Europaudvalget 2023-24
KOM (2022) 0540 Bilag 4
Offentligt
2876677_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 871
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5885
Den 30. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 871 (MOF alm. del) stillet den 24. maj 2024 af
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 871
”Hvorfor
har ministeren ikke orienteret Folketinget om, at Danmark, sammen med en række
medlemslande, har foreslået ændring af vandrammedirektivets artikel 2, nr. 43 sådan at
midlertidige forringelser i forureningstilstanden ikke længere skal betragtes som omfattet af
forbuddet i vandrammedirektivets direktivets artikel 4 imod forringelse. Ændringen foreslås for
at ophæve EU-Domstolens fortolkning i sag C-525/20. Ministeren bedes fremsende kopi af
forslaget fra Danmark, Tyskland, Holland, Luxembourg og Finland sammen med eventuelle
kommentarer fra Kommissionen og andre medlemslande. Der henvises til MOF alm. del - bilag
490 og 491.”
Svar
Jeg kan oplyse, at regeringen i forhandlingerne har støttet op om et forslag i form af et non-
paper, som skulle muliggøre konkrete aktiviteter og projekter, der understøtter og fremmer den
grønne omstilling og samlet set tilgodeser miljøet. Eksempelvis klimaprojekter og udledning af
teknisk vand fra Power-to-X anlæg. Regeringen har således på intet tidspunkt støttet en generel
fleksibilitet i forhold til virksomhedernes udledninger, men alene haft et begrænset fokus på at
fremme den grønne omstilling og bæredygtige aktiviteter.
Når der skal bygges PtX anlæg for at Danmark kan omlægge fra fossile til ikke-fossile brændsler,
skal der anvendes ultrarent vand i store mængder. Når der produceres store mængder ultrarent
vand, opstår der samtidig store mængder spildevand med høj koncentration af miljøfarlige
stoffer. Det er miljøfarlige stoffer, der i de fleste tilfælde ville ende i vandområdet alligevel, men i
lavere koncentrationer. Spildevandet skal renses med de mest avancerede teknologier, før det må
udledes. Men for enkelte stoffer findes der ikke tilgængelig teknologi, der er tilstrækkeligt
afprøvet i dag, til at der er absolut sikkerhed for, at den virker. Processen frem mod, at der er
teknologi, der med sikkerhed kan rense fuldstændigt, udgør én af de situationer, som regeringen
ville håndtere ved at støtte non-paperet.
Danmark argumenterede for, at der i de pågældende tilfælde skulle være en undtagelse for
kemiske stoffer tilsvarende den, der allerede gælder for fysiske ændringer i vandramme-
direktivets artikel 4, stk. 7. Det var der ikke opbakning til i Rådet. Som led i forhandlingerne i
Rådet har forslaget i non-paper ændret karakter, så der for indeværende nu foreligger et forslag,
der tillader midlertidig forringelse. Kompromisforslagets bestemmelse om, at midlertidig
forringelse kan tillades, støttes ikke af regeringen, idet forslaget ikke rummer regeringens
intention om at fremme den grønne omstilling og bæredygtige aktiviteter.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 kom (2022) 0540 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 871-875, om høringsvar og regeringens prioriteter vedr. forslaget til ændring af vandrammedirektivet
Ministeriet har fulgt den sædvanlige EU-procedure i sagen. Grund- og nærhedsnotat blev
oversendt til Folketinget den 14. februar 2023. Samlenotat om sagen er oversendt til Folketinget
den 23. maj 2024.
Der er i samlenotatet redegjort for regeringens holdning, herunder til fleksibilitetsønsket.
Da EU-forhandlinger foregår i fortrolighed mellem medlemsstaterne i Rådet, udleverer
Miljøministeriet som udgangspunkt ikke dokumenter fra en igangværende forhandling, eller
oplyser om konkrete medlemslandes eller institutioners positioner. Undtagelsesvist vil
ministeriet dog imødekomme anmodningen. Non-paper er vedlagt dette svar.
./.
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
2
 kom (2022) 0540 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 871-875, om høringsvar og regeringens prioriteter vedr. forslaget til ændring af vandrammedirektivet
2876677_0003.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 871
Offentligt
CONCEPT 14/2/2024
Non-paper
‘Deterioration’ WFD
Supported by:
[Denmark], [Finland], [Germany], [Luxembourg
and] the Netherlands
The Commission launched a proposal for a Directive amending the Water Framework
Directive (WFD), the Groundwater Directive and the Environmental Quality Standards
Directive (October 2022). At the end of 2023, under the Spanish Presidency, the
members of the WPE held informal VTCs to discuss the Presidency’s
suggestions to
modify the Commission proposal.
The Commission’s proposal deals with several items that relate to the main goals of the
WFD, in particular
the obligation to prevent ‘deterioration of the status of a body of
water’.
The
Commission’s
proposal to add new or stricter EQS, impacts the application of
the deterioration ban.
‘Deterioration of the status’
is not defined in the WFD. Instead, it
is outlined in Court rulings.
As a general principle, we emphasize that we support the overall ambition of the WFD
and the related directives. We do not aim to lower that ambition, nor an overall revision
of the Directives. We merely aim to address two specific issues with the concept of
‘deterioration of the status’,
that are both impacted by the current Commission proposal:
1) The ruling of the EU Court of Justice (C-525/20, ‘France Nature’, 2022)
established that also temporary short-term impacts without lasting consequences
should be taken into account when assessing programmes and projects, unless
such impacts do not comprise a deterioration of the status of a body of water.
Hence, every deterioration of status, no matter the duration, can only be
authorized by applying Article 4(7) WFD. This is, however, not necessary to
achieve the overall goals of the WFD. At the same time, this ruling hampers
projects in water bodies to a significant extent. Moreover, this ruling may even
affect projects, like renaturation of water courses, aimed at improving water
quality and thus has an adverse consequence on the aim to reach good status.
This problem is further aggravated by the proposal to add new or stricter EQS.
2) Further clarity of the concept of ‘deterioration’ is needed for projects that only
relocate already existing pollution. The proposed new or stricter EQS should be
achieved within clear deadlines. To this end, these EQS should be used when
authorizing activities that cause an addition of these substances to water bodies.
It is, however, undesirable that these EQS also apply to the authorization of
specific activities that only relocate already existing pollution and do not cause an
addition of these substances. Examples of such activities are discharging
previously abstracted groundwater at building construction site onto surface
water and discharges of previously abstracted cooling water. Another example is
the redeposition of previously dredged sediments e.g. for flood protection. These
activities should not be hampered by the EQS to the same extent as activities
that do bring chemicals into the environment, as long as they do not cause a net
negative effect (meaning there is no additional load, net increase in
concentration, or extra exposure of previously isolated substances to surface
water). This is specifically an unwilling outcome with regard to Persistent,
Bioaccumulating and Toxic (PBT) substances which are already widespread in the
environment (ubiquitous) and which already exceed the EQS. Moreover, there
often is no (cost-efficient) way to remove these pollutants before relocation. This
is problem further aggravated by the proposal to add new or stricter EQS.
 kom (2022) 0540 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 871-875, om høringsvar og regeringens prioriteter vedr. forslaget til ændring af vandrammedirektivet
2876677_0004.png
We are of the opinion that there is the need to clarify the concept of ‘deterioration’ in the
WFD regarding
the Commission’s proposal. This is also
mentioned in the Presidency
Steering Note (6
th
December 2023). This concept should be clear in order to discuss the
scope and consequences of the proposals of the Commission to its full meaning. To this
end we propose to introduce
a definition of ‘deterioration of status’. This definition
should be constrained in such a way that the overall goals of the WFD are not
jeopardized.
As a starter for discussion we suggest the following definition (the first paragraph builds
upon the Weser Court ruling (C-461/13), the second paragraph mitigates the recent
ruling on temporary short-term impacts (C-525/20)):
Article 2 (43) ‘Deterioration of the status of a body of water’ means that the
status of at least one of the quality elements within the meaning of Annex V to
this Directive or of at least one of the pollutants within the meaning of Article 2
(24) of this Directive, falls by one class, even if that fall does not result in a fall in
classification of the body of water as a whole. If the quality element or pollutant
concerned is already in the lowest class, any deterioration of that element
constitutes a ‘deterioration of the status’ of a body of water,
unless caused by a
relocation of ubiquitous pollutants without a net negative effect regarding those
pollutants.
If the status of a quality element or substance deteriorates only for a short period
of time, and the quality element or substance is expected to recover within a
short period of time, and it is established that no long-term negative
consequences are expected on the status of the concerned body of water, such
fluctuation does not constitute deterioration of the status of a body of water.
Further clarification of
‘net
negative effect’
and ‘short period of time’ is needed.
Therefore, we propose to specify this in the relevant Guidance Documents.
We call for a discussion in the WPE on the proposal to include a definition of
this concept
of ‘deterioration of the status’ in the WFD.
 kom (2022) 0540 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 871-875, om høringsvar og regeringens prioriteter vedr. forslaget til ændring af vandrammedirektivet
2876677_0005.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 872
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5885
Den 30. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 872 (MOF alm. del) stillet 24. maj 2024 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 872
”Hvorfor
har ministeren ikke orienteret Folketinget om, at Danmark sammen med Holland, Østrig,
Tyskland, Finland og Luxembourg 22. februar 2024 har fremlagt et papir, som vil indebære en
afgørende ændring af kommissionens forslag af 26. oktober 2022 til ændring af vandrammedirektivet,
grundvandsdirektivet og vandkvalitetskravdirektivet vedrørende ”one-out-all-out-princippet”.
Ministeren bedes fremsende kopi af forslaget samt eventuelle kommentarer fra kommissionen og
andre medlemslande. Der henvises til MOF alm. del - bilag 490 og 491.”
Svar
”One-out-all-out” princippet
ændres ikke
med dette forslag. Forslaget er i tillæg til ’one-out-all-out’
princippet i vandrammedirektivet, som fortsat er det centrale princip i forhold til at vise
vandområdernes tilstand. Regeringen har således i forhandlingerne støttet et forslag, som skulle
formalisere en nuanceret visning af fremskridt i tilstandsforbedringer.
Hensigten er at kunne vise fremskridt i vandområders tilstand, så det anskueliggøres for
offentligheden, at der er sket fremskridt, selv om det endelig mål om at alle indikatorer skal være i god
tilstand, endnu ikke er nået. Hvis ikke det kan vises tydeligt, at der sker en fremgang siden sidste
vandområdeplan, er der risiko for, at opbakningen til at investere i forbedring af vandmiljøet, svinder.
I forhold til EU-proceduren og til udlevering af dokumenter fra forhandlingerne, henvises der til
besvarelsen af spørgsmål 871 med bilag.
./.
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 kom (2022) 0540 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 871-875, om høringsvar og regeringens prioriteter vedr. forslaget til ændring af vandrammedirektivet
2876677_0006.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 873
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5885
Den 30. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 873 (MOF alm. del) stillet 24. maj 2023 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 873
”Er
ministeren bekendt med, at forslag om at de nye prioriterede stoffer først skal opnå deres
kvalitetskrav i 2039 med mulighed for at udsætte yderligere to planperioder, altså til 2051. Hvordan
stiller regeringen sig til disse forslag, og hvorfor er disse forslag ikke nævnt i notaterne. Der henvises til
MOF alm. del - bilag 490 og 491.”
Svar
Danmark har under forhandlingerne af forslaget i Rådet støttet Kommissionens forslag og arbejdet for
den kortest mulige tidslinje for implementering, som er i 2033. Et ønske, der afspejler, at beskyttelse
af vores vandmiljø er en meget vigtig sag, som jeg prioriterer højt.
Desværre har der ikke været opbakning til dette ønske blandt de resterende medlemsstater. Derfor er
formandskabet kommet frem til et kompromis, som indebærer, at vandområderne skal være i god
tilstand for de nye miljøkvalitetskrav i 2039.
Formandskabet har også foreslået, at vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser skal gælde for
de nye stoffer, herunder, at fristen for at opnå god tilstand kan udskydes i to planperioder. Det svarer
til den tilgang man anlagde, da man tilføjede nye stoffer til listen over miljøkvalitetskrav i 2013.
Regeringen lægger stor vægt på, at tilføjelse af de nye stoffer skal ske hurtigst muligt. Danmark har
derfor i forhandlingerne talt imod, at fristen for at opnå god tilstand kan udskydes i to planperioder.
I notaterne forholder regeringen sig hovedsaligt til EU-Kommissionens forslag og ikke til rækken af
eventuelle ændringsforslag og kompromistekster.
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 kom (2022) 0540 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 871-875, om høringsvar og regeringens prioriteter vedr. forslaget til ændring af vandrammedirektivet
2876677_0007.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 874
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5885
Den 30. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 874 (MOF alm. del) stillet 24. maj 2024 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 874
”Ministeren
bedes fremsende og kommentere høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening
dateret 16. maj 2024 i sin helhed. Der henvises til MOF alm. del - bilag 490 og 491.”
Svar
Høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening er vedlagt.
Det glæder mig, at der i Danmark er et engageret civilsamfund, som reagerer på de høringer, der
sendes ud. Jeg noterer mig, at Danmarks Naturfredningsforening finder det positivt, at regeringen
støtter forslaget om at revidere listerne. Desuden er DN enig med regeringen i, at en samlet sum for
pesticider ikke giver videnskabelig mening, men at det derimod giver mening, at arbejde for sumværdi
af beslægtede grupper af pesticider.
Danmarks Naturfredningsforening er af den opfattelse, at regeringen ikke bør støtte forslaget om
flytning af sediment. Ved flytning sker en frigivelse af stoffer, så koncentrationen og tilgængeligheden
øges, selv om den samlede mængde i vandmiljøet ikke er ændret. Regeringen mener, at forslaget er
nyttig ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, idet det samtidig skal understreges, at der ikke tilføres
yderligere forurening til vandområderne. Flytning af vand og sediment muliggør samfundsnødvendige
funktioner, eksempelvis vedligeholdelse af havne og sejlrender. Det er eksempelvis væsentligt for
muligheden for at udbygge Nakskov Havn, så vi kan udskibe vindmøller fra Danmark til resten af
verden.
Danmarks Naturfredningsforening omtaler også et non-paper rundsendt af Nederlandene og støttet af
Danmark, Tyskland, Finland og Luxemburg. DN er stærkt bekymret over at Danmark er med i
initiativet, da DN mener, at det vil svække grundlæggende bestemmelser i vandrammedirektivet.
Regeringen har på intet tidspunkt støttet en generel fleksibilitet i forhold til virksomhedernes
udledninger, men alene haft et begrænset fokus på at fremme den grønne omstilling og bæredygtige
aktiviteter. Der henvises til svar på spørgsmål 871.
Endelig har Danmarks Naturfredningsforening hørt forlydender om, at det kompromisforslag, der
aktuelt er på bordet i forhandlingerne i Rådet indebærer, at de nye prioriterede stoffer først skal
opfylde miljøkvalitetskravet i 2039, og derefter kan udsættes yderligere frem til 2051. Regeringen
arbejder for kortest mulige tidshorisont for implementering, dvs. i 2033. Der henvises til svar på
spørgsmål 873.
./.
./.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 kom (2022) 0540 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 871-875, om høringsvar og regeringens prioriteter vedr. forslaget til ændring af vandrammedirektivet
Jeg kan oplyse, at samlenotatet efter sædvanlig praksis forholder sig til Kommissionens forslag, og
ikke formandskabets kompromisforslag, som ændres løbende i forhandlingerne. Regeringen lægger
stor vægt på, at fristen for, hvornår der skal være opnået god tilstand for de nye stoffer sker hurtigst
muligt. Vi har derfor støttet Kommissionens forslag om 2033. Men flere medlemsstater ønsker fristen
rykket til 2039 eller endnu senere. Det støtter regeringen ikke. Danmark har spurgt Rådets Juridiske
Tjeneste om, hvorvidt
mutatis mutandis-forslaget
vil gøre det muligt at forlænge fristen frem til 2051,
forudsat betingelserne for at bruge undtagelserne i vandrammedirektivet er tilstede. Det har Rådets
Juridiske Tjeneste bekræftet. Danmark har i den forbindelse tilkendegivet, at man ikke kan støtte
forslaget, da det ikke harmonerer med regeringens prioritet om, at de nye miljøkvalitetskrav skal
gælde hurtigst muligt.
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
2
 kom (2022) 0540 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 871-875, om høringsvar og regeringens prioriteter vedr. forslaget til ændring af vandrammedirektivet
2876677_0009.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 874
Offentligt
Dato: 16. maj 2024
Sagsbeh: Henning Mørk Jørgensen
[email protected]
+45 3119 3235
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har følgende kommentarer til det fremsendte
samlenotat vedr.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118 om
beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse og direktiv
2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken
Kommissionens forslag har til formål at fastsætte nye kvalitetskrav for en række
problematiske kemiske stoffer for at bekæmpe kemisk forurening af vand; sikre dynamiske
og ajourførte oplysninger om vandets tilstand og skabe en mere fleksibel ramme for at
adressere nye og eksisterende miljøfarlige forurenende stoffer, herunder for at EU kan
reagere hurtigere over for nye risici. Disse formål opnås ved at ajourføre listerne over
forurenende stoffer, der påvirker overfladevand og grundvand, at overvågningen forbedres
og ved at sikre, at reglerne fremover kan tilpasses til den videnskabelige udvikling
hurtigere og mere effektivt.
Af samlenotatet fremgår desuden at der foretages nødvendige justeringer i
Vandrammedirektivet som en følge af de udvidede lister af miljøfarlige stoffer og deres
grænseværdier, men også at ’kemisk tilstand’ udvides til også at omfatte de nationalt
udpegede
’vandområdespecifikke forurenende stoffer’, som fremadrettet skal indgå i den
kemiske tilstandsvurdering, hvor de i dag indgår i den økologiske tilstandsvurdering
ligesom de også skal indgå i forpligtelsen til gradvist at reducere tilførslen af disse stoffer.
Det bifalder DN.
Grundlæggende ser regeringen ud til at støtte det fremlagte forslag til revidering af
stoflister og kvalitetskrav, hvilket DN finder positivt.
Det fremgår dog at DK ikke vil støtte følgende:
”Fastlæggelse af en samlet sum for alle pesticider i overfladevand og fastlæggelse af
kvalitetskrav for individuelle ikke-relevante pesticidnedbrydningsprodukter samt sum af
ikke-relevante pesticidnedbrydningsprodukter i grundvand er en vigtig del af forslaget.
Regeringen er kritisk overfor forslaget om en samlet sum for alle pesticider i
overfladevand. Giftigheden af pesticider over for vandorganismer er forskellige mellem de
enkelte stoffer, og et miljøkvalitetskrav for summen af alle pesticider i overfladevand giver
ikke videnskabelig mening. Regeringen vil derfor arbejde for, at en samlet sum tages ud af
forslaget. Sekundært, at en samlet sum kun skal gælde for grupper af nært beslægtede
pesticider med ensartet kemisk struktur og egenskaber.”
DN er enig i at en samlet sum for alle pesticider ikke giver videnskabelig mening, MEN en
samlet sum for grupper af nært beslægtede pesticider med ensartet kemisk struktur og
egenskaber giver absolut god mening og DN skal derfor kraftigt anbefale at DK ikke ser det
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 kom (2022) 0540 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 871-875, om høringsvar og regeringens prioriteter vedr. forslaget til ændring af vandrammedirektivet
2876677_0010.png
Dato: 16. maj 2024
Sagsbeh: Henning Mørk Jørgensen
[email protected]
+45 3119 3235
som sin opgave at gå mod ideen om en samlet sum generelt, men derimod arbejder
specifikt for en række af sumværdier for netop beslægtede grupper af pesticider. Uden
sådanne kan eksisterende skadelig brug af et stof nemt risikere at udskiftes med et andet
ligeså skadeligt.
Det fremgår også at DK har betænkeligheder ved følgende:
”Skærpelse af visse kvalitetskrav, herunder for f.eks. tributyltin, kan få betydning for
håndtering af opgravet sediment. Regeringen finder det vigtigt, at danske havne og
sejlrender også fremadrettet kan fungere sikkert og effektivt, med respekt for vandmiljøet.
Ved flytning af sediment sker der en midlertidig frigivelse af en mindre del af stofferne i
sedimentet til vandsøjlen, men samlet set tilføres der ikke nye stofkoncentrationer. Det vil
derfor være nyttigt, hvis der introduceres fleksibilitet i situationer, hvor der kun flyttes
rundt på sediment, som indeholder forurening fra ophørte aktiviteter i form af
allestedsværende stoffer, som f.eks. tributyltin.”
DN finder ovenstående ræsonnement forkert. Flytning af sediment fører ofte til at stoffer,
som ligger uaktive i dybere sedimenter, nu introduceres og bliver biologisk aktive i
vandsøjlen eller øvre sedimentlag og hermed kan den føre til koncentrationsstigninger i
vand, aktive sedimentlag og biota. Sandt nok er de samlede mængder i havmiljøet ikke
ændret ved en flytning, men koncentrationerne og tilgængeligheden har ændret sig. Derfor
holder den danske argumentation ikke fagligt og DK bør derfor ikke støtte den nævnte
fleksibilitet eftersom det indebærer risiko for forringede forhold og kemisk tilstand for
havnaturen.
Det fremgår imidlertid ikke af samlenotatet, at en række lande har arbejdet på at benytte
lejligheden ved denne direktivbundne revision af listerne over prioriterede miljøfarlige
stoffer og deres grænseværdier, til at ændre på vandrammedirektivet med det formål at
komme uden om EU domstolens afgørelser vedr. fortolkningen af direktivets
forringelsesbestemmelser.
Det sker med udgangspunkt i et non-paper rundsendt af NL med støtte fra Tyskland,
Danmark, Finland og Luxemburg tidligere i februar 2024, hvori der argumenteres med at
domstolens fortolkning står i vejen for nye projekter.
Det forlyder at det belgiske formandskab agter at inddrage non-paperet i den aktuelle
revision selvom det ingenlunde er en del af opdraget for revisionen og såvel det seneste
som tidligere fitness check af vandrammedirektivet netop har foreslået at det er fuldt ud fit
for purpose.
DN finder det stærkt bekymrende at DK er med i et sådant initiativ til at svække de
grundlæggende bestemmelser i vandrammedirektivet og det er med stor undren at det ikke
fremgår af samlenotatet såfremt ovennævnte er en del af den pakke regeringen skal
forholde sig til.
Yderligere forlyder det at det kompromisforslag som samlenotatet retter sig imod også
indeholder forslag om at de ny prioriterede stoffer først skal opnå deres kvalitetskrav i
2039 med mulighed for at udsætte yderligere to planperioder, altså til 2051.
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 kom (2022) 0540 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 871-875, om høringsvar og regeringens prioriteter vedr. forslaget til ændring af vandrammedirektivet
2876677_0011.png
Dato: 16. maj 2024
Sagsbeh: Henning Mørk Jørgensen
[email protected]
+45 3119 3235
Såfremt det er tilfældet finder DN det særdeles underligt at det forhold ikke omtales i
samlenotatet og DN skal på det kraftigste advare mod at tilslutte sig en sådan udsættelse af
indlysende helt nødvendige forbedringer af vandmiljøet.
Èt er at DK ikke har taget indsatsen mod miljøfarlige stoffer alvorligt før her ved
indgangen til vandområdeplan 2021-27, men forsøg på underminering af de
fælleseuropæiske beslutninger i vandrammedirektivet og kravet om at have iværksat alle
de nødvendige indsatser for at nå god økologisk og kemisk tilstand senest 2027 er helt og
aldeles uacceptabelt.
DN er bekendt med at de permanente repræsentationer i Brussel i morgen forventeligt
modtager en opfordring fra de europæiske NGO-sammenslutninger til ikke at bevæge sig i
retning af en sådan underminering af Vandrammedirektivet.
På vegne af Danmarks Naturfredningsforening
Henning Mørk Jørgensen
Havbiolog og vandpolitisk rådgiver i DN
31193235
[email protected]
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 kom (2022) 0540 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 871-875, om høringsvar og regeringens prioriteter vedr. forslaget til ændring af vandrammedirektivet
2876677_0012.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 875
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 5885
Den 30. maj 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 875 (MOF alm. del) stillet 24. maj 2024 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 875
”Agter
regeringen at lade høringen af samlenotatet gå om i lyset af de manglende oplysninger til
Folketinget og høringspartere om forhandlingssituationen, og hvilke forslag der er på bordet samt
regeringens stillingtagen til de enkelte forslag? Der henvises til MOF alm. del - bilag 490 og 491.”
Svar
I samlenotat oversendt til Folketinget den 23. maj 2024 er der redegjort for regeringens holdning,
herunder til en eventuel fleksibilitetsmekanisme, ligesom der er redegjort for de væsentligste
elementer i forhandlingerne i Rådet.
Notatet har været udsendt i høring i EU-Miljøspecialudvalget den 15.
–
17. maj 2024. De indkomne
høringssvar er gengivet i notatets høringsafsnit.
På den baggrund agter jeg ikke at lade høringen af samlenotat gå om.
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk