringen finder det vigtigt, at en ny forordning skal fremme udviklingen og anvendelsen af alle de mulige

biologiske midler, som kan udgøre en mindre risiko for miljø og sundhed end konventionelle kemiske sprøj-

temidler.

Regeringen finder det vigtigt, at kravene er administrativt effektive, proportionale og kan håndteres i praksis,

dvs. deres overholdelse skal kunne verificeres ved et kontrolbesøg. Det skal undgås, at nye krav bliver

unyttigt bureaukrati.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2022.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketinget Miljø- og Fødevareudvalg den 6. juli 2022.

Forslaget har været skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg den 8. juli 2022 til orientering.

•

Samlenotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. juli 2023.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 11. juli. 2023.

Forslaget har været skriftligt forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11. juli 2023.