anmarks rie uto ampere
.DK
CVR: 37157430
www.dfac.dk
Dato:
20. maj 2021
Revision af direktivet om kørekort
Danmarks Frie AutoCampere (www.dfac.dk) har følgende kommentarer til initiativet til Revision af
direktivet om kørekort
Som supplement til pkt. 1)
vil vi foreslå, at der indarbejdes en form for efteruddannelse af bilister gennem
oplysning /kampagner om:
A) Risikoadfærd – og konsekvenserne af riskoadfærd. Oplysning med stærkt fokus på koncentration
under kørslen og det vigtige i at holde pauser i kørslen.
B) Muligheden for - ud over de i Forordning (EU) 2019/2144 fastlagte - at tilvælge automatiske
førerassistent-systemer, som modvirker konsekvenserne af farlige adfærd, og som aktivt forbedrer
sikkerheden ved at forhindre ulykker.
Vi vil opfordre til at der arbejdes med muligheden for rationelt at eftermontere automatiske førerassistent-
systemer i eksisterende biler og varevogne, således at sikkerheden også øges under brug af denne store
mængde køretøjer.
Som supplement til pkt. 2)
vil vi foreslå:
A) Udvidet undervisning om sammenhæng mellem bilers hastighed, vægt og bremselængder
B) Tilskyndelse og mulighed for træning ved banekørsel – især for brugere af tunge personbiler og
varevogne.
Årsagen er, at biler bliver tungere og tungere – bl.a. på grund af øget passiv sikkerhed i bilernes
konstruktion og på grund af el-fremdrift.
C) Undervisning via oplysning / kampagner særligt af chauffører af varevogne N1 og af autocampere
M1 både over og under 3500 kg, der er bygget på varevognschassiser, om disse køretøjers
manglende aktive og passive sikkerhed.
Disse relativt tunge personbiler og varebiler indeholder en ekstrem ringe aktiv og passiv sikkerhed for både
chauffør og passagerer, idet automatiske fører-assistent systemer, deformationszoner og airbags indtil nu
stort set ikke eksisterer i disse køretøjer og Forordning (EU) 2019/2144 heller ikke tilføjer bedre passiv
beskyttelse af chauffører og passagerer. Crashtests viser, at de ikke kan bestå NCAP minimumsgrænser, og
at der sker store skader ved sammenstød af enhver art.