kom (2023) 0128 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0128 Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT

20. juni 2024

2023-1269

Europa-Kommissionens forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om den EU-

dækkende virkning af visse frakendelser af

førerretten

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

KOM (2023) 128

1. Resumé

Kommissionen har den 1. marts 2023 fremsat forslag til direktiv

om den EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerret-

ten. Den danske sprogversion blev sendt den 13. april 2023.

Forslaget indeholder regler om pligt for medlemsstaterne til at til-

lægge førerretsfrakendelser for visse alvorlige trafiksikkerhedsre-

laterede færdselslovsovertrædelser virkning på tværs af med-

lemsstaterne.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige og statsfinan-

sielle konsekvenser i form af ændrede krav til myndighedernes

sagsbehandling. Forslaget forventes ikke at have erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Regeringen støtter overordnet initiativer, der har til hensigt at

styrke færdselssikkerheden i EU. Det er dog regeringens opfat-

telse, at forslaget på en række indholdsmæssige punkter, der har

betydning for forslagets konsekvenser, er uklart. Det gælder

navnlig i forhold til hjemmelsgrundlag, omfanget af anerkendel-

sespligten og de tidsmæssige krav for anerkendelse.

Der blev på den baggrund sendt en officiel forespørgsel til Rådets

Juridiske Tjeneste om afklaring af hjemmelsgrundlaget og kon-

ceptet om EU-dækkende virkning.

Rådets Juridiske Tjeneste har den 28. februar 2024 afgiftet udta-

lelse i sagen, hvor det konkluderes, at det anvendte hjemmels-

grundlag er korrekt.

kom (2023) 0128 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

Side 2/11

Samtidig konkluderes det, at medlemsstaterne ikke har kompe-

tence til at gennemtvinge deres afgørelser om førerretsfrakendel-

ser på andre medlemsstaters territorier på den måde, som frem-

går af forslaget.

Rådets Juridiske Tjeneste anfører dog, at en form for EU-dæk-

kende virkning af førerretsfrakendelser kan opnås på andre må-

der.

Det belgiske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag på

baggrund af udtalelsen. I kompromisforslaget er spørgsmålet om

førerretsfrakendelser indarbejdet som en del af kørekortdirekti-

vet. Forslaget behandles som en separat revision til den nye revi-

sion af kørekortdirektiv for ikke at forsinke behandlingen af køre-

kortdirektivet.

Kompromisforslaget tager højde for de væsentligste problematik-

ker, som regeringen tidligere har haft i forhold til forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har den 1. marts 2023 offentliggjort en

færdselssik-

kerhedspakke (Road Safety Package), der indeholder tre forslag,

hvoraf det ene er et forslag til et direktiv om den EU-dækkende

virkning af visse frakendelser af førerretten.

Forslaget blev over-

sendt til Rådet i dansk sprogversion den 13. april 2023.

Forslaget til direktiv om den EU-dækkende virkning af visse fra-

kendelser af førerretten er fremsat med hjemmel i artikel 91, stk. 1,

i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Regulering af transportområdet efter artikel 91, stk. 1, litra c), i

TEUF, er omfattet af en delt kompetence mellem Unionen og med-

lemsstaterne, jf. artikel 4, stk. 2, litra g), i TEUF.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i artikel 294 i TEUF.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at forbedre færdselssik-

kerheden.

Kommissionen fremhæver, at et vigtigt element i EU's bestræbelser

på at forbedre trafiksikkerheden er en konsekvent håndhævelse af

sanktioner for færdselslovsovertrædelser begået i EU. I henhold til

den nuværende retlige ramme kan sanktioner i form af frakendelse

kom (2023) 0128 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

Side 3/11

af førerretten imidlertid ikke tillægges en EU-dækkende virkning,

hvis overtrædelsen begås i en anden medlemsstat end den, der har

udstedt kørekortet.

Det er efter Kommissions opfattelse derfor afgørende for en EU-

dækkende virkning af frakendelser af førerretten og for at forhin-

dre den relative straffrihed for færdselslovsovertrædere, at der

etableres en EU-ramme.

Forslaget fastslår princippet om, at frakendelser af førerretten, der

er udstedt af en medlemsstat til en person, der ikke har sædvanlig

bopæl i den pågældende medlemsstat, og som er indehaver af et

kørekort udstedt af en anden medlemsstat, skal have EU-dæk-

kende virkning. Dette skal gælde for hastighedsovertrædelser, spi-

rituskørsel, narkokørsel og overtrædelser, der har medført døds-

fald eller alvorlig legemsbeskadigelse.

Forslaget indebærer, at den medlemsstat, hvor overtrædelsen har

fundet sted (overtrædelsesmedlemsstaten), skal underrette den

medlemsstat, der har udstedt førerens kørekort (udstedelsesmed-

lemsstaten), om enhver deraf følgende frakendelse af førerretten af

en varighed på mindst én måned. Underretningen skal ske ved

hjælp af et ”standardcertifikat”, der fremsendes mellem de natio-

nale kontaktpunkter i de to berørte medlemsstater via RESPER

(netværk til udveksling af oplysninger om kørekort).

Udstedelsesmedlemsstaten skal på baggrund af disse underretnin-

ger træffe passende foranstaltninger for at sikre, at frakendelsen af

førerretten får virkning i udstedelseslandet og dermed EU-dæk-

kende virkning, medmindre der er tale om visse særlige undtagel-

ser.

Udstedelsesmedlemsstaten skal eksempelvis nægte at give fraken-

delser af førerretten EU-dækkende virkning, hvis frakendelsen af

førerretten allerede er håndhævet fuldt ud i overtrædelsesmed-

lemsstaten, frakendelsen af førerretten er forældet i henhold til

lovgivningen i udstedelsesmedlemsstaten, eller hvis frakendelsen

af førerretten kun gælder i mindre end én måned.

Udstedelsesmedlemsstaten kan endvidere vælge at afvise at give

frakendelser af førerretten EU-dækkende virkning, hvis frakendel-

sen af førerretten ikke ville blive sanktioneret med en frakendelse

af førerretten i henhold til udstedelsesmedlemsstatens lovgivning,

hvis frakendelsen er pålagt som følge af hastighedsoverskridelser,

hvor hastighedsgrænsen er overskredet med mindre end 50 km i

timen, eller hvor føreren på grund af sin alder ikke kan gøres an-

svarlig for lovovertrædelsen.

kom (2023) 0128 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

Side 4/11

Udstedelsesmedlemsstaten skal træffe den foranstaltning, der giver

frakendelser af førerretten EU-dækkende virkning eller træffe af-

gørelse om grund til undtagelse senest 15 dage efter modtagelsen af

certifikatet.

I særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt for udstedelsesmedlems-

staten at overholde den frist, der er fastsat for anerkendelse, skal

den underrette og høre overtrædelsesmedlemsstaten, men er fort-

sat forpligtet til straks at give frakendelser af førerretten EU-dæk-

kende virkning.

Forslaget indeholder endvidere forskellige bestemmelser om un-

derretningsforpligtelser mellem medlemsstaterne og af den berørte

fører.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivnings-

procedure medlovgiver af forslaget. Europa-Parlamentets betænk-

ning behandles i udvalget for transport og turisme (TRAN-udval-

get). Europa-Parlamentets betænkning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det af hensyn til trafiksikkerheden er

vigtigt, at frakendelser af førerretten i Den Europæiske Union får

EU-dækkende virkning. Dette kan kun opnås gennem et EU-retligt

instrument. Afgørelsen om at udstede et kørekort eller at fratage

førerretten ved at ophæve kørekortets gyldighed henhører under

en medlemsstats suverænitet. Som sådan vil den EU-dækkende

virkning af en frakendelse af førerretten altid afhænge af de foran-

staltninger, der træffes af den medlemsstat, der har udstedt køre-

kortet, og som ikke råder over de nødvendige oplysninger, retlige

instrumenter eller incitamenter til at handle, medmindre EU gri-

ber ind.

Regeringens vurdering

Formålet med forslaget er at opnå virkning af førerretsfrakendelser

på tværs af medlemsstaterne. Det er regeringens opfattelse, at di-

rektivets formål bedre kan opnås på EU-plan frem for medlems-

statsniveau. Regeringen vurderer på den baggrund, at

forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

kom (2023) 0128 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

Side 5/11

6. Gældende dansk ret

Frakendelse af førerretten sker efter færdselsloven som en straffe-

retlig sanktion for forskellige overtrædelser af færdselsloven eller

regler udstedt i medfør heraf.

Frakendelsen kan ske betinget eller ubetinget og i visse tilfælde i

form af et kørselsforbud. F.eks. frakendes førerretten betinget, hvis

en fører har overtrådt de tilladte hastighedsgrænser med mere end

60 pct. eller har kørt med en hastighed på 160 km i timen eller der-

over. Førerretten frakendes ligeledes betinget, hvis føreren har

gjort sig skyldig i spirituskørsel med en promille på 0,51-1,20, eller

hvis føreren har ført eller forsøgt at føre et motordrevet køretøj,

mens føreren har haft et indhold af THC i blodet på 0,003 mg THC

pr. kilogram blod.

Betinget frakendelse af førerretten sker på vilkår af, at føreren i en

prøvetid på 3 år ikke fører motordrevet køretøj under omstændig-

heder, der kan føre til at førerretten skal frakendes. I de første 3 år

efter førstegangserhvervelse af førerret erstattes en betinget fra-

kendelse af førerretten med et kørselsforbud.

I grove tilfælde af blandt andet hastighedsovertrædelser, spiritus-

kørsel og narkokørsel sanktioneres føreren med en ubetinget fra-

kendelse af førerretten. F.eks. frakendes førerretten ubetinget, hvis

føreren har kørt med en hastighed på 200 km i timen eller derover,

eller hvis føreren ved kørsel med en hastighed på mere end 100 km

i timen overskrider de tilladte hastighedsgrænser med mere end

100 pct. En ubetinget førerretsfrakendelse idømmes også til førere,

der har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en promille på over

1,20, eller førere, der har gjort sig skyldige i narkokørsel med und-

tagelse af visse former for kørsel med THC i blodet.

Ubetinget frakendelse af førerretten sker for et tidsrum af mellem

6 måneder og 10 år. Ubetinget frakendelse af førerretten som følge

af spirituskørsel eller narkokørsel sker dog som udgangspunkt for

et tidsrum af mindst 3 år.

En person med dansk kørekort, der er frakendt førerretten i Dan-

mark, vil ikke længere være berettiget til at køre i udlandet.

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort må ingen perso-

ner være indehaver af mere end ét kørekort, ligesom en medlems-

stat ikke må udstede et kørekort til en person, hvis førerret er be-

grænset, frakendt eller inddraget i en anden medlemsstat.

kom (2023) 0128 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

Side 6/11

Førerretsfrakendelser, der er idømt af den medlemsstat, som har

udstedt den oprindelige førerret, har således allerede i dag virkning

i hele EU.

Førerretsfrakendelser, som idømmes af andre medlemsstater end

udstedelsesmedlemsstaten, vil være territorialt begrænset til den

pågældende medlemsstat. F.eks. vil en person med et dansk ud-

stedt kørekort, der får frakendt sin førerret i Frankrig på grund af

en overtrædelse begået i Frankrig, fortsat kunne føre bil i alle andre

medlemsstater end Frankrig.

Førerretsfrakendelser, der udstedes af en anden medlemsstat end

den medlemsstat, der har udstedt kørekort til den pågældende per-

soner, har således ikke umiddelbar virkning i hele EU.

Ifølge færdselslovens § 134, stk. 1, finder lovens bestemmelser om

straf og frakendelse af førerretten med de begrænsninger, der føl-

ger af straffelovens §§ 7, 10, 10 a og 10 b, også anvendelse på hand-

linger foretaget i udlandet.

Det følger endvidere af straffelovens § 11, at hvis en person, der har

dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast

ophold her i landet, i en fremmed stat straffes for en handling, der

efter dansk ret kan medføre frakendelse eller fortabelse af kald el-

ler erhverv eller anden rettighed, kan frakendelse heraf ske efter

offentlig påtale her i landet.

Efter straffelovens § 11, jf. færdselslovens § 134, stk. 1, kan der såle-

des ske frakendelse af førerretten, hvis en dansk statsborger eller

en person, der er bosat i Danmark m.v., i et andet land er straffet

for en overtrædelse, der efter færdselsloven kan medføre fraken-

delse af førerretten.

Frakendelse af førerretten med virkning i Danmark for overtrædel-

ser begået i udlandet (herunder tilfælde, hvor førerretten er fra-

kendt i udlandet) kræver, at der af anklagemyndigheden rejses en

sag ved domstolene med påstand om frakendelse af førerretten i

Danmark.

Efter praksis rejses der som udgangspunkt ikke tiltale, hvis der er

forløbet et år efter overtrædelsen blev begået. Ved gentagen over-

trædelse af færdselslovens § 53 og/eller § 54 (spiritus- og narko-

kørsel) rejses frakendelsessag dog normalt inden for to år fra ger-

ningstidspunktet.

kom (2023) 0128 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

Side 7/11

Frakendelsessag mod danske statsborgere, der på gerningstids-

punktet og tidspunktet for tiltalerejsningen er fast bosiddende i ud-

landet, rejses kun, når der er særlig grundlag herfor.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget ventes at få lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Graden af tilpasningsbehovene vil dog afhænge af direkti-

vets endelige udformning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser.

Der vil være økonomiske konsekvenser forbundet med indførelse

af forpligtelsen til at tillægge frakendelser af førerretten EU-dæk-

kende virkning, idet direktivet stiller ændrede krav til myndighe-

dernes sagsbehandling i sager om visse frakendelser af førerretten,

herunder navnlig i forhold til tidsfrister for behandlingen af sa-

gerne.

Den administrative behandling af sager om frakendelse af førerret-

ten mod danske kørekortindehavere på baggrund af en udenlandsk

afgørelse involverer i dag både Færdselsstyrelsen og anklagemyn-

digheden. Udenlandske afgørelser, hvor danske kørekortindeha-

vere er frakendt førerretten, modtages således i Færdselsstyrelsen,

der videresender afgørelserne til Kriminalregisteret og anklage-

myndigheden med henblik på vurdering af, om der skal rejses en

sag ved domstolene med påstand om frakendelse af førerretten i

Danmark.

Færdselsstyrelsen har også administrative opgaver i forbindelse

med afgørelser, hvor udenlandske kørekortindehavere er frakendt

førerretten i Danmark.

Selvom forslaget kun omfatter frakendelser pålagt på baggrund af

"alvorlige trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser",

vurderes kravene til de fastlagte procedurer i forslaget at indebære

et væsentligt forøget ressourceforbrug hos de danske myndigheder.

Det skyldes navnlig kravet om, at de nationale myndigheder inden

kom (2023) 0128 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

Side 8/11

for en frist på 15 dage skal tage stilling til rækkevidden af en fra-

kendelse af førerretten, der er pålagt en dansk kørekortindehaver i

udlandet.

Derudover stiller forslaget krav om, at kørekortindehaveren lø-

bende skal orienteres om sagens modtagelse og afgørelse, ligesom

det må forventes, at de danske myndigheder vil skulle anvende be-

tydeligt flere ressourcer på orientering af udenlandske myndighe-

der om de trufne afgørelser i frakendelsessager samt opfølgning

herpå. Det vil navnlig være i tilfælde, hvor de danske myndigheder

vurderer, at den udenlandske afgørelse ikke bør tillægges virkning i

Danmark.

Herudover vil der kunne være omkostninger for Justitsministeriets

myndigheder, som følge af et øget antal sager om frakendelse af fø-

rerretten samt eventuelle it-udgifter forbundet med deling af op-

lysninger på tværs af medlemsstaterne. Eventuelle omkostninger

for Justitsministeriets myndigheder vil skulle afdækkes nærmere.

Det er ikke på foreliggende grundlag muligt at præsentere et skøn

over de statsfinansielle konsekvenser.

Dertil bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-rets-

akter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-

lingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang forslaget medfører en nedbringelse af antallet af

dræbte og tilskadekomne i trafikken, vil forslaget have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionens konsekvensanalyse indeholder dog ikke data, der

belyser, i hvilket omfang en udvidet virkning af førerretsfrakendel-

ser vil medføre en nedgang i antallet af dræbte og tilskadekomne i

trafikken.

Det er således ikke på foreliggende grundlag muligt at præsentere

et skøn over de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekven-

ser.

kom (2023) 0128 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

Side 9/11

Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at have andre væsentlige konsekvenser og

ventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for Transport den

9. marts 2023 med frist for bemærkninger den 24. marts 2023.

Der har ikke været bemærkninger til forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdnin-

ger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til at arbejde

videre med kompromisforslaget, men flere medlemsstater ser be-

hov for enkelte justeringer.

Rådets Juridiske Tjeneste har den 28. februar 2024 afgivet udta-

lelse i sagen, hvor det konkluderes, at forslaget har til formål at for-

bedre færdselssikkerheden, hvorfor den korrekte hjemmel er arti-

kel 91, stk. 1, litra c), i TEUF, der vedrører den fælles transportpoli-

tik.

Samtidig konkluderes det, at medlemsstaterne ikke har kompe-

tence til at gennemtvinge deres afgørelser om førerretsfrakendelser

på andre medlemsstaters territorier på den måde, som fremgår af

Kommissionens forslag.

Rådets Juridiske Tjeneste anfører dog, at en form for EU-dæk-

kende virkning af førerretsfrakendelser kan opnås på andre måder.

Rådets Juridiske Tjeneste har ikke angivet specifikt, hvordan for-

slaget kan ændres.

Det belgiske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag på

baggrund af udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste. Efter kom-

promisforslaget er spørgsmålet om førerretsfrakendelser indarbej-

det som en del af kørekortdirektivet. Forslaget behandles som en

separat revision til den nye revision af kørekortdirektiv for ikke at

forsinke behandlingen af kørekortdirektivet, hvor der er opnået ge-

nerel indstilling.

kom (2023) 0128 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

Side 10/11

I kompromisforslaget søges en EU-dækkende virkning af visse fø-

rerretsfrakendelser opnået ved en forpligtigelse for medlemssta-

terne til at orientere om, når de frakender en borger fra en anden

medlemsstat førerretten. En medlemsstat, der er orienteret om, at

en af dens borgere har fået frakendt førerretten i et andet land, er

derefter forpligtet til at tage stilling til, om førerretten efter med-

lemsstatens nationale ret skal frakendes.

Det vurderes, at kompromisforslaget tager højde for de væsentlig-

ste problemer, som Danmark tidligere har haft i forhold til forsla-

get. Efter kompromisforslaget er der blandt andet ikke fastsat fri-

ster for at træffe afgørelser om førerretsfrakendelser, og de admini-

strative procedurer, der er knyttet til informationsudvekslingen

mellem medlemsstaterne i sager om førerretsfrakendelse er væ-

sentligt mindsket.

Forventningen er, at der under det ungarske formandskab vil for-

søges opnået et mandat til at påbegynde trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig overordnet set positivt til initiativer, der

har til hensigt at forbedre færdselssikkerheden i EU.

Regeringen noterer sig dog, at sager

om overtrædelser af færdsels-

loven er straffesager, og frakendelse af førerretten er en strafferet-

lig sanktion.

Efter regeringens umiddelbare vurdering indeholder forslaget flere

elementer, der har karakter af gensidig anerkendelse af domme og

retsafgørelser vedrørende førerretsfrakendelser. Det har derfor gi-

vet anledning til tvivl, hvorfor Kommissionen har fremsat forslaget

med hjemmel i artikel 91, stk. 1, litra c), i TEUF, der vedrører den

fælles transportpolitik, i stedet for

artikel 82, stk.

1, i TEUF, om det

retlige samarbejde i straffesager.

Forslaget giver derudover efter regeringens opfattelse anledning til

tvivl på en række indholdsmæssige punkter, der vil have betydning

for forslagets konsekvenser.

Det gælder navnlig forslagets bestemmelser om pligten til at til-

lægge varigheden af en førerretsfrakendelse i udlandet tilsvarende

varighed i Danmark, forslagets anvendelsesområde i forhold til be-

tingede frakendelser og mange medlemsstaternes forskellige point-

kom (2023) 0128 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-dækkende virkning af visse frakendelser af førerretten

Side 11/11

systemer/klippekortsystemer, og flere forhold vedrørende forsla-

gets frist for udstedelsesmedlemsstatens afgørelse om at tillægge

en førerretsfrakendelse virkning i udstedelsesmedlemsstaten.

Som beskrevet i afsnit 9 er de bestemmelser, der tidligere har givet

anledning til udfordringer for Danmark, enten udgået eller væsent-

ligt omformuleret.

Samtidig er de administrative procedurer, der er knyttet til infor-

mationsudvekslingen mellem medlemsstaterne i sager om fører-

retsfrakendelse væsentligt mindsket.

Det er vigtigt for regeringen, at disse ændringer fastholdes gennem

forhandlingerne.

Kompromisforslaget tilgodeser generelt danske synspunkter, og re-

geringen finder derfor, at forslaget er på et acceptabelt niveau såle-

des, at Danmark kan stemme for den foreliggende tekst.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Euro-

paudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg på

møde den 26. maj 2023, 1. december 2023 og 12. juni 2024 til ori-

entering.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 10. maj 2023