kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0155 Bilag 2
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. oktober 2023

Formueretskontoret

Mads Kleis Frederiksen

2022-00639

2991692

SAMLENOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om fælles regler til fremme af afhjælpning af varer og om æn-

dring af forordning (EU) 2017/2394, direktiv (EU) 2019/771 og

(EU) 2020/1828

(”Right to Repair”)

Notatet er en opdateret version af grund- og nærhedsnotat af 28. april

2023. Ændringer er markeret med en streg i margen.

KOM (2023) 155

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 22. marts 2023 et forslag til et nyt direktiv om

fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (”Right to Repair”).

Med

”afhjælpning af varer” menes reparation

af defekter ved varer, herunder

inden for sælgers køberetlige mangelsansvar.

Forslaget har til formål at nedbringe medlemsstaternes miljø- og klimaftryk

ved at øge reparation af varer frem for at skifte varer ud. Formålet er at

bidrage til et velfungerende indre marked for afhjælpningsydelser (repara-

tionsydelser) og samtidig sikre et højt forbruger- og miljøbeskyttelsesniveau

og fremme af cirkulær økonomi. Direktivforslaget indfører krav til produ-

center, sælgere og medlemsstater samt ændrer i tre andre retsakter, herun-

der varedirektivet (2019/771), med det formål at prioritere afhjælpning

samt motivere forbrugere og virksomheder til at anvende reparation frem

for at foretrække nye varer. Forslaget skal ses i forlængelse af

EU’s mål-

sætning om klimaneutralitet i 2050. Forslaget er ikke omfattet af retsforbe-

holdet.

Side 1/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Regeringen er positiv over for intentionerne bag forslaget om at tilstræbe

levetidsforlængelse af produkter gennem afhjælpning (ved reparation). Det

bidrager til at nedbringe miljø- og klimabelastningerne ved produktion, for-

brug og affaldshåndtering. Samtidig finder regeringen, at direktivforslagets

bagvedliggende miljø- og klimahensyn bør balanceres overfor relevante

hensyn til ikke at pålægge virksomhederne uproportionale byrder samt at

sikre et fortsat højt niveau af forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed. I

den forbindelse bør det bl.a. overvejes i højere grad at sammentænke for-

slaget med eksisterende og kommende lovgivning, herunder forslaget til

ecodesignforordning (KOM(2022) 142) og kravet heri om det digitale pro-

duktpas.

Regeringen ser positivt på forslagets elementer om at øge forbrugernes op-

lysningsniveau om mulighederne for afhjælpning i form af det europæiske

afhjælpningsoplysningsskema. Derudover er regeringen også positiv over-

for at indføre en afhjælpningspligt for de produktgrupper, der er omfattet af

krav om afhjælpningsmuligheder, herunder i henhold til ecodesigndirektivet

og forslaget til ecodesignforordningen.

I forhold til justering af hierarkiet for de køberetlige misligholdelsesbefø-

jelser ved at prioritere afhjælpning ved reparation forud for omlevering, når

en vare lider af en mangel, finder regeringen, at der foreligger en række

uklarheder ved den praktiske udmøntning heraf, som bør afklares forud for

et endeligt direktiv.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser, da der forventes at være behov for at ændre bl.a. købeloven og øvrig

lovgivning om producenter og reparatørers forpligtelser vedrørende for-

brugeroplysning og afhjælpning. Forslaget skønnes at kunne medføre væ-

sentlige statsfinansielle konsekvenser for så vidt angår den nye onlineplat-

form for udbud af reparationstjenester og renoverede varer. Forslaget for-

ventes desuden at kunne medføre administrative konsekvenser for dansk er-

hvervsliv som følge af oplysningskrav, som dog i en vis grad måtte kunne

overvæltes til forbrugerne.

Det spanske formandskab har fremlagt et kompromisforslag, som regerin-

gen samlet set kan acceptere.

Side 2/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

2. Baggrund

I Den Grønne Pagt (2019), som har været retningsgivende under denne

Kommission, blev et forslag om ”Right to Repair” varslet. Forslaget er ef-

terfølgende omtalt i EU’s Handlingsplan for cirkulær økonomi (2020)

Ny Forbrugerdagsorden (2020). I 2021 vedtog Rådet en konklusion om

sidstnævnte, hvor et initiativ om Right to Repair blev budt velkommen.

Direktivforslaget skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer på

EU-plan, som har til formål at fremme den grønne omstilling. I den forbin-

delse kan nævnes kravene i ecodesigndirektivet (2009/125/EF) og forslaget

til ecodesignforordningen (KOM(2022) 142), som bl.a. ventes at udgøre en

juridisk ramme for senere fastsættelse af produktspecifikke ecodesignkrav,

herunder reparerbarhed og udbud af reservedele, samt etablering af et digi-

talt produktpas, krav til grønne offentlige indkøb og bestemmelser om de-

struktion af usolgte forbrugerprodukter. Direktivforslaget om styrkelse af

forbrugernes rolle i den grønne omstilling (KOM(2022) 143) og direktiv-

forslaget om grønne anprisninger (KOM(2023) 166) foreslår hhv. generelle

og specifikke regler for markedsføring på købstidspunktet. Derudover skal

Dataforordningen (KOM(2022) 68) bl.a. regulere adgangsret til brugerge-

nererede data til gavn for brugere og tredjepartsreparatører.

Forslaget om Right to Repair er målrettet fasen efter salget af et produkt.

Forslaget har betydning, hvor et produkt lider af en defekt, fejl eller forrin-

gelse, som enten forelå på købstidspunktet (mangelsansvar) eller er opstået

senere som følge af f.eks. hændelig skade eller slid. I begge tilfælde stiller

forslaget visse krav til producenter, sælgere og reparatører om oplysning af

forbrugerne om mulighederne for afhjælpning (reparation) samt adgangen

hertil.

Inden fremsættelsen foretog Kommissionen en offentlig høring, hvor to

tredjedele af respondenterne støttede løsninger på EU-plan målrettet udfor-

dringerne med tidlig kassering af varer. Kommissionen anslår, at direktiv-

forslaget over en periode på 15 år vil medføre besparelser for forbrugerne

på 176,5 mia. euro samt en reduktion af CO

-udledningen på 18,4 mio. ton

på EU-plan.

På den baggrund har Kommissionen ved KOM (2023) 155 af 22. marts 2023

fremsat forslag om et nyt selvstændigt direktiv om fælles regler til fremme

Side 3/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

af afhjælpning af varer og om ændring af forordning (EU) 2017/2394, di-

rektiv (EU) 2019/771 og (EU) 2020/1828. Forslaget er sendt til Rådet den

31. marts 2023 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget er ikke omfattet er retsforbe-

holdet.

3. Formål og indhold

Direktivforslagets overordnede formål er at bidrage til et velfungerende in-

dre marked for afhjælpningsydelser gennem fremme af reparation for der-

igennem at reducere miljø- og klimabelastning ved produktion, affaldshånd-

tering og anvendelse af ressourcer, herunder energi. Forslaget består af fire

hovedelementer, som både angår indførelse af nye regler samt ændring af

gældende regler.

For det første indeholder forslaget, i den version der oprindeligt blev fremsat

af Kommissionen, en pligt til, at reparatører skal udlevere oplysninger om

deres afhjælpningstjenester for så vidt angår produktgrupper, der er omfattet

af relevante produktspecifikke krav i regi af bl.a. ecodesign-reglerne, i en

standardiseret form ved hjælp af et nyt europæisk afhjælpningsoplysnings-

skema. Andre reparatører er undtaget brug af skemaet, hvis de ikke udbyder

den efterspurgte reparationsydelse. Skemaet fremgår af direktivets bilag 1

og angår nøgleoplysninger om bl.a. reparationens pris, sted og reparations-

tid.

For det andet indeholder forslaget en pligt til, at producenter skal imøde-

komme krav om afhjælpning af defekter ved reparation for så vidt angår

produktgrupper, der er omfattet af relevante produktspecifikke krav i regi af

bl.a. ecodesign-reglerne, selvom der ikke foreligger et mangelsansvar hos

sælger. Producenten kan kræve betaling herfor. Producenten kan endvidere

antage en underleverandør til at løfte forpligtelsen til afhjælpning. Derud-

over skal forbrugerne oplyses om dette på en klar og forståelig måde.

For det tredje indeholder forslaget en forpligtelse for medlemsstaterne til at

sikre, at der eksisterer mindst én onlineplatform rettet mod forbrugere ved-

rørende udbud af afhjælpning samt handel med renoverede varer eller man-

gelfulde varer med henblik på renovering. Platformen kan være både offent-

Side 4/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

ligt og privat drevet, men skal have en række søgefunktioner, herunder va-

retype, reparationstid og accessoriske tjenesteydelser samt facilitere anmod-

ning om udfyldning af det europæiske afhjælpningsoplysningsskema via

platformen.

For det fjerde indeholder forslaget en ændring af varedirektivets hierarki af

misligholdelsesbeføjelser, når en vare lider af en mangel, som sælgeren har

pligt til at afhjælpe ved reparation eller levering af en ny vare. Det foreslås,

at afhjælpning ved reparation skal prioriteres forud for omlevering, således

at der ikke kan ske omlevering, når udgifterne hertil er lig med eller større

end udgifterne til afhjælpning. Det er dog uklart i hvilket omfang, at der kan

ske fravigelse ved aftale til fordel for forbrugeren.

Direktivforslaget indebærer således følgende initiativer til fremme af af-

hjælpning:

•

Art. 4: Reparatører skal udfylde det europæiske afhjælpningsoplys-

ningsskema, når en forbruger forlanger det.

Art. 5-6: Producenter skal afhjælpe produkter indenfor produktgrup-

per, der er omfattet af krav om afhjælpningsmuligheder i bl.a. ecode-

sign-reglerne, mod eventuel betaling og oplyse forbrugerne om mu-

ligheden for afhjælpning.

Art. 7: Medlemsstaterne skal sikre, at der etableres en onlineplat-

form til at matche forbrugere med reparatører og fremme handel med

renoverede varer.

Art. 12: Afhjælpning skal prioriteres forud for omlevering indenfor

de køberetlige misligholdelsesbeføjelser, når udgifterne hertil er lig

med eller mindre end udgifterne til omlevering.

•

Det spanske formandskab har præsenteret sit foreløbige udkast af 20. sep-

tember 2023 til kompromistekst. De centrale ændringer i forhold til Kom-

missionens forslag er gengivet og fremhævet i de enkelte afsnit nedenfor.

Rådets kommende indstilling vil kunne indeholde ændringer i forhold til

formandskabets udkast til kompromistekst.

3.1. Genstand og formål (artikel 1)

Direktivets genstand er at fastsætte fælles regler til fremme af afhjælpning

af defekter ved varer med henblik på at bidrage til et velfungerende indre

marked og samtidig sikre et højt forbruger- og miljøbeskyttelsesniveau.

Side 5/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Direktivets anvendelsesområde er i overvejende grad afhjælpning

uden for

sælgers mangelsansvar efter varedirektivet. Dette omfatter bestemmelserne

om det europæiske oplysningsskema (artikel 4), producenters afhjælpnings-

pligt for visse produktgrupper (artikel 5) og oplysning om afhjælpningspligt

for visse produktgrupper (artikel 6), samt kravet om en onlineplatform for

afhjælpning og varer, der skal renoveres (artikel 7).

Direktivets anvendelsesområde dækker også afhjælpning

inden for

sælgers

mangelsansvar efter varedirektivet. Med formandskabets kompromisforslag

omfatter dette en oplysningspligt for sælger angående afhjælpning som mis-

ligholdelsesbeføjelse ved forbrugerkøb (art. 12).

3.2. Definitioner (artikel 2)

Forslaget indeholder en række definitioner, der henviser til gældende EU-

regulering, således at definitionerne af kernebegreber er konsistente. Det

drejer sig bl.a. om definitionerne af

”forbruger” og ”varer” fra varedirektivet

samt begreberne ”producent” og ”importør” fra forslaget til

ecodesignfor-

ordningen.

Det foreslås endvidere, at der i konsekvens af den nye regulering indføres

nye definitioner af henholdsvis ”reparatør” og ”krav til afhjælpningsmulig-

heder”.

Ved

”reparatør” forstås enhver fysisk eller juridisk person, der i for-

bindelse med vedkommendes erhverv, forretning, håndværk eller profession

leverer afhjælpningstjenester, herunder producenter og sælgere, der leverer

afhjælpningstjenester, og leverandører af afhjælpningstjenester, uanset om

de er uafhængige eller tilknyttet sådanne producenter eller sælgere.

Ved

”krav til afhjælpningsmuligheder” forstås krav i henhold til de EU-rets-

akter, der er opført i bilag II, som gør det muligt at afhjælpe et produkt,

herunder krav om at gøre det lettere at demontere, få adgang til reservedele

og afhjælpningsrelaterede oplysninger og værktøjer, der kan anvendes på

produkter eller specifikke komponenter i produkter.

Med formandskabets kompromisforslag medtages også en definition af be-

greberne ”reparation” og ”varigt medium”.

3.3. Harmoniseringsgrad (artikel 3)

Direktivforslaget er totalharmoniserende. Det betyder, at medlemsstaterne

ikke i deres nationale lovgivning kan opretholde eller indføre bestemmelser,

der afviger fra dem, der er fastsat i direktivet.

Side 6/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

3.4. Europæisk afhjælpningsoplysningsskema (artikel 4)

Det foreslås at indføre en pligt for reparatører til at oplyse forbrugere om

væsentlige informationer vedrørende deres afhjælpningstjenester, hvis for-

brugeren forlanger det. Dette skal ske ved at udfylde den foreslåede stan-

dardformular i form af det såkaldte europæiske afhjælpningsoplysnings-

skema (bilag 1). Forpligtelsen omfatter kun reparatører, som med direktivet

forpligtes til afhjælpning uden for sælgers mangelsansvar. Andre reparatø-

rer kan efter eget ønske anvende afhjælpningsoplysningsskemaet.

Det foreslås derudover, at reparatører gerne må opkræve et gebyr for om-

kostninger forbundet med at tilvejebringe de påkrævede oplysninger f.eks.

ved forudgående undersøgelser af varen.

Standardformularens obligatoriske oplysninger er de oplysninger, som det

antages er af afgørende betydning for forbrugeren. Dette omfatter bl.a. re-

paratørens kontaktoplysninger, oplysninger om varen og den foreslåede re-

paration, prisen for den pågældende reparation, afhentningssted m.v.

Det foreslås derudover, at indholdet i standardformularen skal være bin-

dende for afsenderen i 30 kalenderdage efter meddelelse til forbrugeren, da

forbrugeren skal have mulighed for at indhente tilbud fra flere reparatører

og foretage sammenligninger.

Med formandskabets kompromisforslag fremgår det mere klart, hvilke re-

paratører der er omfattet, samt at det som udgangspunkt skal være gratis for

forbrugeren at få skemaet udfyldt. Derudover er reglerne om udgifterne til

diagnosticering præciseret, således at disse skal aftales på forhånd, og at

forbrugeren har krav på refusion, hvis sælgeren uden rimelig grund afviser

at udføre reparationen. Det fremgår nu også direkte af bestemmelsen, at der

kan aftales en længere bindingsperiode end 30 kalenderdage.

3.5. Forpligtelse til afhjælpning for visse produktgrupper (artikel 5)

Det følger af ecodesign-regler fastsat for visse produktgrupper, at navnlig

producenter og importører skal understøtte markedet for afhjælpning. Dette

indebærer bl.a., at produkterne skal designes, så de er mulige at reparere, og

at der skal være adgang til reservedele og oplysninger om reparation til det

afledte marked for reparatører.

Side 7/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Det foreslås at indføre en pligt til at foretage afhjælpning, eller antage un-

derleverandører til at gøre dette, udenfor det køberetlige mangelsansvar af

de produktgrupper, som er omfattet af krav om afhjælpningsmuligheder i

henhold til bl.a. ecodesign-reglerne. Da defekter i dette tilfælde netop er ka-

rakteriseret ved at være udenfor det køberetlige mangelsansvar, vil det være

muligt at opkræve betaling hos forbrugeren for afhjælpningstjenesten.

Det foreslås, at Kommissionen får beføjelse til via delegerede retsakter at

opdatere listen over hvilke produktgrupper, der er omfattet er forpligtigelsen

til afhjælpning.

Med formandskabets kompromisforslag er ”producent” ændret til ”fabri-

kant”,

der er indført krav om, at reparationen skal være til en ” rimelig

pris” og foretages inden for ”rimelig tid”. Det fremgår nu også klart af be-

stemmelsen, at pligten kan opfyldes via underleverandører.

3.6. Oplysninger om afhjælpningspligt (artikel 6)

Det foreslås at indføre en forpligtelse for producenter, som er omfattet af

afhjælpningspligten i forslagets artikel 5, til at oplyse forbrugerne om denne

pligt.

Oplysningspligten har til formål at sikre, at forbrugerne er opmærksomme

på muligheden for afhjælpning. Der er ikke knyttet særlige formkrav til iagt-

tagelsen heraf, så længe producenten stiller oplysningerne til rådighed på en

klar og forståelig måde. Direktivforslaget tager således ikke højde for snit-

fladen mellem denne oplysningspligt og oplysninger om reparerbarhed mv.,

der forventes at indgå i det digitale produktpas indeholdt i forslaget til en ny

ecodesignforordning.

Med formandskabets kompromisforslag fremgår det nu, at oplysningerne

kan gives via det foreslåede digitale produktpas (DPP) i regi af ecodesign-

forordningen.

3.7. Onlineplatform for afhjælpning og varer, der skal renoveres samt

generel forbrugeroplysning (artikel 7 og 9)

Kommissionens oprindelige forslag indebar en forpligtelse for medlemssta-

terne til at sikre, at der eksisterer mindst én national online platform, hvor

forbrugere kan finde reparatører eller købe renoverede varer fra erhvervs-

drivende. Platformen skal opfylde en række kriterier, herunder at have sø-

gefunktioner vedrørende produktgrupper, reparatørens lokation, forventet

Side 8/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

ventetid samt mulighed for rekvirering af det nye europæiske afhjælpnings-

oplysningsskema. Derudover skal reparatørerne kunne foretage jævnlige

opdateringer samt anvende mærker vedrørende opfyldelse af kvalitetsstan-

darder. Platformen skal muliggøre tilgængelighed via nationale websteder,

der er forbundet med Single Digital Gateway.

Det forslås endvidere, at platformen skal have en søgefunktion for sælgere

af renoverede varer samt opkøbere af varer med henblik på renovation. Re-

gistrering på platformen er frivillig for de relevante erhvervsdrivende inden-

for afhjælpning og istandsættelse.

Såfremt der allerede eksisterer en national platform, der opfylder disse kri-

terier, forpligtes medlemsstaterne ikke til at oprette en ny platform.

Det foreslås derudover at indføre en forpligtelse for medlemsstaterne til at

sikre, at forbrugerne har adgang til oplysninger om forbrugerrettigheder i

henhold til nærværende direktivforslag.

Med formandskabets kompromisforslag forslås det, at der i stedet indføres

en fælles EU-platform i form af en hjemmeside, som skal oprettes og drives

af Kommissionen, hvor hver medlemsstat vil have en fane med oplysninger

om reparationsmarkedet i det pågældende land. Medlemsstaterne forpligtes

til at sikre, at der er korrekte og opdaterede oplysninger på platformen for

deres respektive nationale markeder gennem oprettelsen af såkaldte natio-

nale kontaktpunkter.

3.8. Ændring af varedirektivet med henblik på at fremme afhjælpning

forud for omlevering (artikel 12)

Kommissionens forslag indeholder en ændring af reglerne i varedirektivet

(2019/771) om forbrugernes misligholdelsesbeføjelser, hvorefter afhjælp-

ning skal prioriteres forud for omlevering, når en forbruger gør mislighol-

delsesbeføjelser gældende over for en sælger på grund af en mangel ved en

vare, hvis omkostningerne til omlevering er lig med eller større end omkost-

ningerne ved afhjælpning.

Efter gældende ret har forbrugerne valgfrihed mellem afhjælpning og omle-

vering, så længe forbrugerens valg ikke er umuligt for sælgeren at opfylde

eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssigt store omkostninger. Dette følger

af varedirektivets artikel 13.

Side 9/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Med formandskabets kompromisforslag er den foreslåede ordning ændret til

en oplysningsforpligtelse, som indebærer, at sælgeren skal oplyse køberen

om, at der er valgfrihed mellem afhjælpning og omlevering, samt tilbyde at

reparere varen, hvis udgifterne til omlevering er tilsvarende eller højere end

udgifterne til afhjælpning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Direktivforslaget behandles af Udvalget om det Indre marked og Forbruger-

beskyttelse (IMCO)

med inddragelse af

Udvalget om Miljø, Folkesundhed

og Fødevaresikkerhed (ENVI). Et udkast til betænkning foreligger, mens

den planlagte dato for behandling i Europa-Parlamentet er den 20. november

2023.

Europa-Parlamentet har tidligere fremhævet, hvordan en styrkelse af adgan-

gen til reparation er vigtig for at inddrage forbrugerne i den grønne omstil-

ling, herunder gennem forbrugeroplysning og styrkelse af deres retskrav på

reparation samt en forlængelse af de nuværende reklamationsfrister.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget anført, at de problemer, der tages op i forsla-

get, er af grænseoverskridende karakter og på europæisk og globalt plan,

hvorfor det kun er gennem en EU-indsats, at den ønskede virkning af at

fremme afhjælpning og genbrug i forbindelse med grænseoverskridende

salg kan opnås konsekvent i hele det indre marked.

For så vidt angår den del af forslaget der regulerer forhold

inden for

sælgers

mangelsansvar, anfører Kommissionen, at området for salg af varer allerede

er harmoniseret ved varedirektivet, hvorfor regulering af dette område bør

foretages på EU-plan.

For så vidt angår den del af forslaget der regulerer forhold

uden for

sælgers

mangelsansvar, anfører Kommissionen, at regulering heraf ligeledes bør fo-

retages på EU-plan, da medlemsstaterne ellers vil indføre forskellige natio-

nale initiativer, som vil medføre et fragmenteret indre marked.

Side 10/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens holdning, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Direktivforslaget vedrører særligt reglerne om ecodesign, som følger af

ecodesigndirektivet, herunder produktspecifikke forordninger, der supplerer

dette direktiv. Ecodesigndirektivet er implementeret ved ecodesignloven,

hvorefter de konkrete regler er udmøntet i ecodesignbekendtgørelsen. Der

er på nuværende tidspunkt et forslag om en ny ecodesignforordning under

forhandling, som efter sin vedtagelse vil kunne give anledning til ændringer

af ecodesignloven og ecodesignbekendtgørelsen.

Direktivforslaget vedrører derudover varedirektivet, som er implementeret

i købeloven.

Købeloven fastsætter regler for alle køb, bortset fra køb af fast ejendom.

Købeloven indeholder bl.a. regler om købers misligholdelsesbeføjelser, når

en vare lider af en mangel. Når køberen optræder som forbruger, og sælge-

ren optræder som erhvervsdrivende, finder de forbrugerpræceptive regler

anvendelse.

Det fremgår af købelovens § 78 a, stk. 1, at forbrugeren i tilfælde af man-

gelfulde varer kan vælge mellem afhjælpning og omlevering, dvs. vælge

mellem at få repareret den mangelfulde vare eller at få udleveret en ny. Efter

købelovens § 78 a, stk. 2, kan sælgeren afvise køberens valg, hvis det vil

påføre sælgeren uforholdsmæssigt store udgifter, og hvis den alternative be-

føjelse kan foretages uden væsentlig ulempe for køberen.

Købeloven indeholder derudover deklaratoriske regler om købesum, leve-

ringstidspunkt, leveringssted, risikoovergang, forsinkelse m.v.

7. Konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivforslaget vil

–

forudsat at det vedtages i sin oprindelige form

–

med-

føre behov for at ændre købelovens regler om forbrugernes misligholdelses-

beføjelser, således at forbrugeren

–

indenfor sælgers mangelsansvar

–

ikke

i samme grad som nu kan vælge at få en ny vare, når udgifterne til omleve-

ring er lig med eller større end udgifterne til afhjælpning.

Side 11/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Den foreslåede oplysningspligt om afhjælpning (reparation) i formandska-

bets foreliggende kompromisforslag vil tilsvarende medføre behov for lov-

ændring.

Derudover vil der også skulle indføres nye regler om reparatører og produ-

centers forpligtelser vedrørende at oplyse forbrugere om afhjælpning samt

tilbyde dette. På samme måde skal der også indføres et regelgrundlag for

den nye onlineplatform for afhjælpning og handel med renoverede varer.

Forslaget vil endvidere kunne give anledning til ændringer af ecodesign-

lovgivningen.

7.2. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens oprindelige direktivforslag vil kunne medføre væsentlige

statsfinansielle konsekvenser, hvis der skal etableres en ny onlineplatform

for afhjælpning og varer, der skal renoveres. Formandskabets kompromis-

forslag indebærer imidlertid, at der i stedet indføres en fælles EU-platform,

som medlemsstaterne gennem ”nationale kontaktpunkter” skal bidrage til

og holde opdateret med informationer om de respektive nationale reparati-

onsmarkeder.

Derudover kan der også være merudgifter forbundet med eventuel håndhæ-

velse og tilsyn med forslagets krav, herunder reglerne om, hvornår der må

foretages omlevering, tilgængelighed af reservedele, forbrugeroplysning

m.v.

I Kommissionens oprindelige konsekvensanalyse fremgik det, at de forven-

tede implementerings- og håndhævelsesudgifter for alle medlemsstater over

15 år var 105,5 mio. euro, svarende til ca. 1,9 mio. kr. årligt i Danmark. Det

bemærkes dog, at Kommissionens konsekvensanalyse ikke tager højde for,

at det i formandskabets kompromisforslag foreslås, at der indføres en fælles

EU-platform, som beskrevet ovenfor, hvorfor de forventede udgifter i lyset

heraf må forventes at være lavere.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale

udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers

eksisterende bevillingsramme.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Side 12/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

De administrative konsekvenser består i, at virksomheder som følge af di-

rektivforslaget bl.a. vil underlægges nye oplysningskrav, herunder at frem-

sende det nye oplysningsskema samt at oplyse forbrugere om producenter-

nes ansvar for afhjælpning af varer i henhold til artikel 5. Endelig kan der

være mindre administrative omstillingsomkostninger forbundet med, at

værksteder såvel som virksomheder med salg af fysiske produkter kan

vælge at registrere sig på den nye onlineplatform om udbud af reparations-

tjenester og renoverede varer.

Derudover bemyndiges Kommissionen til på et senere tidspunkt at udvide

anvendelsesområdet til yderligere produktgrupper via delegerede retsakter.

Dette vil påvirke, hvor mange danske virksomheder der vil påføres de oven-

nævnte administrative konsekvenser.

De administrative konsekvenser ved ovenstående kan dog ikke kvantificeres

på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at de konkrete konsekvenser vil af-

hænge af den endelige implementering af direktivforslaget og Kommissio-

nens udnyttelse af den ovennævnte mulighed for senere udvidelser. Direk-

tivforslagets administrative konsekvenser vil blive nærmere afdækket i for-

bindelse med den danske implementering. Det må dog antages, at omkost-

ninger i en vis grad måtte kunne overvæltes til forbrugerne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formålet er at bidrage til et velfungerende indre marked for afhjælpnings-

ydelser (reparationsydelser) og samtidig sikre et højt forbruger- og miljøbe-

skyttelsesniveau og fremme af cirkulær økonomi.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets forventede gevinster i forhold til f.eks. klima- og miljø som følge

af, at reparation vil reducere produktionen af nye varer og mængden af af-

fald, der skal håndteres samt bidrag til opnåelse af energimålsætninger, er

dog vanskelige at estimere for Danmark isoleret set på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i specialudvalgene for henholdsvis politi-

mæssigt og retligt samarbejde, EU Miljøspecialudvalget samt udvalget for

konkurrence, vækst og forbrugerspørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra

Side 13/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstil-

ling, Plastic Change, Dansk Affaldsforening, Danske Advokater, Ingeniør-

foreningen (IDA), Bilbranchen, Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk.

Generelle bemærkninger

Bilbranchen imødekommer fremme af forbrugernes krav om reparation,

men er bekymret for effekterne af onlineplatformen og eventuel udveksling

af oplysninger om design, data og sikkerhedssystemer med uvedkommende.

Dansk Erhverv roser EU-Kommissionens målsætning om at forlænge pro-

dukters levetid, men påpeger praktiske udfordringer samt at udgifterne til

reparation og omlevering bør tage udgangspunkt i den enkelte forhandler.

Dansk Industri hilser overordnet forslaget velkomment og bakker op om

ambitionen om at gøre reparation mere udbredt. DI finder det hensigtsmæs-

sigt at sikre sammenhæng med ecodesignforordningen og støtter ambitionen

om at øge forbrugernes viden om

–

og lette deres adgang til

–

reparation.

Danske Advokater støtter overordnet set forslagets fremme af forbrugernes

adgang til reparation, men fremhæver hensynet til sælgers retssikkerhed.

Forbrugerrådet Tænk byder overordnet set forslaget velkommen, men fin-

der, at forbrugernes retsstilling forringes i forhold til bl.a. at reducere mu-

ligheden for valg mellem reparation og ombytning. Efter Tænks opfattelse

burde der på andre måder tilskyndes til reparation. Tænk peger herudover

på tiltag, som ikke er omfattet af direktivforslaget.

Ingeniørforeningen (IDA) finder, at forslaget er uambitiøst, da det ikke in-

deholder en generel ret til reparation udenfor reklamationsperioden eller en

ret til billigere reparation, og er begrænset til visse produktgrupper.

Plastic Change, Dansk Affaldsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dan-

marks Naturfredningsforening er meget positivt indstillede, men kritiserer

ambitionsniveauet og begrænsningen til visse produktgrupper.

Det europæiske afhjælpningsoplysningsskema (artikel 4)

Dansk Industri støtter, at formularen kun skal udleveres på forbrugerens an-

modning og muligheden for at opkræve et gebyr. Det påpeges, at det kan

være svært forudgående at anslå reparationers pris og varighed m.v.

Side 14/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Forbrugerrådet Tænk finder ikke, at forbrugerne bør opkræves et gebyr for

undersøgelse af varen.

Plastic Change, Dansk Affaldsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dan-

marks Naturfredningsforening finder det ikke hensigtsmæssigt, at forbruge-

ren selv skal opsøge viden om reparation.

IDA finder det ikke hensigtsmæssigt, at oplysning om prisen på mulige re-

parationer ikke skal gives i selve købssituationen.

Dansk Erhverv anfører, at skemaet i visse tilfælde ikke kan udfyldes før va-

ren er blevet undersøgt i forbrugerens hjem, og at disse tilfælde bør undta-

ges.

Afhjælpningspligt (artikel 5)

Danske Advokater gør opmærksom på, at afhjælpningspligten kan gribe ind

i den ”delikate balance” vedrørende misligholdelsesbeføjelser i købeloven.

Dansk Industri finder det væsentligt, at der kan opkræves betaling for denne

serviceydelse på almindelige markedsvilkår.

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget om afhjælpningspligt, men påpeger

behov for, at prisen er ”rimelig” for at sikre direktivets effektivitet.

Plastic Change, Dansk Affaldsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dan-

marks Naturfredningsforening finder ikke afgrænsningen af produktgrup-

perne i bilag 2 hensigtsmæssig.

Oplysning om afhjælpningspligt (artikel 6)

Plastic Change, Dansk Affaldsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dan-

marks Naturfredningsforening finder det uhensigtsmæssigt, at forbrugeren

selv skal orientere sig i, hvorvidt et konkret produkt giver ret til reparation.

IDA finder det uhensigtsmæssigt, at oplysningen om prisen på mulige repa-

rationer ikke skal gives i selve købssituationen.

Online platform for afhjælpning og varer, der skal renoveres (artikel 7)

Dansk Industri og Dansk Erhverv bemærker, at det kan være svært at ud-

fylde skemaet via platformen uden først at undersøge varen.

Side 15/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Bilbranchen udtrykker bekymring for, om den nye platform vil udkonkur-

rere eksisterende platforme med lignende løsninger.

Prioritering af afhjælpning som misligholdelsesbeføjelse (artikel 12)

Plastic Change, Dansk Affaldsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dan-

marks Naturfredningsforening påpeger, at producenter kan undgå forplig-

telsen til reparation ved høje reparationspriser, og opfordrer til, at det frem-

går af direktivet, at reparationer skal tilbydes til en rimelig pris.

Dansk Erhverv bemærker, at udgifterne til reparation og omlevering skal

tage udgangspunkt i den enkelte forhandler, da disse kan variere.

Forbrugerrådet Tænk mener, at forbrugerne bør bevare valgfriheden mellem

afhjælpning og omlevering indenfor køberetten.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har foreløbigt været behandlet på i alt 6 møder i Rådets arbejds-

gruppe vedrørende Forbrugerbeskyttelse og -oplysning. Overordnet set har

der blandt medlemsstaterne været støtte til intentionerne bag Kommissio-

nens forslag om fremme af afhjælpning ved reparation af varer, som anses

for et vigtigt redskab til at involvere forbrugerne i den grønne omstilling og

fremme af cirkulær økonomi.

Der er generel enighed om, at forbrugernes manglende viden om reparation

af varer i dag udgør en hindring for anvendelsen heraf. Dette medfører, at

de i tilfælde af en defekt anskaffer sig en ny vare i stedet for at søge repara-

tion. Visse medlemsstater har dog været kritiske over for, om forbrugerne

vil tage ordningen med oplysningsskemaet til sig og dermed, om det vil være

et effektivt redskab. Der er bred enighed om, at direktivforslagets regler om

forbrugeroplysning med fordel kan tænkes sammen med anden EU-lovgiv-

ning, herunder det digitale produktpas i medfør af forslaget om ecodesign-

forordningen.

Der er i overvejende grad enighed om, at muligheden for at anvende repa-

ration bør styrkes på visse områder, men der er uenighed om, hvorvidt dette

må medføre en begrænsning af forbrugernes rettigheder.

Der er bred opbakning til, at håndhævelsen af direktivets regler er op til den

enkelte medlemsstat at fastsætte, herunder påbud, bødestørrelser m.v.

Side 16/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

I forhold til formandskabets kompromisforslag mener visse medlemsstater,

at en fælles EU-onlineplatform for reparationsydelser er en forbedring i for-

hold til det oprindelige forslag, som overlod denne opgave til medlemssta-

terne, mens en række medlemsstater fortsat er kritiske pga. de økonomiske

og administrative byrder forbundet med understøttelse gennem nationale

kontaktpunkter.

Kompromisforslagets del om at indføre en oplysningsforpligtelse om repa-

ration i varedirektivet i stedet for at prioritere reparation frem for omleve-

ring kritiseres af flere medlemsstater, da de enten mener, at oplysningsfor-

pligtelsen ikke vil være et effektivt redskab, eller grundlæggende er imod at

ændre varedirektivet på dette område, idet de nuværende regler findes vel-

fungerende.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv overfor at tilstræbe levetidsforlængelse af produkter

gennem reparation, som bidrager til at nedbringe miljø- og klimabelastning.

Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt, at de foreslåede initiativer

indgår i et hensigtsmæssigt samspil med øvrig EU-lovgivning, herunder ud-

kastet til ecodesignforordningen. Regeringen vil arbejde for, at direktivet

ikke pålægger erhvervslivet uproportionale byrder, samtidig med, at der hol-

des fast i et højt niveau af forbruger- og miljøbeskyttelse.

Regeringen ser positivt på direktivforslagets bestemmelser, der skal fremme

forbrugeroplysning om mulighederne for reparation af defekter ved varer.

Disse oplysninger bør gives på en letforståelig, standardiseret og brugbar

måde, herunder i forhold til både indhold og sprog. Regeringen mener, at

dette i højere grad bør sammentænkes med kravet om det digitale produkt-

pas i den kommende ecodesignforordning. Det er herefter præciseret i for-

mandskabets kompromisforslag, at oplysning til forbrugere m.fl. om mulig-

heden for reparation kan gives i det digitale produktpas. Regeringen ser po-

sitivt på dette, idet regeringen mener, at oplysningen i højere grad bør spille

sammen med oplysningskravene i det digitale produktpas i den kommende

ecodesignforordning.

I forhold til de nationale onlineplatforme for udbud af reparation og salg af

renoverede varer finder regeringen det vigtigt, at der er tale om en markeds-

drevet udvikling for derigennem at sikre brugervenlighed. Med kompromis-

forslaget er dette ændret til en EU-platform, som medlemsstaterne skal un-

derstøtte gennem nationale kontaktpunkter for deres respektive markeder.

Side 17/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Regeringen bakker op om en prioritering af afhjælpning forud for omleve-

ring i det køberetlige hierarki for misligholdelsesbeføjelser, men anser det

fortsat for uklart, hvordan det skal håndteres, hvis en sælger ikke er i stand

til at vurdere omkostningerne tilstrækkeligt præcist til at kunne foretage den

påkrævede sammenligning (mellem omkostninger ved afhjælpning hhv.

omlevering). Med kompromisforslagets oplysningspligt fraviges det oprin-

delige forslags prioritering af afhjælpning forud for omlevering med henblik

på at varetage hensynet til forbrugerens valgfrihed, men efterlader dog visse

uklarheder såsom konsekvenserne af manglende overholdelse, eventuelt til-

syn og hvor konkretiseret et sådan tilbud skal være, som bør afklares.

Regeringen støtter, at fabrikanterne forpligtes til at imødekomme ønsker om

reparation for produkter omfattet af relevant produktspecifik regulering i

medfør af bl.a. ecodesigndirektivet og det foreliggende udkast til ecodesign-

forordningen. Det bør i den forbindelse overvejes, om der er behov for tiltag,

der kan forhindre uproportionalt høje priser på afhjælpning sammenlignet

med prisen på et nyt produkt. Regeringen ser derfor positivt på, at det nu

fremgår af kompromisforslaget, at reparation skal ske til en ”rimelig pris”

og inden for ”rimelig tid” for at sikre anvendelse heraf og dermed direktivets

effektivitet.

Derudover vil regeringen vurdere forbrugernes retsstilling overfor opløste

selskaber for at reducere risikoen for tab af rettigheder for forbrugerne.

Regeringen vil fortsat arbejde for, at reparation prioriteres frem for ombyt-

ning, samt få afklaret de udestående tvivlsspørgsmål under de fortsatte for-

handlinger, navnlig med henblik på at sikre direktivforslagets effektivitet og

for at sikre en fortsat balance mellem hensynene til klima, miljø, erhvervsliv

og forbrugere. Regeringen vil derfor fortsat være opmærksom på at sikre en

hensigtsmæssig balance, så det klimamæssige formål, der ligger bag forsla-

get fastholdes, samtidig med, at virksomheder ikke pålægges uproportionale

byrder, samt at der sikres det bedst mulige samspil med køberetten og reg-

lerne for design og produktion, og at der holdes fast i et højt niveau af for-

brugerbeskyttelse og produktsikkerhed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har beklageligvis ikke tidligere været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg.

Side 18/19

kom (2023) 0155 - Bilag 2: Samlenotat vedr. fælles regler til fremme af afhjælpning af varer (Right to repair-direktivet)

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

den 1. maj 2023.

Side 19/19