Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0217 Bilag 5
Offentligt
2867298_0001.png
Den 13. maj 2024
MIM 64-24
SAMLENOTAT TIL FOLKETINGET EUROPAUDVALG
om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om vaske- og rengø-
ringsmidler og overfladeaktive stoffer, om ændring af forordning (EU)
2019/1020 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 648/2004
KOM (2023) 217
Revideret udgave af samlenotat af 22. marts 2024 forud for konkurrence- og forbrugerevne
rådsmøde den 23. maj 2024. Nye afsnit er markeret med streg i margenen.
Resumé
Kommissionen har den 28. april 2023 udsendt et forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rå-
det forordning (EU) 2019/1020 (detergentforordningen). Reglerne om vaske- og rengøringsmidler
er nævnt i EU’s strategi for bæredygtige kemikalier. Revisionen indebærer
to overordnede formål.
For det første skal anvendelsesområdet for forordningen udvides, så reglerne tager højde for innova-
tionen på området og kommer til at omfatte mikrobielle rengøringsmidler samt genopfyldningssalg.
For det andet skal reglerne om vaske- og rengøringsmidler forenkles, så der ryddes op i overlap-
pende mærkningskrav til tilgrænsende kemikalieregulering (EU’s kemikalielovgivning (REACH),
forordningen om klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger (CLP) og
biocidforordningen). Samtidig strømlines reguleringen med øvrig EU-produktregulering, så der ind-
føres CE-mærkning. Revisionen medfører blandt andet opdatering af reglerne, og nye regler om di-
gital mærkning og indførelsen af et digitalt produktpas, der blandt andet skal anvendes i forbindelse
med myndighedernes markedsovervågning og toldbehandling. Forslaget tager også højde for online
handel.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, både for
menneskers sundhed og miljøet. Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser i form af
øgede omkostninger til kontrol og håndhævelse. Forslagets forventes at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser, der på det foreliggende grundlag vurderes til under 4 mio. kr. Forslaget har ingen
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen støtter et opdateret regelsæt, der
udvider anvendelsesområdet, så nye produkttyper og markedsføringsmetoder omfattes, der styrker
det indre marked og digitaliseringen, der forenkler mærkningsreglerne og øger beskyttelsen af men-
neskers sundhed og miljøet. Regeringen vil overordnet have fokus på, at beskyttelsesniveauet samlet
set styrkes. Regeringen finder det positivt, at forslaget reducerer unødige byrder forbundet med
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
2867298_0002.png
overlappende mærkningskrav. Regeringen finder det vigtigt, at revisionsforslaget indfører et gene-
relt forbud mod de mest skadelige kemikalier i detergenter målrettet forbrugere, og at der indføres
regler, der tager højde for kombinationseffekter.
Formandskabet forventes at fastlægge mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet
ultimo maj 2024.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 217 af den 28. april 2023 fremsendt forslag om Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer, om ændring
af forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 648/2004. Forslaget er over-
sendt til Rådet den 30. maj 2023 i en dansk sprogudgave. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF
artikel 114 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Formål og indhold
Hovedformålene med revisionen er at opdatere forordningen, så den tager højde for nye innovative
produkter og ny praksis, som er taget i brug siden vedtagelsen af den gældende forordning. Herudover
skal information til forbrugerne forenkles og tilpasses nye teknologier, og det skal sikres, at uhensigts-
mæssige overlap mellem reguleringer fjernes.
For at opnå disse formål foreslår Kommissionen at udvide anvendelsesområdet, så mikrobielle rengø-
ringsmidler også bliver omfattet af forordningens regler, og der bliver fastsat specifikke krav til genop-
fyldningssalg. Derudover vil Kommissionen forbedre informationskravene ved at introducere et digi-
talt produktpas og mulighed for digital mærkning. Mærkningskrav og ingrediensdatablade strømlines
og forenkles. Det skal øge forbrugernes forståelse af mærkningen og reducere byrderne for industrien.
Strømlining
Der foreslås nye regler, som forenkler mærkningskrav, så mærkningen bliver nemmere at overskue for
forbrugerne, mindre bebyrdende for erhvervslivet, og der ryddes op i overlap til anden lovgivning.
Mærkningskravene forenkles bl.a. ved, at mærkningskrav til desinficerende produkter fjernes, da de i
forvejen skal mærkes ifølge biocidforordningen. Mærkning af vaske- og rengøringsmidler til professio-
nelle kan fravælges, hvis tilsvarende oplysninger fremgår af sikkerhedsdatabladet. Konserveringsmid-
ler skal mærkes, uanset koncentrationen, og kravene til mærkning af konserveringsmidler, der ikke er
bevidst tilsat selve produktet, men har konserveret en råvare, der indgår i vaske- og rengøringsmidlet
(’carry over’ konserveringsmidler) tydeliggøres. Forslaget begrænser,
hvilke stoffer, der skal mærkes,
da det fremover kun vil være navngivne stofgrupper, der fremgår af bilag V, der skal fremgå af mærket.
Samtidig forenkles kravene om mærkning af allergifremkaldende stoffer. Allergifremkaldende parfu-
mestoffer, der i dag skal mærkes, skal fremover stadig mærkes. Men forslaget undtager mærkning af
allergifremkaldende stoffer, der lever op til kriterierne for klassificering i forordningen for klassifice-
ring, mærkning og emballering (CLP-forordningen), da CLP-forordningen har krav om mærkning af
sådanne stoffer. Det sikrer, at samme allergifremkaldende parfumestoffer ikke mærkes to gange.
I den eksisterende regulering er der både krav i CLP-forordningen og detergentforordningen til, hvor-
dan informationer om vaske- og rengøringsmidler skal formidles til medicinsk personale. Med forsla-
get forenkles kravene, så der fremover kun bliver krav om videregivelse af datablade for ikke-farlige
vaske- og rengøringsmidler, da de farlige midler allerede er omfattet af CLP-forordningens krav. Data-
bladet skal fremlægges efter anmodning og sendes til de nationale giftcentre. Formatet for databladet
er uændret.
2
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
2867298_0003.png
Mikrobielle rengøringsmidler
Forslaget tilføjer mikrobielle rengøringsmidler til forordningens anvendelsesområde og sikrer dermed,
at de er underlagt forordningens krav til vaske- og rengøringsmidler. Der stilles krav om, at det kun er
kendte, ikke patogene og ikke antibiotika resistente organismer, der er tilladt efter biocidreglerne, der
må anvendes. Det angives i forslaget, hvordan de skal mærkes, og der skal gennemføres en evaluering
af reglerne efter 3 år. Mikroorganismer skal mærkes som en klasse af indholdsstoffer.
Genopfyldningssalg
Reglerne om genopfyldningssalg skal sikre sammenhæng til både CLP-forordningen og den kom-
mende emballageforordning, og understøtte sikker brug af genopfyldelig emballage til vaske- og rengø-
ringsmidler til gavn for den grønne omstilling. Det klargøres, at samme regler gælder for genopfyld-
ningssalg som for færdigpakkede vaske- og rengøringsmidler, og de ansvarlige aktører tydeliggøres.
Forslaget lægger op til, at mærkning af vaske- og rengøringsmidler kan ske udelukkende med digital
mærkning af indholdsstofferne (dog stadig med overholdelse af mærkningsreglerne efter CLP-forord-
ningen). Dog skal doseringsangivelsen for tøjvaskemidler til private forbrugere fortsat mærkes fysisk.
CE-mærkning
Med Kommissionens forslag til revision indføres CE-mærkning for vaske- og rengøringsmidler for at
styrke det indre marked og lette arbejdet for markedsovervågningsmyndighederne og sikre en entydig
metode til at fastslå overensstemmelse med EU harmoniseringslovgivningen. Når fabrikanten har gen-
nemført en overensstemmelsesvurdering, som viser, at produktet er i overensstemmelse med reglerne,
skal fabrikanten påføre et CE-mærke på produktet. Overensstemmelseserklæringen erstattes af det di-
gitale produktpas.
Bemyndiget repræsentant
Producenter uden for EU får pligt til at udpege en bemyndiget repræsentant, som kan varetage fabri-
kantens ansvar i henhold til reglerne, så det sikres, at der altid er en ansvarlig økonomisk aktør place-
ret i EU.
Produktpas og markedsovervågning
Forslaget lægger op til krav om udarbejdelse af et produktpas. Det skal reducere mængden af vaske- og
rengøringsmidler, der ikke opfylder kravene på EU-markedet, særligt gennem online salg. Indførelsen
af produktpasset betyder, at der ikke skal udarbejdes en EU-overensstemmelseserklæring, der normalt
skal udarbejdes af fabrikanter, inden de kan påsætte et CE-mærke. Produktpasset bliver et krav for at
måtte placere et vaske-rengøringsmiddel på det europæiske marked. Alle fabrikanter, der markedsfø-
rer et vaske- og rengøringsmiddel på det europæiske marked, får med forslaget pligt til at oprette et
digitalt produktpas og at vedligeholde oplysningerne i det.
Markedsovervågningsmyndighederne skal med forslaget kontrollere om et produkt, der kommer ind
på det europæiske marked, har et produktpas. Visse oplysninger i produktpasset gøres til genstand for
toldmyndighedernes kontrol. og Det
centrale produktpasregister forbindes med ”EU Single Window
for Customs”.
Informationen registreres i et centralt register over produktpas, som Kommissionen skal oprette, så
myndighederne kan kontrollere, om oplysningerne på produktet stemmer overens med oplysningerne
i passet.
Forslaget fastlægger de tekniske specifikationer, som det digitale produktpas skal overholde, herunder
deres interoperabilitet med produktpas, der er udformet efter anden EU-lovgivning, søgbarhed, åbne
standarder og brugeres gratis adgang til dem. Samtidig fastlægger forslaget ansvaret for oprettelse og
3
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
2867298_0004.png
vedligeholdelse af passet. Kommissionen bemyndiges til at udstede gennemførelsesretsakter, der fast-
sætter de specifikke tekniske krav til produktpasset (fx vedrørende hvilke typer af databærere, der skal
anvendes, layoutet hvormed de skal præsenteres og de aktører, der kan indføre eller opdatere oplys-
ninger i passet, og hvilke oplysninger de kan indføre eller opdatere). Produktpasset skal udstedes på
batch-niveau og tilgås via en data-bærer, der er påsat det fysiske produkt (fx en QR-kode). Passet skal
indeholde informationer om overensstemmelse (testmetoder, EU-regulering, som passet er i overens-
stemmelse med mm.), varekode, og en fuld ingrediensliste.
Digital mærkning
Det bliver fremover muligt at mærke vaske- og rengøringsmidler digitalt på frivillig basis. Informatio-
ner om indhold af syv særlige typer stoffer, angivet i bilag V (herunder sæbe, overfladeaktive stoffer og
fosfater) kan angives udelukkende på det digitale mærke, men der lægges fortsat op til, at de vigtigste
oplysninger for forbruger- og miljøsikkerheden skal fremgå af den fysiske etiket.
Bionedbrydelighed
Med forslaget skal alle vaske- og rengøringsmidler fortsat være fuldt nedbrydelige, og kravene stram-
mes, da forslaget fjerner den eksisterende mulighed for, at professionelle vaske- og rengøringsmidler
kan undtages fra bionedbrydelighedskravet. Herudover bemyndiges Kommissionen til via delegerede
retsakter at stille krav om fuld bionedbrydelighed for andre ingredienser end de vaskeaktive stoffer.
Beskyttelsesklausulen
Forslaget opdaterer detergentforordningens nuværende beskyttelsesklausul ift. både processen for an-
vendelsen af klausulen og for at sikre, at de pågældende erhvervsdrivende for produkter inddrages i
processen. Fremover vil erhvervsdrivende også have en forpligtelse til at samarbejde med markeds-
overvågningsmyndighederne, når der tages stilling til anvendelse af klausulen. Anvendelsen af beskyt-
telsesklausulen kræver, at der foretages en evaluering for hvert produkt. Det er således ikke muligt at
anvende klausulen til at indføre en generel begrænsning mod anvendelse af et bestemt stof.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har på mødet i plenarforsamlingen den 27. februar 2024 vedtaget ændringsfor-
slag til forslaget.
Parlamentet foreslår at udvide listen over godkendte mikroorganismer og begrænse mærkningskrav.
Genpåfyldningssalg skal også mærkes med et fysisk mærke, og forslaget rummer skærpede krav til fos-
forindhold af vaske- og rengøringsmidler til private, og en udvidelse af begrænsningerne til vaskemid-
ler til tøjvask og opvaskemaskiner til professionel brug. Kommissionen pålægges at vurdere nye krav
til fornyelige og genanvendte råvarer i vaske- og rengøringsmidler. Efter en overgangsperiode skal alle
biologiske ingredienser være fuldt bionedbrydelige, og der indføres forbud mod testning på dyr.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da forslaget er
med til at beskytte mennesker og miljø i hele EU.
Med forslaget fjernes adgangen til at gennemføre nationale regler om anvendelse af fosfater i vaske-og
rengøringsmidler. Det vil dog fortsat være muligt at anvende beskyttelsesklausulen, som dog også er
foreslået ændret i forhold til den nuværende forordning jf. afsnit ovenfor om beskyttelsesklausulen.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sam-
menskriver og reviderer eksisterende EU-lovgivning. Det anses generelt som nødvendigt, at reglerne
om detergenter er harmoniserede, således at det sikres, at miljøet og menneskers sundhed beskyttes,
og at det indre marked fungerer uden hindringer.
4
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
Gældende dansk ret
Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forordningen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da forordningen vil være
direkte gældende.
Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
Forordningen kan have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser, idet udgifterne
til de offentlige myndigheders kontrol foreløbigt vurderes at blive op til 3,7 mio. kr. i årlige varige ud-
gifter for Miljøministeriet til nye kontrolopgaver. Herudover forventer Miljøministeriet, at der vil være
en engangsudgift på 1 mio. kr. samt et ekstra årsværk til udvikling af nyt IT-system det andet år efter at
forordningen er i kraft. De øgede udgifter relaterer sig til nye opgaver til kontrol af det digitale pro-
duktpas for at afgøre, om vaske- og rengøringsmidler på det danske marked overholder reglerne. Mil-
jøministeriet vil konsolidere udgiftsskønnet til nye kontrolopgaver, når den endelige forordningstekst
foreligger.
Der vurderes på det foreliggende grundlag ikke at være væsentlige omkostninger i Skatteforvaltningen
som følge af forslaget. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen forventes at have begrænsede udgifter til
mindre systemmæssige tilretninger. It-understøttelsen finansieres inden for rammerne af flerårsafta-
len for skattevæsnet. Herudover skønner Toldstyrelsen, at der vil være begrænsede udgifter til verifika-
tionskontrol. Toldstyrelsens kontrol går således alene på at verificere, om der er overensstemmelse
med relevante varers unikke produktidentifikationsnummer og varekoder, som de fremgår af toldangi-
velsen og produktpasregistret (EU-register). Toldstyrelsen skal ikke verificere overensstemmelsen af
andre oplysninger, herunder tekniske oplysninger, som produktpasset også indeholder. Skønnene er
forbundet med usikkerhed. Det forudsættes, at Toldstyrelsen ikke er kompetent myndighed i sagen, og
at Toldstyrelsen ikke skal afholde udgifter til bortskaffelse/destruktion.
Skønnet for de statsfinansielle konsekvenser er behæftet med usikkerhed, bl.a. fordi det afhænger af de
tekniske implikationer af aftalen om Ecodesign-forordningen. Miljøministeriets omkostninger konsoli-
deres yderligere efter vedtagelse af forordningen. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som
følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. bud-
getvejledningens bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Revisionen af forordningen skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da miljøbe-
skyttelsen og beskyttelsen af menneskers sundhed højnes. Forslaget skønnes ikke at have betydelige
samfundsøkonomiske konsekvenser i øvrigt jf. nedenfor om erhvervsøkonomiske og administrative
omkostninger for virksomheder.
Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomheder
Forordningsforslaget vurderes samlet at medføre administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.
De administrative konsekvenser består af lettelser ved strømlining af mærkningskrav og afskaffelse af
krav om videregivelse af datablade for indholdsstoffer i farlige vaske- og rengøringsmidler. Derudover
vil der både være lettelser og omkostninger i forbindelse med indførelsen af et digitalt produktpas.
Med forordningen strømlines detergentforordningen med CLP-forordningen, hvilket skaber bedre
klarhed over krav til mærkning. De tilfælde, hvor det samme stof mærkes flere gange på samme etiket,
5
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
2867298_0006.png
bliver fjernet, hvilket skaber mere plads på etiketten. Yderligere afskaffes krav om videregivelse af da-
tablade for indholdsstoffer i farlige vaske- og rengøringsmidler, da dette allerede er krævet under CLP-
forordningen. Ovenstående vil lette de administrative byrder for producenter af vaske- og rengørings-
midler.
De administrative konsekvenser forbundet med digitale produktpas omfatter omkostninger forbundet
med at gøre oplysningskravene jf. bilag VI, tilgængelige i det krævede digitale format, lagre disse data i
den besluttede periode, samt at anskaffe og tilpasse systemer til de tekniske krav til digitale produkt-
pas. Det bemærkes, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved indførelsen af digi-
tale produktpas forventes at reducere de administrative byrder forbundet med datadeling om virksom-
hedernes produkter, hvis systemet samtænkes med it-infrastrukturen for digitale produktpas i Ecode-
signforordningen, og at interoperabilitet derved sikres.
Ændringerne i detergentforordningen vil omfatte ca. 70 danske virksomheder. De omfattede virksom-
heder vil være producenter af vaske- og rengøringsmidler og størstedelen vil være registreret i CVR-
registeret under branchekoden: 204100 Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt polere-
midler. Der er i dag 74 aktive virksomheder registreret i branchekoden. Det skal nævnes, at branche-
koden også dækker over virksomheder, der ikke vil være omfattet af detergentforordningen, f.eks.
fremstillere af poleremidler. Ligeledes kan der være virksomheder, der er omfattet af detergentforord-
ningen, men ikke har fremstilling af vaske- og rengøringsmidler som hovedbranche. De virksomheder
vil ikke indgå i ovennævnte 74 virksomheder.
De samlede administrative konsekvenser ved ovenstående kan ikke kvantificeres. Det skyldes, at der
endnu ikke er godt nok indblik i lettelsespotentialet såvel som omkostningerne for den enkelte virk-
somhed ved det digitale produktpas. Forslagets forventes på den baggrund at have erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser der på det foreliggende grundlag vurderes til under 4 mio. kr.
Kommissionen vurderer i deres konsekvensanalyse, at nye regler om mikrobielle rengøringsmidler kan
forventes at give små årlige byrder for virksomheder, som de adspurgte virksomheder har angivet som
inden for det acceptable interval. I Danmark kendes kun en virksomhed, der producerer denne type
rengøringsmidler.
Små og mellemstore virksomheder kan blive forholdsmæssigt hårdere ramt af de administrative om-
kostninger, da omkostningerne til en vis grad vil være faste omkostninger.
Konsekvenser for miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse.
En vedtagelse af forordningen skønnes at have positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og
EU, idet en implementering af de foreslåede ændringer vil betyde en øget beskyttelse af menneskers
sundhed og miljøet.
Høring
Forslaget har været til høring i EU-Miljøspecialudvalget i perioden 1.-15. maj 2023, hvor der er ind-
kommet følgende høringssvar:
Dansk Erhverv
Finder det vigtigt, at der tænkes horisontalt i forhold til andre reguleringer, der arbejder med digitale
produktpas og øget digital mærkning, således at det samtænkes og strømlines
primært i relation til
kommende krav i Ecodesignforordningen. Anvendelsen af digitale produktpas bør ses som en mulig-
hed for at forsimple reglerne og kravene til mærkninger og øge gennemsigtigheden i leverandørkæden
6
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
2867298_0007.png
og ikke øge omkostninger og administrative byrder ved indførelse af forskelligartede formater og tek-
niske løsninger. Dansk Erhverv støtter forslaget om øget digital mærkning, herunder, at informationer
om sikker og korrekt anvendelse skal være fysisk til stede på produktet. Dansk Erhverv mener, at krav
om det digitale produktpas på batch-niveau kan indebære uforholdsmæssigt store administrative byr-
der for virksomhederne og ønsker ansvaret for udarbejdelse af passet placeret så tidligt i værdikæden
som muligt, så importører, distributører og detailhandel kun er ansvarlige for deres del af kæden.
Samtidig bør konkurrencefølsom information
såvel om produkt som om emballage
kunne holdes
fortroligt for konkurrenter.
Ansvaret ved brug af genopfyldningsstationer for hele processen skal være tydeligt fastlagt, såvel med
hensyn til emballagens renhed og egnethed, som i særlig grad til korrekt mærkning og opdateret data
carrier i tilfælde, hvor forbrugeren selv genopfylder i egen emballage.
De forskellige aktørers forpligtelser i forbindelse med CE-mærkning fremstår uklart, ligesom det er
uklart, om der vil være krav om CE-mærkning af alle produkter, eller om det kan variere fra produkt til
produkt. Det bør klargøres, hvor og hvornår CE-mærkning er påkrævet, og hvad de økonomiske aktø-
rers forpligtelser er.
Dansk Erhverv understreger vigtigheden af ensartet implementering og harmoniseret håndhævelse,
herunder ved import fra 3. lande inklusive onlinemarkedspladser, som man mener, der mangler regler
om i forslaget, og som bør leve op til reglerne i forordningen på lige fod med fysiske importører, herun-
der være omfattet af krav til mærkning, produktpas
og adgang til ’data carrier’ forud for køb. Som mi-
nimum bør online markedspladser være pålagt forpligtelser som angivet i det generelle produktsikker-
hedsdirektiv og skal sikre sig, at en anden ansvarlig operatør i EU kontrollerer sælgeren i 3. landets
overholdelse af reglerne, og som myndighederne kan udføre deres kontrol overfor.
Dansk Industri
Hilser forslagets intentioner om at opdatere reglerne, så de passer bedre til markedet i dag med hen-
syn til mikroorganismer i rengøringsmidler velkommen og støtter ambitionen om klare linjer mellem
forskellige lovgivninger, som detergentproducenter kan være underlagt. Dansk Industri støtter en fort-
sat særregulering af detergenter, der bidrager til en forenklet rapportering og udarbejdelse af data-
blade for virksomheder samt bidrager til transparens om ingredienser i vaske- og rengøringsmidler.
Samtidig bemærkes det, at Kommissionen forventes løbende at sikre, at der sker konsistensrettelser på
tværs af de regelsæt, der p.t. er under samtidig forhandling, så forslaget koordineres med disse (særligt
Ecodesignforordningen, emballageforordningen og CLP).
Dansk Industri støtter generelt udviklingen af det digitale produktpas som tværgående bærer af infor-
mationer, og vurderer, at danske virksomheder vil kunne honorere krav om, at informationer om de-
tergenter indgår obligatorisk i passet. Dansk Industri mener, at hverken redskaber eller rammer for
det digitale produktpas endnu er udviklet eller på plads regulatorisk. Derfor ønsker Dansk Industri en
mekanisme, der tager højde herfor, så reglerne om brug af passet udsættes, hvis ikke rammerne for det
fungerer, når detergentforordningen træder i kraft. Dansk Industri ønsker, at oplysninger registreret
under UFI reglerne kan integreres med (tilføjes eller fjernes fra) produktpasset, og at det overvejes at
integrere CE mærkningen i en sådan integreret tilgang. Endvidere fremføres det, at kravet om pro-
duktpas på batch-niveau er uhensigtsmæssigt og uberettiget ressourcekrævende, da passet bør udar-
bejdes med henblik på produktets sammensætning/formulering.
Dansk Industri støtter, at Kommissionen får myndighedsrollen i forhold til nationale tiltag, så ensartet
implementering i EU sikres.
7
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
2867298_0008.png
Dansk Industri støtter digitalisering af information, også i forbindelse med genopfyldningssalg, hvor
flere informationer ønskes formidlet digitalt, og ønsker, at der hurtigt kommer vejledning til både pro-
ducenter og detailhandelen om mærkning ved genopfyldningssalg. Generelt skal genopfyldningssalg
opfylde samme krav til hygiejne, sikkerhed, sundhed og miljø som for produkter i emballage designet
til genbrug eller genanvendelse. Dansk Industri anser forventningen om besparelser som følge af øget
brug af genopfyldningssalg som urealistiske, da en omlægning vil kræve omfattende omstilling, der vil
koste mere end der kan spares i affaldsbehandlingen.
Dansk Industri bemærker, at omtalen af enzymer i de indledende bemærkninger ubegrundet kan på-
virke forbrugeropfattelsen af enzymer negativt. Den mere præcise definition af mikroorganismer hilses
velkommen. Der efterlyses en klarere definition af, om der er tale om et biocid eller en detergent, samt
en høj transparens og information til forbrugerne, for at undgå ulige konkurrencevilkår for producen-
ter. Det bemærkes, at tid til implementering med rimelige overgangsperioder er vigtig, og at reformu-
lering af et produkt typisk tager mindst 12-15 måneder at gennemføre.
Kosmetik- og hygiejnebranchen
Bemærker, at det er uklart fra forslaget i hvilket omfang, der er krav om, at CE-mærket skal benyttes
på alle vaske- og rengøringsmidler; om det kun er til særlige produktgrupper; om det er et frivilligt til-
tag, og hvilke økonomiske aktører, der påhviler forpligtelser i forbindelse med CE-mærkningen. Sam-
spillet mellem disse aktører en også uklart beskrevet, og ansvarsfordelingen bør beskrives og afgræn-
ses tydeligere. Også for genopfyldningssalg bør ansvarsfordelingen tydeliggøres. Indførelsen af regler
om en autoriseret repræsentant for producenter placeret uden for EU bør sikre, at der altid vil kunne
identificeres en ansvarlig økonomisk aktør.
Det digitale produktpas forventes at indebære en stor økonomisk byrde til både etablering og vedlige-
holdelse af oplysninger, der især vil ramme små og mellemstore virksomheder. Kravet om at oprette
produktpasset på batch niveau og at gøre det tilgængeligt via en påtrykt databærer anses for potentielt
meget byrdefuldt og logistisk udfordrende for producenter. Kosmetik- og hygiejnebranchen ønsker, at
kun regler om digitalt produktpas, der er specifikke for produktgruppen, skal fremgå af forslaget, mens
mere generelle regler bør fremgå af horisontal lovgivning. Forslagets bør i højere grad, end der er lagt
op til, udvide brugen af digital mærkning som alternativ til fysisk mærkning for at gøre oplysningerne
på produktet mere forståelige for slutbrugerne.
Kosmetik- og hygiejnebranchen fremhæver behovet for mere kontrol med produkter, som importeres
fra online markedspladser og webshops uden for EU.
Forbrugerrådet Tænk
Ønsker krav om at den fulde ingrediensliste skal være fysisk til stede på produktet, idet erfaringer fra
kontrol med online mærkning viser, at der er mange overtrædelser, og forbrugerne derfor ikke får de-
res krav om information tilgodeset. Hvis ikke der bliver krav om fuld fysisk mærkning, skal forbru-
gerne sikres let tilgængelighed af korrekt ingredienslister online. Forbrugerrådet tænk spørger, om for-
brugerne vil have adgang til det digitale produktpas, hvordan det kan opnås, og hvordan det kan sik-
res, at forbrugeren får let adgang til data for det korrekte produkt.
Forbrugerrådet støtter forenkling af mærker, og ønsker antallet af sprogversioner reduceret til maksi-
malt tre, og anbefaler, at kandidatlistestoffer, stoffer, der er kræftfremkaldende, skader arveanlæg eller
forplantningsevnen, samt hormonforstyrrende stoffer uden undtagelsesmulighed forbydes i vaske- og
rengøringsmidler. Som minimum skal informationskravene til disse stoffer forøges, så der er krav om,
at de skal angives på mærket.
8
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
2867298_0009.png
Samlenotatet har været til høring i EU-Miljøspecialudvalget i perioden 13.-15. marts 2024, hvor der er
indkommet følgende høringssvar:
CO-Industri
CO-industri har samme bemærkninger som Forbrugerrådet Tænk og finder som Kosmetik- og Hygiej-
nebranchen, at der er behov for mere kontrol med produkter, som importeres fra online markedsplad-
ser og webshops uden for EU.
Novonesis
Novonesis takker for muligheden for at komme med bemærkninger til revisionen af vaske- og rengø-
ringsmiddelforordningen.
Vi byder udkastet velkommen og bakker op om regeringens generelle holdning til forslaget. Vi finder
det særligt positivt, at der med forslaget ønskes at tage højde for nye innovative teknologier og produk-
ter inden for vaske- og rengøringsmiddelområdet, herunder mikrobielle rengøringsmidler, samt sik-
kerheden af disse.
Novonesis er enige med Kommissionen og regeringen i, at disse nye produkter bør være sikre for for-
brugerne, hvis de sættes på det europæiske marked. På nuværende tidspunkt er mikrobielle rengø-
ringsprodukter sikre for forbrugere og arbejdstagere, hvis der er anvendt mikroorganismer med en do-
kumenteret sikkerhedsprofil og et produktdesign, der sikrer lav eksponering (mindskelse af aerosol-
dannelse fra sprayprodukter).
Desuden ønsker vi at gøre opmærksom på en uoverensstemmelse mellem ønsket i forordningen om
ikke at tillade anvendelsen af mikrobielle rengøringsmidler på fødevarer eller overflader, der kommer i
kontakt med fødevarer,
og eksisterende regler inden for "the qualified presumption of safety” (QPS)
mikrober, som allerede er vurderet sikre af EFSA til brug i fødevarer. Novonesis opfordrer derfor til, at
Danmark arbejder aktivt for, at innovative mikrobielle rengøringsprodukter, også som sprayprodukter
til forbrugere, kan komme på markedet i EU. Anvendelsen af mikrobielle rengøringsprodukter bør ba-
seres på en videnskabelig funderet risikovurdering, der sikrer, at kun mikroorganismer med dokumen-
teret sikkerhedsprofil kan anvendes i produktdesigns, der sikrer lav eksponering.
Kosmetik- og hygiejnebranchen
Begrænsning af stoffer
Regeringen ønsker at arbejde for, at de mest skadelige stoffer forbydes i forbrugerprodukter, og at der
generelt skal tages højde for kombinationseffekter. Regeringen ønsker, at begge elementer kommer til
at indgå som en del af revisionen af Detergentforordningen. Kosmetik- og hygiejnebranchen mener,
det er uhensigtsmæssigt at indarbejde generelle forbud i sektorspecifik lovgivning (eksempelvis Deter-
gentforordningen), da det på sigt kan resultere i dobbeltkrav, som i værste fald kan ende med mod-
stridende krav i forskellige lovgivninger, som regulerer samme produkt, når forbuddet efterfølgende
også indarbejdes i horisontal lovgivning (eksempelvis REACH).
Forenklet mærkning af indholdsstoffer
Reglerne for mærkning af indholdsstoffer forenkles, så der fremadrettet ikke stilles krav om angivelse
af samme mere end én gang (eksempelvis det nuværende krav om mærkning af allergifremkaldende
parfumestoffer under både Detergentforordningen og CLP-forordningen). Regeringen ønsker at ar-
bejde for, at alle parfumestoffer og alle konserveringsmidler
herunder carry over-konserveringsmid-
ler
skal mærkes. Kosmetik- og hygiejnebranchen bakker op om, at mærkningskravene for parfume-
stoffer i vaske- og rengøringsmidler ligestilles med mærkningskravene for parfumestoffer i kosmetiske
9
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
produkter (generiske grænse for mærkning i rinse off-produkter), men opfordrer Regeringen til at ar-
bejde for, at carry over-konserveringsmidler udelukkende skal mærkes, hvis de bidrager til konserve-
ring af produktet, og/eller hvis de forekommer i en koncentration, hvor de kan frembringe en allergisk
reaktion hos et allerede sensibiliseret individ (strømlinet med den gældende vurderingsmodel fra CLP-
forordningen). Det bidrager ikke til forbrugerbeskyttelsen at stille krav om mærkning af allergifrem-
kaldende stoffer, som forekommer i så lave koncentrationer, at de ikke kan frembringe en allergisk re-
aktion hos et allerede sensibiliseret individ, hvorfor krav om mærkning i sådanne tilfælde forventes at
vildlede frem for at vejlede.
Digitalt produktpas
Kosmetik- og hygiejnebranchen er meget positiv over for indstillingen om, at produktpasset skal være
specifikt for den enkelte produktmodel i stedet for det enkelte produktparti, som Europa-Kommissio-
nens udspil lød på. Da rammerne for Ecodesignforordningen nu er meget klarere, end da det oprinde-
lige udspil blev offentliggjort, er det vigtigt at sikre, at de generelle rammer for produktpasset udeluk-
kende reguleres af Ecodesignforordningen, da dette er den horisontale lovgivning for produktpasset.
Øvrige lovgivninger, som regulerer oplysninger i produktpasset, herunder Detergentforordningen, skal
i videst muligt omfang henvise til Ecodesignforordningen og formatet på oplysningerne skal være un-
derlagt rammerne fastsat i Ecodesignforordningen. Alle produktoplysninger, som Detergentforordnin-
gen stiller krav om angivelse af i produktpasset skal være relevante og sektorspecifikke for vaske- og
rengøringsmidler, så der ikke introduceres nye eksempler på overlap eller krav om dobbeltmærkning.
CE-mærkning
Som nyt krav til vaske- og rengøringsmidler introduceres CE-mærkning. Kosmetik- og hygiejnebran-
chen er bekymrede for, at kravet om CE-mærkning administrativt bliver en tung byrde for industrien
at løfte uden at det giver nogen væsentlig merværdi for de markedsførte produkter, da krav til doku-
mentation om overholdelse af reglerne for vaske- og rengøringsmidler, blandt andet dokumentation
for overholdelse af relevante nedbrydelighedstests for de indgående stoffer, allerede indgår i den doku-
mentation, som skal gøres offentligt tilgængeligt gennem produktpasset. Derfor opfordrer Kosmetik-
og hygiejnebranchen Regeringen til at arbejde for, at krav om CE-mærkning helt udgår fra forslaget.
Bionedbrydelighed
Det foreslås at udvide krav om bionedbrydelighed til øvrige bestanddele end de overfladeaktive stoffer.
Kosmetik- og hygiejnebranchen bakker intentionen om, hvor det giver mening, at indføre bionedbry-
delighedskrav, men understreger samtidig nødvendigheden af, at relevante testmetoder til dokumen-
tation af bionedbrydelighed for de pågældende stoffer er etableret inden kravet om bionedbrydelighed
i praksis kan anvendes og håndhæves. Derudover er det også vigtigt at tage i betragtning, at ikke alle
stoffer, som kan anvendes i vaske- og rengøringsmidler, vil være bionedbrydelige, for eksempel uorga-
niske forbindelser som salte og andre mineraler.
Digital mærkning
Som et selvstændigt initiativ undersøgte Europa-Kommissionen mulighederne forbundet med at ind-
føre kriterier for digital mærkning under Detergentforordningen og CLP. Ambitionerne og indsatsen
taget i betragtning, er det ærgerligt, at arbejdet kun i mindre grad har ført til reel udvidelse af brugen
af digital mærkning uden krav om angivelse af oplysninger ved fysisk mærkning, da det ville have væ-
ret en oplagt mulighed for at sikre, at alle mærkningspligtige elementer fra et produkt blev gjort til-
gængelige klart og tydeligt uanset størrelsen på emballagen. Kosmetik- og hygiejnebranchen støtter op
om, at det ved køb af vaske- og rengøringsmidler, som markedsføres ved genopfyldningssalg, altid skal
være muligt for en forbruger at få udleveret de samme oplysninger i fysisk form, som ville findes på
produktet, hvis det var solgt emballeret, og at sprogkravene altid overholdes, uanset om der er tale om
10
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
fysisk eller digital mærkning. Kosmetik- og hygiejnebranchen vil dog opfordre Regeringen til at ar-
bejde for, at det skal være frivilligt for den enkelte forbruger i købsøjeblikket at beslutte, om denne
gerne vil have en fysisk kopi af mærkningselementerne udleveret, eller om det er tilstrækkeligt blot at
få udleveret produktets databærer med henblik på at kunne tilgå de samme oplysninger digitalt.
Genopfyldningssalg
I Detergentforordningen opstilles kriterier for markedsføring af vaske- og rengøringsmidler ved gen-
opfyldningssalg. Da alle faremærkede vaske- og rengøringsmidler også reguleres af CLP-forordningen,
er det helt centralt, at de opstillede kriterier i Detergentforordningen er forenelige med dem fra CLP-
forordningen. Da muligheden for at markedsføre vaske- og rengøringsmidler ved genopfyldningssalg
ikke har set bred anvendelse, bør det være op til den enkelte erhvervsdrivende at beslutte, om denne
vil tilbyde sådanne muligheder.
Økonomiske aktører
For at sikre, at alle vaske- og rengøringsmidler på markedet har en ansvarlig aktør tilknyttet, defineres
fire roller i forsyningskæden: Producent, Bemyndiget Repræsentant, Importør og Distributør. Kosme-
tik- og hygiejnebranchen bemærker, at hele forsyningskæden fint vil kunne dækkes ind af tre af rol-
lerne: Producent, Importør og Distributør, hvorfor det anbefales at lade rollen som Bemyndiget Re-
præsentant udgå. Dette forhindrer også, at vaske- og rengøringsmidler, som er fremstillet i et tredje-
land, og som importeres til markedet gennem en Bemyndiget Repræsentant i særlige tilfælde ville
kunne være tilgængelige uden en ansvarlig aktør (Producent, Bemyndiget Repræsentant eller Impor-
tør), hvis den Bemyndigede repræsentant nedlægger sit mandat.
Kosmetik- og hygiejnebranchen vil gerne udtrykke stor støtte til Regeringens arbejde med at sikre
overholdelse af reglerne og styrke mulighederne for at håndhæve reglerne over for (internationale) on-
line markedspladser, som gør produkter (særligt produkter fra tredjelande) direkte tilgængelige for
forbrugere i EU.
Mikrobielle rengøringsmidler
Som led i at tilpasse Detergentforordningen til den seneste udvikling på markedet, vil mikrobielle ren-
gøringsmidler blive tilføjet til forordningens anvendelsesområde. Kosmetik- og hygiejnebranchen støt-
ter tilføjelsen af mikrobielle rengøringsmidler til Detergentforordningens anvendelsesområde, og op-
fordrer i forlængelse heraf Regeringen til at arbejde for at fastsætte optimale rammer for brugen af mi-
krobielle rengøringsmidler ved at fokusere på følgende:
Bestemmelserne for brugen af mikrobielle rengøringsmidler forbedres, så kravene til denne
produkttype tilpasses og gøres relevant for vaske- og rengøringsmidler i stedet for at bygge på
principper fra fødevarelovgivning. Dette inkluderer blandt andet, at minimumskriterierne for
antallet af mikroorganismer (CFU) udgår fra forslaget og i stedet erstattes af krav til ydeevne
og effektivitet, da dette parameter er mere relevant for rengøringsmidler.
I stedet for at forbyde alle typer af mikrobiologiske rengøringsmidler på spray til private, bør
reglerne udformes, så det kun forbydes at markedsføre produkter, der danner luftbårne dråber
eller partikler, som faktisk kan indåndes.
Mikrobiologiske rengøringsmidler bør ikke reguleres mere restriktivt end mikrobiologiske fø-
devarer, så forbuddet mod tilgængeliggørelse af mikrobiologiske rengøringsmidler ved genop-
fyldningssalg bør udgå
det er eksempelvis ikke forbudt at sælge yoghurt i løs vægt!
Strømlining
Det har været et centralt ønske i forbindelse med revisionen af Detergentforordningen, at samspillet
med øvrige lovgivninger blev strømlinet. Dette skulle blandt andet gøres ved at fjerne eksisterende
dobbeltkrav
krav, som overlapper med krav fra øvrige lovgivninger (særligt REACH, CLP og Biocid-
forordningen)
fra Detergentforordningen, så horisontale lovgivninger satte de generelle lovrammer,
11
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
2867298_0012.png
mens de produktspecifikke krav blev fastsat i Detergentforordningen. Kosmetik- og hygiejnebranchen
bakker op om ambitionerne for at fjerne de eksisterende overlappende krav, men vil samtidig udtrykke
stor bekymring for, at hele revisionsarbejdet under Green Deal ser ud til at kunne introducere nye ek-
sempler på problematiske dobbeltkrav mellem Detergentforordningen og øvrige lovgivninger, som ud-
arbejdes parallelt. Det er helt centralt for at indfri ambitionerne om strømlining, at arbejdet ikke må
føre til nye dobbeltkrav! Kosmetik- og hygiejnebranchen vil derfor på det kraftigste opfordre Regerin-
gen til at arbejde for, at generelle krav udelukkende implementeres i horisontal lovgivning, så det kun
er sektorspecifikke krav, der implementeres i den sektorspecifikke lovgivning.
Kosmetik- og hygiejnebranchen er særligt bekymrede for, at Regeringens ambitioner om at indføre
forbud mod de mest skadelige stoffer (defineret i EU’s Kemikaliestrategi) i Detergentforordningen vil
modarbejde ambitionerne om strømlining af lovrammen for vaske- og rengøringsmidler, da det på sigt
vil resultere i nye eksempler på overlappende krav. Begrænsninger og forbud mod brugen af udvalgte
stoffer i bestemte produkttyper bør i stedet implementeres i horisontal lovgivning for at sikre den bed-
ste overensstemmelse mellem de forskellige kemikalielovgivninger og undgå uhensigtsmæssige over-
lap.
Forbrugerrådet Tænk Kemi
Forbrugerrådet Tænk skal endnu engang understrege, at vi mener, at det er vigtigt at ALLE ingredien-
ser påføres emballagen. Det kan suppleres med krav om at ingredienserne også forekommer online og
i et digitalt produktpas, som supplement.
I vores arbejde med at får vurderet rengørings- og vaskemidler (detergenter) i Kemiluppen, støder vi
meget ofte på manglende, ufuldstændige og forkerte ingredienslister, hvilket gør det svært for forbru-
gerne at navigere og træffe oplyste valg.
Vi opfordrer regeringen til at arbejde for åbenhed og til at få den uønskede kemi frem i lyset ved at få
den på emballagen.
Forslaget har været til høring i EU-Miljøspecialudvalget i perioden 19. april til 24. april 2024, hvor der
er indkommet følgende høringssvar:
Kosmetik- og Hygiejnebranchen
Kosmetik- og hygiejnebranchen anfører, at forslaget indeholder nye elementer, som får stor betydning
for måden virksomheder markedsfører vaske- og rengøringsmidler i EU. Imidlertid har regeringen
umiddelbart inden grund- og nærhedsnotatet blev sendt i høring valgt at fremsende et ændringsforslag
og delt dette med de øvrige medlemsstater i form af et non-paper. I det danske non-paper foreslås det
at indføre bestemmelser for automatiske forbud mod udvalgte stoffer baseret på enten stoffets fare-
klasse eller at stoffet er et godkendt aktivstof under biocidforordningen; begge forbud inkluderer mu-
lighed for undtagelse, hvis specifikke krav er opfyldt. Kosmetik- og hygiejnebranchen vurderer umid-
delbart forslaget til at ændre revisionsforslaget radikalt og derfor have vidtrækkende konsekvenser for
branchen. Kosmetik- og hygiejnebranchen er uforstående over for regeringens initiativ på dette tids-
punkt i processen. Som primær interessent for detergentforordningen og dermed også forslaget, havde
de gerne set, at man var blevet underrettet om sådanne hensigter senest i forbindelse med afsendelsen
af forslaget. Kosmetik- og hygiejnebranchen har fra tidligere høringer allerede sendt kommentarer til
Europa-Kommissionens forslag og de følgende kommentarer er alene kommentarer til det danske
non-paper som supplement til vores tidligere fremsatte kommentarer. I det danske non-paper foreslår
regeringen, at de mest skadelige stoffer (defineret i EU’s kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje)
automatisk skal forbydes i vaske- og rengøringsmidler til private. Sikkerhed for kemikalier bliver alle-
rede behandlet under REACH, hvor den nødvendige ramme til at begrænse og håndtere farlige stoffer
er etableret. Et af de væsentligste formål med revisionen af detergentforordningen var at eliminere
12
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
2867298_0013.png
uhensigtsmæssige overlap med de horisontale lovgivninger på kemikalieområdet. Hvis kriterier for au-
tomatiske forbud grundet generelle bekymringer implementeres i sektorspecifik lovgivning, er det
Kosmetik- og hygiejnebranchen vurdering, at det vil medføre, at nye uhensigtsmæssige overlap intro-
duceres, som vi på sigt forventer kan skabe problemer, når tilsvarende mekanismer introduceres i ho-
risontal lovgivning. Kosmetik- og hygiejnebranchen vurderer derfor, at forslaget er i strid med ambiti-
onerne og formålet med revisionen af detergentforordningen. Det foreslås, at stoffer, der betragtes
som aktivstoffer under biocidforordningen, med undtagelse af konserveringsmidler (PT6), automatisk
skal forbydes i vaske- og rengøringsmidler til private. Formålet med forslaget er angiveligvis at forhin-
dre, at reglerne for biocidholdige produkter kan omgås ved at anvende stoffer, som både er overflade-
aktive og har biocidegenskaber og derved kun markedsføre produkter som rengøringsmidler. Kosme-
tik- og hygiejnebranchen er klar over, at der findes eksempler på produkter, der markedsføres som
rengøringsmidler, men hvor det egentlige formål er bekæmpelse af uønskede organismer, fx til at
fjerne alger fra overflader udendørs. Kosmetik- og hygiejnebranchen er enige i, at det ikke skal være
muligt at markedsføre biocidholdige produkter udelukkende som rengøringsmidler, men understreger
dog, at forslaget vil medføre vidtrækkende og utilsigtede konsekvenser. Forslaget skyder nemlig langt
over målet og er ikke proportionalt med den udfordring, som forsøges løst. Biocidholdige produkter
inddeles i 22 forskellige produkttyper, hvoraf det kun er få af disse produkttyper, som potentielt kan
være problematiske. Forslaget vil derfor utilsigtet ramme bl.a.: Parfumestoffer, som kan godkendes
som aktivstoffer til afskræknings- og tiltrækningsmidler (PT19), fx æteriske olier af citrusfrugter og la-
vendel, der kan anvendes som afskrækningsmiddel mod myg, og overfladeaktive stoffer fra skyllemid-
ler, som gør tekstiler bløde og fjerner statisk elektricitet ved vask, og som også kan anvendes som des-
infektionsmidler. Dernæst vurderer Kosmetik- og hygiejnebranchen, at det ikke er muligt at opstille en
meningsfuld model, som automatisk kategoriserer stoffer som enten omfattet eller ikke omfattet af bi-
ocidforordningen, da nogle stoffer både er overfladeaktive stoffer og biocidaktivstoffer. Kosmetik- og
hygiejnebranchen finder det således helt afgørende at sikre, at afgørelser om, hvorvidt et produkt også
er omfattet af biocidforordningen, bliver truffet individuelt og uafhængigt fra sag til sag. Derfor kan de
ikke støtte forslaget om et automatisk forbud mod aktivstoffer omfattet af biocidforordningen.
For at kunne undtage stoffer fra de automatiske forbud foreslås det, at ECHA skal varetage evaluering
af stoffernes sikkerhed under detergentforordningen. Som Kosmetik- og hygiejnebranchen ser det har
ECHA ikke mandat til at udføre opgaver efter den nuværende arbejdsfordeling, hverken i øjeblikket
eller når rammen for One Substance, One Assessment bliver implementeret og arbejdsopgaver omfor-
deles mellem EU’s agenturer. Der er tillige ikke blevet undersøgt i forbindelse
med Europa-Kommissi-
onens konsekvensanalyse. Kosmetik- og hygiejnebranchen finder derfor, at denne del af forslaget ba-
serer sig på urealistiske forventninger til ECHA’s ressourcer og tildelte mandat.
Dansk Erhverv
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv henholder sig til tidligere fremsendte kommentarer, men vil gerne fremhæve et par po-
inter i forbindelse med høringen i EU-Miljøspecialudvalget.
I forlængelse af tidligere kommentarer om behov for at klargøre 1) hvor og hvornår CE-mærkning er
påkrævet og 2) de enkelte økonomiske aktørers forpligtelser, vil vi særligt pege på behov for afklaring
af forpligtelserne ift. CE-mærkning, når produkter markedsføres under eget varemærker/private label.
Virksomheder med eget varemærke har typisk ikke indflydelse på produktets fulde sammensætning
eller design, som fabrikanten har, og det vil ofte ikke være muligt at fremskaffe tilstrækkeligt informa-
tion om produktet til, at f.eks. en virksomhed i detailledet vil kunne påtage sig rollen som fabrikant ift.
CE-mærkning. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at CE-mærkning som udgangspunkt er en forplig-
telse, der alene rammer producenten/fabrikanten. Det bemærkes desuden, at indførelsen af CE-mærk-
ning kan medføre øgende omkostninger og administrative byrder for erhvervet.
13
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
2867298_0014.png
Med Kommissionens forslag fjernes muligheden for at undtage professionelle vaske- og rengørings-
midler fra bionedbrydelighedskrav. Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt op om krav om bioned-
brydelighed men bemærker, at det kan blive en udfordring at finde fuldt bionedbrydelige aktive vaske-
og rengøringsaktive stoffer til situationer, hvor der stilles høje effekt- og kvalitetskrav på det professio-
nelle marked til f.eks. sterile forhold.
Endelig finder Dansk Erhverv det problematisk, at regeringen ønsker at bruge revision af detergentfor-
ordningen til at arbejde for et generisk forbud mod specifikke kemiske stoffer i en sektorspecifik regu-
lering alene baseret på deres fareklassificering. En sådan regulering bør håndteres horisontalt under
REACH forordningen og ikke i forskellige sektorspecifikke reguleringer.
DANVA
DANVA vil gerne støtte op om regeringens holdning til at kravet om fuld bionedbrydelighed ikke alene
skal omfatte de vaskeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler, samt at der skal stilles krav til test af
bionedbrydeligheden af vaskeaktive stoffer under iltfrie forhold. Det nævnte stof, LAS, giver stadig
spildevandsselskaberne udfordringer i form af ophobning i spildevandsslam, der som konsekvens
heraf skal undergå fordyrende behandling i fx mineraliseringsanlæg inden slammet evt. kan anvendes
som gødning.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne pågår, og det er endnu for tidligt at sige noget om hvor forslaget præcist lander. Over-
ordnet forventes der at være generel opbakning til forslaget i Rådet.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er positiv over for forslaget, der ved implementering vurderes at ville styrke beskyttelsen af
menneskers sundhed og miljøet og bidrage til et velfungerende indre marked. Regeringen vil overord-
net have fokus på, at beskyttelsesniveauet samlet set styrkes med revisionen af forordningen.
Regeringen arbejder på en række områder for at øge beskyttelsesniveauet yderligere end foreslået af
Kommissionen, uden at det vil føre til disproportionale byrder for virksomheder og myndigheder. Be-
skyttelsesniveauet vurderes blandt andet at kunne styrkes ved at styrke mulighederne for at håndhæve
reglerne over for online markedspladser samt ved at skærpe nogle af kemikravene, så både konserve-
ringsmidler og parfumestoffer skal mærkes i lavere koncentrationer. Endvidere arbejder regeringen
for, at de mest skadelige stoffer forbydes i vaske- og rengøringsmidler til private forbrugere.
Regeringen mener ikke, at forslaget fra Kommissionen adresserer problemet med at håndhæve reg-
lerne effektivt over for sælgere fra tredjelande tilstrækkeligt. Det giver erhvervsdrivende fra tredje-
lande en urimelig konkurrencefordel og udsætter forbrugerne for potentielle risici. Regeringen vil der-
for arbejde for, at når private køber vaske- og rengøringsmidler fra tredjelande via online markeds-
pladser, skal købet foregå med den samme sikkerhed, som var de købt af producenter fra europæiske
virksomheder. Dette også mhp. at reglerne overholdes, som hvis der købes ind i en fysisk butik i EU.
Regeringen vil overordnet fokusere på, at der fastsættes mere tydelige, herunder også proaktive, for-
pligtelser for online markedspladser i relation til produktsikkerhed, som matcher deres centrale rolle i
produktforsyningskæden.
Det skal sikres, at privates import af vaske- og rengøringsmidler fortsat er omfattet af reglerne i for-
ordningen. Dette mhp. at sikre, at håndhævelse altid er muligt, og at der altid er en fysisk eller juridisk
person i EU, der er ansvarlig for overholdelse af forordningens regler, herunder ved online salg.
14
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
EU-Kommissionen
har i deres ”strategi for bæredygtige kemikalier” fra oktober 2020 tilkendegivet, at
vaske- og rengøringsmidler til forbrugere skal være omfattet af et generelt forbud mod de mest skade-
lige stoffer, og at der skal opstilles regler, der sikrer, at der tages højde for kombinationseffekter i regu-
leringen af vaske- og rengøringsmidler. Regeringen finder i overensstemmelse med EU's strategi for
bæredygtige kemikalier det væsentligt, at revisionen af forordningen for vaske- og rengøringsmidler
kommer til at omfatte begge elementer. Der skal dog være mulighed for at få undtagelse fra forbuddet,
hvis der er tale om en anvendelse, som er essentiel, og hvor anvendelsen er sikker, og der ikke findes
alternativer. Det gælder f.eks. anvendelsen af enzymer, der kan give luftvejsallergi.
Regeringen støtter strømliningen med CLP-forordningen og Biocidforordningen og intentionen om at
forenkle reglerne om ingrediensdatablade og mærkning af vaske- og rengøringsmidler. Regeringen vil
arbejde for, at alle ingredienser samt urenheder fortsat skal fremgå af databladet, særligt af hensyn til
allergikere, som har brug for at få information om alle indholdsstoffer, der kan være allergifremkal-
dende. Også for vaske- og rengøringsmidler, der anvendes til rengøring af overfladen på frugter og
grøntsager, er mærkning af alle ingredienser vigtig, fordi disse produkter efter rengøringen er beregnet
til indtagelse. Herudover bør det på disse produkter også fremgå af mærkningen, at frugten/grøntsa-
gen skal renses grundigt med drikkevand efter anvendelsen af rengøringsmidlet.
Regeringen er positiv over for de nye regler om forenklet mærkning, herunder kravet om mærkning af
allergifremkaldende parfumestoffer, da denne forenkling medfører at et parfumestof ikke mærkes flere
gange. Herudover vil regeringen arbejde for, at alle parfumestoffer skal mærkes, så det ikke kun er de
mest allergifremkaldende, der skal mærkes, da andre parfumestoffer end de mærkningspligtige også
kan fremkalde allergi. Hvad angår konserveringsmidler, vil regeringen arbejde for, at reglerne om kon-
serveringsmidler, der indgår i det færdige produkter, fordi det har konserveret en råvare (’carry over’-
konserveringsmidler), gøres tydeligere, så det fremgår,
at ’carry over’ konserveringsmidler altid skal
mærkes.
Regeringen støtter, at forslaget inkluderer mikrobielle rengøringsmidler, og kriterierne for anvendel-
sen. Regeringen vil også arbejde for, at der i forhandlingen af forslaget tages højde for, at der skal op-
bygges mere viden om potentielle risici forbundet med mikrobielle rengøringsmidler. Af hensyn til fø-
devaresikkerheden ønsker regeringen, at anvendelsen af mikrobielle rengøringsmidler ikke tillades på
fødevarer eller overflader, der kommer i kontakt med fødevarer, da det vil karambolere med fødevare-
kontrollen af mikroorganismer (kimtalsprøver af overflader) at tillade denne anvendelse.
Regeringen støtter inkluderingen af genopfyldningssalg, og er positive overfor at de udformes i over-
ensstemmelse med emballageforordningens kommende regler, og reglerne i CLP-forordningen. Det
skal dog sikres, at forbrugerne også ved genopfyldningssalg af vaske- og rengøringsmidler får de
samme oplysninger i fysisk form som de ellers villmodele få ved køb af produktet, og at digital mærk-
ning alene er ikke tilstrækkelig.
Regeringen er positiv over for introduktionen af CE-mærkning. Regeringen støtter introduktionen af
et digitalt produktpas for vaske- og rengøringsmidler og vil arbejde for, at reglerne herom ikke indebæ-
rer unødige administrative byrder for virksomheder eller myndigheder. Regeringen vil arbejde for, at
arbejdsfordelingen mellem markedsovervågningsmyndighederne og toldmyndighederne tilrettelægges
ud fra myndighedernes særlige kompetencer, således at der efterlades en fleksibilitet til den enkelte
medlemsstat i forhold til opgavevaretagelsen, og der ikke via forordningen flyttes på den nuværende
ressortfordeling. Det forventes, at digitale løsninger som digitale produktpas på sigt vil kunne lette
visse administrative opgaver for myndigheder ved øget automatisering af arbejdsopgaver og sagsbe-
handling.
15
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
2867298_0016.png
Som led i at undgå unødige byrder for virksomhederne, vil regeringen arbejde for, at krav om produkt-
pas udformes i overensstemmelse med Ecodesignforordningen, og at det som udgangspunkt skal ud-
stedes på model-niveau. Hvis der foretages ændringer i produktets sammensætning, der væsentligt
ændrer sikkerheden for menneskers sundhed eller miljøet, bør der være krav om udstedelse af et opda-
teret produktpas
Regeringen hilser udsigten til øget digitalisering af data om detergenter velkommen, og forventer et
potentiale for mere effektiv deling af relevante informationer. Regeringen finder det vigtigt, at Kom-
missionen strømliner udviklingen af systemer for datadeling på tværs af lovgivninger, og at interopera-
bilitet understøttes via bl.a. ensartet infrastruktur for datadeling af produktinformationer. Regeringen
finder det vigtigt, at indførelsen af de digitale produktpas tager udgangspunktet i decentral deling af
produktrelaterede informationer, og derved skaber ensartethed på tværs af nye reguleringer. Regerin-
gen arbejder for, at løsningen udformes i overensstemmelse med Ecodesignforordningen for at styrke
sporbarheden og accelerere omstillingen til en cirkulær økonomi. Overordnet set forventer regeringen,
at digitalisering af området vil være til stor gavn for den frie bevægelighed af detergenter.
Kommissionen har i denne og en række øvrige tilfælde lagt op til i forordninger at pålægge toldmyn-
dighederne opgaver, som i dansk kontekst varetages af de kompetente myndigheder (ressortmyndig-
hederne), og som toldmyndighederne ikke har faglige forudsætninger for eller hjemmel til at varetage.
Det er derfor principielt væsentligt for regeringen at fastholde, at det er medlemsstaternes kompetence
at tilrettelægge arbejdsfordelingen mellem markedsovervågningsmyndighederne og toldmyndighe-
derne i de tilfælde, herunder ift. bortskaffelse/destruktion.
Regeringen finder generelt, at de administrative omkostninger i staten bør begrænses. Regeringen vil
derfor arbejde for, at omfanget af nye kontrolopgaver som følge af revisionen af forordningen begræn-
ses mest muligt, og at der sikrer størst mulig komplementaritet med kontrolopgaver sfa. eksisterende
forpligtelser.
16
kom (2023) 0217 - Bilag 5: Revideret samlenotat vedr. vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer
2867298_0017.png
Regeringen støtter indførelsen af digital mærkning. De vigtigste informationer for sikker anvendelse
skal dog fortsat fremgå af den fysiske mærkning. Også for digital mærkning skal det sikres, at oplys-
ninger for vaske- og rengøringsmidler, der markedsføres til personer, der opholder sig i Danmark, fin-
des på dansk.
Regeringen støtter, at kravet om fuld bionedbrydelighed udvides til også at omfatte øvrige ingredienser
i vaske- og rengøringsmidler ud over de vaskeaktive stoffer. Regeringen vil endvidere arbejde for, at
der stilles krav til og test af bionedbrydelighed af vaskeaktive stoffer under iltfrie forhold. Forbruget af
det vaskeaktive stof LAS, der tidligere har givet problemer i miljøet, har som følge af en frivillig indsats
fra branchen i en periode været faldende, men ser nu ud til igen at give problemer i spildevandsrens-
ningen, da det er svært nedbrydeligt under iltfrie forhold, og ender i spildevandsslammet. En udvidelse
af krav og testning for bionedbrydelighed under iltfrie forhold vil kunne håndtere denne udvikling og
beskytte miljøet.
Produkter, der både kan anvendes som vaske/rengøringsmidler og som biocider udgør en gråzone,
som kan skabe ulige konkurrencevilkår, hvis produktet markedsføres som et vaske-rengøringsmiddel
for at undgå at skulle godkendes efter biocidreglerne. Visse udendørs rengøringsmidler er et eksempel
på et gråzoneprodukt. I mange tilfælde vil udendørs vaske- og rengøringsmidler blive udledt direkte til
miljøet
uden om rensningsanlæg. Regeringen vil arbejde for, at der stilles strengere krav til udendørs
rengøringsmidlers indhold af fosfor, og til deres dosering og anvendelsesområde, samt at afgræsnin-
gen mellem biocider og vaske- og rengøringsmidler tydeliggøres i forbindelse med revisionen af for-
ordningen.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketinget Europaudvalg på mødet den 5. april 2024 til for-
handlingsoplæg.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
17