kom (2023) 0031 - Bilag 5: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0031 Bilag 5
Offentligt

23. november 2023

SAMLENOTAT

Indhold:

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske

Unions

arbejdsmarkedsstatistikker

virksomheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.

530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr.

450/2003

(EF)

nr.

453/2008

………………………………...................................................2-7

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om

europæiske befolknings- og boligstatistikker, om ændring af

forordning (EF) nr. 862/2007 og om ophævelse af forordning

(EF)

nr.

763/2008

(EU)

nr.

1260/2013

…….

…………………………………………………………8-12

kom (2023) 0031 - Bilag 5: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Unions arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og

om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 og (EF) nr.

453/2008

KOM (2023) 459 final)

Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat fremsendt til Folketingets

Europaudvalg den 25. september 2023 er markeret streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte 31. juli 2023 ovennævnte forslag til forordning om Europæiske

Unions arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 530/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003

og (EF) nr. 453/2008

Forslaget vedrører udarbejdelsen af europæisk arbejdsmarkedsstatistik om løn og ledige

stillinger for virksomheder. Forslaget samordner tre eksisterende områdespecifikke

retsgrundlag for udarbejdelsen af arbejdsmarkedsstatistik for virksomheder med henblik på

at integrere og harmonisere udarbejdelsen af statistikken.

Forslaget forventes ikke at have nationale lovgivningsmæssige konsekvenser, umiddelbare

samfundsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark. Den danske finansieringsandel ventes at udgøre ca. 0,01 mio. kr.. Derudover

kan forslaget potentielt medføre administrative byrder for erhvervslivet og særligt mindre

virksomheder.

Regeringen støtter intentionerne om at integrere det lovgivningsmæssige grundlag for

arbejdsmarkedsstatistik for virksomheder. Regeringen er dog generelt opmærksom på

risikoen for at pålægge virksomhederne unødige byrder, herunder særligt de små

virksomheder, hvor en øget indberetningsbyrde, er svært at håndtere. Regeringen er derfor

særligt opmærksom på, at det gøres muligt at udarbejde statistikken på baggrund af allerede

tilgængelige datakilder.

Regeringen er endvidere af den opfattelse, at omfanget af delegering af beføjelser til

Kommissionen skal afgrænses og præciseres. Endelig forholder regeringen sig kritisk til

forslagets indførelse af ’ad hoc’-moduler

til belysning af forefaldende arbejdsmarkedsforhold.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 31. juli 2023 ovennævnte forslag til forordning.

Den danske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste

Repræsentation ved EU 31. juli 2023.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af

fællesskabsstatistikker. Forslagets hensyn til beskyttelse af fortrolige data sker

i henhold til forordning nr. 223/2009. Forordning nr. 223/2009 sikrer retten

til respekt for privatliv og familieliv og beskyttelse af personoplysninger, jf.

artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

kom (2023) 0031 - Bilag 5: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker

rettigheder, samt beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger, jf. EU's regler for databeskyttelse, herunder

databeskyttelsesforordningen. Forslaget skal vedtages i form af en forordning

efter den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel

294.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at etablere en fælles lovgivningsramme for europæisk

arbejdsmarkedsstatistik

om løn og ledige stillinger

for virksomheder.

Lovgivningen integrerer hidtidige forordninger for løn- og

lønomkostningsstrukturer,

lønomkostningsindekset

kvartalsstatistikker over ledige stillinger i en samlet rammelovgivning.

Det overordnede formål er at:

1) samle den hidtidige lovgivning på området i en fælles

rammelovgivning, der er tidssvarende;

2) sikre, at lovgivningen er relevant og dækkende for alle væsentlige

brancher og sektorer;

3) sikre, at statistikken er sammenlignelig på tværs af medlemsstater og

statistikområder.

Forslaget lægger op til at samordne og udvide lovgivningen for at kunne

imødekomme nye brugerbehov, bl.a. gennem muligheden for at gennemføre

supplerende spørgsmål til eksisterende dataindsamlinger på ’ad hoc’-basis.

De væsentlige brugere er EU-institutionerne, nationale myndigheder,

forskere og offentligheden. Herudover inkluderer forslaget den kønsopdelte

lønstatistik i statistikforordningen. Den er tidligere blevet indsamlet på

frivillig basis.

Generelt udvider forslaget kravene på nogle statistikområder, så der er bedre

dækning af mindre virksomheder og af den offentlige sektor, der ikke alle

steder har været omfattet af den hidtidige lovgivning.

De præcise datakrav vil blive yderligere specificeret i gennemførelsesretsakter,

den foreslåede forordning giver mulighed for at justere listen over detaljerede

emner, deres hyppighed, referenceperioder og tidsfrister for dataindberetning

ved hjælp af delegerede retsakter. I det nuværende forslag er der ingen

afgrænsning af de statistiske informationer, som medlemsstaterne via

kommissionsretsakter kan blive forpligtet til at levere.

Forordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 338, stk. 1, og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF, artikel 294.

Kommissionen lægger op til, at forordningen skal træde i kraft fra 1. januar

2026 og gennemførselsforordningerne fra 2026 og 2028.

kom (2023) 0031 - Bilag 5: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294 vedr.

proceduren om almindelig lovgivning. Der foreligger endnu ingen udtalelse

fra Europa-Parlamentet.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg

(ECON), med bidrag fra udvalget for beskæftigelse og sociale anliggender

(EMPL). Tidspunktet for afgivelse af udvalgets rapport er endnu ikke fastlagt.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre

sammenhæng, sammenlignelighed og kvalitet af den europæiske

arbejdsmarkedsstatistik for virksomheder på tværs af EU’s medlemsstater.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk

statistik nødvendiggør en fælles lovgivningsramme, der fastlægger fælles

definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og metodedokumentation m.v.

6. Gældende dansk ret

Forordningsforslaget erstatter en række Råds- og Parlamentsforordninger ((EF)

nr. 530/1999, (EF) nr. 450/2003 og (EF) nr. 453/2008) såvel som de heraf

afledte Kommissionsforordninger vedr. udarbejdelsen af europæisk

arbejdsmarkedsstatik om virksomheder.

Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks Statistik.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have nationale lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den finansielle ramme for gennemførelsen af forslaget vil udgøre ca. 0,3 mio.

kr. i udviklingsomkostninger og 0,1 mio. kr. i driftsomkostninger på EU’s

budget i perioden 2025-2026. Den danske finansieringsandel udgør ca. 2 pct.,

hvilket svarer til ca. 0,01 mio. kr.

Statsfinansielle konsekvenser:

Forslaget kan potentielt medføre statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

giver Kommissionen beføjelse til at udmønte forslaget via

gennemførelsesretsakter, hvilket kan medføre meromkostninger. Det er ikke

muligt at vurdere disse på nuværende tidspunkt.

Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige

merudgifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundssøkonomiske konsekvenser:

Forslaget skønnes ikke at have umiddelbare samfundsøkonomiske

konsekvenser. Dette afhænger af at gennemførelsen af forordningen kan

baseres på allerede tilgængelige datakilder, hvilket skal afklares.

kom (2023) 0031 - Bilag 5: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker

Erhvervsøkonomiske konsekvenser:

Der en risiko for, at svarbyrderne for erhvervslivet øges, da forslaget åbner

muligheden for at indføre ekstra undersøgelser på ’ad hoc’-basis

for at kunne

tilgodese relevante policy hensyn. Dette kan medføre administrative byrder

for erhvervslivet og særligt mindre virksomheder. Da det konkrete indhold

og udmøntningen af disse gennemførelsesretsakter endnu ikke er kendt, er

det ikke muligt at skønne meromkostningerne og svarbyrden knyttet hertil.

Andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring med svarfrist 1. september til følgende interessenter:

Akademikerne (AC),

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT),

Danmarks Nationalbank,

Danmarks Apotekerforening,

Danske Revisorer,

Danske Universiteter,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Erhverv,

Dansk Industri,

Danske Malermestre,

Danske Maritime,

Danske Medier,

Dansk Metal,

Danske Rederier,

Danske Regioner,

Dansk Sygeplejeråd,

DTL - Danske Vognmænd,

Drivkraft Danmark,

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation),

Finansforbundet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

FOA,

Foreningen Danske Revisorer,

Forhandlingsfællesskabet,

FTFa,

GLS-A,

GRAKOM,

Green Power Denmark,

HORESTA,

Kommunernes Landsforening (KL),

SMVdanmark,

IDA,

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE),

ITD (International Transport Danmark),

Ledernes Hovedorganisation,

SAMA (Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger),

kom (2023) 0031 - Bilag 5: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker

TEKNIQ Arbejdsgiverne,

Der er modtaget tre høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening,

Akademikerne og Lederne.

Generelle bemærkninger

Dansk Arbejdsgiverforening

konstaterer, at forslaget potentielt indebærer en

betydelig administrativ byrde for virksomheder med færre end ti ansatte. For

DA står gevinsterne ved at udvide dækningen for statistikkerne for de mindre

virksomheder ikke mål med omkostningerne. DA ønsker en implementering

med genbrug af data fra andre administrative kilder mhp. at minimere byrderne

ved udvidelsen af dækningsområdet ift. de mindre virksomheder. Herudover

mener DA, at det er unødvendigt, at Kommissionen med forslaget får beføjelse

til at vedtage delegerede retsakter om indberetning af data på ’ad hoc’-

basis.

Akademikerne

mener, at det er godt at efterse, om de aktuelle

arbejdsmarkedsstatistikker modsvarer de behov, der er på området.

Akademikerne er positive, hvis der gives bedre indsigt i lønforhold på

virksomheder med mindre end ti ansatte. Akademikerne udtrykker, at det er af

stor vigtighed, at der så vidt muligt er sammenlignelighed over tid i

statistikkerne. Slutteligt er Akademikerne enige i ambitionen om at skabe mere

sammenlignelighed på tværs af EU-landene.

Lederne

konstaterer, at forslaget potentielt indebærer betydelige administrative

byrder for virksomheder med færre end ti ansatte. Gevinsterne med at udvide

statistikdækningen med løsningsmodel 2 eller 3 står ikke mål med

omkostningerne. Derfor er det for Lederne vigtigt at sikre genbrug af data fra

andre administrative kilder. Herudover finder Lederne det unødvendigt, at

Kommissionen med forslaget får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om

indberetning af data på ’ad hoc’-basis.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel støtte til forslaget.

Dog er der stor tilbageholdenhed i forhold til at give Kommissionen for vide

delegationsbeføjelser, til at ændre og udvide listen af detaljerede emner, som

der skal indsamle statistik om, samt mulighed for at indføre ekstra spørgsmål

på ’ad hoc’-basis

i enkelte år.

Herudover er der blandt en gruppe medlemsstater udtrykt skepsis med

hensyn til at pålægge små virksomheder og nationale statistikmyndigheder

yderligere byrder.

Forhandlingerne i Rådet indledtes den 22. november..

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter intentionerne om at integrere det lovgivningsmæssige

grundlag for arbejdsmarkedsstatistik om løn og ledige stillinger for

virksomheder.

kom (2023) 0031 - Bilag 5: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker

Regeringen er dog generelt opmærksom på risikoen for at pålægge

virksomhederne øgede byrder, herunder særligt små virksomheder, der i

forvejen har sværest ved at absorbere en øget indberetningsbyrde. Regeringen

vil derfor arbejde for at det gøres muligt at udarbejde statistikken på baggrund

af allerede tilgængelige datakilder.

Regeringen mener endvidere, at omfanget af Kommissionens

delegationsbeføjelser skal afgrænses og præciseres med henblik på at begrænse

de økonomiske omkostninger og administrative byrder for virksomheder og

myndigheder.

Endelig forholder regeringen sig

kritisk til forslagets indførelse af ’ad hoc’-

moduler, hvor Kommissionen får bemyndigelse til at indføre krav om

yderligere

dataindsamlinger

til

belysning

forefaldende

arbejdsmarkedsforhold.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg d.

25. september 2023. Folketingets Europavalg er desuden blevet orienteret om

udviklingen af sagen den 17. november 2023.

kom (2023) 0031 - Bilag 5: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske

befolknings- og boligstatistikker, om ændring af forordning (EF) nr.

862/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU)

nr. 1260/2013

KOM (2023) 31 final

Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat fremsendt til Folketingets

Europaudvalg den 17. februar 2023 er markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionen har den 20. januar udarbejdet forslag til forordning om europæiske

befolknings- og boligstatistikker, om ændring af forordning (EF) nr. 862/2007 og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 763/2008 og (EU) nr. 1260/2013 (Kom (2023) 31

final

Forslaget vedrører udarbejdelsen af europæisk befolkningsstatistik. Forslaget samordner tre

eksisterende områdespecifikke retsgrundlag for udarbejdelsen af befolkningsstatistik med

henblik på at integrere og harmonisere udarbejdelsen af statistikken. Herudover lægger

forslaget op til at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag via delegering af beføjelser til

Kommissionen.

Regeringen støtter intentionerne om at harmonisere den berørte europæiske

befolkningsstatistik på output-siden samt at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag.

Regeringen er dog af den opfattelse, at omfanget af delegering af beføjelser til Kommissionen

skal afgrænses og præciseres med henblik på at skabe gennemsigtighed omkring

forordningsforslagets implikationer.

Regeringen lægger stor vægt på at sikre, at indsamling af sensitive variabler ikke bliver en

del af forordningsforslaget, og at det fortsat skal være muligt at basere

befolkningsstatistikken på registerdata uden brug af interviewbaserede undersøgelser.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 20. januar 2023 ovennævnte forslag til forordning.

Den danske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste

Repræsentation ved EU 20. januar 2023.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af

fællesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter

den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at etablere en fælles lovgivningsramme for europæisk

befolkningsstatistik. Forslaget samordner og harmoniserer tre eksisterende

områdespecifikke forordninger for udarbejdelsen af befolkningsstatistik. Det

overordnede formål er at:

1) sikre sammenhængende og sammenlignelige europæiske statistikker

om befolkning og boliger;

2) sikre rettidig og hyppig statistik for at imødekomme brugernes behov;

kom (2023) 0031 - Bilag 5: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker

3) levere mere detaljerede statistikker;

4) sikre en fleksibel lovgivning, der kan imødekomme skiftende politiske

behov og muliggør udnyttelse af nye datakilder.

Konkret omfatter forslaget tre europæiske befolkningsstatistikker, der i dag

er reguleret igennem separate forordninger om folke- og boligtælling ((EC)

No 763/2008), demografi ((EU) No 1260/2013) og migration (artikel 3 i

(EC) No 862/2007) samt disses implementeringsretsakter.

Forslaget fastlægger, hvilke underemner der skal udarbejdes statistikker om,

men lægger samtidig op til, at Kommissionen bemyndiges til at kunne ændre

i disse emner ved brug af delegerede retsakter med henblik på at

imødekomme ændrede brugerbehov. Ligeledes lægger forslaget op til, at

Kommissionen bemyndiges til via gennemførelsesretsakter at fastlægge det

konkrete indhold af statistikkerne med hensyn til blandt andet antallet og

beskrivelsen af variable, statistiske klassifikationer m.m. Kommissionen

bemyndiges således til i vidt omfang at fastlægge forordningens indhold ved

brug af delegerede- og gennemførelsesretsakter.

Kommissionen lægger op til, at forordningen skal træde i kraft fra 2026 og

gennemførselsforordningerne fra 2026.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294 vedr.

proceduren om almindelig lovgivning.

Udvalget om beskæftigelse og sociale anliggender i Europa-Parlamentet

vedtog udvalgets rapport d. 2. oktober 2023.. Europa-Parlamentets forslag

gør det ikke muligt at benytte administrative datakilder (registre). Den

foreslåede befolkningsdefinition i Europa-Parlamentets forslag betyder, at

medlemsstaternes

registerbaserede

output-harmoniserede

produktionssystemer ikke kan bruges, når der skal laves befolknings- og

boligstatistik. Samtidig er ’ad-hoc’-modulet

blevet bevaret i Europa-

Parlamentets rapport. Hermed får Kommissionen mulighed for at beslutte

indhentning af data på områder, der ikke nødvendigvis kan imødekommes

via administrative datakilder (registre). Europa-Parlamentet har heller ikke

indført et loft for, hvor mange nye emneområder og variabler, der

fremadrettet kan tilføjes eller udskiftes vha. gennemførelsesretsakter.

Europa-Parlamentet har på tilsvarende vis, heller ikke ændret på

Kommissionens forslag om obligatorisk udveksling af såvel

personhenførbare og af-identificerede mikro-data mellem Kommissionen og

medlemsstaterne.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre

sammenhæng, sammenlignelighed og kvalitet af den europæiske

befolkningsstatistik på tværs af EU’s medlemsstaterne.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk

kom (2023) 0031 - Bilag 5: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker

statistik nødvendiggør en fælles lovgivningsramme, der fastlægger fælles

definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og metodedokumentation m.v.

6. Gældende dansk ret

Forordningsforslaget erstatter en række sektorspecifikke Råds- og

Parlamentsforordninger såvel som Kommissionsforordninger vedr.

udarbejdelsen af europæisk befolkningsstatistik.

Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks Statistik.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Forslaget forudses ikke at have nationale lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den finansielle ramme for gennemførelsen af forslaget vil udgøre ca. 19,5

mio. EUR på EU’s budget i perioden 2025-2027.

Den danske

finansieringsandel udgør ca. 2 pct., hvilket svarer til ca. 2,9 mio. DKK for

perioden 2025-2027.

Statsfinansielle konsekvenser:

Forslaget kan potentielt have væsentlig statsfinansielle konsekvenser. Under

forudsætning af at Kommissionens forslag til rammeforordning vedtages i en

form, der fortsat muliggør implementering alene ved brug af administrative

datakilder (registre), med det forelagte indhold og i henhold til

Kommissionens tidsplan, vurderes de samlede danske meromkostninger til

etablering og udvikling at være 6,6 mio. DKK i perioden 2025-2031. Hertil

kommer årlige driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. DKK fra 2031 og frem.

Ovenstående skøn over meromkostninger er baseret på, at gennemførelsen

af forordningen kan baseres på registerdata uden brug af interview og har

samme indhold, som det, der leveres i dag. Forslaget åbner imidlertid for, at

Kommissionen (Eurostat) kan ændre i indholdet af statistikkerne gennem

brug af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Den konkrete

udmøntning af disse retsakter er endnu ikke kendt, hvorfor det ikke er muligt

at skønne over meromkostningerne og svarbyrden knyttet hertil.

Hvis ikke det lykkes under forhandlingerne at sikre, at forslaget kan

implementeres på grundlag af administrative datakilder (registre), vil

meromkostningerne blive markant forøget. Til sammenligning kan det

nævnes, at en medlemsstat som Irland med en befolkningsstørrelse på ca. 5

mio. anslår, at en interviewbaseret folke- og boligtælling hvert femte år

beløber sig til næsten 500 mio. DKK. Foreliggende forslag lægger dog op til

en mere detaljeret og hyppigere opgørelse end hvert femte år.

I forslagets nuværende form er der indarbejdet en l befolkningsdefinition, der

muliggør brug af registerdata, samt at afstikke stramme grænser for

Kommissionens delegering af beføjelser. Derved må det anslås, at

meromkostninger til etablering og udvikling i den indledende implementering

kan holdes på 6,6 mio. DKK i perioden 2025-2031, hvortil kommer årlige

driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. DKK fra 2031 og frem. Dog efterlades

kom (2023) 0031 - Bilag 5: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker

Kommissionen fortsat med en vis fleksibilitet til at introducere nye samt

supplerende variabler via delegerede beføjelser. Det må antages, at

Kommissionen fremadrettet vil benytte sig af disse beføjelser, hvilket vil

afstedkomme yderligere omkostninger.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter som

udgangspunkt afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende

bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser:

Forslaget har ingen umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser, og

forslaget har ingen umiddelbare administrative konsekvenser for

erhvervslivet i form af øget indberetningsbyrde, da forordningen omhandler

oplysninger om personer og husholdninger.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring med frist 8. februar 2023. Høringen resulterede

ikke i svar fra organisationer uden for centraladministrationen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel støtte til forslaget.

Dog er der stor tilbageholdenhed i forhold til at give Kommissionen for vide

delegationsbeføjelser, til at ændre og udvide listen af detaljerede emner, som

der skal indsamle statistik om, samt mulighed for at indføre ekstra spørgsmål

på ’ad hoc’-basis

i enkelte år.

Herudover er der blandt en gruppe medlemsstater udtrykt skepsis med

hensyn til at pålægge små virksomheder og nationale statistikmyndigheder

yderligere byrder.

Forhandlingerne i Rådet indledtes den 22. november.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter intentionerne om at integrere og harmonisere

befolkningsstatistikken på output-siden. Regeringen anerkender ligeledes

behovet for at have en vis fleksibilitet i retsgrundlaget med hensyn til at ændre

emner på baggrund af ændrede brugerbehov.

Regeringen er dog af den opfattelse, at visse elementer, deriblandt forslagets

definition af populationen, kan have afgørende betydning for

medlemslandenes muligheder for at anvende registerdata i udarbejdelsen af

statistikken. Regeringen finder, at fokus bør være at sikre sammenlignelige

statistikker på europæisk plan (output), men at det overlades til

medlemsstaterne at vurdere, hvilke datakilder, indsamlingsmetoder m.v.

(input), der er de bedst egnede i den konkrete nationale kontekst. Det er

afgørende for, at Danmark fortsat kan gøre brug af registerdata i

statistikproduktionen

dermed

sikre

både

kvalitet

omkostningseffektivitet i statistikproduktionen. Regeringen finder det derfor

centralt, at forordningsforslaget tilrettes således, at det ikke delegeres til

Kommissionen at udstikke retningslinjerne herfor.

kom (2023) 0031 - Bilag 5: Samlenotat vedr. arbejdsmarkedsstatistikker om virksomheder samt om befolknings- og boligstatistikker

Regeringen er samtidig af den opfattelse, at en række elementer, som anses

for at være essentielle for forordningens indhold (fx befolkningsdefinitionen),

bør defineres i selve forordningen, og at det ikke, som i det foreliggende

forslag, delegeres til Kommissionen at fastlægge disse elementer. Det

vedrører blandt andet fastlæggelse af klassifikationer, referenceperioder,

geografisk afgrænsning m.v. Forordningen forpligter medlemsstaterne til at

levere data på en lang række områder, og det bør fremgå af selve

forordningen, hvad denne forpligtelse indebærer.

I det nuværende forslag er der reelt ingen afgrænsning af de statistiske

informationer, medlemsstaterne via kommissionsretsakter kan blive

forpligtet til at levere. Det er kun anført, hvilke emner der skal leveres

oplysninger om, men der er ingen oplysninger om, hvor mange variable de

forskellige emner dækker over, og hvordan disse kan ændre sig over tid. Det

kan have omfattende økonomiske konsekvenser, hvis man udvider antallet af

variable, der skal leveres, eller ændrer en statistisk klassifikation eller

definition. I de tilfælde, hvor det besluttes at delegere ansvar til

Kommissionen, bør denne delegering afgrænses tydeligt med henblik på at

sikre gennemsigtighed omkring forordningsforslagets implikationer.

I lighed med en række øvrige medlemsstater er det regeringens vurdering, at

man ikke bør inkludere interviewbaserede og meget sensitive variable i

forordningen. Hertil kommer, at det ikke er sandsynliggjort af

Kommissionen, at efterspørgslen blandt brugerne kan stå mål med

omkostningerne forbundet med at producere sådanne statistikker. Ligeledes

skal forordningen afskærmes mod dobbeltindberetninger.

Endelig vil regeringen arbejde for, at man ikke indfører tvungen deling af

såvel personhenførbare data som afidentificerede mikro-data mellem

Kommissionen og medlemslandene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg d.

16. februar 2023. Folketingets Europavalg er desuden blevet orienteret om

udviklingen af sagen den 26. maj 2023.