kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Europaudvalget 2023-24
KOM (2022) 0701 Bilag 3
Offentligt

23. november 2023

Samlenotat vedrørende forslag om ”Moms i den digitale tidsalder

(ViDA)”

KOM(2022) 701, KOM(2022) 704, KOM(2022) 703

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Side 2 af 13

Forslag om ”Moms i den digitale tidsalder”

KOM(2022) 701, KOM(2022) 704, KOM(2022) 703.

1. Resume

Kommissionens lovpakke ”Moms i den digitale tidsalder” (VAT in the Digital

Age) har til formål at modernisere og digitalisere momssystemet samt at

håndtere momsudfordringer i forbindelse med platformsøkonomien.

Lovpakken er opdelt i tre områder: A) Digitale rapporteringskrav, B)

Ændrede momsregler for platformsøkonomi, herunder momspligt for

korttidsudlejning af ferieboliger gennem platforme som Airbnb, og C) Én

momsregistrering i EU. Disse tiltag skal ved brug af den nyeste teknologi

opdatere det nuværende momssystem til den digitale tidsalder, reducere de

administrative byrder og omkostninger for virksomhederne samt bekæmpe

momssvig (dvs. bekæmpe, at virksomheder forsætligt undlader at indberette

korrekte oplysninger vedr. moms til skattemyndighederne og dermed øge

myndighedernes kontrol med, at den rette moms indbetales).

Forslaget forventes at have en positiv effekt på momsprovenuet sfa. en større

regelefterlevelse

forbedrede

muligheder

for

kontrol

grænseoverskridende EU-handel for Skattestyrelsen. Samtidig vil det medføre

betydelige administrative konsekvenser pga. udvikling af ny it-infrastruktur

som følge af forslagene vedrørende digitale rapporteringskrav baseret på e-

fakturering (1) og én momsregistrering (3). Hertil forventes betydelige afledte

årlige udgifter hos Skatteforvaltningen såvel som både administrative byrder

og lettelser for erhvervslivet, som på nuværende tidspunkt ikke kan opgøres.

Regeringen er positiv over for flere af pakkens elementer, herunder særligt

indførelsen af digitale rapporteringskrav, og de forenklingsforslag, der fører

hen imod, at virksomheder kun skal momsregistreres i ét EU-land. I relation

til forslaget vedr. platformsøkonomien vurderer regeringen, at EU-landene

bør gives mulighed for at tilpasse reglerne mere til de nationale forhold for

ferieudlejning og konkurrencesituationen på området. Regeringen er skeptisk

over for den del af kompromisteksten vedrørende platformsøkonomien, som

lægger op til en obligatorisk såkaldt ”deemed supplier-model” (dvs. en model,

hvor platformene bliver ansvarlige for momsbetalingen). Regeringen finder

det derimod positivt, at der i det seneste kompromisforslag lægges op til mere

fleksibilitet ift. at sætte kriterier for, hvilke typer af korttidsudlejning der

pålægges moms, så sommerhuse fortsat kan holdes momsfritaget.

Forslaget er ikke på ECOFIN 8. december, men det forventes, at der inden kort

tid kan opnås enighed om kompromisteksten på to af lovpakkens tre dele om:

B) Ændrede regler for platformsøkonomien og C) Én momsregistrering i EU.

Forhandlingerne om A) Digitale rapporteringskrav kan forventes at fortsætte

under det belgiske formandskab.

kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Side 3 af 13

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 8. december 2022 en lovpakke med forslag til

ændringer af det fælles momssystem i EU for at tilpasse momsreglerne til

stigende grad af digitalisering. Med afsæt i den hastige teknologiske og digitale

udvikling samt behovet for at tilpasse momssystemet denne udvikling, foreslår

Kommissionen at indføre digitale rapporteringskrav om elektronisk fakturering

(e-fakturering), nye regler for platformsøkonomien, og at virksomheder som

hovedregel skal kunne nøjes med at have én momsregistrering i EU via bl.a. en

udvidelse af Moms-One-Stop-Shoppen (OSS).

E-fakturering er en automatiseret måde at sende og behandle fakturaer mellem

leverandør og kunde i et struktureret elektronisk format og dækker således ikke

over eksempelvis pdf-filer sendt via en mail. Ved offentlige indkøb (B2G) er det

i Danmark påkrævet, at køber og sælger anvender e-fakturering, mens det ikke

er påkrævet ved handel mellem virksomheder (B2B). På området for

indberetning og rapportering af moms er flere EU-lande enten i færd med eller

har iværksat nationale løsninger, herunder indførelse af obligatorisk B2B og

B2G e-fakturering. De nationale løsninger er meget forskellige EU-landene i

mellem, herunder i form af forskellige formater og indberetningskrav, hvilket

øger administrative byrder for virksomhederne ved handel i flere EU-lande.

Der er i de seneste år sket en udvikling i brugen af platformsøkonomier. En

platform er kendetegnet ved at formidle ydelser mellem en køber og sælger, der

typisk er internetbaseret, fx GoMore, sommerhusudlejningsportaler og Airbnb.

Kommissionen anfører, at udviklingen har skabt konkurrencemæssige

udfordringer i forholdet mellem traditionelle udbydere (fx hoteller) og udbydere

af fx ferielejligheder via platforme (fx udlejere på Airbnb). Dette ses særligt i

større byer, hvor momspligtig hoteludlejning konkurrerer med et stort udbud af

privatpersoners momsfri udlejninger af fx lejligheder via platforme.

Kommissionen ønsker derfor at skabe lige konkurrencevilkår mellem

traditionelle udbydere og udbydere, der benytter platforme, herunder sikre at

al korttidsudlejning bliver momspligtig samt øge platformenes rolle i

opkrævning og indbetaling af momsen.

OSS gør det muligt for virksomheder at angive og betale moms for salg af varer

og levering af ydelser til forbrugere i EU-lande gennem systemet,

jf. figur 1.

Således blev OSS 1. juli 2021 udvidet fra kun at omfatte visse ydelser til at

omfatte alle ydelser og fjernsalg af varer i EU. Virksomheder undgår således at

skulle lade sig momsregistrere i samtlige af de EU-lande, hvortil dennes varer

eller ydelser sælges. Herudover blev der indført en Import-One-Stop-Shop

(IOSS) for salg af varer fra virksomheder i lande

uden for EU

til forbrugere i EU.

Hensigten med at indføre OSS og IOSS var at gøre det nemmere for

virksomheder, i og uden for EU, at sælge til private forbrugere (B2C) i EU.

Virksomhederne skal bl.a. kunne indberette og betale de forskellige nationale

momssatser til hvert enkelt EU-land i OSS-systemet, i stedet for ét system pr.

kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Side 4 af 13

EU-land. Med indførelsen af OSS skal nogle virksomheder dog i visse tilfælde

fortsat momsregistreres i mere end ét EU-land. Det gælder eksempelvis ved

overførsel af egne varer til eget lager i et andet EU-land og ved bestemte handler,

herunder installering og montering, der fx finder sted i forbindelse med salg af

specialvarer som swimmingpool eller et køkken, og visse e-

handelstransaktioner, hvor leverandører sælger en vare, som befinder sig i et

andet EU-land på salgstidspunktet mv.

Figur 1

Afregning af virksomheders salg af varer og levering af ydelser via One-Stop-Shop systemet (OSS)

Kilde: Egen tilvirkning

Platforme

uden for EU

har momspligt, når de videreformidler salg til private

købere i EU fra en underliggende

sælger uden for EU

(dvs. der er tale om varer

fra tredjelande). Platforme uden for EU kan bruge OSS-ordningen til salg til

forbrugere i EU, når varerne befinder sig i EU (fx på et lager). Platforme

i EU

har tilsvarende momspligt, når den videreformidler salg af varer fra en

sælger

uden for EU.

Platforme

i EU

har derimod ikke momspligt, når de

videreformidler salg af varer fra en underliggende

sælger i EU,

da momspligten

tilhører den underliggende sælger af varen (eller ydelsen). Reglerne i dag er

dermed forskellige alt efter, om platformen og den underliggende sælger er

etableret i eller uden for EU.

Nedenstående giver en prioriteret gennemgang af Kommissionens lovpakke.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Side 5 af 13

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene er at modernisere og digitalisere momssystemet i EU.

Det betyder, at momsreglerne i højere grad skal afspejle virksomhedernes måde

at drive virksomhed på i dag, ligesom myndighedernes mulighed for kontrol

øges, så momssvig bedre kan konstateres og begrænses.

Den samlede lovpakke moderniserer momsindberetningsforpligtelserne,

indfører et generelt krav om e-fakturering i grænseoverskridende EU-handel

mellem virksomheder, ajourfører reglerne for platformsøkonomi og ændrer

reglerne for virksomheder, så flere virksomheder kun får brug for én

momsregistrering i EU.

Samlet forventer Kommissionen, at indførelsen af lovpakken vil øge

momsprovenuet på EU-plan, mindske forskellen mellem, hvad der burde blive

opkrævet i moms efter gældende lovgivning, og hvad der faktisk opkræves

(”momsgabet”), samt reducere virksomheders administrative byrder på sigt.

A. Digitale rapporteringskrav

Med forslaget bliver e-fakturering obligatorisk for den grænseoverskridende

B2B og B2G EU-handel. EU-landene har under gældende regler ikke mulighed

for at indføre obligatorisk e-fakturering, da det med det nuværende

momsdirektiv forudsætter, at modtageren (i fx et andet EU-land, som ikke har

indført obligatorisk e-fakturering) accepterer udstedelsen af en elektronisk

faktura.

Forslaget indebærer, at det nuværende system for udveksling af

momsoplysninger (herefter ”VAT Information Exchange System” - VIES), der

bygger på nationale systemer med månedlige indberetninger af oplysninger fra

sælger om samlet salg til købervirksomheder i andre EU-lande, skal erstattes af

et centralt VIES-system (en fælleseuropæisk database) med hurtigere og

transaktionsbaserede indberetninger fra både sælger og køber.

Virksomhedernes rapportering skal kanaliseres via en national database til en

ny central EU-database, hvilket kræver, at EU-landene indfører obligatorisk e-

fakturering ud fra en fælles EU-standard (”Central VIES”). Central VIES skal

opbygges og administreres af Kommissionen.

Det bemærkes, at forslaget kun lægger op til obligatorisk e-fakturering for

grænseoverskridende

transaktioner, således at det er op til de enkelte EU-

lande, om de også vil indføre indberetningskrav om e-fakturering for

indenlandske

momspligtige transaktioner. Det foreslås dog, at nationale

løsninger skal leve op til EU-standarden.

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Kommissionen anfører, at øget brug af platforme har skabt

konkurrencemæssige udfordringer i forholdet mellem traditionelle udbydere

(fx hoteller og taxaselskaber) og udbydere via platforme (fx udlejning via Airbnb

kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Side 6 af 13

og udbud af taxakørsel via Uber). Kommissionen ønsker at skabe lige

konkurrencevilkår mellem traditionelle udbydere og udbydere, der benytter

platforme, ved at øge platformenes rolle i opkrævning og indbetaling af

momsen.

Efter EU-reglerne er udlejning af fast ejendom momsfritaget undtagen

udlejning i fx hotelsektoren, der er momspligtig. Af konkurrencemæssige

grunde foreslås det, at korttidsudlejning af indkvartering på under 30 dage, med

eller uden tilknyttede serviceydelser (fx forplejning), som udgangspunkt skal

anses for ”hotellignende”, så udlejningen dermed bliver momspligtig. For

udlejning over 30 dage kan EU-landene fortsat selv fastsætte, hvad der er

”hotellignede” eller ikke.

I mange EU-lande, herunder Danmark, vil forslaget udvide momspligten

væsentligt, idet korttidsudlejninger uden tilknyttede serviceydelser (fx

sommerhusudlejning) i dag ikke anses for hotellignende og derfor ikke er

momspligtigt.

I den seneste kompromistekst er der lagt op til fuld fleksibilitet for EU-landene

ift. at fastsætte nationale kriterier for, hvad der skal anses for ”hotellignende”

udlejning. Det vil betyde, at den danske momsfritagelse for bl.a.

sommerhusudlejning vil kunne opretholdes.

For så vidt angår personbefordring er hovedreglen, at ydelserne pålægges

moms, men centrale dele af persontransporten (fx international flytransport) er

momsfritaget, og enkelte lande har en særbestemmelse om momsfritagelse af

indenlandsk personbefordring. Disse regler foreslås ikke ændret. De foreslåede

ændringer til moms på personbefordring vurderes ikke at føre til ændringer i

Danmark, hvor national personbefordring, med undtagelse af turistkørsel med

bus, er momsfritaget.

Kommissionen foreslår herudover – for at skabe lige konkurrence mellem

traditionelle udbydere og udbud gennem platforme – at der indføres en model

(”deemed supplier”), hvor det ikke er den enkelte virksomhed eller person, der

anses som leverandør af ydelsen og dermed er momspligtig, men derimod de

platforme, der formidler ydelsen til forbrugeren.

Konkret betyder denne model, at såfremt den underliggende sælger af ydelsen

– fx ejeren af et sommerhus - ikke opgiver et momsregistreringsnummer, er det

platformen, der vil være ansvarlig for en eventuel momsbetaling. I leddet

mellem den underliggende sælger og platformen vil der ikke være momspligt.

Herudover vil den underliggende sælger ikke have fradragsret for moms af

indkøb, der kan henføres til salget, men i stedet vil platformen principielt have

fradragsret – selvom denne ikke foretager indkøb i relation til de pågældende

underliggende aktiver, fx en udlejet feriebolig. Opkræver den underliggende

sælger selv moms, skal denne sælger oplyse momsnummeret til platformen,

således at platformen alene vil være formidler af ydelsen.

kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Side 7 af 13

I henhold til den seneste kompromistekst vil platformene ikke skulle opkræve

moms af korttidsudlejning og personbefordringsydelser, hvis ydelserne er

omfattet af en national momsfritagelse. Heraf følger, at ingen platforme i

Danmark forventes gjort momsansvarlige med det nuværende

kompromisforslag.

Det foreslås endvidere, at opkrævning af moms på formidlingsydelser i relation

til korttidsudlejning skal ske i det land, hvor den udlejede ejendom er

beliggende, og dermed dér, hvor momsen af selve udlejningen skal betales. Efter

gældende regler betales moms af en formidlingsydelse i det land, hvor kunden

er etableret.

C. Én momsregistrering i EU

Efter gældende regler kan virksomheder anvende OSS-ordningen for

grænseoverskridende salg i EU for en lang række af varer og ydelser. Der er dog

stadig visse handler, hvor en virksomhed forsat skal momsregistreres i mere end

ét EU-land, jf. baggrund. Momsregistreringer i flere lande medfører i dag

administrative byrder for virksomhederne. Kommissionen foreslår derfor en

række udvidelser af OSS-ordningen ud fra et princip om, at virksomheder skal

kunne nøjes med at have én momsregistrering inden for hele EU, uanset hvilke

momspligtige transaktioner, der er tale om.

Det foreslås, at anvendelsesområdet for OSS-ordningen, udvides til også at

inkludere handel mellem en virksomhed og en leverandør, der installerer og

monterer varer i et andet land, end der hvor virksomheden er registreret.

Desuden udvides OSS-ordningen til bespisning på skibe/fly mv., handel med

gas/el mv.

Derudover foreslås det, at ordningen med én momsregistrering også skal gælde

virksomheder, der overfører varer til eget lager i et andet EU-land, hvor

virksomheden ikke er etableret. Her foreslås det, at overførslen til eget lager er

momsfri, mens det fsva. det efterfølgende salg fra lageret gælder, at hvis salget

sker til en privat forbruger, kan OSS anvendes, og hvis salget sker til en

momspligtig kunde (fx en butik), kan reglerne for omvendt betalingspligt

anvendes. Omvendt betalingspligt betyder, at det er den købende virksomhed,

der skal angive og indbetale momsen via sin momsregistrering i sit eget land,

jf.

figur 2 og 3.

En virksomhed (fx i Sverige), der har et varelager i et andet EU-land (fx

Danmark) skal i dag momsregistreres i det andet land (Danmark), hvor den

sælger varer fra lageret til en virksomhed i Danmark. Med omvendt

betalingspligt vil virksomheden kunne undlade at skulle momsregistreres i det

pågældende land (Danmark), idet den virksomhed, der køber varerne, står for

momsbetalingen. Samlet set betyder forslaget, at den virksomhed, der sælger

eller overfører varer til eget lager i et andet land, kun behøver at være

momsregistreret i ét EU-land (normalt hjemlandet).

kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Side 8 af 13

Figur 2

Illustration af det nuværende system for

momsbetaling ved almindelig handel

Figur 3

Illustration af generel omvendt

betalingspligt

Fra den 1. juli 2021 har

platforme udenfor EU,

som er gjort momsansvarlige i

stedet for de underliggende leverandører, kunnet bruge OSS-ordningen til salg

af varer til forbrugere i EU, når varerne befandt sig i EU (fx på et lager).

Platforme i EU

er kun momspligtige, såfremt den underliggende sælger er

registreret uden for EU. Reglerne i dag er dermed forskellige alt efter, om

platformen og den underliggende sælger er etableret i eller uden for EU, jf.

baggrund.

Kommissionen foreslår derfor, at reglen om, at platformen anses for den

momsansvarlige sælger og dermed kan bruge OSS-ordningen (som ”deemed

supplier”) skal gælde, uanset hvor den underliggende virksomhed, der sælger

sine varer gennem platformen, er etableret. Dette vil som noget nyt også gælde,

selvom den underliggende virksomhed er etableret i EU. På den måde

indebærer forslaget en ensartning af reglerne på tværs af platforme og

underliggende virksomheder, der sælger varer.

Endeligt lægges der op til nogle mindre tekniske forbedringer af OSS (EU-

ordningen) og IOSS (ordning for fjernsalg af varer fra lande uden for EU).

Den seneste kompromistekst indeholder ikke væsentlige ændringer af

Kommissionens forslag, men en række tekniske justeringer af dette.

Kommissionens forslag vedrørende anvendelse af IOSS skal ses i sammenhæng

med Kommissionens foreslåede toldreformpakke og vil derfor først blive drøftet

i forbindelse hermed.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 115. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen vurderer, at EU-landene ikke selv kan opnå

målene med initiativet, og at Kommissionen har ansvar for at sikre et smidigt

og velfungerende indre marked. Ukoordinerede nationale tiltag kan potentielt

kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Side 9 af 13

være konkurrenceforvridende og besværliggøre grænseoverskridende handel

internt i EU samt medføre betydelige administrative byrder og omkostninger.

Derudover vurderer Kommissionen, at momsgabet indikerer, at nationale tiltag

ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe momssvindel, hvorfor der er behov for

koordinerede EU-tiltag.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at

nærhedsprincippet er overholdt. Momssystemet bør på de væsentlige punkter

være harmoniseret både af hensyn til virksomheder, der driver

grænseoverskridende forretning, og af hensyn til skattemyndighedernes

kontrolarbejde mv.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Digitale

rapporteringskrav

Ved handel mellem danske virksomheder gælder i dag, at papirfakturaer og e-

fakturaer er ligestillet. Kun ved offentlige indkøb er e-fakturering påkrævet.

Der findes ingen fælles EU-regler om e-fakturering ved grænseoverskridende

handler, og for at skabe nationale regler på området skal der gives tilladelse fra

Rådet. Der er givet sådanne tilladelser til nogle lande, men de er alle

tidsbegrænsede. De gældende danske indberetningskrav til systemet VIES om

grænseoverskridende handel mellem virksomheder bygger på de gældende EU-

regler. Det gældende system har længe været kritiseret for ikke at være

hensigtsmæssigt i relation til fx kontrolformål ifm. momsafregning.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de

vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller

momsbekendtgørelsen, hvor der stilles krav om, at e-fakturering i den

grænseoverskridende handel bliver obligatorisk, og regler for, hvornår og

hvordan der skal foretages indberetninger af transaktionerne.

B) Platformsøkonomi

I overensstemmelse med gældende EU-regler er national personbefordring,

undtagen turistkørsel med bus, momsfritaget, og korttidsudlejning af fast

ejendom til indkvartering er ligeledes momsfritaget, såfremt der ikke i

forbindelse med udlejning medfølger ydelser svarende til de ydelser, der leveres

i hotelsektoren – fx mulighed for forplejning og adgang til fællesfaciliteter. Det

betyder, at udlejning af fx almindelige sommerhuse ikke anses for at være

hotellignende og dermed ikke momspligtige.

I dag findes der hverken i EU-retten eller i dansk momslovgivning særlige regler

om, at platforme, der formidler persontransport eller korttidsudlejning af

indkvartering, anses for selv at have modtaget og leveret ydelsen. Platformene

anses derfor som formidler. I dag er der også allerede regler for, hvad der er

”hotellignende”.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de

vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller

momsbekendtgørelsen.

kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Side 10 af 13

C. Én momsregistrering

Alle de nuværende EU-regler om One-Stop-Shop-ordningerne, samt de særlige

regler for platforme mv., der formidler salg af tredjelandsvarer til forbrugere i

EU, er implementeret i dansk ret. Alle de nu foreslåede regelændringer vil kræve

dansk implementering.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de

vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller

momsbekendtgørelsen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Skatteforvaltningen vurderer, at forslaget om digitale rapporteringskrav baseret

på e-fakturering A) vil have en positiv effekt på momsprovenuet. Dette forslag

forventes dels at medføre en større regelefterlevelse, dels at forbedre

Skattestyrelsens

muligheder

for

effektivt

kontrollere

den

grænseoverskridende EU-handel markant. Merprovenuet kan dog ikke

kvantificeres nærmere. Kommissionen vurderer, at forslaget vedrørende

platformsøkonomien B) vil medføre et betydeligt merprovenu. Efter

kompromisteksten vil den danske momsfritagelse af indenlandsk

personbefordring og korttidsudlejning kunne bevares, og forslaget vil derfor

ikke påvirke det dansk momsprovenu. Forslaget om én momsregistrering C) vil

ikke påvirke dansk momsprovenu i nævneværdig grad.

Skatteforvaltningen skønner foreløbigt og med stor usikkerhed, at lovpakkens

administrative konsekvenser samlet udgør op til 365 mio. kr., som især kan

henføres til udvikling af ny it-infrastruktur som følge af forslagene vedrørende

digitale rapporteringskrav baseret på e-fakturering A) og én momsregistrering

C). Hertil forventes betydelige afledte årlige udgifter, som på nuværende

tidspunkt ikke kan opgøres.

Omfanget af it-udvikling betyder, at det er væsentligt, at der sikres rimelig tid

til national implementering efter vedtagelse i EU. Dertil vil der være risiko for,

at it-implementeringen af et eller flere af elementerne har en størrelse, der i sig

selv giver anledning til betydelige risici. Implementeringen forudsætter, at it-

understøttelsen prioriteres inden for Skatteministeriets it-udviklingskapacitet,

der er fastsat i flerårsaftalen for skattevæsenet.

Det bemærkes, at det følger af budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for

eksisterende bevillinger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Med den foreliggende kompromistekst vedrørende B) Platformsøkonomien,

som giver medlemslandene fuld fleksibilitet ifm. definitionen af momspligtig

korttidsudlejning af indkvartering, forventes forslaget ikke umiddelbart at have

samfundsøkonomiske konsekvenser.

kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Side 11 af 13

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre både væsentlige administrative byrder og

administrative lettelser for erhvervslivet. Det har ikke været muligt at

kvantificere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der er usikkerhed ift.,

hvordan de konkrete artikler i Kommissionens forslag skal udmøntes.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at

indførslen af digitale indberetningskrav og obligatorisk e-fakturering for den

grænseoverskridende handel mellem virksomheder medfører betydelige

omstillingsomkostninger for danske virksomheder.

Det vurderes, at erhvervslivet kan få administrative lettelser i forbindelse med

forslaget om én momsregistrering, da virksomhederne vil kunne nøjes med at

være momsregistreret i deres hjemland fremfor i hvert EU-land, de har salg til.

Der vil blive foretaget en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser

i forbindelse med den danske implementering af direktivet. Kommissionen

vurderer, at harmonisering af rapporteringskrav og standarder på sigt vil

medføre betydelige administrative lettelser hos de virksomheder, der opererer i

flere EU-lande.

8. Høring

For en gennemgang af høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023, hvori

høringssvarene blev refereret.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne om digitale rapporteringskrav baseret på e-fakturering har

vist, at der er forskellige holdninger til, hvordan et grænseoverskridende system

skal opbygges og fungere, herunder hvordan og i hvilket omfang det skal kunne

fungere sammen med nationale digitale rapporteringssystemer, som en række

EU-lande allerede har indført. Der er ikke udsigt til at opnå enighed om dette

element af lovpakken foreløbigt.

Kommissionens forslag om nye regler for platformsøkonomien blev mødt med

betænkelighed fra en række EU-lande, herunder Danmark, som ønsker større

fleksibilitet ift. momspligt for korttidsudlejning af indkvartering (fx

sommerhusudlejning) og for personbefordring. Desuden har der været

betænkeligheder ved forslaget om, at platformene bliver ansvarlige for

momsbetalingen (”deemed supplier”), hvilket bl.a. vurderes at være i strid med

neutralitetsprincippet

og desuden bevirker, at virksomheder med lav

omsætning ikke længere vil kunne sælge momsfrit i henhold til særordningen

for små virksomheder. Forhandlingerne har medført væsentlige ændringer af

Kommissionens forslag. Der forventes bred støtte til den del af

Neutralitetsprincippet indebærer, at momsen ikke må hvile som en økonomisk belastning for de

momspligtige virksomheder, dvs. at momspligtige virksomheder skal kunne fradrage den betalte

købsmoms i den salgsmoms, som virksomhederne opkræver på vegne af skattemyndighederne.

kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Side 12 af 13

kompromisteksten, som giver EU-landene en vis fleksibilitet til at sikre national

momsfritagelse af korttidsudlejning. Op mod halvdelen af EU-landene har

fortsat forbehold for kompromistekstens del om ”deemed supplier”-reglen, og

lægger op til en model, hvor ”deemed supplier”-reglen bliver frivillig for EU-

landene at gennemføre.

Forhandlingerne om én momsregistrering har medført en række mindre

ændringer og tekniske justeringer til Kommissionens oprindelige forslag og

forslaget vedrørende anvendelse af IOSS er udskudt til senere drøftelse, jf.

ovenfor. Der forventes bred støtte til den foreliggende kompromistekst.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelt støtter regeringen en modernisering og forbedring af det nuværende

momssystem og en fælles harmonisering af EU-momsregler, der alt andet lige

fører til byrdelettelser for virksomhederne og en formindskelse af momsgabet

og momsundgåelse/svig. Regeringen finder det vigtigt, at de valgte løsninger er

effektive, mindst muligt omkostningstunge, samt at der er tilstrækkelig tid til

implementering efter vedtagelse.

Regeringen stiller sig overordnet positiv over for forslaget om digitale

rapporteringskrav baseret på e-fakturering. E-fakturering bliver mere udbredt i

Danmark, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt at gøre e-fakturering

obligatorisk i den grænseoverskridende EU-handel. Derudover vurderes det, at

digitale rapporteringskrav vil have en positiv effekt på momsprovenuet, idet

forslaget forventes at ville medføre en større regelefterlevelse og forbedre

Skattestyrelsens

muligheder

for

effektivt

kontrollere

den

grænseoverskridende EU-handel markant.

Kompromisteksten om nye regler for platformsøkonomien indebærer, at den

nuværende momsfritagelse for både indenlandsk personbefordring og

korttidsudlejning af fx sommerhuse kan bevares, hvilket er positivt.

Regeringen finder det imidlertid væsentligt at få sikret, at ændrede momsregler

ikke får konsekvenser for de særlige danske regler for sommerhuse, som

Danmark fik specifik tilladelse til at bibeholde ved Danmarks indtræden i EF.

Reglerne betyder, at udlændinge uden særlig tilknytning til Danmark ikke kan

erhverve sommerhusene, samt at sommerhuse ikke kan udlejes

erhvervsmæssigt. Udlejningen til forbrugere via en platform anses normalt som

erhvervsmæssig udlejning. Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om

forslaget er foreneligt med den del af sommerhusreglen, der handler om, at

sommerhuse ikke må udlejes erhvervsmæssigt. Danmark kan ikke få lov til at

bibeholde kun den ene del af sommerhusreglen – vedrørende at udlændinge

ikke kan erhverve sommerhuse i Danmark – hvis vi ikke bibeholder den anden

del vedrørende erhvervsmæssig udlejning, da de to dele hænger sammen

juridisk. Regeringen har været i dialog med Kommissionen, der vurderer, at

ændringerne i forslaget ikke vil have betydning for de særlige danske regler for

sommerhuse.

kom (2022) 0701 - Bilag 3: Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

Side 13 af 13

Forslaget om at gøre platformene til ”deemed supplier” indeholder

momsneutralitetsproblemer, fordi platformene ikke vil kunne fradrage den

betalte købsmoms i den salgsmoms, de vil opkræve på vegne af

skattemyndighederne. Hvis udlejning af sommerhuse fx blev momspligtigt, ville

en udlejningsplatform opkræve moms, men ikke have mulighed for at trække

omkostninger forbundet med udlejningen fra. Hvis ydelserne omfattes af en

national momsfritagelse, har problemstillingen dog alene teoretisk betydning,

da sådanne leveringer vil være momsfritaget, selvom platformene gøres til

”deemed supplier”.

Kompromisteksten fastslår desuden, at reglen om ”deemed supplier” ikke

vedrører anden national eller EU-lovgivning, som fx den danske

sommerhuslovgivning.

De seneste forhandlinger tyder på en splittelse mellem EU-landene ift. en

obligatorisk ”deemed supplier”-regel. Regeringen støtter en frivillig ”deemed

supplier-model”.

Den

foreliggende

kompromistekst

vedrørende

platformsøkonomien, som indebærer en obligatorisk ”deemed supplier”-regel

kan dog også accepteres, fordi Danmark med kompromisteksten fortsat kan

momsfritage sommerhuse.

Kompromisteksten om én momsregistrering kan fra dansk side støttes, idet

flere virksomheder herefter vil kunne nøjes med én momsregistrering på EU-

plan end i dag.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN 16. juni 2023. Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg 6. juni 2023 samt Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om

sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. marts 2023.