kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

Europaudvalget 2023-24
KOM (2022) 0702 Bilag 3
Offentligt

Dato:

Kontor:

26. september 2024

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Mathilde A Ander-

sen

Sagsnr.: 2024-11371

Dok.:

3421947

Samlenotat

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivnin-

gen

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 702

1. Resumé

Kommissionen har den 7. december 2022 fremsat forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvens-

lovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 20.

januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget har til

formål at maksimere inddrivelsen af aktiver fra en insolvent virksomhed til

dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. Forslaget lægger op til at

forfølge dette mål ved at sætte fokus på inddrivelse af aktiver, effektive in-

solvensprocedurer, en højere grad af forudsigelighed og rimelig fordeling

af aktivmassen mellem kreditorerne. Forslaget er endvidere et skridt i ret-

ning mod at fjerne hindringer for opnåelse af en fælles kapitalmarkedsunion

og sikre bedre finansieringsmuligheder på tværs af medlemsstater.

Side 1/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

Fra dansk side støtter man det overordnede formål med direktivforslaget og

finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig regulering på insolvensom-

rådet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af skyld-

neren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.

Regeringen finder det også generelt vigtigt, at de foreslåede regler efterla-

der Danmark en rimelig fleksibilitet i implementeringen.

Regeringen er kritisk over for de foreslåede regler om en forenklet proce-

dure for likvidation af mikrovirksomheder, herunder fordi de foreslåede

regler vil medføre væsentlige omkostninger for domstolene. Derudover pe-

ges der på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Danmark vedrører

mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødvendigvis vil med-

føre en forenkling af de danske procedurer og kan vanskeliggøre statens

mulighed for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige

hensyn.

Det er væsentligt for regeringen, at samspillet mellem det foreliggende di-

rektivforslag og insolvensforordningen afklares, herunder indvirkningen på

dansk ret, henset til at insolvensforordningen er omfattet af retsforbeholdet,

mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så meningsfuld implemente-

ring af direktivet som muligt.

Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk lovgiv-

ning. Forslaget må endvidere forventes at medføre væsentlige statsfinan-

sielle konsekvenser. Derudover kan sagen have både erhvervsøkonomiske

og samfundsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på nuværende tids-

punkt muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne omkostninger. Det

er på denne baggrund væsentlig for regeringen, at forslaget medfører fær-

rest mulige statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet.

2. Baggrund

Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles kapitalmar-

kedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre finansiel og øko-

nomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser og investeringer.

Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet af harmoniserede

insolvensordninger i medlemslandene er en af de største hindringer for den

frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer udviklingen af CMU gene-

relt.

Side 2/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge

Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har

forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med sagsbe-

handlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og investo-

rer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket svæk-

ker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen den 7. de-

cember 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i

det indre marked og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

3.1. Formål

Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en

insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. For-

slaget vil forfølge dette mål ved at fokusere på:

1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.

2. Effektive insolvensprocedurer.

3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets

kreditorer.

3.2. Indhold

Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og definiti-

oner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for anfægtelsessøgsmål,

sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-procedure, virksomhedsledelsens

pligt til at indlede insolvensbehandling, forenklede likvidationsprocedurer

for mikrovirksomheder, kreditorudvalg og endelig medlemsstaternes udar-

bejdelse af et faktablad med centrale oplysninger om national insolvenslov-

givning.

For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a. nær-

mere definerede finansielle virksomheder i form af forsikringsselskaber, fi-

nansieringsinstitutter, kreditinstitutter og værdipapircentraler mv.

Der forventes at være indholdsmæssige ændringer af Kommissionens for-

slag frem mod vedtagelse af Rådets generelle indstilling, idet udkast til

Side 3/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

reviderede tekster er modtaget under både det spanske, belgiske og ungarske

formandskab og fortsat forventes modtaget. Der forventes særligt at være

indholdsmæssige ændringer til afsnittet om forenklet likvidation af mikro-

virksomheder. Da de reviderede tekster fortsat er genstand for drøftelser, er

de i relevant omfang indarbejdet i nærværende notat.

Direktivforslaget forventes sat på dagsordenen for mødet i Rådet for Retlige

og Indre Anliggender i december 2024 til en (delvis) generel indstilling.

3.2.1. Centrale definitioner i forslaget

Direktivforslagets artikel 2 indeholder bl.a. følgende centrale definitioner:

•

”Retshandel”:

Enhver menneskelig adfærd, der har retsvirkning.

”Kriteriet om kreditorernes bedste interesse”:

Et kriterium, hvorved

ingen kreditor vil blive stillet ringere ved en likvidation under pre-

pack-proceduren, end en sådan kreditor ville blive, hvis den normale

prioritetsrækkefølge i en likvidation var blevet anvendt i tilfælde af

en gradvis likvidation.

”Pre-pack-procedure”:

En fremskyndet likvidationsprocedure, der

gør det muligt at sælge skyldnerens virksomhed eller en del heraf

som en såkaldt ”going concern” til den højestbydende med henblik

på likvidation af skyldnerens aktiver, når skyldneren er erklæret in-

solvent.

”Part med nær tilknytning til skyldneren”:

Personer, herunder juri-

diske personer, der har særlig adgang til ikkeoffentlige oplysninger

om skyldnerens forhold.

•

3.2.2. Anfægtelsessøgsmål (artikel 4-12)

Direktivforslagets afsnit II omhandler anfægtelsessøgsmål og har til formål

at beskytte konkursboer mod uretmæssig fjernelse af aktiver inden indled-

ning af insolvensbehandling. Afsnittet fastsætter regler om generelle betin-

gelser for, at en retshandel kan erklæres ugyldig, omstødelsesgrundene og

retlige konsekvenser af et anfægtelsessøgsmål.

I artikel 4 og 5 fastsættes de generelle betingelser for anfægtelsessøgsmål

og forholdet til nationale bestemmelser. I artikel 4 præciseres, at alle rets-

handler, der er til skade for kreditormassen, og som opfylder betingelserne

i artikel 6-8, kan gøres til genstand for anfægtelsessøgsmål.

Artikel 6-8 omhandler særlige betingelser for anfægtelsessøgsmål, herunder

at medlemsstaterne skal sikre, at retshandler kan erklæres ugyldige:

hvis

den

Side 4/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

begunstiger en eller flere kreditorer ved fyldestgørelse, sikkerhedsstillelse

eller andet;

hvis

den er helt uden eller med en åbenbart utilstrækkelig mod-

ydelse, eller

hvis

skyldneren forsætligt har forvoldt skade på kreditormassen

ved retshandlen.

Artikel 9-11 fastsætter konsekvenserne af et anfægtelsessøgsmål. Eksem-

pelvis foreslås det, at fordringer, rettigheder eller forpligtelser, der i medfør

af direktivet er blevet erklæret ugyldige, ikke kan gøres gældende med hen-

blik på fyldestgørelse fra insolvensboet. Endvidere foreslås det, at den, der

har draget fordel af retshandlen, er forpligtet til at tilbagelevere begunstigel-

sen i form af aktivet eller penge. Det foreslås ydermere, at fordringer kan

genopstå, hvis insolvensboet er blevet fuldt ud kompenseret, samt at ret-

tigheder kan gøres gældende over for tredjemand, f.eks. en arving eller an-

den efterfølger til den part, der har draget fordel af retshandlen.

3.2.3. Sporing af aktiver (artikel 13-18)

Afsnit III omhandler sporing af aktiver, der tilhører insolvensboet, og ved-

rører et målrettet indgreb, som skal gøre det lettere for insolvensbehandlere

at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (insolvens-

forordningen). Afsnittet handler om bl.a., hvilke nationale registre insol-

vensbehandlere skal have adgang til for at kunne spore aktiverne så effektivt

som muligt.

Artikel 13-16 handler om udpegede retters eller udpegede administrative

myndigheders adgang til og søgning i en virksomheds bankoplysninger, her-

under i det bankkontoregister, der er indført med det nye hvidvaskdirektiv

(direktiv (EU) 2024/1640). Det foreslås, at insolvensbehandleren skal kunne

anmode en udpeget ret om adgang til en virksomheds bankoplysninger. Det

foreslås endvidere at fastsætte betingelser for, hvornår en søgning i bankop-

lysningerne kan finde sted, og hvordan der skal ske overvågning med de

udpegede retters adgang til bankoplysningerne.

Artikel 17 omhandler insolvensbehandleres adgang til oplysninger om reelt

ejerskab. Medlemsstaterne skal således sikre, at insolvensbehandlere har ad-

gang til de oplysninger i registre over reelt ejerskab, der er oprettet i med-

lemsstaterne og er tilgængelige gennem systemet til sammenkobling af re-

gistre over reelt ejerskab. Der er navnlig tale om den reelle ejers navn, fød-

selsmåned og -år, statsborgerskab og bopælsland, samt art og omfang af den

Side 5/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

reelle ejers rettigheder. Endvidere skal insolvensbehandlere have rettidig

adgang, uden at parterne varsles.

I medfør af artikel 18 skal insolvensbehandlere have adgang til medlems-

staternes nationale registre over aktiver, der er opført i bilag I, hvis et sådant

3.2.4. Pre-pack-procedure (artikel 19-35)

Afsnit IV omhandler en såkaldt pre-pack-procedure, der har til formål at

sikre effektiv inddrivelse af værdier til kreditorer, og at denne inddrivelse er

tilgængelig på en struktureret måde. Dette skal ske ved, at der under pre-

pack-proceduren skal forberedes og forhandles et salg af (en del af) skyld-

nerens virksomhed, inden den formelle insolvensbehandling indledes.

Efter artikel 19 skal medlemsstaterne sikre, at pre-pack-proceduren består

af to på hinanden følgende faser

– ”forberedelsesfasen” og ”likvidationsfa-

sen”. Artikel 20-

21 omhandler bl.a. sammenhængen mellem direktivfor-

slaget og andre EU-instrumenter.

Artikel 22-24 omhandler forberedelsesfasen og fastsætter regler om bl.a.

udpegelse af en tilsynsførende og dennes forpligtelser, suspension af kredi-

torforfølgning og principper for salgsprocessen.

Artikel 25-29 omhandler likvidationsfasen og fastsætter regler om bl.a., at

den tilsynsførende også udpeges som insolvensbehandler, godkendelse af

virksomhedssalget og overdragelse eller ophævelse af gensidigt bebyrdende

aftaler. Det foreslås således, at gensidigt bebyrdende aftaler, som er nødven-

dige for opretholdelsen af skyldnerens virksomhed, kan videreføres uden

samtykke fra modparten, og at erhververen af en virksomhed gennem pre-

pack-proceduren kan overtage virksomheden uden gæld og forpligtelser,

medmindre der indvilges heri. Endelig foreslås der regler for opsættende

virkning af klager over retsafgørelser vedrørende godkendelse eller gen-

nemførelse af salget af virksomheden.

Artikel 30-35 fastsætter regler om, at kriterierne for udvælgelsen af det bed-

ste tilbud stemmer overens med de kriterier, der anvendes til at vælge mel-

lem konkurrerende tilbud i likvidationsprocedurer. Endvidere fastsættes

regler om den tilsynsførende og insolvensbehandlerens civilretlige ansvar

for skader, som de påfører kreditorer eller tredjeparter. Det foreslås, at parter

med nær tilknytning til skyldneren skal have mulighed for at erhverve

Side 6/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

skyldnerens virksomhed efter nærmere angivne betingelser, eksempelvis at

de underretter den tilsynsførende om deres forhold til skyldneren.

Det foreslås, at der fastsættes regler om midlertidig finansiering, herunder

bl.a. at den tilsynsførende skal tage de nødvendige skridt til at sikre, at den

midlertidige finansiering opnås med lavest mulige omkostninger, , og at

midlertidig finansiering kan modregnes som led i et afgivet tilbud.

Kreditorernes interesser søges beskyttet ved at sikre, at kreditor har ret til at

blive hørt, inden salget af skyldnerens virksomhed godkendes eller gennem-

føres. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne sikrer, at frigivelse af sik-

kerhed i forbindelse med pre-pack-procedurer er omfattet af de samme krav

som ved likvidation.

Endelig foreslås regler om indvirkningen af konkurrenceretlige procedurer

i forbindelse med et bud. Medlemsstaterne skal således sikre bl.a., at det,

hvis der er risiko for forsinkelse som følge af en konkurrenceretlig proce-

dure, gøres lettere at afgive et alternativt bud, eller at bud, der indebærer en

betydelig risiko for forsinkelse, kan lades ude af betragtning i visse tilfælde.

3.2.5. Virksomhedslederes pligter (artikel 36-37)

Afsnit V omhandler virksomhedslederes pligt til at indgive begæring om

indledning af insolvensbehandling og deres civilretlige ansvar.

Det foreslås i artikel 36, at medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds le-

delse forpligtes til at indlede insolvensbehandling senest tre måneder efter,

at ledelsen blev bekendt med eller burde have været bekendt med, at virk-

somheden blev insolvent.

Artikel 37 fastlægger det civilretlige ansvar i tilfælde af, at virksomhedsle-

delsen undlader at følge forpligtelsen i artikel 36.

3.2.6. Likvidation af insolvente mikrovirksomheder (artikel 38-57)

Afsnit VI omhandler likvidation af insolvente mikrovirksomheder og fast-

sætter regler for en forenklet likvidationsproces.

Det foreslås med artikel 38-40, at medlemsstaterne skal sikre, at mikrovirk-

somheder har adgang til en forenklet likvidationsproces, herunder betingel-

serne for, hvornår en virksomhed kan anses for insolvent, og hvornår der

kan udpeges en insolvensbehandler. Endvidere foreslås det, at

Side 7/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

medlemsstaterne sikrer, at al kommunikation mellem retten, insolvensbe-

handleren og de berørte parter kan foregå elektronisk.

I artikel 41 foreslås det at opstille regler for, hvordan der kan indgives en

begæring om forenklet likvidation. Efter artikel 42 skal den kompetente

myndighed træffe afgørelse om indledning af behandlingen senest to uger

efter modtagelsen af begæringen. Endvidere opstilles betingelser for, hvor-

når en begæring om forenklet likvidation kan afslås.

Det foreslås med artikel 43, at skyldneren som udgangspunkt bevarer kon-

trollen over virksomheden under forenklet likvidation, men at der skal an-

gives nærmere betingelser for at ophæve skyldnerens ret til selv at forvalte

og afhænde sine aktiver. Med artikel 44 foreslås det, at skyldneren bør have

adgang til suspension af individuel kreditorforfølgning. Artikel 45 sikrer of-

fentliggørelse af indledningen af forenklede insolvensprocedurer i det regi-

ster, der er omhandlet i artikel 24 i insolvensforordningen.

Med artikel 46-48 opstilles regler om anmeldelse og anerkendelse af for-

dringer, anfægtelsessøgsmål i forbindelse med forenklet likvidation og op-

rettelse af insolvensboet. Derved foreslås det, at fordringer på skyldneren

anses for at være anmeldt, hvis skyldneren har angivet dem, f.eks. i sin be-

gæring om indledning af forenklet likvidation. Endvidere skal de foreslåede

regler om anfægtelsessøgsmål kunne finde anvendelse i visse tilfælde. Slut-

telig skal retten eller insolvensbehandleren udarbejde en endelig liste over

de aktiver, der udgør insolvensboet, på baggrund af den liste, som skyldne-

ren selv har forelagt i medfør af den foreslåede artikel 41.

I artikel 49 foreslås det, at retten, efter insolvensboet er oprettet, træffer af-

gørelse om at realisere aktiverne og udlodde provenuet eller at slutte boet

uden realisering af aktiverne efter nærmere angivne betingelser.

Artikel 50-55 omhandler oprettelsen, driften og anvendelsen af et elektro-

nisk auktionssystem, der skal anvendes til salg af skyldnerens aktiver.

Artikel 56-57 omhandler iværksætteres mulighed for gældssanering i for-

enklede likvidationsprocedurer. Det følger således heraf, at iværksættere

samt stiftere, ejere eller medlemmer af en gældsramt mikrovirksomhed med

ubegrænset ansvar, som hæfter personligt for virksomhedens gæld, i over-

ensstemmelse med rekonstruktions- og insolvensdirektivets afsnit III, frigø-

res fuldstændig for gæld ved forenklet likvidation.

Side 8/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

3.2.7. Kreditorudvalg (artikel 58-67)

Afsnit VII omhandler muligheden for at nedsætte et kreditorudvalg.

Artikel 58-62 fastsætter regler om nedsættelse af kreditorudvalget, udvæl-

gelse af medlemmerne til udvalget, medlemmernes pligter, antal medlem-

mer og afsættelse af et medlem og udskiftning. Det foreslås, at der kan ned-

sættes et kreditorudvalg, bl.a. hvis der træffes afgørelse herom på kreditor-

mødet. Medlemmerne af kreditorudvalget skal repræsentere alle kreditorer-

nes interesser og skal endvidere handle uafhængigt af insolvensbehandleren.

Artikel 63-67 omhandler kreditorudvalgets arbejdsmetoder og funktion. Det

foreslås, at medlemsstaterne sikrer, at kreditorudvalget fastlægger en proto-

kol om arbejdsmetoder, der skal omhandle bl.a. retten til at overvære og

deltage i kreditorudvalgets møder, valgbarhed og beslutningsdygtighed og

interessekonflikter.

Det foreslås, at kreditorudvalget bl.a. som minimum skal have ret til at høre

insolvensbehandleren på et hvilket som helst tidspunkt, ret til at give møde

og blive hørt under insolvensbehandlingen, ret til at blive underrettet og hørt

om spørgsmål, som kreditorerne i udvalget har en interesse i, mv.

Det foreslås endvidere, at der nationalt fastsættes regler om udgifter og ve-

derlag til kreditorudvalget, herunder om det skal være insolvensboet, der

afholder udgifterne til kreditorudvalget.

Forslaget lægger endvidere op til, at medlemmerne af kreditorudvalget er

fritaget for individuelt ansvar for deres handlinger i egenskab af medlem af

udvalget, medmindre der er tale om f.eks. groft uagtsomme eller forsætlige

handlinger, samt at der nationalt fastsættes en klageadgang, såfremt kredi-

torudvalget får beføjelse til at godkende visse afgørelse eller dispositioner.

3.2.8. Gennemsigtighed i national lovgivning og afsluttende bestemmel-

ser (artikel 68-72)

Afsnit VIII omfatter artikel 68 og vedrører medlemsstaternes forpligtelse til

at udarbejde og vedligeholde et faktablad med centrale oplysninger om visse

elementer af national lovgivning om insolvensbehandling.

Side 9/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

Afsnit IX omfatter artikel 69-72 og vedrører regler om revision af direktivet

efter fem år, gennemførelsesfrister for medlemsstaterne samt regler for

ikrafttrædelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Det ansvarlige udvalg for forslaget er Eu-

ropa-Parlamentets Retsudvalg (JURI). Europa-Parlaments udvalg for Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) har besluttet ikke at afgive udta-

lelse om forslaget, mens udtalelse fra Europa-Parlamentets Økonomi- og

Valutaudvalg (ECON) afventer.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da

medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for gennem-

førelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i særdeleshed.

Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet EU-insolvens-

lovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så forskellige, vur-

deres det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til fuldstændig konver-

gens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af insolvensregimer.

Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på insol-

vensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og en re-

ducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere adgang til

finansiering og grænseoverskridende investering.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Omstødelsesregler

Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af dispositioner,

som på den ene eller anden måde har været til skade for konkursboets kre-

ditorer.

Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet under

konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord, rekonstruk-

tion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan alene rejses af

boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes omstødt, have formind-

sket eller forrykket den aktivmasse, der ellers kunne have været anvendt til

Side 10/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

at dække kreditorernes krav. Der kan ikke ske omstødelse, hvis beløbet ikke

kunne have tilgodeset de øvrige kreditorer.

De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelsesregler, og

omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at skyldneren ikke

var eller blev insolvent som følge af dispositionen (solvensbevis). Endvidere

er det uden betydning, om den begunstigede var i god tro om insolvensen.

Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald, jf. §

65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med usædvanlige

betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf. § 69, pantsætning

for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71. Disse dispositioner skal

være foretaget inden fristdagen (typisk det tidspunkt, skifteretten modtog

begæring om konkurs). Derudover kan der kræves omstødelse af dispositi-

oner, der er foretaget efter fristdagen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige di-

spositioner, jf. § 74.

Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen skal

være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er længere,

hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i disse tilfælde er

der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af utilbørlige dispositio-

ner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.

Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige dispositio-

ner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshaver-

nes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev in-

solvent, og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insol-

vens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.

6.2. Sporing af aktiver

I dansk ret findes ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af aktiver i

forbindelse med insolvens.

Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der bl.a.

omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, herunder regler,

der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig f.eks. om skyldners

oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt (konkurslovens § 240),

postspærring (konkurslovens § 104 a) og besiddelseskrav (konkurslovens §

112).

Side 11/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger

I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i forbindelse

med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven findes der således

regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, ligesom

der i selskabsloven findes regler om tvangsopløsning, som dog ikke er ud-

tryk for insolvens, jf. mere herom nedenfor.

Konkursloven

Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som følge af

økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at

blive

insolvent, og når

det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indledes, når skyldneren

insolvent, og når det begæres af enten skyldneren eller en fordringshaver.

Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om fyl-

destgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kreditorerne ikke

kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over for kreditor. Under

rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Ligeledes

kan skyldneren under forebyggende rekonstruktion anmode om en rekon-

struktør, hvor der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en rekonstruk-

tør.

En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag om

en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord eller en

virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få virksomhedens øko-

nomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal rekonstruktionsplanen

som minimum indeholde en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord el-

ler et andet tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af rekonstruk-

tionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent.

Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangspunkt

retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre der er be-

skikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling gælder om-

vendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage væsentlige dispo-

sitioner uden rekonstruktørens samtykke.

Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsforslaget

og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.

Side 12/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling. Under

konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,

modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og

lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin

formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29. Under konkurs opgø-

res konkursmassen, som omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af kon-

kursdekretet, og hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som arv. Kon-

kursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets

afsigelse havde krav mod skyldneren. Alle krav mod skyldneren, som skal

fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge. Kon-

kursboet kan endvidere indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, som er ind-

gået af skyldneren og kan endvidere begære eller samtykke til tvangsauktion

over skyldnerens aktiver.

Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder

sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede

dispositioner over aktiverne.

Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske perso-

ner. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige kendelse om

gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør, at skyld-

neren ikke er i stand til

–

og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til

–

at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssane-

ring vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv behand-

ling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs. F.eks. skal

kurator fremme et konkursbos behandling mest muligt, og skifteretten kan

endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til at fremme boets be-

handling og slutning inden for en nærmere angivet frist. På samme måde er

der for forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion fastsat en række tids-

frister, der skal sikre sagens fremme.

I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskikkelse

og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.

Selskabsloven

Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber (kapital-

selskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt for ka-

pitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.

Side 13/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers opløsning.

Kapitel 14 indeholder både regler om opløsning ved erklæring, frivillig li-

kvidation og tvangsopløsning.

Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kreditorer er betalt, og kapital-

ejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæring om, at al gæld er betalt,

og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Endvidere kan generalfor-

samlingen træffe beslutning om frivillig opløsning ved likvidation.

Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række forskellige

tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, herunder

f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget en godkendt års-

rapport eller selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere.

Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at selska-

bet er insolvent.

6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling

Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs le-

delse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Le-

delsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er for-

svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalsel-

skabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således

til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at

det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal endvidere

sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter, at det kon-

stateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den teg-

nede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan rede-

gøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om

foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets opløsning.

Ledelsesmedlemmer kan blive erstatningsansvarlige, hvis de under udførel-

sen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade. Det

samme gælder, hvis skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Der er

tale om dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa-norm), hvorefter der

kan pålægges erstatningspligt for adækvate (påregnelige) skader, som er for-

voldt ved en retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes skade-

volderen som forsætlig eller uagtsom. Det er således et krav, at der er år-

sagssammenhæng (kausalitet) mellem den skadegørende adfærd og skaden.

Side 14/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

Hvis driften af et selskab fortsættes efter det tidspunkt, hvor ledelsen vidste

eller burde vide, at fortsat drift ikke kunne ske uden yderligere tab for kre-

ditorerne (håbløshedstidspunktet), kan ledelsen blive erstatningsansvarlige.

Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring om

rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på selskabets

vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis selskabet er un-

der likvidation.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder for så vidt angår virksomheder med

begrænset ansvar og visse interessentskaber og kommanditselskaber en hen-

visning til selskabslovens bestemmelser om ledelsens ansvar, hvilket blandt

andet betyder, at ledelsen skal påse, at virksomhedens kapitalberedskab er

forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde virksom-

hedens forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Ledelsen er således til

enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det

tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke bestemmelser om indgivelse af

begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Erhvervsfondsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et fondens

ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab.

Ledelsen skal således påse, at fondens kapitalberedskab til enhver tid er for-

svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens for-

pligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver

tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilste-

deværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes, senest 3 måneder efter

at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af fondens

grundkapital. På bestyrelsesmødet skal bestyrelsen stille forslag om foran-

staltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen, eller stille forslag

om opløsning af fonden. Bestyrelsen skal senest 2 uger efter afholdelsen af

bestyrelsesmødet, indsende protokoludskrift med en redegørelse for fondens

økonomiske stilling til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsfondsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring

om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på fondens

Side 15/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

vegne af bestyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller, hvis fonden er i likvidation, af

likvidator.

Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regulere

ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling, men lo-

ven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter personer, der har del-

taget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan fratages retten til at deltage

i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nærmere angivne betingelser,

hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forret-

ningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

6.5. Likvidationsprocedurer for insolvente mikrovirksomheder

Der findes ikke i dansk ret særskilte procedurer, der regulerer likvidation af

insolvente mikrovirksomheder.

Selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og erhvervsfondsloven indehol-

der alene regler om opløsning af solvente virksomheder.

Reglerne om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, som

beskrevet oven for under pkt. 6.3, finder også anvendelse for mikrovirksom-

heder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre behov for

–

som minimum

–

at ændre kon-

kursloven. Dette gælder særligt for så vidt angår de foreslåede regler om en

pre-pack-procedure og den forenklede procedure for likvidation af mikro-

virksomheder.

Direktivforslaget giver endvidere anledning til tvivl om, hvordan direktivets

regler om anfægtelsessøgsmål forholder sig til konkurslovens regler om om-

stødelse, herunder om konkurslovens nuværende regler om omstødelse kan

opretholdes set i lyset af direktivforslaget.

Forslaget vil muligvis nødvendiggøre tilpasninger af selskabslovens, er-

hvervsvirksomhedslovens og erhvervsfondslovens regler om ledelsesansvar

grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes forpligtelse til at

Side 16/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

indgive begæring om insolvensbehandling, da disse love i dag ikke pålæg-

ger ledelsen en forpligtelse til at indgive konkursbegæring og dermed heller

ikke indeholder en frist for at indgive begæringen.

Økonomiske konsekvenser

I forhold til de

statsfinansielle konsekvenser

vurderer Domstolsstyrelsen

overordnet og med betydelig usikkerhed, at forslagets samlede it-udvik-

lingsopgave vil indebære betydelige merudgifter svarende til i alt ca. 60-65

mio. kr. over en periode på ét til to år. Hertil forventes varige drifts- og ved-

ligeholdelsesudgifter på ca. 6-10 mio. kr. årligt, svarende til 10-15 pct. af de

samlede it-udviklingsomkostninger.

Forslaget forventes herudover at medføre varige driftsudgifter på ca. 27-29

mio. kr. årligt som følge af et behov for yderligere ca. 28-30 årsværk i ret-

terne med henblik på varetagelse af nye opgaver, herunder sporing af aktiver

i insolvensbehandlingen på tværs af landegrænser, ligesom den foreslåede

såkaldte ”pre-pack procedure”

må forventes at medføre et øget ressource-

forbrug til en ny funktion som tilsynsførende og til godkendelse af salg af

skyldnernes virksomheder. Hertil kommer et forventet øget antal retssager

som følge af de foreslåede regler om omstødelse samt et øget ressourcefor-

brug som følge af de organisatoriske og databeskyttelsesmæssige rammer,

som forslaget kræver.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følge af EU-retsakter, som

udgangspunkt skal afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende

bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

I forhold til de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

kan forslaget potentielt

medføre byrdelettelser for insolvensbehandlere. Erhvervsstyrelsen vurderer

dog, at forslaget om en særskilt procedure for insolvente mikrovirksomhe-

der potentielt kan medføre nye administrative byrder for mikrovirksomhe-

derne i form af øget tidsforbrug. Det er på nuværende tidspunkt og ud fra de

foreliggende oplysninger ikke muligt at opgøre de positive og negative er-

hvervsøkonomiske konsekvenser nærmere.

Det bemærkes, at en række forhold i forslaget fortsat er uafklarede, navnlig

ift. de foreslåede regler om mikrovirksomheder og sporing af aktiver, hvor-

for skønnene af de statsfinansielle og vurderingen af de erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser, ligeledes er behæftet med væsentlig usikkerhed både i

forhold til de statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Side 17/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

I lyset af forslagets formål om at øge investorers villighed til at investere på

tværs af landegrænser vurderes sagen at kunne have

samfundsøkonomiske

konsekvenser,

idet det dog er for tidligt at skønne konkret over eventuelle

konsekvenser.

Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæs-

sigt og Retligt Samarbejde i perioden 9. december 2023 til den 27. januar

2023 og endvidere til følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys,

ATP, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Danmarks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger,

Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening,

Danmarks Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæg-

lere og Forsikringsagenturer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks

Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Revisor-

forening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Arki-

tektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske

Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,

Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport Kredit Fonden,

Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans Danmark, Fi-

nans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Den-

mark, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

nanstilsynet, Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede

Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring

og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR

–

Danske Revisorer,

Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbru-

gets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK Danmark, IDA,

Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB),

Side 18/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

International Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd

og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperatio-

nen

–

Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark,

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforenin-

gen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakul-

tet), Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-

organisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Liberale

Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Poli-

tidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-

ten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,

Rigspolitiet, Skatteforvaltningen, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Ju-

ridisk Institut), Søfartsstyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aar-

hus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023, at

følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og engelske

sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and Private Equity As-

sociation, Danske Inkassoadvokater og FTF.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU

–

Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater og

Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-

ening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsernes Hovedorganisation, Finans

Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk, Kuratorforeningen,

Københavns Byret på vegne af samtlige byretter og Sø- og Handelsretten,

Politiforbundet, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke

at udtale sig om direktivforslaget.

CFU

–

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen, Finans

Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-

ening, Politiforbundet og Rigspolitiet har tilkendegivet ikke at have be-

mærkninger til direktivforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Generelle bemærkninger

Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på insolvensområ-

det end andre EU-lande, ligesom der de kommende år sker yderligere

Side 19/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

omfattende digitalisering af området. Domstolsstyrelsen har derfor en be-

kymring for, at en harmonisering af området

kan få karakter af ”laveste fæl-

lesnævner”, hvilket ikke er i Danmark interesse.

Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø- og

Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af direktiv-

forslaget inden for den angivne frist. Med henblik på byretternes samt Sø-

og Handelsrettens tekniske bidrag til de kommende forhandlinger om direk-

tivforslaget foreslås det, at Justitsministeriet allerede på nuværende tids-

punkt inddrager relevante medlemmer af Konkursrådet i arbejdet. Det be-

mærkes i øvrigt, at Konkursrådet til sin tid i givet fald bør anmodes om at

gennemgå de relevante dele af direktivet og udarbejde lovudkast.

Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som har til

formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv, ligesom rå-

det kan bifalde, at der er valgt en målrettet harmoniseringsløsning. Derud-

over er det rådets overordnede vurdering, at tiltagene og redskaberne, som

har til formål at fremme insolvensbehandlingen, herunder adgang til person-

oplysninger, etablering af elektroniske auktionssystemer og standardiserede

faktablade med centrale oplysninger om insolvensreglerne, vil fremme ind-

drivelsesraten. Derudover findes bl.a. revisionsbestemmelserne hensigts-

mæssige.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive over

for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder elementer,

der bør ændres.

Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed om

retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark som ud-

gangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.

Anfægtelsessøgsmål

Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål

på nogle punkter ikke afviger meget fra de gældende danske regler om om-

stødelse. Det bemærkes dog, at direktivforslaget opererer med en ugyldig-

hedskonsekvens, hvilket ikke eksisterer i de danske regler.

Rådet anfører endvidere, at anfægtelsesfristerne er lange, hvilket giver be-

vismæssige udfordringer, ligesom det efter rådets opfattelse bør være

Side 20/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

forudsat i bestemmelserne, at skyldneren har været insolvent i hele perioden,

der ligger inden for anfægtelsesfristerne.

Advokatrådet anfører herudover, at bestemmelserne om anfægtelsessøgs-

mål kan komme i konflikt med dødsboskiftelovens § 83, idet direktivforsla-

gets artikel 11 vil ændre på et grundlæggende princip om, at krav ikke er

fremsat før udløbet af et udstedt proklama i et dødsbo.

Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af nærtstående til

skyldneren i kombination med den foreslåede formodning for ond tro for

nærtstående har som konsekvens, at løn betalt til lønmodtagere vil kunne

blive omstødt, hvis den ansatte ikke har udført et arbejde for betalingen. Ofte

fritstilles eller suspenderes lønmodtagere op til en konkurs, således at de får

løn i opsigelsesperioden, hvilket dermed ikke er for udført arbejde.

Foreningen anfører endvidere, at ordinære betalinger med fordel kan undta-

ges fra bestemmelsens anvendelsesområde, idet den nationale løngaranti-

ordnings refusionskrav og det vedhængende privilegerede skattekrav med-

fører, at behovet for udligning er begrænset.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at forslagene

til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de eksisterende danske

regler, og at det i visse tilfælde kan have uhensigtsmæssige konsekvenser

for skyldners virksomhed.

Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går længere

end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for omstødelse og

hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Derudover ønskes visse af de foreslåede regler præciseret, idet de giver an-

ledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske omstødelse af pant for gammel

gæld.

Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om omstødelse

ses både at udvide og begrænse de danske omstødelsesregler. Det virker

utilsigtet, at omstødelse af betaling kan ske, blot betaling sker én dag før

forfald. Endvidere anføres det, at det er aldeles uholdbart, at fristen for an-

læggelse af en omstødelsessag udvides fra 1 til 3 år.

Pre-pack- proceduren

Side 21/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage individuel

kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært forenelig med, at

salgsprocessen skal være fortrolig.

Rådet bemærker, at forberedelse af et salg af (en del af) skyldners virksom-

hed i en fortrolig proces er egnet til at give skuffelser i retsforhold, og at der

i direktivforslagsteksten er ikke givet fortrinsret til krav, som stiftes i forbe-

redelsesperioden. Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne om pre-

pack-proceduren pålægger den tilsynsførende en stor risiko for at ifalde an-

svar.

Det bemærkes herudover, at artikel 34 indeholder regler, som skal beskytte

kreditorernes interesse, men at bestemmelsen ses at gå betydeligt videre end

reguleringen af pantesikrede fordringer efter konkurslovens § 10 a, stk. 2,

nr. 2.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at direktivforslaget

lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages fra direktivet/loven om

medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelse i medfør af reglen om,

at overdragelse fra konkursboer ikke omfattes af direktivet. Dette vil betyde,

at de tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de over-

dragne medarbejderes hidtidige lønkrav mv. sikres, udvides, hvilket er en

klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling. Ifølge FH er der ingen over-

bevisende argumentation for nødvendigheden af reglerne, hvorfor FH ikke

kan støtte sådanne regler.

FH anfører endvidere, at de foreslåede bestemmelser rejser spørgsmål om,

hvorvidt krav fra medarbejdere, som bliver afskediget i forbindelse med en

pre-pack-procedure, omfattes af dækning fra Lønmodtagernes Garantifond,

hvilket naturligvis må belyses.

FH anfører herudover, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser

spørgsmål om, hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyggende re-

konstruktion og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-pack-proce-

dure.

Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for over-

dragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne kun ind-

træder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere for tiden efter

indledningen af forberedelsesfasen.

Side 22/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at det

afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling kan for-

beredes til, at der kan gennemføres en virksomhedsoverdragelse, således at

de særligt fordelagtige regler kan anvendes, herunder muligheden for over-

dragelse uden kreditorsamtykke og gensidigt bebyrdende aftaler. Det er dog

ikke helt klart, hvordan de to processer, forberedelsesfasen og likvidations-

fasen, adskiller sig fra hinanden. Derudover ses der store danske udfordrin-

ger i forhold til de foreslåede regler om overdragelse af gensidigt bebyr-

dende aftaler for det tilfælde, at reglerne skal forstås således, at der ikke kan

ske overdragelse til en aktør i samme marked. Derudover ses de foreslåede

regler om panthavers rettigheder at gå videre end de danske regler, hvilket

kan have stor betydning for panthaveres ageren.

Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-pack-

procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl om, hvor-

dan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til mulighederne i de gæl-

dende danske regler om virksomhedsoverdragelse.

Derudover anføres det, at det er afgørende, at panthaveres stilling ikke æn-

dres afgørende i forhold til de gældende danske regler, samt at kreditinsti-

tutter ikke er forpligtede til at videreføre kreditkontakter til en ny enhed.

Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede bestemmelser om

pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at leasinggiveren vil blive betydeligt

dårligt stillet, hvis leasingtager (skyldner) modsætter sig udlevering af lea-

singgenstand ved vedvarende betalingsmisligholdelse. Det anføres endvi-

dere, at det har stor betydning ved et tvunget skyldnerskifte, at manglende

høring af kreditorerne ikke er reguleret i direktivforslaget, ligesom det an-

føres, at det vil være problematisk, hvis der kan ske overdragelse af gensi-

digt bebyrdende aftaler uden leasingselskabets samtykke.

Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandling

Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen til at

indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter virksom-

hedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt for lang. Dog

kan fristen skærpes i national lovgivning.

Side 23/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten til at

indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes en sådan,

og ellers på direktionen.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at indførelse af

en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling er ganske anderle-

des set i forhold til de gældende danske regler. Derudover ses den foreslåede

forpligtelse ikke at tage stilling til sammenhængen med reglerne om fore-

byggende rekonstruktion.

Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om forpligtelse for

direktøren til at begære konkurs er vidtgående og indskrænker mulighederne

for at redde nødlidende virksomheder, idet der ofte føres udenretlige for-

handlinger med nødlidende virksomheder om bl.a. fortsat finansiering, som

løber udover over de tre måneder. Derfor vurderes bestemmelsen at være en

uhensigtsmæssig stramning af dansk ret.

Mikrovirksomheder

Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af mikrovirksom-

heder samt gældssanering findes at kunne påføre det offentlige og kreditorer

større tab end nødvendigt, ligesom reglerne vurderes at kunne påføre med-

lemsstaterne yderligere omkostninger. Rådet anfører endvidere, at bestem-

melserne om, at personer, der hæfter personligt for mikrovirksomheder, kan

opnå fuld gældssanering, er vidtgående, idet mikrovirksomheder ikke er helt

ubetydelige virksomheder. Rådet anfører herudover, at bestemmelserne om

elektroniske auktionssystemer findes hensigtsmæssige.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,

at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler ikke skabes

en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor direktivforslagets

bestemmelser om mikrovirksomheder er problematiske. FH anfører endvi-

dere, at der i Danmark er et stort antal mikrovirksomheder, og at de foreslå-

ede bestemmelser om skyldners bevarelse af rådighed over sin virksomhed,

samt at der kun skal udpeges en likvidator i visse tilfælde, ses at afvige be-

tydeligt fra de danske regler. Disse foreslåede bestemmelser er problemati-

ske, idet reglerne vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive muligt at

unddrage kreditorerne betalinger, herunder for lønkrav.

Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct. af

alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder. Foreningen

anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark udspringer af, at

Side 24/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

et selskab, der i første omgang tages under tvangsopløsning af Erhvervsmi-

nisteriet, ender med at blive taget under konkursbehandling, når likvidator

konstaterer, at selskabet er insolvent. Selskabet er ofte tømt for aktiver, in-

den selskaberne går til tvangsopløsning, hvorfor kurators væsentligste op-

gave ikke er at realisere de resterende aktiver, men derimod af afdække lov-

overtrædelser, herunder momsunddragelse mv. Foreningen skønner, at der i

ca. 20 pct. af konkurserne indgives en orientering til politiet i medfør af

konkurslovens § 110, stk. 4. Derudover foretages indberetning til Skattesty-

relsen i et stort antal sager, og det er en væsentlig opgave at vurdere, hvor-

vidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed skal

indstilles til konkurskarantæne.

Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens års-

beretning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173 konkursdekreter,

mens der blev modtaget 721 sager om konkurskarantæne. På den baggrund

mener foreningen, at tallene viser, at der er god grund til at insolvensbe-

handle mindre virksomheder, herunder fordi insolvensbehandlingen har en

præventiv effekt. Foreningen mener endvidere, at konsekvenserne af direk-

tivforslaget kan blive, at mange virksomheder vil blive afviklet uden kontrol

fra en insolvensbehandler, hvormed forslaget vil undtage en stor del af dan-

ske virksomheder fra at blive undersøgt for skatte- og momsunddragelse.

Foreningen mener, at de foreslåede bestemmelser om mikrovirksomheder

er kontraproduktive i forhold til de formål, som bobehandlingen skal tjene,

hvorfor det bør overvejes, om den forenklede afvikling af mikrovirksomhe-

der kan udgå eller gøres fakultativ for medlemsstaterne.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle betydelige ud-

fordringer med de foreslåede regler om mikrovirksomheder, bl.a. fordi reg-

lerne vurderes at ville omfatte mere end 60 pct. af alle konkursbehandlinger.

Det er således bekymringen, at reglerne øger risikoen for misbrugsmulighe-

der. Justitsministeriet opfordres til at offentliggøre dansk statistik om forde-

lingen af konkurser på mikrovirksomheder og andre virksomheder.

Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om mikrovirksomheder vil

øge misbrugsmulighederne, og at det er afgørende, at panthavers retsstilling

ikke ændres afgørende i forhold til gældende danske regler. Det anføres end-

videre, at der ikke bør ske automatisk gældssanering, uden at der tages stil-

ling til bl.a., om skyldner vil kunne betale sine forpligtelser inden for de

nærmeste år.

Side 25/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem insolvens-

behandling og likvidation, hvilket opfattes som værende reguleret i dansk

ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at det kan tænkes, at ord-

ningen vil medføre en uhensigtsmæssig håndtering, hvis de gældende dan-

ske regler ikke skal finde anvendelse.

Kreditorudvalg

Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om kreditorudvalg

bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og regulerende.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår tyde-

ligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af kreditorudvalget, og at

dette bør præciseres.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne om

kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder ift. veder-

læggelse for udvalgets medlemmer og udvalgsmedlemmernes beføjelser.

Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne om kre-

ditorudvalg.

Øvrigt

Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en definitionsbe-

stemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget vil medføre øgede

udgifter for det offentlige til driften af såkaldte udpegede retter og admini-

strative myndigheder, herunder til etablering og drift af et nationalt elektro-

nisk auktionssystem.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,

at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en forringelse af

placeringen af arbejdstagernes krav i den danske konkursorden.

Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets bestemmelser

om adgang til information om bankkonti ikke berører kurators nuværende

mulighed for at indhente bankoplysninger. Derudover kan det anbefales, at

medlemsstaterne gives ret til at benytte allerede eksisterende udbydere til

bortauktionering af skyldnerens aktiver.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at Danmark ikke

har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af insolvensretlige

Side 26/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

behandlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i et andet medlemsland

ikke vil have virkning i Danmark, hvilket forslaget ikke ses at forholde sig

til. Det findes hensigtsmæssigt, at det i det forberedende arbejde sikres, at

Danmark trods retsforbeholdet kan få adgang til oplysninger mv. for sporing

af aktiver (afsnit III), og at andre medlemslande får tilsvarende adgang til

oplysninger, som befinder sig i Danmark.

Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af både den

formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til fordel for bl.a. spo-

ring

af aktiver og for at undgå ”forum shopping”. Det indstilles, at det af-

klares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.

Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som udgangs-

punkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder i forhold til

kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske regering arbejder

for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne forhold.

Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt fysiske

personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing af

aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det centrale

bankregister udelukkende bør være muligt at indhente oplysninger fra ban-

kerne om skyldneres forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En stor andel af medlemsstaterne har under de igangværende forhandlinger

udtrykt stærk skepsis over for Kommissionens forslag til en forenklet pro-

cedure for likvidation af mikrovirksomheder. Derudover har flere medlems-

stater givet udtryk for, at forslaget ikke giver medlemsstaterne nok fleksibi-

litet til at opretholde nationale regler på området, herunder i lyset af mødet

i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 19.-20. oktober 2023, hvor

harmoniseringsniveauet for de foreslåede omstødelsesregler blev problema-

tiseret af en række medlemsstater.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til formål at

styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og som kan bi-

drage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer. Det kan også

Side 27/28

kom (2022) 0702 - Bilag 3: Samlenotat vedr. harmonisering af insolvensdirektivet

bidrage til at fremme velfungerende og effektive finansielle markeder og

dermed kapitalmarkedsunionen (CMU).

Regeringen støtter således det overordnede formål med direktivforslaget og

finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig regulering på insolvensom-

rådet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af skyld-

neren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.

Regeringen finder det også generelt vigtigt, at de foreslåede regler efterlader

Danmark en rimelig fleksibilitet i implementeringen.

Det er derudover væsentligt for regeringen, at forslaget medfører færrest

mulige statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet.

Regeringen er bl.a. på denne baggrund kritisk over for de foreslåede regler

om en forenklet procedure for likvidation af mikrovirksomheder, herunder

fordi de foreslåede regler vil medføre væsentlige omkostninger for domsto-

lene.

Derudover peges der på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Dan-

mark vedrører mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødven-

digvis vil medføre en forenkling af de danske procedurer og kan vanskelig-

gøre statens mulighed for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offent-

ligretlige hensyn.

Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det

foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder indvirk-

ningen på dansk ret, henset til at insolvensforordningen er omfattet af rets-

forbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så meningsfuld

implementering af direktivet som muligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er den 22. februar 2023 oversendt grund- og nærhedsnotat af 16. februar

2023 om forslaget og den 29. november 2023 oversendt revideret grund- og

nærhedsnotat om forslaget. Herudover er Folketingets Europaudvalg orien-

teret om sagen i forbindelse med rådsmøde for retlige og indre anliggender

den 19.-20. oktober 2023 og den 13.-14. juni 2024.

Side 28/28