Europaudvalget 2023-24
KOM (2022) 0414 Bilag 4
Offentligt
2885762_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. juni 2024
Databeskyttelseskontoret
Anne Kirstine Dahl Vind
2024-06904
3309283
Besvarelse af spørgsmål nr. 169 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 169 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 17. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alexander Ryle
(LA).
Peter Hummelgaard
/
Katrine Busch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 kom (2022) 0414 - Bilag 4: Kopi af DIU alm. del - svar på spm. 169 om konsekvenserne i tilfælde af, at Danmark ratificerer Europarådets konvention om kunstig intelligens, menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet
Spørgsmål nr. 169 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Hvilke konsekvenser vil det få for Danmark, hvis vi ratificerer
Europarådets
konvention
om
kunstig
intelligens,
menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet,
herunder i forhold til anvendelse af biometrisk
fjernidentifikation i realtid for retshåndhævende myndigheder?”
Svar:
Europarådets
konvention
om
kunstig
intelligens,
menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er en
rammekonvention, som fastlægger overordnede og grundlæggende
principper og regler, der skal sikre, at kunstig intelligens-systemer
designes, udvikles og anvendes i overensstemmelse med respekten for
menneskerettighederne, et velfungerende demokrati og overholdelsen
af retsstatsprincippet. Konventionen indeholder endvidere en række
overordnede principper relateret til aktiviteter inden for livscyklussen
af kunstig intelligens-systemer. Det gælder bl.a. respekt for den
menneskelige værdighed og individets autonomi, respekt for
ligestillingen og et forbud mod diskrimination, samt at aktiviteterne
sker i overensstemmelse med privatlivsrettighederne og
databeskyttelsesreglerne.
Rammekonventionen blev vedtaget den 17. maj 2024, og det
forventes, at den åbnes for underskrift fra den 5. september 2024.
Parallelt med forhandlingerne om konventionen har man i EU
sideløbende forhandlet om en forordning om kunstig intelligens.
Forordningen blev vedtaget den 21. maj 2024. I forhold til
konventionen indeholder forordningen mere detaljerede regler om
udvikling og brug af kunstig intelligens i EU.
Forordningen om kunstig intelligens indeholder bl.a. i artikel 5 et
forbud mod brug af biometrisk fjernidentifikation – f.eks.
ansigtsgenkendelse – i realtid i det offentlige rum med henblik på
retshåndhævelse. Forordningen indeholder dog visse undtagelser til
forbuddet. F.eks. må politiet gerne benytte ansigtsgenkendelse, hvis
det sker med henblik på at forhindre en reel og forventelig trussel om
et terrorangreb, eller hvis det sker for at lokalisere eller identificere en
Side 2/3
 kom (2022) 0414 - Bilag 4: Kopi af DIU alm. del - svar på spm. 169 om konsekvenserne i tilfælde af, at Danmark ratificerer Europarådets konvention om kunstig intelligens, menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet
person mistænkt for at have begået nærmere oplistede forbrydelser,
f.eks. voldtægt, drab og røveri. På grund af retsforbeholdet er
Danmark ikke omfattet af denne del af forordningen.
Modsat forordningen om kunstig intelligens, indeholder konventionen
om kunstig intelligens ikke specifikke bestemmelser om de
retshåndhævende myndigheders brug af kunstig intelligens – herunder
forbud mod brug af ansigtsgenkendelse.
Alle almindelige retshåndhævende aktiviteter til forebyggelse,
afsløring, efterforskning og retsforfølgning af forbrydelser, herunder
trusler mod den offentlige sikkerhed, er dog stadig en del af
konventionens anvendelsesområde. Alle konventionens bestemmelser
finder derfor anvendelse på de danske retshåndhævende
myndigheders aktiviteter.
Konventionens bestemmelser forventes generelt at være gennemført i
dansk ret som følge af bestemmelserne i forordningen om kunstig
intelligens. Justitsministeriet er dog ved at analysere, om en dansk
ratifikation af konventionen vil have lovgivningsmæssige
konsekvenser i forhold til et evt. behov for at fastsætte bestemmelser
om de retshåndhævende myndigheders brug af kunstig intelligens.
Ministeriet forventer at færdiggøre dette arbejde inden udgangen af
2024.
Side 3/3