kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0217 Bilag 5
Offentligt

Den 13. maj 2024

MIM 64-24

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGET EUROPAUDVALG

om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om vaske- og rengø-

ringsmidler og overfladeaktive stoffer, om ændring af forordning (EU)

2019/1020 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 648/2004

KOM (2023) 217

Revideret udgave af samlenotat af 22. marts 2024 forud for konkurrence- og forbrugerevne

rådsmøde den 23. maj 2024. Nye afsnit er markeret med streg i margenen.

Resumé

Kommissionen har den 28. april 2023 udsendt et forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rå-

det forordning (EU) 2019/1020 (detergentforordningen). Reglerne om vaske- og rengøringsmidler

er nævnt i EU’s strategi for bæredygtige kemikalier. Revisionen indebærer

to overordnede formål.

For det første skal anvendelsesområdet for forordningen udvides, så reglerne tager højde for innova-

tionen på området og kommer til at omfatte mikrobielle rengøringsmidler samt genopfyldningssalg.

For det andet skal reglerne om vaske- og rengøringsmidler forenkles, så der ryddes op i overlap-

pende mærkningskrav til tilgrænsende kemikalieregulering (EU’s kemikalielovgivning (REACH),

forordningen om klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger (CLP) og

biocidforordningen). Samtidig strømlines reguleringen med øvrig EU-produktregulering, så der ind-

føres CE-mærkning. Revisionen medfører blandt andet opdatering af reglerne, og nye regler om di-

gital mærkning og indførelsen af et digitalt produktpas, der blandt andet skal anvendes i forbindelse

med myndighedernes markedsovervågning og toldbehandling. Forslaget tager også højde for online

handel.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, både for

menneskers sundhed og miljøet. Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser i form af

øgede omkostninger til kontrol og håndhævelse. Forslagets forventes at have erhvervsøkonomiske

konsekvenser, der på det foreliggende grundlag vurderes til under 4 mio. kr. Forslaget har ingen

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen støtter et opdateret regelsæt, der

udvider anvendelsesområdet, så nye produkttyper og markedsføringsmetoder omfattes, der styrker

det indre marked og digitaliseringen, der forenkler mærkningsreglerne og øger beskyttelsen af men-

neskers sundhed og miljøet. Regeringen vil overordnet have fokus på, at beskyttelsesniveauet samlet

set styrkes. Regeringen finder det positivt, at forslaget reducerer unødige byrder forbundet med

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

overlappende mærkningskrav. Regeringen finder det vigtigt, at revisionsforslaget indfører et gene-

relt forbud mod de mest skadelige kemikalier i detergenter målrettet forbrugere, og at der indføres

regler, der tager højde for kombinationseffekter.

Formandskabet forventes at fastlægge mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet

ultimo maj 2024.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 217 af den 28. april 2023 fremsendt forslag om Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer, om ændring

af forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 648/2004. Forslaget er over-

sendt til Rådet den 30. maj 2023 i en dansk sprogudgave. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 114 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Hovedformålene med revisionen er at opdatere forordningen, så den tager højde for nye innovative

produkter og ny praksis, som er taget i brug siden vedtagelsen af den gældende forordning. Herudover

skal information til forbrugerne forenkles og tilpasses nye teknologier, og det skal sikres, at uhensigts-

mæssige overlap mellem reguleringer fjernes.

For at opnå disse formål foreslår Kommissionen at udvide anvendelsesområdet, så mikrobielle rengø-

ringsmidler også bliver omfattet af forordningens regler, og der bliver fastsat specifikke krav til genop-

fyldningssalg. Derudover vil Kommissionen forbedre informationskravene ved at introducere et digi-

talt produktpas og mulighed for digital mærkning. Mærkningskrav og ingrediensdatablade strømlines

og forenkles. Det skal øge forbrugernes forståelse af mærkningen og reducere byrderne for industrien.

Strømlining

Der foreslås nye regler, som forenkler mærkningskrav, så mærkningen bliver nemmere at overskue for

forbrugerne, mindre bebyrdende for erhvervslivet, og der ryddes op i overlap til anden lovgivning.

Mærkningskravene forenkles bl.a. ved, at mærkningskrav til desinficerende produkter fjernes, da de i

forvejen skal mærkes ifølge biocidforordningen. Mærkning af vaske- og rengøringsmidler til professio-

nelle kan fravælges, hvis tilsvarende oplysninger fremgår af sikkerhedsdatabladet. Konserveringsmid-

ler skal mærkes, uanset koncentrationen, og kravene til mærkning af konserveringsmidler, der ikke er

bevidst tilsat selve produktet, men har konserveret en råvare, der indgår i vaske- og rengøringsmidlet

(’carry over’ konserveringsmidler) tydeliggøres. Forslaget begrænser,

hvilke stoffer, der skal mærkes,

da det fremover kun vil være navngivne stofgrupper, der fremgår af bilag V, der skal fremgå af mærket.

Samtidig forenkles kravene om mærkning af allergifremkaldende stoffer. Allergifremkaldende parfu-

mestoffer, der i dag skal mærkes, skal fremover stadig mærkes. Men forslaget undtager mærkning af

allergifremkaldende stoffer, der lever op til kriterierne for klassificering i forordningen for klassifice-

ring, mærkning og emballering (CLP-forordningen), da CLP-forordningen har krav om mærkning af

sådanne stoffer. Det sikrer, at samme allergifremkaldende parfumestoffer ikke mærkes to gange.

I den eksisterende regulering er der både krav i CLP-forordningen og detergentforordningen til, hvor-

dan informationer om vaske- og rengøringsmidler skal formidles til medicinsk personale. Med forsla-

get forenkles kravene, så der fremover kun bliver krav om videregivelse af datablade for ikke-farlige

vaske- og rengøringsmidler, da de farlige midler allerede er omfattet af CLP-forordningens krav. Data-

bladet skal fremlægges efter anmodning og sendes til de nationale giftcentre. Formatet for databladet

er uændret.

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

Mikrobielle rengøringsmidler

Forslaget tilføjer mikrobielle rengøringsmidler til forordningens anvendelsesområde og sikrer dermed,

at de er underlagt forordningens krav til vaske- og rengøringsmidler. Der stilles krav om, at det kun er

kendte, ikke patogene og ikke antibiotika resistente organismer, der er tilladt efter biocidreglerne, der

må anvendes. Det angives i forslaget, hvordan de skal mærkes, og der skal gennemføres en evaluering

af reglerne efter 3 år. Mikroorganismer skal mærkes som en klasse af indholdsstoffer.

Genopfyldningssalg

Reglerne om genopfyldningssalg skal sikre sammenhæng til både CLP-forordningen og den kom-

mende emballageforordning, og understøtte sikker brug af genopfyldelig emballage til vaske- og rengø-

ringsmidler til gavn for den grønne omstilling. Det klargøres, at samme regler gælder for genopfyld-

ningssalg som for færdigpakkede vaske- og rengøringsmidler, og de ansvarlige aktører tydeliggøres.

Forslaget lægger op til, at mærkning af vaske- og rengøringsmidler kan ske udelukkende med digital

mærkning af indholdsstofferne (dog stadig med overholdelse af mærkningsreglerne efter CLP-forord-

ningen). Dog skal doseringsangivelsen for tøjvaskemidler til private forbrugere fortsat mærkes fysisk.

CE-mærkning

Med Kommissionens forslag til revision indføres CE-mærkning for vaske- og rengøringsmidler for at

styrke det indre marked og lette arbejdet for markedsovervågningsmyndighederne og sikre en entydig

metode til at fastslå overensstemmelse med EU harmoniseringslovgivningen. Når fabrikanten har gen-

nemført en overensstemmelsesvurdering, som viser, at produktet er i overensstemmelse med reglerne,

skal fabrikanten påføre et CE-mærke på produktet. Overensstemmelseserklæringen erstattes af det di-

gitale produktpas.

Bemyndiget repræsentant

Producenter uden for EU får pligt til at udpege en bemyndiget repræsentant, som kan varetage fabri-

kantens ansvar i henhold til reglerne, så det sikres, at der altid er en ansvarlig økonomisk aktør place-

ret i EU.

Produktpas og markedsovervågning

Forslaget lægger op til krav om udarbejdelse af et produktpas. Det skal reducere mængden af vaske- og

rengøringsmidler, der ikke opfylder kravene på EU-markedet, særligt gennem online salg. Indførelsen

af produktpasset betyder, at der ikke skal udarbejdes en EU-overensstemmelseserklæring, der normalt

skal udarbejdes af fabrikanter, inden de kan påsætte et CE-mærke. Produktpasset bliver et krav for at

måtte placere et vaske-rengøringsmiddel på det europæiske marked. Alle fabrikanter, der markedsfø-

rer et vaske- og rengøringsmiddel på det europæiske marked, får med forslaget pligt til at oprette et

digitalt produktpas og at vedligeholde oplysningerne i det.

Markedsovervågningsmyndighederne skal med forslaget kontrollere om et produkt, der kommer ind

på det europæiske marked, har et produktpas. Visse oplysninger i produktpasset gøres til genstand for

toldmyndighedernes kontrol. og Det

centrale produktpasregister forbindes med ”EU Single Window

for Customs”.

Informationen registreres i et centralt register over produktpas, som Kommissionen skal oprette, så

myndighederne kan kontrollere, om oplysningerne på produktet stemmer overens med oplysningerne

i passet.

Forslaget fastlægger de tekniske specifikationer, som det digitale produktpas skal overholde, herunder

deres interoperabilitet med produktpas, der er udformet efter anden EU-lovgivning, søgbarhed, åbne

standarder og brugeres gratis adgang til dem. Samtidig fastlægger forslaget ansvaret for oprettelse og

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

vedligeholdelse af passet. Kommissionen bemyndiges til at udstede gennemførelsesretsakter, der fast-

sætter de specifikke tekniske krav til produktpasset (fx vedrørende hvilke typer af databærere, der skal

anvendes, layoutet hvormed de skal præsenteres og de aktører, der kan indføre eller opdatere oplys-

ninger i passet, og hvilke oplysninger de kan indføre eller opdatere). Produktpasset skal udstedes på

batch-niveau og tilgås via en data-bærer, der er påsat det fysiske produkt (fx en QR-kode). Passet skal

indeholde informationer om overensstemmelse (testmetoder, EU-regulering, som passet er i overens-

stemmelse med mm.), varekode, og en fuld ingrediensliste.

Digital mærkning

Det bliver fremover muligt at mærke vaske- og rengøringsmidler digitalt på frivillig basis. Informatio-

ner om indhold af syv særlige typer stoffer, angivet i bilag V (herunder sæbe, overfladeaktive stoffer og

fosfater) kan angives udelukkende på det digitale mærke, men der lægges fortsat op til, at de vigtigste

oplysninger for forbruger- og miljøsikkerheden skal fremgå af den fysiske etiket.

Bionedbrydelighed

Med forslaget skal alle vaske- og rengøringsmidler fortsat være fuldt nedbrydelige, og kravene stram-

mes, da forslaget fjerner den eksisterende mulighed for, at professionelle vaske- og rengøringsmidler

kan undtages fra bionedbrydelighedskravet. Herudover bemyndiges Kommissionen til via delegerede

retsakter at stille krav om fuld bionedbrydelighed for andre ingredienser end de vaskeaktive stoffer.

Beskyttelsesklausulen

Forslaget opdaterer detergentforordningens nuværende beskyttelsesklausul ift. både processen for an-

vendelsen af klausulen og for at sikre, at de pågældende erhvervsdrivende for produkter inddrages i

processen. Fremover vil erhvervsdrivende også have en forpligtelse til at samarbejde med markeds-

overvågningsmyndighederne, når der tages stilling til anvendelse af klausulen. Anvendelsen af beskyt-

telsesklausulen kræver, at der foretages en evaluering for hvert produkt. Det er således ikke muligt at

anvende klausulen til at indføre en generel begrænsning mod anvendelse af et bestemt stof.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har på mødet i plenarforsamlingen den 27. februar 2024 vedtaget ændringsfor-

slag til forslaget.

Parlamentet foreslår at udvide listen over godkendte mikroorganismer og begrænse mærkningskrav.

Genpåfyldningssalg skal også mærkes med et fysisk mærke, og forslaget rummer skærpede krav til fos-

forindhold af vaske- og rengøringsmidler til private, og en udvidelse af begrænsningerne til vaskemid-

ler til tøjvask og opvaskemaskiner til professionel brug. Kommissionen pålægges at vurdere nye krav

til fornyelige og genanvendte råvarer i vaske- og rengøringsmidler. Efter en overgangsperiode skal alle

biologiske ingredienser være fuldt bionedbrydelige, og der indføres forbud mod testning på dyr.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da forslaget er

med til at beskytte mennesker og miljø i hele EU.

Med forslaget fjernes adgangen til at gennemføre nationale regler om anvendelse af fosfater i vaske-og

rengøringsmidler. Det vil dog fortsat være muligt at anvende beskyttelsesklausulen, som dog også er

foreslået ændret i forhold til den nuværende forordning jf. afsnit ovenfor om beskyttelsesklausulen.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sam-

menskriver og reviderer eksisterende EU-lovgivning. Det anses generelt som nødvendigt, at reglerne

om detergenter er harmoniserede, således at det sikres, at miljøet og menneskers sundhed beskyttes,

og at det indre marked fungerer uden hindringer.

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

Gældende dansk ret

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forordningen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da forordningen vil være

direkte gældende.

Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige

Forordningen kan have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser, idet udgifterne

til de offentlige myndigheders kontrol foreløbigt vurderes at blive op til 3,7 mio. kr. i årlige varige ud-

gifter for Miljøministeriet til nye kontrolopgaver. Herudover forventer Miljøministeriet, at der vil være

en engangsudgift på 1 mio. kr. samt et ekstra årsværk til udvikling af nyt IT-system det andet år efter at

forordningen er i kraft. De øgede udgifter relaterer sig til nye opgaver til kontrol af det digitale pro-

duktpas for at afgøre, om vaske- og rengøringsmidler på det danske marked overholder reglerne. Mil-

jøministeriet vil konsolidere udgiftsskønnet til nye kontrolopgaver, når den endelige forordningstekst

foreligger.

Der vurderes på det foreliggende grundlag ikke at være væsentlige omkostninger i Skatteforvaltningen

som følge af forslaget. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen forventes at have begrænsede udgifter til

mindre systemmæssige tilretninger. It-understøttelsen finansieres inden for rammerne af flerårsafta-

len for skattevæsnet. Herudover skønner Toldstyrelsen, at der vil være begrænsede udgifter til verifika-

tionskontrol. Toldstyrelsens kontrol går således alene på at verificere, om der er overensstemmelse

med relevante varers unikke produktidentifikationsnummer og varekoder, som de fremgår af toldangi-

velsen og produktpasregistret (EU-register). Toldstyrelsen skal ikke verificere overensstemmelsen af

andre oplysninger, herunder tekniske oplysninger, som produktpasset også indeholder. Skønnene er

forbundet med usikkerhed. Det forudsættes, at Toldstyrelsen ikke er kompetent myndighed i sagen, og

at Toldstyrelsen ikke skal afholde udgifter til bortskaffelse/destruktion.

Skønnet for de statsfinansielle konsekvenser er behæftet med usikkerhed, bl.a. fordi det afhænger af de

tekniske implikationer af aftalen om Ecodesign-forordningen. Miljøministeriets omkostninger konsoli-

deres yderligere efter vedtagelse af forordningen. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som

følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. bud-

getvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Revisionen af forordningen skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da miljøbe-

skyttelsen og beskyttelsen af menneskers sundhed højnes. Forslaget skønnes ikke at have betydelige

samfundsøkonomiske konsekvenser i øvrigt jf. nedenfor om erhvervsøkonomiske og administrative

omkostninger for virksomheder.

Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomheder

Forordningsforslaget vurderes samlet at medføre administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

De administrative konsekvenser består af lettelser ved strømlining af mærkningskrav og afskaffelse af

krav om videregivelse af datablade for indholdsstoffer i farlige vaske- og rengøringsmidler. Derudover

vil der både være lettelser og omkostninger i forbindelse med indførelsen af et digitalt produktpas.

Med forordningen strømlines detergentforordningen med CLP-forordningen, hvilket skaber bedre

klarhed over krav til mærkning. De tilfælde, hvor det samme stof mærkes flere gange på samme etiket,

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

bliver fjernet, hvilket skaber mere plads på etiketten. Yderligere afskaffes krav om videregivelse af da-

tablade for indholdsstoffer i farlige vaske- og rengøringsmidler, da dette allerede er krævet under CLP-

forordningen. Ovenstående vil lette de administrative byrder for producenter af vaske- og rengørings-

midler.

De administrative konsekvenser forbundet med digitale produktpas omfatter omkostninger forbundet

med at gøre oplysningskravene jf. bilag VI, tilgængelige i det krævede digitale format, lagre disse data i

den besluttede periode, samt at anskaffe og tilpasse systemer til de tekniske krav til digitale produkt-

pas. Det bemærkes, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved indførelsen af digi-

tale produktpas forventes at reducere de administrative byrder forbundet med datadeling om virksom-

hedernes produkter, hvis systemet samtænkes med it-infrastrukturen for digitale produktpas i Ecode-

signforordningen, og at interoperabilitet derved sikres.

Ændringerne i detergentforordningen vil omfatte ca. 70 danske virksomheder. De omfattede virksom-

heder vil være producenter af vaske- og rengøringsmidler og størstedelen vil være registreret i CVR-

registeret under branchekoden: 204100 Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt polere-

midler. Der er i dag 74 aktive virksomheder registreret i branchekoden. Det skal nævnes, at branche-

koden også dækker over virksomheder, der ikke vil være omfattet af detergentforordningen, f.eks.

fremstillere af poleremidler. Ligeledes kan der være virksomheder, der er omfattet af detergentforord-

ningen, men ikke har fremstilling af vaske- og rengøringsmidler som hovedbranche. De virksomheder

vil ikke indgå i ovennævnte 74 virksomheder.

De samlede administrative konsekvenser ved ovenstående kan ikke kvantificeres. Det skyldes, at der

endnu ikke er godt nok indblik i lettelsespotentialet såvel som omkostningerne for den enkelte virk-

somhed ved det digitale produktpas. Forslagets forventes på den baggrund at have erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser der på det foreliggende grundlag vurderes til under 4 mio. kr.

Kommissionen vurderer i deres konsekvensanalyse, at nye regler om mikrobielle rengøringsmidler kan

forventes at give små årlige byrder for virksomheder, som de adspurgte virksomheder har angivet som

inden for det acceptable interval. I Danmark kendes kun en virksomhed, der producerer denne type

rengøringsmidler.

Små og mellemstore virksomheder kan blive forholdsmæssigt hårdere ramt af de administrative om-

kostninger, da omkostningerne til en vis grad vil være faste omkostninger.

Konsekvenser for miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse.

En vedtagelse af forordningen skønnes at have positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og

EU, idet en implementering af de foreslåede ændringer vil betyde en øget beskyttelse af menneskers

sundhed og miljøet.

Høring

Forslaget har været til høring i EU-Miljøspecialudvalget i perioden 1.-15. maj 2023, hvor der er ind-

kommet følgende høringssvar:

Dansk Erhverv

Finder det vigtigt, at der tænkes horisontalt i forhold til andre reguleringer, der arbejder med digitale

produktpas og øget digital mærkning, således at det samtænkes og strømlines

–

primært i relation til

kommende krav i Ecodesignforordningen. Anvendelsen af digitale produktpas bør ses som en mulig-

hed for at forsimple reglerne og kravene til mærkninger og øge gennemsigtigheden i leverandørkæden

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

og ikke øge omkostninger og administrative byrder ved indførelse af forskelligartede formater og tek-

niske løsninger. Dansk Erhverv støtter forslaget om øget digital mærkning, herunder, at informationer

om sikker og korrekt anvendelse skal være fysisk til stede på produktet. Dansk Erhverv mener, at krav

om det digitale produktpas på batch-niveau kan indebære uforholdsmæssigt store administrative byr-

der for virksomhederne og ønsker ansvaret for udarbejdelse af passet placeret så tidligt i værdikæden

som muligt, så importører, distributører og detailhandel kun er ansvarlige for deres del af kæden.

Samtidig bør konkurrencefølsom information

–

såvel om produkt som om emballage

–

kunne holdes

fortroligt for konkurrenter.

Ansvaret ved brug af genopfyldningsstationer for hele processen skal være tydeligt fastlagt, såvel med

hensyn til emballagens renhed og egnethed, som i særlig grad til korrekt mærkning og opdateret data

carrier i tilfælde, hvor forbrugeren selv genopfylder i egen emballage.

De forskellige aktørers forpligtelser i forbindelse med CE-mærkning fremstår uklart, ligesom det er

uklart, om der vil være krav om CE-mærkning af alle produkter, eller om det kan variere fra produkt til

produkt. Det bør klargøres, hvor og hvornår CE-mærkning er påkrævet, og hvad de økonomiske aktø-

rers forpligtelser er.

Dansk Erhverv understreger vigtigheden af ensartet implementering og harmoniseret håndhævelse,

herunder ved import fra 3. lande inklusive onlinemarkedspladser, som man mener, der mangler regler

om i forslaget, og som bør leve op til reglerne i forordningen på lige fod med fysiske importører, herun-

der være omfattet af krav til mærkning, produktpas

og adgang til ’data carrier’ forud for køb. Som mi-

nimum bør online markedspladser være pålagt forpligtelser som angivet i det generelle produktsikker-

hedsdirektiv og skal sikre sig, at en anden ansvarlig operatør i EU kontrollerer sælgeren i 3. landets

overholdelse af reglerne, og som myndighederne kan udføre deres kontrol overfor.

Dansk Industri

Hilser forslagets intentioner om at opdatere reglerne, så de passer bedre til markedet i dag med hen-

syn til mikroorganismer i rengøringsmidler velkommen og støtter ambitionen om klare linjer mellem

forskellige lovgivninger, som detergentproducenter kan være underlagt. Dansk Industri støtter en fort-

sat særregulering af detergenter, der bidrager til en forenklet rapportering og udarbejdelse af data-

blade for virksomheder samt bidrager til transparens om ingredienser i vaske- og rengøringsmidler.

Samtidig bemærkes det, at Kommissionen forventes løbende at sikre, at der sker konsistensrettelser på

tværs af de regelsæt, der p.t. er under samtidig forhandling, så forslaget koordineres med disse (særligt

Ecodesignforordningen, emballageforordningen og CLP).

Dansk Industri støtter generelt udviklingen af det digitale produktpas som tværgående bærer af infor-

mationer, og vurderer, at danske virksomheder vil kunne honorere krav om, at informationer om de-

tergenter indgår obligatorisk i passet. Dansk Industri mener, at hverken redskaber eller rammer for

det digitale produktpas endnu er udviklet eller på plads regulatorisk. Derfor ønsker Dansk Industri en

mekanisme, der tager højde herfor, så reglerne om brug af passet udsættes, hvis ikke rammerne for det

fungerer, når detergentforordningen træder i kraft. Dansk Industri ønsker, at oplysninger registreret

under UFI reglerne kan integreres med (tilføjes eller fjernes fra) produktpasset, og at det overvejes at

integrere CE mærkningen i en sådan integreret tilgang. Endvidere fremføres det, at kravet om pro-

duktpas på batch-niveau er uhensigtsmæssigt og uberettiget ressourcekrævende, da passet bør udar-

bejdes med henblik på produktets sammensætning/formulering.

Dansk Industri støtter, at Kommissionen får myndighedsrollen i forhold til nationale tiltag, så ensartet

implementering i EU sikres.

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

Dansk Industri støtter digitalisering af information, også i forbindelse med genopfyldningssalg, hvor

flere informationer ønskes formidlet digitalt, og ønsker, at der hurtigt kommer vejledning til både pro-

ducenter og detailhandelen om mærkning ved genopfyldningssalg. Generelt skal genopfyldningssalg

opfylde samme krav til hygiejne, sikkerhed, sundhed og miljø som for produkter i emballage designet

til genbrug eller genanvendelse. Dansk Industri anser forventningen om besparelser som følge af øget

brug af genopfyldningssalg som urealistiske, da en omlægning vil kræve omfattende omstilling, der vil

koste mere end der kan spares i affaldsbehandlingen.

Dansk Industri bemærker, at omtalen af enzymer i de indledende bemærkninger ubegrundet kan på-

virke forbrugeropfattelsen af enzymer negativt. Den mere præcise definition af mikroorganismer hilses

velkommen. Der efterlyses en klarere definition af, om der er tale om et biocid eller en detergent, samt

en høj transparens og information til forbrugerne, for at undgå ulige konkurrencevilkår for producen-

ter. Det bemærkes, at tid til implementering med rimelige overgangsperioder er vigtig, og at reformu-

lering af et produkt typisk tager mindst 12-15 måneder at gennemføre.

Kosmetik- og hygiejnebranchen

Bemærker, at det er uklart fra forslaget i hvilket omfang, der er krav om, at CE-mærket skal benyttes

på alle vaske- og rengøringsmidler; om det kun er til særlige produktgrupper; om det er et frivilligt til-

tag, og hvilke økonomiske aktører, der påhviler forpligtelser i forbindelse med CE-mærkningen. Sam-

spillet mellem disse aktører en også uklart beskrevet, og ansvarsfordelingen bør beskrives og afgræn-

ses tydeligere. Også for genopfyldningssalg bør ansvarsfordelingen tydeliggøres. Indførelsen af regler

om en autoriseret repræsentant for producenter placeret uden for EU bør sikre, at der altid vil kunne

identificeres en ansvarlig økonomisk aktør.

Det digitale produktpas forventes at indebære en stor økonomisk byrde til både etablering og vedlige-

holdelse af oplysninger, der især vil ramme små og mellemstore virksomheder. Kravet om at oprette

produktpasset på batch niveau og at gøre det tilgængeligt via en påtrykt databærer anses for potentielt

meget byrdefuldt og logistisk udfordrende for producenter. Kosmetik- og hygiejnebranchen ønsker, at

kun regler om digitalt produktpas, der er specifikke for produktgruppen, skal fremgå af forslaget, mens

mere generelle regler bør fremgå af horisontal lovgivning. Forslagets bør i højere grad, end der er lagt

op til, udvide brugen af digital mærkning som alternativ til fysisk mærkning for at gøre oplysningerne

på produktet mere forståelige for slutbrugerne.

Kosmetik- og hygiejnebranchen fremhæver behovet for mere kontrol med produkter, som importeres

fra online markedspladser og webshops uden for EU.

Forbrugerrådet Tænk

Ønsker krav om at den fulde ingrediensliste skal være fysisk til stede på produktet, idet erfaringer fra

kontrol med online mærkning viser, at der er mange overtrædelser, og forbrugerne derfor ikke får de-

res krav om information tilgodeset. Hvis ikke der bliver krav om fuld fysisk mærkning, skal forbru-

gerne sikres let tilgængelighed af korrekt ingredienslister online. Forbrugerrådet tænk spørger, om for-

brugerne vil have adgang til det digitale produktpas, hvordan det kan opnås, og hvordan det kan sik-

res, at forbrugeren får let adgang til data for det korrekte produkt.

Forbrugerrådet støtter forenkling af mærker, og ønsker antallet af sprogversioner reduceret til maksi-

malt tre, og anbefaler, at kandidatlistestoffer, stoffer, der er kræftfremkaldende, skader arveanlæg eller

forplantningsevnen, samt hormonforstyrrende stoffer uden undtagelsesmulighed forbydes i vaske- og

rengøringsmidler. Som minimum skal informationskravene til disse stoffer forøges, så der er krav om,

at de skal angives på mærket.

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

Samlenotatet har været til høring i EU-Miljøspecialudvalget i perioden 13.-15. marts 2024, hvor der er

indkommet følgende høringssvar:

CO-Industri

CO-industri har samme bemærkninger som Forbrugerrådet Tænk og finder som Kosmetik- og Hygiej-

nebranchen, at der er behov for mere kontrol med produkter, som importeres fra online markedsplad-

ser og webshops uden for EU.

Novonesis

Novonesis takker for muligheden for at komme med bemærkninger til revisionen af vaske- og rengø-

ringsmiddelforordningen.

Vi byder udkastet velkommen og bakker op om regeringens generelle holdning til forslaget. Vi finder

det særligt positivt, at der med forslaget ønskes at tage højde for nye innovative teknologier og produk-

ter inden for vaske- og rengøringsmiddelområdet, herunder mikrobielle rengøringsmidler, samt sik-

kerheden af disse.

Novonesis er enige med Kommissionen og regeringen i, at disse nye produkter bør være sikre for for-

brugerne, hvis de sættes på det europæiske marked. På nuværende tidspunkt er mikrobielle rengø-

ringsprodukter sikre for forbrugere og arbejdstagere, hvis der er anvendt mikroorganismer med en do-

kumenteret sikkerhedsprofil og et produktdesign, der sikrer lav eksponering (mindskelse af aerosol-

dannelse fra sprayprodukter).

Desuden ønsker vi at gøre opmærksom på en uoverensstemmelse mellem ønsket i forordningen om

ikke at tillade anvendelsen af mikrobielle rengøringsmidler på fødevarer eller overflader, der kommer i

kontakt med fødevarer,

og eksisterende regler inden for "the qualified presumption of safety” (QPS)

mikrober, som allerede er vurderet sikre af EFSA til brug i fødevarer. Novonesis opfordrer derfor til, at

Danmark arbejder aktivt for, at innovative mikrobielle rengøringsprodukter, også som sprayprodukter

til forbrugere, kan komme på markedet i EU. Anvendelsen af mikrobielle rengøringsprodukter bør ba-

seres på en videnskabelig funderet risikovurdering, der sikrer, at kun mikroorganismer med dokumen-

teret sikkerhedsprofil kan anvendes i produktdesigns, der sikrer lav eksponering.

Kosmetik- og hygiejnebranchen

Begrænsning af stoffer

Regeringen ønsker at arbejde for, at de mest skadelige stoffer forbydes i forbrugerprodukter, og at der

generelt skal tages højde for kombinationseffekter. Regeringen ønsker, at begge elementer kommer til

at indgå som en del af revisionen af Detergentforordningen. Kosmetik- og hygiejnebranchen mener,

det er uhensigtsmæssigt at indarbejde generelle forbud i sektorspecifik lovgivning (eksempelvis Deter-

gentforordningen), da det på sigt kan resultere i dobbeltkrav, som i værste fald kan ende med mod-

stridende krav i forskellige lovgivninger, som regulerer samme produkt, når forbuddet efterfølgende

også indarbejdes i horisontal lovgivning (eksempelvis REACH).

Forenklet mærkning af indholdsstoffer

Reglerne for mærkning af indholdsstoffer forenkles, så der fremadrettet ikke stilles krav om angivelse

af samme mere end én gang (eksempelvis det nuværende krav om mærkning af allergifremkaldende

parfumestoffer under både Detergentforordningen og CLP-forordningen). Regeringen ønsker at ar-

bejde for, at alle parfumestoffer og alle konserveringsmidler

–

herunder carry over-konserveringsmid-

ler

–

skal mærkes. Kosmetik- og hygiejnebranchen bakker op om, at mærkningskravene for parfume-

stoffer i vaske- og rengøringsmidler ligestilles med mærkningskravene for parfumestoffer i kosmetiske

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

produkter (generiske grænse for mærkning i rinse off-produkter), men opfordrer Regeringen til at ar-

bejde for, at carry over-konserveringsmidler udelukkende skal mærkes, hvis de bidrager til konserve-

ring af produktet, og/eller hvis de forekommer i en koncentration, hvor de kan frembringe en allergisk

reaktion hos et allerede sensibiliseret individ (strømlinet med den gældende vurderingsmodel fra CLP-

forordningen). Det bidrager ikke til forbrugerbeskyttelsen at stille krav om mærkning af allergifrem-

kaldende stoffer, som forekommer i så lave koncentrationer, at de ikke kan frembringe en allergisk re-

aktion hos et allerede sensibiliseret individ, hvorfor krav om mærkning i sådanne tilfælde forventes at

vildlede frem for at vejlede.

Digitalt produktpas

Kosmetik- og hygiejnebranchen er meget positiv over for indstillingen om, at produktpasset skal være

specifikt for den enkelte produktmodel i stedet for det enkelte produktparti, som Europa-Kommissio-

nens udspil lød på. Da rammerne for Ecodesignforordningen nu er meget klarere, end da det oprinde-

lige udspil blev offentliggjort, er det vigtigt at sikre, at de generelle rammer for produktpasset udeluk-

kende reguleres af Ecodesignforordningen, da dette er den horisontale lovgivning for produktpasset.

Øvrige lovgivninger, som regulerer oplysninger i produktpasset, herunder Detergentforordningen, skal

i videst muligt omfang henvise til Ecodesignforordningen og formatet på oplysningerne skal være un-

derlagt rammerne fastsat i Ecodesignforordningen. Alle produktoplysninger, som Detergentforordnin-

gen stiller krav om angivelse af i produktpasset skal være relevante og sektorspecifikke for vaske- og

rengøringsmidler, så der ikke introduceres nye eksempler på overlap eller krav om dobbeltmærkning.

CE-mærkning

Som nyt krav til vaske- og rengøringsmidler introduceres CE-mærkning. Kosmetik- og hygiejnebran-

chen er bekymrede for, at kravet om CE-mærkning administrativt bliver en tung byrde for industrien

at løfte uden at det giver nogen væsentlig merværdi for de markedsførte produkter, da krav til doku-

mentation om overholdelse af reglerne for vaske- og rengøringsmidler, blandt andet dokumentation

for overholdelse af relevante nedbrydelighedstests for de indgående stoffer, allerede indgår i den doku-

mentation, som skal gøres offentligt tilgængeligt gennem produktpasset. Derfor opfordrer Kosmetik-

og hygiejnebranchen Regeringen til at arbejde for, at krav om CE-mærkning helt udgår fra forslaget.

Bionedbrydelighed

Det foreslås at udvide krav om bionedbrydelighed til øvrige bestanddele end de overfladeaktive stoffer.

Kosmetik- og hygiejnebranchen bakker intentionen om, hvor det giver mening, at indføre bionedbry-

delighedskrav, men understreger samtidig nødvendigheden af, at relevante testmetoder til dokumen-

tation af bionedbrydelighed for de pågældende stoffer er etableret inden kravet om bionedbrydelighed

i praksis kan anvendes og håndhæves. Derudover er det også vigtigt at tage i betragtning, at ikke alle

stoffer, som kan anvendes i vaske- og rengøringsmidler, vil være bionedbrydelige, for eksempel uorga-

niske forbindelser som salte og andre mineraler.

Digital mærkning

Som et selvstændigt initiativ undersøgte Europa-Kommissionen mulighederne forbundet med at ind-

føre kriterier for digital mærkning under Detergentforordningen og CLP. Ambitionerne og indsatsen

taget i betragtning, er det ærgerligt, at arbejdet kun i mindre grad har ført til reel udvidelse af brugen

af digital mærkning uden krav om angivelse af oplysninger ved fysisk mærkning, da det ville have væ-

ret en oplagt mulighed for at sikre, at alle mærkningspligtige elementer fra et produkt blev gjort til-

gængelige klart og tydeligt uanset størrelsen på emballagen. Kosmetik- og hygiejnebranchen støtter op

om, at det ved køb af vaske- og rengøringsmidler, som markedsføres ved genopfyldningssalg, altid skal

være muligt for en forbruger at få udleveret de samme oplysninger i fysisk form, som ville findes på

produktet, hvis det var solgt emballeret, og at sprogkravene altid overholdes, uanset om der er tale om

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

fysisk eller digital mærkning. Kosmetik- og hygiejnebranchen vil dog opfordre Regeringen til at ar-

bejde for, at det skal være frivilligt for den enkelte forbruger i købsøjeblikket at beslutte, om denne

gerne vil have en fysisk kopi af mærkningselementerne udleveret, eller om det er tilstrækkeligt blot at

få udleveret produktets databærer med henblik på at kunne tilgå de samme oplysninger digitalt.

Genopfyldningssalg

I Detergentforordningen opstilles kriterier for markedsføring af vaske- og rengøringsmidler ved gen-

opfyldningssalg. Da alle faremærkede vaske- og rengøringsmidler også reguleres af CLP-forordningen,

er det helt centralt, at de opstillede kriterier i Detergentforordningen er forenelige med dem fra CLP-

forordningen. Da muligheden for at markedsføre vaske- og rengøringsmidler ved genopfyldningssalg

ikke har set bred anvendelse, bør det være op til den enkelte erhvervsdrivende at beslutte, om denne

vil tilbyde sådanne muligheder.

Økonomiske aktører

For at sikre, at alle vaske- og rengøringsmidler på markedet har en ansvarlig aktør tilknyttet, defineres

fire roller i forsyningskæden: Producent, Bemyndiget Repræsentant, Importør og Distributør. Kosme-

tik- og hygiejnebranchen bemærker, at hele forsyningskæden fint vil kunne dækkes ind af tre af rol-

lerne: Producent, Importør og Distributør, hvorfor det anbefales at lade rollen som Bemyndiget Re-

præsentant udgå. Dette forhindrer også, at vaske- og rengøringsmidler, som er fremstillet i et tredje-

land, og som importeres til markedet gennem en Bemyndiget Repræsentant i særlige tilfælde ville

kunne være tilgængelige uden en ansvarlig aktør (Producent, Bemyndiget Repræsentant eller Impor-

tør), hvis den Bemyndigede repræsentant nedlægger sit mandat.

Kosmetik- og hygiejnebranchen vil gerne udtrykke stor støtte til Regeringens arbejde med at sikre

overholdelse af reglerne og styrke mulighederne for at håndhæve reglerne over for (internationale) on-

line markedspladser, som gør produkter (særligt produkter fra tredjelande) direkte tilgængelige for

forbrugere i EU.

Mikrobielle rengøringsmidler

Som led i at tilpasse Detergentforordningen til den seneste udvikling på markedet, vil mikrobielle ren-

gøringsmidler blive tilføjet til forordningens anvendelsesområde. Kosmetik- og hygiejnebranchen støt-

ter tilføjelsen af mikrobielle rengøringsmidler til Detergentforordningens anvendelsesområde, og op-

fordrer i forlængelse heraf Regeringen til at arbejde for at fastsætte optimale rammer for brugen af mi-

krobielle rengøringsmidler ved at fokusere på følgende:

•

Bestemmelserne for brugen af mikrobielle rengøringsmidler forbedres, så kravene til denne

produkttype tilpasses og gøres relevant for vaske- og rengøringsmidler i stedet for at bygge på

principper fra fødevarelovgivning. Dette inkluderer blandt andet, at minimumskriterierne for

antallet af mikroorganismer (CFU) udgår fra forslaget og i stedet erstattes af krav til ydeevne

og effektivitet, da dette parameter er mere relevant for rengøringsmidler.

•

I stedet for at forbyde alle typer af mikrobiologiske rengøringsmidler på spray til private, bør

reglerne udformes, så det kun forbydes at markedsføre produkter, der danner luftbårne dråber

eller partikler, som faktisk kan indåndes.

•

Mikrobiologiske rengøringsmidler bør ikke reguleres mere restriktivt end mikrobiologiske fø-

devarer, så forbuddet mod tilgængeliggørelse af mikrobiologiske rengøringsmidler ved genop-

fyldningssalg bør udgå

–

det er eksempelvis ikke forbudt at sælge yoghurt i løs vægt!

Strømlining

Det har været et centralt ønske i forbindelse med revisionen af Detergentforordningen, at samspillet

med øvrige lovgivninger blev strømlinet. Dette skulle blandt andet gøres ved at fjerne eksisterende

dobbeltkrav

–

krav, som overlapper med krav fra øvrige lovgivninger (særligt REACH, CLP og Biocid-

forordningen)

–

fra Detergentforordningen, så horisontale lovgivninger satte de generelle lovrammer,

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

mens de produktspecifikke krav blev fastsat i Detergentforordningen. Kosmetik- og hygiejnebranchen

bakker op om ambitionerne for at fjerne de eksisterende overlappende krav, men vil samtidig udtrykke

stor bekymring for, at hele revisionsarbejdet under Green Deal ser ud til at kunne introducere nye ek-

sempler på problematiske dobbeltkrav mellem Detergentforordningen og øvrige lovgivninger, som ud-

arbejdes parallelt. Det er helt centralt for at indfri ambitionerne om strømlining, at arbejdet ikke må

føre til nye dobbeltkrav! Kosmetik- og hygiejnebranchen vil derfor på det kraftigste opfordre Regerin-

gen til at arbejde for, at generelle krav udelukkende implementeres i horisontal lovgivning, så det kun

er sektorspecifikke krav, der implementeres i den sektorspecifikke lovgivning.

Kosmetik- og hygiejnebranchen er særligt bekymrede for, at Regeringens ambitioner om at indføre

forbud mod de mest skadelige stoffer (defineret i EU’s Kemikaliestrategi) i Detergentforordningen vil

modarbejde ambitionerne om strømlining af lovrammen for vaske- og rengøringsmidler, da det på sigt

vil resultere i nye eksempler på overlappende krav. Begrænsninger og forbud mod brugen af udvalgte

stoffer i bestemte produkttyper bør i stedet implementeres i horisontal lovgivning for at sikre den bed-

ste overensstemmelse mellem de forskellige kemikalielovgivninger og undgå uhensigtsmæssige over-

lap.

Forbrugerrådet Tænk Kemi

Forbrugerrådet Tænk skal endnu engang understrege, at vi mener, at det er vigtigt at ALLE ingredien-

ser påføres emballagen. Det kan suppleres med krav om at ingredienserne også forekommer online og

i et digitalt produktpas, som supplement.

I vores arbejde med at får vurderet rengørings- og vaskemidler (detergenter) i Kemiluppen, støder vi

meget ofte på manglende, ufuldstændige og forkerte ingredienslister, hvilket gør det svært for forbru-

gerne at navigere og træffe oplyste valg.

Vi opfordrer regeringen til at arbejde for åbenhed og til at få den uønskede kemi frem i lyset ved at få

den på emballagen.

Forslaget har været til høring i EU-Miljøspecialudvalget i perioden 19. april til 24. april 2024, hvor der

er indkommet følgende høringssvar:

Kosmetik- og Hygiejnebranchen

Kosmetik- og hygiejnebranchen anfører, at forslaget indeholder nye elementer, som får stor betydning

for måden virksomheder markedsfører vaske- og rengøringsmidler i EU. Imidlertid har regeringen

umiddelbart inden grund- og nærhedsnotatet blev sendt i høring valgt at fremsende et ændringsforslag

og delt dette med de øvrige medlemsstater i form af et non-paper. I det danske non-paper foreslås det

at indføre bestemmelser for automatiske forbud mod udvalgte stoffer baseret på enten stoffets fare-

klasse eller at stoffet er et godkendt aktivstof under biocidforordningen; begge forbud inkluderer mu-

lighed for undtagelse, hvis specifikke krav er opfyldt. Kosmetik- og hygiejnebranchen vurderer umid-

delbart forslaget til at ændre revisionsforslaget radikalt og derfor have vidtrækkende konsekvenser for

branchen. Kosmetik- og hygiejnebranchen er uforstående over for regeringens initiativ på dette tids-

punkt i processen. Som primær interessent for detergentforordningen og dermed også forslaget, havde

de gerne set, at man var blevet underrettet om sådanne hensigter senest i forbindelse med afsendelsen

af forslaget. Kosmetik- og hygiejnebranchen har fra tidligere høringer allerede sendt kommentarer til

Europa-Kommissionens forslag og de følgende kommentarer er alene kommentarer til det danske

non-paper som supplement til vores tidligere fremsatte kommentarer. I det danske non-paper foreslår

regeringen, at de mest skadelige stoffer (defineret i EU’s kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje)

automatisk skal forbydes i vaske- og rengøringsmidler til private. Sikkerhed for kemikalier bliver alle-

rede behandlet under REACH, hvor den nødvendige ramme til at begrænse og håndtere farlige stoffer

er etableret. Et af de væsentligste formål med revisionen af detergentforordningen var at eliminere

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

uhensigtsmæssige overlap med de horisontale lovgivninger på kemikalieområdet. Hvis kriterier for au-

tomatiske forbud grundet generelle bekymringer implementeres i sektorspecifik lovgivning, er det

Kosmetik- og hygiejnebranchen vurdering, at det vil medføre, at nye uhensigtsmæssige overlap intro-

duceres, som vi på sigt forventer kan skabe problemer, når tilsvarende mekanismer introduceres i ho-

risontal lovgivning. Kosmetik- og hygiejnebranchen vurderer derfor, at forslaget er i strid med ambiti-

onerne og formålet med revisionen af detergentforordningen. Det foreslås, at stoffer, der betragtes

som aktivstoffer under biocidforordningen, med undtagelse af konserveringsmidler (PT6), automatisk

skal forbydes i vaske- og rengøringsmidler til private. Formålet med forslaget er angiveligvis at forhin-

dre, at reglerne for biocidholdige produkter kan omgås ved at anvende stoffer, som både er overflade-

aktive og har biocidegenskaber og derved kun markedsføre produkter som rengøringsmidler. Kosme-

tik- og hygiejnebranchen er klar over, at der findes eksempler på produkter, der markedsføres som

rengøringsmidler, men hvor det egentlige formål er bekæmpelse af uønskede organismer, fx til at

fjerne alger fra overflader udendørs. Kosmetik- og hygiejnebranchen er enige i, at det ikke skal være

muligt at markedsføre biocidholdige produkter udelukkende som rengøringsmidler, men understreger

dog, at forslaget vil medføre vidtrækkende og utilsigtede konsekvenser. Forslaget skyder nemlig langt

over målet og er ikke proportionalt med den udfordring, som forsøges løst. Biocidholdige produkter

inddeles i 22 forskellige produkttyper, hvoraf det kun er få af disse produkttyper, som potentielt kan

være problematiske. Forslaget vil derfor utilsigtet ramme bl.a.: Parfumestoffer, som kan godkendes

som aktivstoffer til afskræknings- og tiltrækningsmidler (PT19), fx æteriske olier af citrusfrugter og la-

vendel, der kan anvendes som afskrækningsmiddel mod myg, og overfladeaktive stoffer fra skyllemid-

ler, som gør tekstiler bløde og fjerner statisk elektricitet ved vask, og som også kan anvendes som des-

infektionsmidler. Dernæst vurderer Kosmetik- og hygiejnebranchen, at det ikke er muligt at opstille en

meningsfuld model, som automatisk kategoriserer stoffer som enten omfattet eller ikke omfattet af bi-

ocidforordningen, da nogle stoffer både er overfladeaktive stoffer og biocidaktivstoffer. Kosmetik- og

hygiejnebranchen finder det således helt afgørende at sikre, at afgørelser om, hvorvidt et produkt også

er omfattet af biocidforordningen, bliver truffet individuelt og uafhængigt fra sag til sag. Derfor kan de

ikke støtte forslaget om et automatisk forbud mod aktivstoffer omfattet af biocidforordningen.

For at kunne undtage stoffer fra de automatiske forbud foreslås det, at ECHA skal varetage evaluering

af stoffernes sikkerhed under detergentforordningen. Som Kosmetik- og hygiejnebranchen ser det har

ECHA ikke mandat til at udføre opgaver efter den nuværende arbejdsfordeling, hverken i øjeblikket

eller når rammen for One Substance, One Assessment bliver implementeret og arbejdsopgaver omfor-

deles mellem EU’s agenturer. Der er tillige ikke blevet undersøgt i forbindelse

med Europa-Kommissi-

onens konsekvensanalyse. Kosmetik- og hygiejnebranchen finder derfor, at denne del af forslaget ba-

serer sig på urealistiske forventninger til ECHA’s ressourcer og tildelte mandat.

Dansk Erhverv

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv henholder sig til tidligere fremsendte kommentarer, men vil gerne fremhæve et par po-

inter i forbindelse med høringen i EU-Miljøspecialudvalget.

I forlængelse af tidligere kommentarer om behov for at klargøre 1) hvor og hvornår CE-mærkning er

påkrævet og 2) de enkelte økonomiske aktørers forpligtelser, vil vi særligt pege på behov for afklaring

af forpligtelserne ift. CE-mærkning, når produkter markedsføres under eget varemærker/private label.

Virksomheder med eget varemærke har typisk ikke indflydelse på produktets fulde sammensætning

eller design, som fabrikanten har, og det vil ofte ikke være muligt at fremskaffe tilstrækkeligt informa-

tion om produktet til, at f.eks. en virksomhed i detailledet vil kunne påtage sig rollen som fabrikant ift.

CE-mærkning. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at CE-mærkning som udgangspunkt er en forplig-

telse, der alene rammer producenten/fabrikanten. Det bemærkes desuden, at indførelsen af CE-mærk-

ning kan medføre øgende omkostninger og administrative byrder for erhvervet.

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

Med Kommissionens forslag fjernes muligheden for at undtage professionelle vaske- og rengørings-

midler fra bionedbrydelighedskrav. Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt op om krav om bioned-

brydelighed men bemærker, at det kan blive en udfordring at finde fuldt bionedbrydelige aktive vaske-

og rengøringsaktive stoffer til situationer, hvor der stilles høje effekt- og kvalitetskrav på det professio-

nelle marked til f.eks. sterile forhold.

Endelig finder Dansk Erhverv det problematisk, at regeringen ønsker at bruge revision af detergentfor-

ordningen til at arbejde for et generisk forbud mod specifikke kemiske stoffer i en sektorspecifik regu-

lering alene baseret på deres fareklassificering. En sådan regulering bør håndteres horisontalt under

REACH forordningen og ikke i forskellige sektorspecifikke reguleringer.

DANVA

DANVA vil gerne støtte op om regeringens holdning til at kravet om fuld bionedbrydelighed ikke alene

skal omfatte de vaskeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler, samt at der skal stilles krav til test af

bionedbrydeligheden af vaskeaktive stoffer under iltfrie forhold. Det nævnte stof, LAS, giver stadig

spildevandsselskaberne udfordringer i form af ophobning i spildevandsslam, der som konsekvens

heraf skal undergå fordyrende behandling i fx mineraliseringsanlæg inden slammet evt. kan anvendes

som gødning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne pågår, og det er endnu for tidligt at sige noget om hvor forslaget præcist lander. Over-

ordnet forventes der at være generel opbakning til forslaget i Rådet.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for forslaget, der ved implementering vurderes at ville styrke beskyttelsen af

menneskers sundhed og miljøet og bidrage til et velfungerende indre marked. Regeringen vil overord-

net have fokus på, at beskyttelsesniveauet samlet set styrkes med revisionen af forordningen.

Regeringen arbejder på en række områder for at øge beskyttelsesniveauet yderligere end foreslået af

Kommissionen, uden at det vil føre til disproportionale byrder for virksomheder og myndigheder. Be-

skyttelsesniveauet vurderes blandt andet at kunne styrkes ved at styrke mulighederne for at håndhæve

reglerne over for online markedspladser samt ved at skærpe nogle af kemikravene, så både konserve-

ringsmidler og parfumestoffer skal mærkes i lavere koncentrationer. Endvidere arbejder regeringen

for, at de mest skadelige stoffer forbydes i vaske- og rengøringsmidler til private forbrugere.

Regeringen mener ikke, at forslaget fra Kommissionen adresserer problemet med at håndhæve reg-

lerne effektivt over for sælgere fra tredjelande tilstrækkeligt. Det giver erhvervsdrivende fra tredje-

lande en urimelig konkurrencefordel og udsætter forbrugerne for potentielle risici. Regeringen vil der-

for arbejde for, at når private køber vaske- og rengøringsmidler fra tredjelande via online markeds-

pladser, skal købet foregå med den samme sikkerhed, som var de købt af producenter fra europæiske

virksomheder. Dette også mhp. at reglerne overholdes, som hvis der købes ind i en fysisk butik i EU.

Regeringen vil overordnet fokusere på, at der fastsættes mere tydelige, herunder også proaktive, for-

pligtelser for online markedspladser i relation til produktsikkerhed, som matcher deres centrale rolle i

produktforsyningskæden.

Det skal sikres, at privates import af vaske- og rengøringsmidler fortsat er omfattet af reglerne i for-

ordningen. Dette mhp. at sikre, at håndhævelse altid er muligt, og at der altid er en fysisk eller juridisk

person i EU, der er ansvarlig for overholdelse af forordningens regler, herunder ved online salg.

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

EU-Kommissionen

har i deres ”strategi for bæredygtige kemikalier” fra oktober 2020 tilkendegivet, at

vaske- og rengøringsmidler til forbrugere skal være omfattet af et generelt forbud mod de mest skade-

lige stoffer, og at der skal opstilles regler, der sikrer, at der tages højde for kombinationseffekter i regu-

leringen af vaske- og rengøringsmidler. Regeringen finder i overensstemmelse med EU's strategi for

bæredygtige kemikalier det væsentligt, at revisionen af forordningen for vaske- og rengøringsmidler

kommer til at omfatte begge elementer. Der skal dog være mulighed for at få undtagelse fra forbuddet,

hvis der er tale om en anvendelse, som er essentiel, og hvor anvendelsen er sikker, og der ikke findes

alternativer. Det gælder f.eks. anvendelsen af enzymer, der kan give luftvejsallergi.

Regeringen støtter strømliningen med CLP-forordningen og Biocidforordningen og intentionen om at

forenkle reglerne om ingrediensdatablade og mærkning af vaske- og rengøringsmidler. Regeringen vil

arbejde for, at alle ingredienser samt urenheder fortsat skal fremgå af databladet, særligt af hensyn til

allergikere, som har brug for at få information om alle indholdsstoffer, der kan være allergifremkal-

dende. Også for vaske- og rengøringsmidler, der anvendes til rengøring af overfladen på frugter og

grøntsager, er mærkning af alle ingredienser vigtig, fordi disse produkter efter rengøringen er beregnet

til indtagelse. Herudover bør det på disse produkter også fremgå af mærkningen, at frugten/grøntsa-

gen skal renses grundigt med drikkevand efter anvendelsen af rengøringsmidlet.

Regeringen er positiv over for de nye regler om forenklet mærkning, herunder kravet om mærkning af

allergifremkaldende parfumestoffer, da denne forenkling medfører at et parfumestof ikke mærkes flere

gange. Herudover vil regeringen arbejde for, at alle parfumestoffer skal mærkes, så det ikke kun er de

mest allergifremkaldende, der skal mærkes, da andre parfumestoffer end de mærkningspligtige også

kan fremkalde allergi. Hvad angår konserveringsmidler, vil regeringen arbejde for, at reglerne om kon-

serveringsmidler, der indgår i det færdige produkter, fordi det har konserveret en råvare (’carry over’-

konserveringsmidler), gøres tydeligere, så det fremgår,

at ’carry over’ konserveringsmidler altid skal

mærkes.

Regeringen støtter, at forslaget inkluderer mikrobielle rengøringsmidler, og kriterierne for anvendel-

sen. Regeringen vil også arbejde for, at der i forhandlingen af forslaget tages højde for, at der skal op-

bygges mere viden om potentielle risici forbundet med mikrobielle rengøringsmidler. Af hensyn til fø-

devaresikkerheden ønsker regeringen, at anvendelsen af mikrobielle rengøringsmidler ikke tillades på

fødevarer eller overflader, der kommer i kontakt med fødevarer, da det vil karambolere med fødevare-

kontrollen af mikroorganismer (kimtalsprøver af overflader) at tillade denne anvendelse.

Regeringen støtter inkluderingen af genopfyldningssalg, og er positive overfor at de udformes i over-

ensstemmelse med emballageforordningens kommende regler, og reglerne i CLP-forordningen. Det

skal dog sikres, at forbrugerne også ved genopfyldningssalg af vaske- og rengøringsmidler får de

samme oplysninger i fysisk form som de ellers villmodele få ved køb af produktet, og at digital mærk-

ning alene er ikke tilstrækkelig.

Regeringen er positiv over for introduktionen af CE-mærkning. Regeringen støtter introduktionen af

et digitalt produktpas for vaske- og rengøringsmidler og vil arbejde for, at reglerne herom ikke indebæ-

rer unødige administrative byrder for virksomheder eller myndigheder. Regeringen vil arbejde for, at

arbejdsfordelingen mellem markedsovervågningsmyndighederne og toldmyndighederne tilrettelægges

ud fra myndighedernes særlige kompetencer, således at der efterlades en fleksibilitet til den enkelte

medlemsstat i forhold til opgavevaretagelsen, og der ikke via forordningen flyttes på den nuværende

ressortfordeling. Det forventes, at digitale løsninger som digitale produktpas på sigt vil kunne lette

visse administrative opgaver for myndigheder ved øget automatisering af arbejdsopgaver og sagsbe-

handling.

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

Som led i at undgå unødige byrder for virksomhederne, vil regeringen arbejde for, at krav om produkt-

pas udformes i overensstemmelse med Ecodesignforordningen, og at det som udgangspunkt skal ud-

stedes på model-niveau. Hvis der foretages ændringer i produktets sammensætning, der væsentligt

ændrer sikkerheden for menneskers sundhed eller miljøet, bør der være krav om udstedelse af et opda-

teret produktpas

Regeringen hilser udsigten til øget digitalisering af data om detergenter velkommen, og forventer et

potentiale for mere effektiv deling af relevante informationer. Regeringen finder det vigtigt, at Kom-

missionen strømliner udviklingen af systemer for datadeling på tværs af lovgivninger, og at interopera-

bilitet understøttes via bl.a. ensartet infrastruktur for datadeling af produktinformationer. Regeringen

finder det vigtigt, at indførelsen af de digitale produktpas tager udgangspunktet i decentral deling af

produktrelaterede informationer, og derved skaber ensartethed på tværs af nye reguleringer. Regerin-

gen arbejder for, at løsningen udformes i overensstemmelse med Ecodesignforordningen for at styrke

sporbarheden og accelerere omstillingen til en cirkulær økonomi. Overordnet set forventer regeringen,

at digitalisering af området vil være til stor gavn for den frie bevægelighed af detergenter.

Kommissionen har i denne og en række øvrige tilfælde lagt op til i forordninger at pålægge toldmyn-

dighederne opgaver, som i dansk kontekst varetages af de kompetente myndigheder (ressortmyndig-

hederne), og som toldmyndighederne ikke har faglige forudsætninger for eller hjemmel til at varetage.

Det er derfor principielt væsentligt for regeringen at fastholde, at det er medlemsstaternes kompetence

at tilrettelægge arbejdsfordelingen mellem markedsovervågningsmyndighederne og toldmyndighe-

derne i de tilfælde, herunder ift. bortskaffelse/destruktion.

Regeringen finder generelt, at de administrative omkostninger i staten bør begrænses. Regeringen vil

derfor arbejde for, at omfanget af nye kontrolopgaver som følge af revisionen af forordningen begræn-

ses mest muligt, og at der sikrer størst mulig komplementaritet med kontrolopgaver sfa. eksisterende

forpligtelser.

kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer

Regeringen støtter indførelsen af digital mærkning. De vigtigste informationer for sikker anvendelse

skal dog fortsat fremgå af den fysiske mærkning. Også for digital mærkning skal det sikres, at oplys-

ninger for vaske- og rengøringsmidler, der markedsføres til personer, der opholder sig i Danmark, fin-

des på dansk.

Regeringen støtter, at kravet om fuld bionedbrydelighed udvides til også at omfatte øvrige ingredienser

i vaske- og rengøringsmidler ud over de vaskeaktive stoffer. Regeringen vil endvidere arbejde for, at

der stilles krav til og test af bionedbrydelighed af vaskeaktive stoffer under iltfrie forhold. Forbruget af

det vaskeaktive stof LAS, der tidligere har givet problemer i miljøet, har som følge af en frivillig indsats

fra branchen i en periode været faldende, men ser nu ud til igen at give problemer i spildevandsrens-

ningen, da det er svært nedbrydeligt under iltfrie forhold, og ender i spildevandsslammet. En udvidelse

af krav og testning for bionedbrydelighed under iltfrie forhold vil kunne håndtere denne udvikling og

beskytte miljøet.

Produkter, der både kan anvendes som vaske/rengøringsmidler og som biocider udgør en gråzone,

som kan skabe ulige konkurrencevilkår, hvis produktet markedsføres som et vaske-rengøringsmiddel

for at undgå at skulle godkendes efter biocidreglerne. Visse udendørs rengøringsmidler er et eksempel

på et gråzoneprodukt. I mange tilfælde vil udendørs vaske- og rengøringsmidler blive udledt direkte til

miljøet

–

uden om rensningsanlæg. Regeringen vil arbejde for, at der stilles strengere krav til udendørs

rengøringsmidlers indhold af fosfor, og til deres dosering og anvendelsesområde, samt at afgræsnin-

gen mellem biocider og vaske- og rengøringsmidler tydeliggøres i forbindelse med revisionen af for-

ordningen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketinget Europaudvalg på mødet den 5. april 2024 til for-

handlingsoplæg.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.