kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0226 Bilag 2
Offentligt

30. april 2024

Samlenotat

1) Mandat til forslag til revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kredit-

institutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

KOM(2023) 226, KOM(2023) 227, KOM(2023) 228, KOM(2023) 229.

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet.

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

Dagsordenspunkt 1: Mandat til forslag til revision af

rammerne for krisehåndtering af

nødlidende

kreditinstitutter

nationale

indskydergarantiordninger (CMDI)

KOM(2023) 226, KOM(2023) 227, KOM(2023) 228, KOM(2023) 229.

1. Resume

Kommissionen fremsatte i april 2023 en pakke af forslag til revision af EU-

rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter (pengeinstitut-

ter, realkreditinstitutter mv.)

– ”CMDI”.

Det centrale i CMDI er forslag til re-

vision af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og

revision af direktiv om nationale indskydergarantiordninger (DGSD). Forsla-

get har fokus på små og mellemstore kreditinstitutter.

CMDI indeholder derudover bl.a. et forslag til ændring af forordningen om

den fælles afviklingsmekanisme i bankunionen (SRMR), som ikke omfatter

Danmark.

Formålet med CMDI er at gøre krisehåndteringen på tværs af EU mere effektiv

ved bl.a. at udvide anvendelsesområdet for BRRD til at omfatte flere kreditin-

stitutter ud over de største institutter, særligt små og mellemstore kreditinsti-

tutter. CMDI giver ligeledes nationale indskydergarantiordninger flere mulig-

heder for at bidrage med finansiering i håndteringen af nødlidende institutter,

og der lægges op til at ændre i tabsrækkefølgen (kreditorhierarkiet), så ind-

skydergarantiordninger sidestilles med udækkede indskud.

Ændringerne i BRRD og DGSD vurderes umiddelbart ikke at have væsentlige

samfundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark allerede anvender BRRD

for mindre og mellemstore pengeinstitutter.

Regeringen støtter generelt en revision af rammerne for krisehåndtering af

nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger, som

styrker den finansielle stabilitet og beskytter de offentlige finanser samt ind-

skydere i forbindelse med bl.a. finansielle kriser. Regeringen finder det meget

vigtigt, at den danske model for håndtering af nødlidende kreditinstitutter kan

videreføres i Danmark (fx at aktionærer og kreditorer bærer tab i afviklings-

situationer frem for offentlige finanser), hvilket vurderes at være tilfældet med

CMDI, og arbejder for at den danske model er bedst muligt afspejlet i EU-reg-

lerne og at modellen udbredes og anvendes på flere banker i EU. Regeringen

finder det derudover væsentligt, at der ikke svækkes på det eksisterende krav

om, at det nødlidende instituts aktionærer og kreditorer skal bære tab sva-

rende til mindst 8 pct. af bankens balance, før en sektorfinansieret afviklings-

fond og dernæst evt. offentlige midler (fx offentlige lån eller garantier) kan

bruges til at dække tab, samt at justeringerne bidrager til at flere nødlidende

institutter håndteres under BRRD. Brugen af midler fra indskydergarantiord-

ninger bør ikke ske på en måde, som medfører en generel øget risikotagning i

kreditinstitutter.

Side 2 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 18. april 2023 forslag til revision af rammerne for kri-

sehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiord-

ninger ved lovpakken ”Crisis Management and Deposit Insurance” –

CMDI.

Forslaget skal styrke det finansielle indre marked og bankunionen.

De gældende rammer for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og na-

tionale indskydergarantiordninger blev udviklet som følge af finanskrisen med

henblik på at beskytte den finansielle stabilitet, indskydere og skatteyderne. Det

har gennem de seneste år dog vist sig, at de fælles europæiske regler på tværs af

EU primært anvendes på større kreditinstitutter og ikke i lige så høj grad anven-

des på små eller mellemstore kreditinstitutter, der i stedet håndteres via natio-

nale insolvensprocedurer, som kan involvere statsstøtte. Revisionen af ram-

merne har derfor til formål at gøre gældende regelsæt for krisehåndtering af

nødlidende kreditinstitutter i EU mere effektivt. Konkret indebærer det at ud-

brede anvendelsen af de eksisterende rammer for krisehåndtering af kreditin-

stitutter og nationale indskydergarantiordninger, så de i flere tilfælde bruges til

at håndtere små og mellemstore nødlidende kreditinstitutter i EU.

CMDI indeholder fire lovforslag

. CMDI indebærer bl.a. en revision af direktiv

om genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (”Bank Recovery

and Resolution Directive” –

BRRD).

BRRD

fastlægger en fælles ramme i EU for

genopretning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter. Reglerne indebærer,

at kreditinstitutter enten genoprettes gennem fx tidlig indgriben, restruktureres

og derefter fortsætter som kreditinstitut, eller afvikles, så instituttet ophører og

dets kritiske funktioner videreføres af et andet levedygtigt institut. Det er et cen-

tralt princip i BRRD, at tabene i et nødlidende kreditinstitut skal bæres af insti-

tuttets aktionærer og kreditorer (bail-in), frem for at tabene bæres af de offent-

lige finanser (bail-out). BRRD kræver i den forbindelse bail-in af mindst 8 pct.

af det nødlidende kreditinstituts kapitalgrundlag og forpligtelser, før en sektor-

finansieret afviklingsfond kan bruges til at dække tab og rekapitalisere et nødli-

dende institut. Hvis bail-in og afviklingsfond ikke er tilstrækkelig, kan landene

benytte egne offentlige midler i form af statslige stabiliseringsinstrumenter, fx

offentlige lån eller garantier. Instrumenterne skal være finanspolitisk neutrale

på mellemlang sigt.

Danmarks anvendelse af BRRD bygger på de danske bankpakker vedtaget un-

der den finansielle krise 2008-10. Den danske model indebærer særligt, at akti-

onærer og kreditorer bærer tab i afviklingssituationer frem for offentlige finan-

ser, at både store og små institutter håndteres inden for rammerne af BRRD,

CMDI indeholder også et forslag til ændring af forordningen om den fælles afviklingsmekanisme

(Daisy Chains), der blevet behandlet separat fra de øvrige forslag. Der er opnået enighed i Rådet

om forslaget 20. december 2023.

Side 3 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

ligesom kunder i nødlidende institutter opretholder adgang til konti og beta-

lingskort mv. Den danske model er uddybet i bilag 1.

CMDI indeholder også en revision af direktiv om nationale indskydergaranti-

ordninger (”Deposit Guarantee Schemes Directive” –

DGSD).

DGSD

fastlægger

rammer for nationale sektorfinansierede indskydergarantiordninger, herunder

vedr. dækning, institutters risikobaserede bidrag til ordningerne samt udbeta-

lingsfrister ifm. dækning. DGSD fastlægger et harmoniseret dækningsniveau i

EU for indskydergaranti på 100.000 euro pr. kunde (ca. 750.000 kr.). DGSD

stiller krav til landene om at opbygge nationale sektorfinansierede indskyder-

garantifonde på mindst 0,8 pct. af dækkede indskud. Alle EU-lande har natio-

nale indskydergarantiordninger.

BRRD og DGSD omfatter alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen, dvs.

også Danmark.

CMDI indeholder afslutningsvist også et forslag til ændring af forordningen om

en fælles afviklingsmekanisme i bankunionen

(”Single Resolution Mechanism

Regulation” –

SRMR), som fastlægger en fælles ramme for håndtering af nødli-

dende kreditinstitutter i bankunionen, herunder en fælles sektorfinansieret af-

viklingsfond (”Single Resolution Fund” –

SRF). SRM-forordningen bygger på

BRRD og omfatter alene bankunionens deltagerlande, dvs. ikke Danmark. Med

forslaget gennemføres ændringer af SRMR svarende til ændringerne af BRRD.

Retsgrundlaget for forslagene til ændring af BRRD og SRMR er artikel 114 i om

Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 53, stk. 1, for æn-

dring af DGSD, der udgør de samme retsgrundlag som de eksisterende direkti-

ver og forordninger. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træf-

fer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med CMDI-forslaget er ifølge Kommissionen at gøre EU-rammerne

for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter endnu mere effektive. Kon-

kret indebærer det at udbrede anvendelsen af de eksisterende rammer for kri-

sehåndtering af kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger til

bedre at kunne håndtere små og mellemstore nødlidende kreditinstitutter i EU,

og derved styrke finansiel stabilitet og beskytte offentlige finanser samt indsky-

dere bl.a. i forbindelse med finansielle kriser. Hovedelementerne fremgår af

ta-

bel 1

og uddybes nedenfor. Der er ikke fremsat et kompromisforslag.

Side 4 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag

Eksisterende regler

Kommissionens forslag

BRRD

Udvidelse af afviklingsmålene og anvendelsesområdet

I dag tages afviklingsreglerne i BRRD i brug, hvis

den relevante afviklingsmyndighed vurderer, at det

er i offentlighedens interesse. Det gøres ved at vur-

dere, om brugen af afviklingsforanstaltninger er

nødvendigt for at opfylde et eller flere af de fem af-

viklingsmål:

1) Sikre videreførelsen af et nødlidende instituts kri-

tiske funktioner.

2) Undgå betydelige skadevirkninger på det finan-

sielle system.

3) Beskytte offentlige finanser ved at mindske brug

af ekstraordinær offentlig finansiel støtte.

4) Beskytte indskydere iht. EU’s indskydergaranti-

regler.

5) Beskytte kunders midler og aktiver.

For lande i bankunionen er den relevante afviklings-

myndighed fælles (”Single Resolution Board”) og i

Danmark er det Finansiel Stabilitet.

Hvis det ikke iht. BRRD er i offentlighedens inte-

resse at afvikle et nødlidende institut, skal instituttet

tages af markedet ved brug af de almindelige insol-

vensprocedure (konkursregler), der ofte kan være

en meget langvarig proces.

Udvidelse af afvik-

lingsmålene

De foreslåede præciseringer af afviklingsmålene:

Første

afviklingsmål justeres, således at der skal

ses på påvirkningen på

regionalt niveau (de

funk-

tioner som det nødlidende institut opfylder for re-

gionen) fremfor

nationalt niveau.

Tredje

afviklingsmål præciseres, således at der

skelnes eksplicit og prioriteres mellem støtte i

form af sektorfinansiererede afviklingsmidler og

indskydergarantimidler, samt offentlige budget-

midler (det bemærkes, at dette er omfattet af

statsstøttereglerne).

Præcisering af natio-

nale rammer for et in-

stituts nedlukning

Reglerne om brugen af insolvensprocedure præ-

ciseres således, at institutter hurtigere kan tages

af markedet

(”markedsexit”)

ved bl.a. at stille krav

om, at instituttet skal tages af markedet inden for

en rimelig tidsfrist,

og at konkursbehandlingen

kan påbegyndes

uden ophold.

Forslaget indeholder en række betingelser, der

foruden statsstøttegodkendelse bl.a. stiller krav

om, at der skal være tale om et solvent institut

samt en forebyggende og midlertidig foranstalt-

ning, der er rimelig ift. målet om at afværge en

alvorlige forstyrrelse og fastholde finansiel stabi-

litet og som ikke må bruges til at udligne tab i in-

stituttet.

Forslaget indeholder en række præciseringer ift.

brug af offentlig støtte. Formålet med præcise-

ringerne er at sikre, at indskud af offentlige mid-

ler i højere grad har midlertidig karakter og kun

gives til levedygtige institutter.

Offentlig støtte og tidlig indgriben

Staten har i dag mulighed for at gøre brug af en fo-

rebyggende rekapitalisering af et institut, når dette

Brug af nationale

er nødvendigt for at afhjælpe en alvorlig forstyr-

statslige stabilise-

relse i økonomien og fastholde finansiel stabilitet.

ringsinstrumenter til

Det er en ekstraordinær foranstaltning, som er be-

rekapitalisering

tinget af endelig godkendelse i henhold til EU's

statsstøtteregler og at støtten udløser ikke en af-

vikling af banken.

Uden for afviklingssituationer, fx ved forebyggende

rekapitalisering, kan et land indskyde egne offent-

lige midler fx i form af aktiekapital med det formål

Brug af offentlig støtte

at undgå, at instituttet bliver nødlidende og under-

uden for afviklingssi-

støtte finansiel stabilitet. Sådanne indskud sker in-

tuationer

den for fastlagte rammer og betingelser. Der gæl-

der bl.a. et krav om, at instituttet skal være solvent

på tidspunktet for kapitaliseringen.

Alle institutter skal udarbejde en genopretnings-

plan, der skal indeholde nærmere retningslinjer for,

hvordan instituttet vil kunne rette op på sin økono-

miske situation i det tilfælde, at den skulle blive

væsentligt forværret, men endnu anses for leve-

Rammer for myndighe-

dygtig.

ders tidlige indgriben

Finanstilsynet har i dag en række værktøjer, der

skal håndtere en situation, hvor et institut (forven-

teligt) overtræder kravene for opretholdelse af fx

deres pengeinstituttilladelse.

Nedskrivningsegnede passiver (NEP)

Der er et krav til institutterne om at opbygge ned-

skrivningsegnede forpligtelser, dvs. kapitalgrund-

lag og gældsinstrumenter (NEP-midler), som skal

sikre, at der i en krisesituation, hvor et institut bli-

Præcisering af NEP-

ver nødlidende, er tilstrækkelig med passiver i in-

krav

stituttet, som kan anvendes til tabsabsorbering og

rekapitalisering. Der er i dag fleksibilitet for afvik-

lingsmyndigheden i forhold til at fastsætte et NEP-

krav ud fra en afviklingsstrategi, herunder for små-

og mellemstore banker (ikke-SIFIer).

Forslaget indebærer en række præciseringer,

der skal skabe klarhed og understøtte samarbej-

det mellem tilsyns- og afviklingsmyndigheden,

hvilket skal bidrage til en mere rettidig beslut-

ning om, at et institut er nødlidende.

Forslaget indebærer stadig en fleksibilitet for af-

viklingsmyndigheder til at fastsætte NEP-krav ud

fra afviklingsstrategien, men indeholder en

række præciseringer vedr. fastsættelse af NEP-

krav ifm. overførselsstrategier, hvor de levedyg-

tige dele af instituttet overføres til et andet insti-

tut. Med det formål at udvide afvikling til flere in-

stitutter, lægger forslaget op til, at en del af 8

pct. kravet for brug af afviklingsformuen kan op-

fyldes med midler fra indskydergarantiformuen.

Side 5 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

Øget mulighed for bidrag fra indskydergarantiordninger

Når et institut anses for nødlidende og skal krise-

håndteres iht. BRRD eller almindelig insolvensbe-

handling, må en indskydergarantiordningsbidrag i

Harmonisering af

en afviklingssituation iht. BRRD ikke være større

”Least Cost Test”

end de tab, som ordningen ville blive påført, hvis

instituttet var blevet afviklet ved insolvensbehand-

ling. Dette afklares ved en

Least Cost Test.

Forslaget indeholder en række parametre, her-

under oplysninger af de anslåede omkostninger

ved tilbagebetaling af indskydere, samt forslag

om udarbejdelse tekniske standarder, der skal

inddrages, når der Least Cost Testen skal vur-

deres.

Det foreslås, at indskydergarantiordninger skal

have mulighed for at bidrage med midler til nød-

lidende institutter, der er underlagt en overfør-

selsstrategi, hvor de levedygtige dele af institut-

tet overføres til et andet institut. Her kan indsky-

dergarantimidlerne bruges af afviklingsmyndig-

heden til at indgå i opfyldelsen af bail-in-kravet

på mindst 8 pct. af de samlede forpligtelser og

kapitalgrundlag, så længe at Least Cost Testen

er opfyldt.

Rammer for at bidrage

med finansiering i af-

viklingssituationer

I dag har indskydergarantiordninger ikke mulighed

for at bidrage til opfyldelse af bail-in kravet, da ind-

skydergarantiordninger bl.a. er underlagt Least

Cost Testen.

Ændringer af kreditorhierarkiet

Indskydergarantiordninger har i dag en superpræ-

ference i kreditorhierarkiet, så dækkede indskud,

der er beskyttet af ordningerne, er blandt de sidste

til at bære tab. Det betyder, at Least Cost Testen

Ændringer af indsky-

ofte vil være negativ fsva. bidrag fra garantiordnin-

derpræference

gen, da dens position i kreditorhierarkiet medfører,

at den vil være blandt de sidste kreditorer som skal

dække tab i en insolvensprocedure og derved vil

have få tab eller ingen tab.

EBA og afviklingskolle-

gier

I dag har Den Europæiske Finansielle Tilsynsmyn-

dighed (”European Banking Authority” –

EBA) ud-

arbejdet fælles retningslinjer for analyse af afvik-

lingsmuligheder, både med krav til institutter og af-

Beføjelser i Den Euro-

viklingsmyndigheder.

pæiske Finansielle Til-

synsmyndighed for

Der er i dag afviklingskollegier til at håndtere græn-

Banker (EBA)

seoverskridende samarbejde, men som reglerne er

i dag, skal der som minimum være et datterselskab

placeret i et andet land, for at der kan etableres et

kollegie (det er ikke tilstrækkeligt, at der er væsent-

lige filialer).

DGSD

Udvidelse af indskydergarantiordningen

I dag er en række institutioner undtaget fra dæk-

ning fra indskydergarantiordningen. Dette gælder

Anvendelsesområde

bl.a. en række finansielle virksomheder, herunder

banker og betalingsinstitutter, samt offentlige insti-

tutioner.

Forslaget fjerner indskydergarantiordningernes

nuværende særstilling i kreditor-

hierarkiet, og sidestiller indskydergarantiordnin-

ger i tabsrækkefølgen med andre

ikke-dækkede indskud. Indskydergarantiordnin-

gerne kan dermed bedre bidrage til afvikling.

Forslaget lægger op til, at Den Europæiske Fi-

nansielle Tilsynsmyndighed for banker (”Euro-

pean Banking Authority” –

EBA) får visse befø-

jelser, eksempelvis til at overvåge afviklings-

myndighedens arbejde med afviklingsmulighe-

der og

–hindringer.

Herudover lægger forslaget op til, at det præci-

seres, at der kan etableres afviklingskollegier for

grænseoverskridende koncerner med væsent-

lige filialer.

Grænseoverskridende

samarbejde

EU-Kommissionen foreslår at udvidede indsky-

dergarantiordningens dækningsområde, så bl.a.

offentlige myndigheder, såsom kommuner og

hospitaler, omfattes af indskydergarantiordnin-

gen.

Forslaget sigter efter at forbedre det grænse-

I dag er det hjemlandets indskydergarantiordning, overskridende samarbejde mellem indskudsga-

der dækker i tilfælde, hvor der skal ske tilbagebe-

rantiordninger, herunder ift. tilbagebetaling til

taling. Det betyder fx, at det ville være den sven-

indskydere i andre EU-medlemsstater. Her bli-

ske indskydergarantiordning, der skulle dække i til- ver det muligt for hjemlandet direkte at dække

fælde af, at en svensk filial i Danmark bliver nødli- tilbagebetalingen, hvis de administrative byrder

dende, og hvor der er behov for udbetalinger.

er lavere.

I dag er beskyttelsen af midlertidigt høje balancer,

såsom ved hussalg, forskellig fra medlemsland til

medlemsland, hvor der gælder et krav om en dæk-

ning på mindst 50.000 euro i mellem 3-12 måne-

der. I Danmark er beskyttelsen for midlertidigt høje

balancer ved hussalg 10 mio. euro i 12 måneder.

EU-Kommissionen foreslår, at der indføres en

ny minimumsgrænse på 500.000 euro, der skal

gælde i 6 måneder oveni den normale indsky-

derbeskyttelse på 100.000 euro.

Harmonisering af nati-

onale valgmuligheder

Side 6 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

Revision af BRRD

Udvidelse af afviklingsmålene og dermed anvendelsesområdet

De centrale elementer i ændringen af BRRD omfatter bl.a. en udvidelse af en

række definitioner i afviklingsmålene,

jf. tabel 1.

Formålet er, at det oftere vur-

deres at være i offentlighedens interesse at anvende BRRD, og hermed omfatter

flere små og mellemstore kreditinstitutter, sammenlignet med nationale insol-

vensprocedurer. I forlængelse heraf foreslås der tillige præciseringer af natio-

nale rammer for et instituts nedlukning

(”markedsexit”).

Konkurser kan være

en lang og kompliceret procedure, hvilket kan medføre, at der går lang tid før,

at det nødlidende institut kan tages af markedet. Forslaget har til hensigt at

sikre, at national lovgivning bedre end reglerne i dag fører til markedsexit for

nødlidende institutter inden for en overskuelig tidshorisont.

Offentlig støtte og tidlig indgriben

BRRD indeholder i forlængelse heraf en række præciseringer ift. brug af offent-

lig støtte, som fastslår, at indskud af offentlige budgetmidler i højere grad har

midlertidig karakter og kun skal gives til levedygtige institutter.

Brug af nationale statslige stabiliseringsinstrumenter til rekapitalisering i afvik-

lingssituationer (offentlige egenkapitalindskud mv.) vil fortsat være muligt, så-

fremt betingelser herfor er opfyldte, herunder at der forinden er gennemført til-

strækkelig bail-in på mindst 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrund-

lag.

Brugen af offentlig støtte uden for afviklingssituationer skal alene være mulig i

visse situationer, herunder ved forebyggende rekapitaliseringer (dvs. før et in-

stitut anses for nødlidende) samt forebyggende tiltag fra indskydergaranti-

fonde. En forebyggede rekapitalisering indebærer, at et land indskyder egne of-

fentlige midler, fx offentlige garantier eller indskud af kapital, med det formål

at undgå, at instituttet bliver nødlidende og understøtte finansiel stabilitet. Så-

danne indskud sker inden for fastlagte rammer og betingelser, herunder at der

skal være tale om et levedygtigt institut, samt at den forebyggende rekapitalise-

ring skal være forebyggende, midlertidig med en klart angivet udløbsdato, salgs-

dato eller tilbagebetalingsplan, og være rimelig ift. målet om at afhjælpe føl-

gerne af den alvorlige forstyrrelse eller at bevare den finansielle stabilitet og ikke

bruges til at udligne tab.

Derudover præciserer forslaget også rammerne for myndighedernes tidlige ind-

griben (dvs. før et institut anses for nødlidende) for at skabe klarhed og under-

støtte samarbejde mellem tilsyns- og afviklingsmyndigheder.

Nedskrivningsegnede passiver (NEP)

Afviklingsmyndigheden vil fortsat kunne fastsætte et NEP-krav til det enkelte

institut ud fra sin foretrukne afviklingsstrategi for dette institut. NEP-kravet un-

derstøtter, at der er tilstrækkeligt med nedskrivningsegnede passiver, så der kan

Side 7 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

gennemføres bail-in. Forslaget ændrer ikke på selve anvendelsesområdet for

reglerne om NEP-krav.

Der foreslås præciseringer af de eksisterende regler for fastsættelse af kravet til

kreditinstitutternes nedskrivningsegnede passiver (NEP-kravet) for at tage

højde for, hvilken afviklingsstrategi, der præcist planlægges brugt i en afvik-

lingssituation, herunder overførsel af aktiviteter til et andet institut og/eller

bail-in.

Forslaget indebærer bl.a. præciseringer vedr. fastsættelse af NEP-kravet i de til-

fælde, hvor afviklingsmyndigheden forventer at anvende en ”overførselsstra-

tegi”, herunder at de levedygtige dele af instituttet skal overføres

til et dertil eg-

net institut, og der er mulighed for at afhænde aktiver på markedet.

Øget mulighed for bidrag fra indskydergarantiordninger

Indskydergarantiordninger gives med forslaget bredere rammer for at bidrage

med finansiering i afviklingssituationer for nødlidende kreditinstitutter, så ga-

rantiordningerne kan bruges ved en overførselsstrategi. I dag kan indskyderga-

rantiordninger også bidrage under både BRRD og nationale insolvensrammer,

men rammerne herfor er restriktive.

Forslaget fastholder kravet om mindst 8 pct. bail-in, før en sektorfinansieret af-

viklingsfond kan bidrage med finansiering i medfør af BRRD. Her kan indsky-

dergarantimidlerne, under de nye rammer, indgå i opfyldelsen af bail-in-kravet

på 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag, når der er tale om over-

førselsstrategier (som fx frasalg).

For at undgå at indskydergarantiordninger tømmes for midler, vil bidrag fra en

indskydergarantiordning være underlagt betingelser og grænser, herunder,

1) at bail-in af indskydere, som ikke er omfattet af indskydergaranti, vil kunne

føre til finansiel ustabilitet. Afviklingsstrategien (herunder brug af indsky-

dergarantiordningen) skal føre til, at instituttet ophører med at eksistere,

dvs. markedsexit.

2) Bidrag fra indskydergarantiordninger til at håndtere et nødlidende institut

skal ligge under visse grænser.

a. Bail-in: Indskydergarantiordninger kan højst bidrage med et beløb

svarende til, hvad indlån ville være nedskrevet med, såfremt bail-in

af indlån omfattet af indskydergaranti var blevet gennemført.

b. Overførsel af aktiviteter til et andet institut: Indskydergarantiord-

ninger vil højst kunne bidrage med et beløb svarende til forskellen

mellem værdien af dækkede indlån og andre forpligtigelser og vær-

dien af aktiver som overføres.

Hertil skal afviklingsmyndigheden vurdere, at omkostningerne for indskyder-

garantiordningen forbundet med bidrag til afvikling ikke er højere, end hvis

ordningen bruges i en insolvenssituation til at dække indskydergarantien

Side 8 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

(”Least Cost Test”).

Testen har til formål at begrænse bidrag fra indskyderga-

rantiordninger således, at bidrag fra garantiordningen ikke kan overstige, hvad

ordningen skulle have bidraget med, såfremt der var sket bail-in af dækkede

indskud. Afviklingsmyndighedens rammer for at lave denne test søges harmo-

niseret i forslaget.

Formålet med disse foranstaltninger er at fremme lige konkurrencevilkår og

sikre ens praksis i håndteringen af nødlidende kreditinstitutter.

Hertil er brugen af midlerne fra indskydergarantiordningen også underlagt det

generelle princip om ”No Creditor Worse Off”, hvilket vil sige, at ingen kreditor

i et nødlidende kreditinstitut må stilles ringere ved brug af afviklingsforanstalt-

ninger, end hvis instituttet var håndteret efter de nationale insolvensregler.

Ændringer af kreditorhierarkiet

Nedskrivning og konvertering af et nødlidende instituts forpligtigelser (bail-in)

sker iht. BRRD i en bestemt rækkefølge (et kreditorhierarki).

Forslaget lægger op til at ændre kreditorhierarkiet for at sikre en generel og ens-

artet indskyderpræference på tværs af EU-landene og på tværs af typer af ind-

skud. Forslaget fjerner indskydergarantiordningernes nuværende særstilling i

kreditorhierarkiet (såkaldt superpræference), og sidestiller indskydergaranti-

ordninger i tabsrækkefølgen med ikke-dækkede indskud, herunder store ind-

skud over indskydergarantigrænsen på 100.000 euro og SMV-indskud samt øv-

rige ikke-dækkede indskud såsom store virksomheders indskud,

jf. figur 1.

Det indebærer, at den sektorfinansierede indskydergarantiordning i højere grad

end i dag kan risikere at blive påført tab, da denne ikke længere vil have samme

beskyttelse i kreditorhierarkiet. Det betyder dog samtidig, at indskyderordnin-

gerne i højere grad kan bidrage til at finde løsninger på håndteringen af nødli-

dende kreditinstitutter. Ændringen af indskyderpræferencen medfører tillige,

at seniorgæld og andre simple kreditorer skal bære tab forud for andre ikke-

dækkede indskud.

Side 9 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

Figur 1

Ændring af kreditorhierarkiet (tabsrækkefølgen)

Anm.: Kreditorhierarkiet indebærer, at det først er ejerne af den mest risikofyldte kapital, dvs. egentlig kernekapital (aktiekapital mv.),

som får nedskrevet deres tilgodehavende, dernæst i nævnte rækkefølge ejerne af andre kapitalinstrumenter (hybrid kerneka-

pital og supplerende kapital), efterstillet gæld (juniorgæld mv.), simple krav (seniorgæld mv.), ikke-dækkede indskud, fx store

virksomheders indskud, indskud med præferencestilling og bidrag fra indskydergarantiordninger, hvis behov.

Kilde: Egen tilvirkning.

EBA og afviklingskollegier

Ændringerne af BRRD lægger op til, at Den Europæiske Finansielle Tilsyns-

myndighed for banker (”European Banking Authority” –

EBA) får visse beføjel-

ser, fx vedr. arbejdet med afviklingsmuligheder og hindringer herfor.

Forslaget lægger op til, at det præciseres, at der kan etableres yderligere afvik-

lingskollegier for grænseoverskridende koncerner med væsentlige filialer. Af-

viklingskollegier er et forum for grænseoverskridende samarbejde, hvor rele-

vante lande og myndigheder koordinerer deres tilgang til evt. afvikling af en

bankkoncern med aktiviteter i flere lande.

Med forslaget gives tilsynsmyndigheder tillige diskretion til at beslutte, hvorvidt

kreditinstitutter kan fravige det årlige krav om at udarbejde en genopretnings-

plan.

Revision af DGSD

CMDI indeholder også målrettede ændringer af DGSD mhp. yderligere at har-

monisere bestemmelser om indskydergarantiordningers anvendelsesområde,

grænseoverskridende myndighedssamarbejde, harmonisering af nationale

valgmuligheder og diskretioner samt informationsudveksling.

Forslaget har generelt til formål at styrke indskydergarantidækningen i EU og

sikre en mere ens praksis på tværs af EU.

Udvidelse af indskydergarantiordningen

Forslaget indeholder bl.a. en udvidelse af indskydergarantidækningen til at om-

fatte offentlige enheder såsom skoler, hospitaler og kommuner. Med forslaget

vil indlån fra sådanne enheder fremadrettet være dækket og omfattet af indsky-

dergarantien, hvilket de ikke er under de nuværende regler.

Side 10 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

Med forslaget øges minimumsbeskyttelsen af midlertidigt høje indskud, fx høje

indeståender som følge af boligkøb og -salg, forsikringsudbetalinger og arv, i

EU, hvori der foreslås en dækning på mindst 500.000 euro, oveni indskyderga-

rantigrænsen på 100.000 euro.

Forslaget søger at styrke og ensarte indskydergarantiordninger ift. at tilbagebe-

tale og dække indskydere hjemmehørende i forskellige EU-lande eller i tilfælde

af, at kreditinstitutter skifter fra at være omfattet af en indskydergarantiordning

til en anden. Den nuværende indskydergaranti på 100.000 euro ændres ikke.

Forslaget muliggør også grænseoverskridende betalinger mellem indskyderga-

rantiordninger og indskydere i tilfælde af aktivering af indskydergarantien. For-

slaget indebærer, at betalinger kan ske direkte fra en indskydergarantiordning i

et land (instituttets hjemland) til indskydere i instituttets filial i et andet land

(værtslandet), fremfor via indskydergarantiordningen i værtslandet. En sådan

direkte betaling til indskydere forudsætter, at de administrative byrder og om-

kostninger forbundet hermed er lavere.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at revisionen af rammerne for krisehåndtering af

nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger omhand-

ler de eksisterende og harmoniserede afviklings- og garantiordninger for alle

kreditinstitutter i EU (BRRD og DGSD), der blev introduceret i kølvandet på

den globale finanskrise. CDMI bidrager ifølge Kommissionen til en yderligere

harmonisering af reglerne for afviklings- og indskudsgarantiordninger og har til

formål at gennemføre tilpasninger til de eksisterende rammer i EU's indre mar-

ked og i højere grad ensarte brugen af reglerne i EU.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

BRRD er implementeret i dansk ret i lov om finansiel virksomhed og lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder samt tilhørende

bekendtgørelser og vejledninger.

DGSD er implementeret i lov om en indskyder- og investorgarantiordning samt

tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.

CMDI vil derudover indebære ændringer i lov om finansiel virksomhed, lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder samt lov om en

investor- og indskydergarantiordning med henblik på, at lovgivningen tilpasses

de nye definitioner, elementer og begreber, der introduceres i CMDI.

Side 11 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Et robust BRRD-regime med et bredt anvendelsesområde er med til at sikre for-

målet om, at stater ikke skal redde kriseramte kreditinstitutter, hvortil en styr-

kelse af indskydergarantiordningens bidragsmuligheder i afviklingssituationer

er med til at sikre en smidigere afvikling, der i sidste ende beskytter skatte-

yderne mod tab.

Forslaget kan indebære nye opgaver og udgifter for Finanstilsynet som afvik-

lingsmyndighed, der er finansieret ved afgifter på de finansielle virksomheder

under tilsyn. Forslaget kan også indebære nye opgaver og udgifter for Finansiel

Stabilitet.

Afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for berørte

ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ændringerne i BRRD og DGSD vurderes umiddelbart ikke at have væsentlige

samfundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark allerede anvender BRRD for

mindre og mellemstore pengeinstitutter.

Forslaget kan generelt bidrage til at styrke den finansielle stabilitet, beskytte of-

fentlige finanser og indskydere i kreditinstitutter i tilfælde af finansielle kriser,

i det omfang flere mindre og mellemstore kreditinstitutter i EU håndteres under

BRRD. Det kan have positive afledte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Styrkede bidragsmuligheder for indskydergarantiordninger kan tilskynde til og

understøtte afviklingen af nødlidende institutter iht. BRRD, hvilket kan under-

støtte finansiel stabilitet, beskytte offentlige finanser og indskydere.

En bedre stilling i kreditorhierarkiet for ikke-dækkede indskud, fx store virk-

somheders indskud, kan omvendt gøre de største indskydere mindre opmærk-

somme på instituttets risikoprofil ved placering af deres indskud, hvilket kan

tilskynde til øget risiko og svække den finansielle stabilitet, da de er bedre stillet

i kreditorhierarkiet. Den foreslåede ændring af kreditorhierarkiet i BRRD, hvor

alle indskud får samme foranstillede dækning, vil omvendt kunne mindske risi-

koen for ”bank runs”, da ikke dækkede indskud får en bedre stilling i kreditor-

hierarkiet. Det vil understøtte mulighederne for at håndtere kriseramte institut-

ter på en hensigtsmæssig måde.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

CMDI følger generelt den danske implementering af BRRD-reglerne, da Dan-

mark i forvejen kan håndtere mindre og mellemstore institutter efter de gæl-

dende regler, såfremt afviklingsmålene er opfyldt. Forslaget understøtter derfor

Side 12 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

i vidt omfang den eksisterende danske afviklingsmetode for mindre og mellem-

store institutter, som derved i højere grad vil blive udbredt i EU.

Ændringerne i DGSD vil potentielt kunne medføre erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, da den danske indskydergarantiordning er sektorfinansieret. En større

brug af midler fra garantiordningen i afviklingssituationer vil derfor kunne føre

til højere omkostninger for sektoren.

En øget brug af indskydergarantiordningens sektorfinansierede midler vil alt

andet lige

kunne betyde, at ”regningen” for bankkriser i højere grad deles blandt

flere institutter end betales af indskydere i et nødlidende institut.

8. Høring

CMDI har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

den 20. april 2023 med frist 4. maj 2023. Der henvises til grund- og nærheds-

notat for høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt finder nogle EU-lande, at alle institutter uanset størrelse i højere grad

bør håndteres inden for rammerne af BRRD. Nogle lande finder, at BRRD alle-

rede indeholder tilstrækkelige værktøjer til at håndtere mindre og mellemstore

institutter. Der er ligeledes lande, der finder, at der er behov for mere fleksibili-

tet til at håndtere mindre og mellemstore institutter. Endelig er der lande, der

ønsker mere faste kriterier og rammer ved håndtering af mindre og mellemstore

institutter.

Der er derudover store nationale forskelle ift. indretningen af nationale indsky-

dergarantiordninger, der kan være offentlige eller private aktører. Der er i det

lys delte meninger blandt landene om ændringen af kreditorhierarkiet i BRRD,

herunder af indskydergarantiordningernes position, samt den foreslåede øgede

mulighed for at garantiordningerne kan bidrage med finansiering i afviklingssi-

tuationer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at det er vigtigt, at revisionen af BRRD og DGSD styrker det

eksisterende regelsæt til krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter.

Regeringen kan overordnet støtte Kommissionens forslag eller et kommende

kompromis på linje med forslaget, som generelt kan bidrage til at styrke finan-

siel stabilitet, beskytte offentlige finanser og indskydere i kreditinstitutter i til-

fælde af en krise.

Regeringen støtter en revision af BRRD og DGSD, som understøtter afviklings-

formålene, herunder beskytter de offentlige finanser mod finansielle kriser. Re-

geringen er positiv ift. målet om at udvide anvendelsesområdet af afvikling un-

der BRRD i resten af EU, så der sikres en ensartet anvendelse, hvor flere nødli-

dende kreditinstitutter er underlagt og afvikles efter BRRD-reglerne.

Side 13 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

Regeringen støtter at præcisere og udbrede definitionen af, hvornår det er i of-

fentlighedens interesse, at et nødlidende institut håndteres iht. BRRD. Det vur-

deres hensigtsmæssigt, at flere kreditinstitutter i EU-landene, og ikke blot de

største, håndteres inden for BRRD, så der bedst muligt sikres en ensartet tilgang

og lige konkurrencevilkår på tværs af EU-landene og kreditinstitutter. En æn-

dring af reglerne for offentlighedens interesse skal tage højde for og kunne

rumme den velfungerende danske krisehåndteringstilgang. De foreslåede præ-

ciseringer af afviklingsmålene vurderes at kunne rumme den danske fortolk-

ning. Regeringen arbejder generelt for videndeling blandt øvrige EU-medlems-

lande om anvendelse af afviklingsmodeller for små og mellemstore institutter.

Regeringen finder det meget vigtigt, at den danske model for håndtering af nød-

lidende kreditinstitutter kan videreføres i Danmark (fx at aktionærer og kredi-

torer bærer tab i afviklingssituationer frem for offentlige finanser), og arbejder

for, at den danske model er bedst muligt afspejlet i EU-reglerne og at modellen

udbredes og anvendes på flere banker i EU. Det indebærer, at anvendelsesom-

rådet for EU-reglerne er bredt, så aktionærer og kreditorer bærer tab i afvik-

lingssituationer frem for de offentlige finanser. Det indebærer også, at afvik-

lingsmyndighederne fortsat kan fastsætte NEP-krav ud fra den foretrukne af-

viklingsstrategi, så nedskrivningsegnede passiver (NEP) er først til at dække tab

(bail-in). Fordi der fastsættes NEP-krav for mindre institutter, vil det ligeledes

være relevant med en hjemmel for afviklingsmyndigheden til at fastsætte en

indfasningsperiode. Den danske model vurderes generelt at kunne opretholdes

med forslaget.

BRRD’s centrale princip er, at tabene skal bæres af det nødlidende instituts ak-

tionærer og kreditorer (bail-in), frem for at tabene bæres af de offentlige finan-

ser (bail-out). Kravet om bail-in af mindst 8 pct. af et nødlidende kreditinstituts

kapitalgrundlag og forpligtelser, før en sektorfinansieret afviklingsfond og der-

næst evt. offentlige midler (fx offentlige lån eller garantier) kan bruges til at

dække tab og rekapitalisering må ikke svækkes ved indførslen af nye afvikling-

sværtøjer, såsom muligheden for bidrag fra indskydergarantiordninger til afvik-

lingssituationer.

Regeringen finder, at en større rolle til de nationale indskydergarantiordninger

i krisehåndteringssituationer ikke bør indebære, at man svækker brugen af ek-

sisterende værktøjer i BRRD, herunder bail-in, eller en unødig brug af fælles

sektorfinansierede indskydergarantimidler. Regeringen finder det vigtigt at bi-

dragstørrelsen for indskydergarantiordninger ikke kan overskride de midler,

som indskydergarantiordningen skulle have bidraget med i en udbetalingssitu-

ation ved en konkurs. Forslagets betingelser og begrænsninger kan generelt

støttes.

I forlængelse heraf kan ændringen af indskydergarantiordningernes særlige

præferencestatus i kreditorhierarkiet potentielt indebære større tab for den

danske indskydergarantifond (Garantiformuen). Regeringen arbejder for, at

Side 14 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

brugen af midler fra indskydergarantiordninger skal ske på en måde, som bi-

drager til formålet om, at flere institutter krisehåndteres under BRRD, og som

ikke medfører en generel øget risikotagning i kreditinstitutter ved at skabe inci-

tament for en mere risikabel strategi. Forslaget vurderes generelt at imøde-

komme disse prioriteter.

Regeringen støtter, at forslaget præciserer rammerne for brugen af offentlige

midler til at håndtere (potentielt) nødlidende institutter, fx forebyggende reka-

pitaliseringer, hvilket kan bidrage til at beskytte offentlige finanser ifm. finan-

sielle kriser og være med til at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af EU-lan-

dene og kreditinstitutter.

Regeringen støtter, at arbejdet i afviklingskollegier understøttes bedst muligt,

herunder ved at åbne op for, at også tilsynsmyndigheder (og ikke kun afviklings-

myndigheder) i 3. lande kan deltage som observatører i afviklingskollegier.

Regeringen støtter generelt ønsket om samarbejde mellem tilsyns- og afvik-

lingsmyndigheder i krisesituationer, herunder også de forslag, der skal styrke

samarbejdet i de EU-lande, der deltager i bankunionen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om forslaget er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN 16. maj 2023, hvor ECOFIN drøftede forslaget på baggrund af en præsen-

tation af Kommissionen. Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 30. august 2023.

Side 15 af 16

kom (2023) 0226 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af rammerne for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og nationale indskydergarantiordninger (CMDI)

Bilag 1: Den danske model for krisehåndtering af kreditinstitutter

Den danske model indebærer særligt, at aktionærer og kreditorer bærer tab i

afviklingssituationer (bail-in) frem for offentlige finanser (bail-out), at både

store og små institutter håndteres inden for rammerne af BRRD, ligesom kun-

der i nødlidende institutter opretholder adgang til konti og betalingskort mv.

Danmarks anvendelse af BRRD bygger på de danske bankpakker vedtaget un-

der den finansielle krise 2008-10. Bankpakke III afløste Bankpakke I (med en

ubegrænset statsgaranti for indskydere og andre simple kreditorer i danske pen-

geinstitutter), der ophørte 30. september 2010. Med Bankpakke III påbegynd-

tes en tilbagevenden mod normale markedsøkonomiske forhold uden statsga-

ranti, hvor simple kreditorer kunne imødese tab, hvis et institut blev nødli-

dende. Danmark anvendte denne tilgang flere gange under den finansielle krise.

Finansiel Stabilitet er afviklingsmyndighed i Danmark og har med BRRD udar-

bejdet afviklingsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-

lerselskaber i Danmark. Afviklingsplanerne fastlægger en afviklingsstrategi for

hvert institut, herunder krav om nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav).

For de største danske institutter (SIFI-institutter) udarbejdes en individuel af-

viklingsstrategi, som overordnet set skal sikre, at instituttet efter restrukture-

ring, herunder bail-in, kan returneres til markedet.

For mellemstore institutter (ikke-SIFI institutter) med en balance over 3 mia.

euro vil en konkret vurdering afgøre, om strategien for instituttet er afvikling

som de mindre institutter eller restrukturering som SIFI.

Pengeinstitutter med en balance under 3 mia. euro vil som udgangspunkt blive

afviklet efter den samme afviklingsstrategi. Den indebærer en restrukturering

af instituttet mhp. at videreføre de levedygtige dele hurtigst muligt gennem en

salgsproces. Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med instituttet og dets ak-

tiviteter via et broinstitut. Strategien indebærer, at alle tab bæres af instituttets

ejere og kreditorer ved nedskrivning af passiver i nødvendigt omfang.

Finansiel Stabilitet kan i afviklingssituationer inden for de fastlagte rammer

gøre brug af Afviklingsformuen. Formuen skal ved udgangen af 2024 udgøre

mindst 1 pct. af de omfattede virksomheders dækkede indskud.

Afviklingsformuen opbygges ved bidrag fra de omfattede virksomheder. Afvik-

lingsformuen kan anvendes til at yde garantier, give lån mv. i forbindelse med

anvendelse af restrukturerings- og afviklingsforanstaltningerne. Formuen kan

også i særlige tilfælde anvendes til direkte at dække tab i virksomheden, når der

først er foretaget bail-in svarende til mindst 8 pct. af virksomhedens passiver.

Formuen kan i denne situation bidrage med midler svarende til op til 5 pct. af

virksomhedens passiver.

Side 16 af 16