Danmarks Frie AutoCampere
DFAC
.DK
CVR: 37157430
www.dfac.dk
Danmarks Frie AutoCampere
er en landsdækkende forening for autocamperejere og -interesserede, der arbejder for at fremme dansk
autocamperturisme ved at støtte op om de frie valgmuligheder, som denne ferieform giver mulighed for.
Dato:
23. oktober 2023
Til Transportminister Thomas Danielsen, Europaudvalgets medlemmer og Transportudvalgets medlemmer
EU-kørekortsdirektiv, sikkerhedsaspekter ved B-kørekort til personbiler over 3500 kg
Danmarks Frie AutoCampere har indgivet høringssvar til det nye kørekortsdirektiv både ved den offentlige
høring i foråret 2021 og ved feed-back perioden i foråret 2023. Vi sender jer hermed vores høringssvar.
Vi er glade for, at Kommissionen har lyttet til vores første høringssvar, hvor vi bl.a. har anbefalet, at
køretøjer over 3500 kg. skal kunne føres med et B-kørekort, såfremt vægtforøgelsen skyldes, at de er
drevne af alternative fremdriftsmidler.
Begrundelsen for, at denne lempelse blev indeholdt i forslaget til direktivet er, at det kun er de helt nye
køretøjer, der er drevne af alternative fremdriftsmidler. Disse biler har dermed også de seneste udgaver af
sikkerhedsudstyret, som kræves i nye personbiler.
I vores feed-back til kommissionen foreslår vi, at også ældre biler, der har eller får efterinstalleret et antal
sikkerhedssystemer, der ikke griber ind i kørslen, men som advarer bilisten, skal kunne føres af førere med
et B-kørekort, selvom de opvejes til over 3500 kg. Registrering af sikkerhedssystemerne kan ske i
forbindelse med synet.
Det gør vi, fordi udviklingen af alternative fremdriftssystemer til autocampere, der typisk er tunge biler,
lader vente på sig. Udskiftning af en ældre autocamper med en nyere og mere sikker udgave med
alternative fremdriftsformer er derfor endnu ikke mulig. De ældre autocampere er bygget af tungere
materialer end de nyeste, hvilket gør det vanskeligt at pakke bilen til 2-4 personer indenfor vægtgrænsen
på 3500 kg. og ejerne er typisk bilister med 20-40 års kørselserfaring. Skal børnene eller børnebørnene med
på tur, kan det derfor være nødvendigt at køre i 2 biler
–
hvilket hverken er lige så hyggeligt eller særligt
miljøvenligt.
Vi har i vores forening
rigtig mange medlemmer med kørekort til ”alt”, fordi de er tidligere lastvogns-
eller
buschauffører. Vores indtryk er, at disse tidligere beskæftigelser er ret typiske for autocamperbilister.
Derfor har de ingen problemer med kørekortsbegrænsningen på 3500 kg.
Men vi har også eksempler på, at medlemmet, der kører bilen over 3500 kg, har fået helbredsmæssige
problemer på en langtur, og at ægtefællen, typisk kvinden, med et B-kørekort derpå ikke har kunnet køre
autocamperen hverken til hospitalet eller køre den hjem efter endt behandling.