kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0242 Bilag 3
Offentligt

Orientering:

Reformen af EU’s finanspolitiske regler

1. Indledning

ECOFIN har opnået politisk enighed om en

reform af EU’s finanspolitiske regler

ifm. en ekstraordinær, uformel videokonference 20. december 2023.

Rådets politiske enighed er på COREPER 21. december 2023 udmøntet i et for-

handlingsmandat. Rådet kan på baggrund af dette mandat indlede forhandlin-

ger med Europa-Parlamentet mhp. at nå til enighed om en endelig aftale om en

reform af

EU’s finanspolitiske

regler. Rådet vil ifm. et fysisk møde i starten af

2024 formelt vedtage en generel indstilling (som et a-punkt, dvs. uden drøf-

telse) på grundlag af den politiske enighed og forhandlingsmandatet, idet der

ikke kan træffes formelle beslutninger på uformelle møder såsom videokonfe-

rencer.

Rådets kompromis vedr. de finanspolitiske regler fastholder generelt væsentlige

elementer i Kommissionens tre lovforslag af 26. april 2023. Kompromistek-

sterne indeholder dog samtidig justeringer ift. Kommissionens forslag på en

række områder, som har været centrale i forhandlingerne, herunder bestem-

melserne vedr. reduktion af gæld og underskud, sammenhængen mellem dels

krav til finanspolitikken og dels reformer og investeringer i de mellemfristede

planer, samt håndhævelsen af reglerne.

Rådets politiske enighed ligger generelt på linje med forventningerne til et kom-

mende kompromis, som blev forelagt Folketingets Europaudvalg 1. december

2023 forud for ECOFIN 8. december 2023.

Alle EU-lande støttede Rådets kompromis vedr. de finanspolitiske regler. Rege-

ringen har tilsluttet sig Rådets kompromis på grundlag af økonomiministerens

mandat i Folketingets Europaudvalg 14. juni 2023.

Denne orientering indeholder en prioriteret redegørelse for Kommissionens

forslag samt Rådets kompromis.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 26. april 2023 en lovpakke, der indebærer en reform

af EU’s finanspolitiske regler,

som bl.a. sætter rammerne for EU-landenes øko-

nomiske koordination og nationale finanspolitikker.

Pakken indeholder tre forslag:

1. Et forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv koordination

af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning. Forslaget er-

statter den eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordine-

ring af den økonomiske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

2. Et forslag til at ændre forordning 1467/97 om proceduren for uforholdsmæs-

sigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler.

3. Et forslag til at ændre direktiv 2011/85/EU om kravene til EU-landenes na-

tionale budgetrammer (KOM(2023) 242).

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Europa-Parlamentet er medlovgiver fsva. de

forebyggende regler,

der vedtages

i almindelig lovgivningsprocedure, mens de

korrigerende regler

direktivet

for EU-landenes budgetrammer

skal vedtages af Rådet efter høring af Europa-

Parlamentet og Den Europæiske Centralbank.

EU’s finanspolitiske regler i dag

De fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten (”Stability and

Growth Pact” –

SGP) er et grundelement i EU-samarbejdet på det finanspoliti-

ske og økonomiske område. Reglerne implementerer bl.a. EU-traktatens krav

om, at landenes underskud og gæld ikke må overstige hhv. 3 og 60 pct. af BNP.

EU’s finanspolitiske regler sætter de overordnede rammer for EU-landenes

na-

tionale finanspolitikker. Formålet med reglerne er at sikre en sund og stabil øko-

nomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed til gavn for vækst og

beskæftigelse, herunder ved at understøtte lave statsgældsrenter og forebygge

gældskriser. Hvis reglerne som helhed efterleves på tværs af høj- og lavkonjunk-

turer, muliggør det, at de såkaldte automatiske stabilisatorer, fx økonomiske

ydelser til ledige, kan virke fuldt ud og modgå negative effekter på vækst og be-

skæftigelse i dårlige økonomiske tider. De finanspolitiske regler indebærer ikke

nogen begrænsninger på størrelsen og sammensætningen af de offentlige udgif-

ter, men sætter grænser for underskud og gældsopbygning, der kan have nega-

tive effekter på de enkelte landes økonomier og EU’s økonomi

som helhed.

De eksisterende finanspolitiske regler består grundlæggende af en

forebyg-

gende del

og en

korrigerende del.

Reglernes forebyggende del indebærer krav

til EU-landenes strukturelle saldo og udgiftsvækst, hvilket skal understøtte, at

landene ikke overskrider traktatens krav for underskud og gæld. Den

korrige-

rende del

indeholder regler for de tilfælde, hvor landene overskrider traktatens

krav,

jf. boks 1.

De fælles finanspolitiske regler understøttes af

direktivet om minimumskrav til

EU-landenes finanspolitiske og budgetmæssige rammer.

Med direktivet fast-

sættes bl.a. minimumsstandarder for EU-landenes i) nationale numeriske fi-

nanspolitiske regler, ii) mellemfristede finanspolitiske rammer iii) regnskabs-

praksis i de offentlige sektorer og statistiskindberetning samt iv) regler og pro-

cedurer for udarbejdelse af prognoser liggende til grund for budgetplanlægning.

Direktivet fastslår bl.a., at EU-landene skal have nationale numeriske finanspo-

litiske regler, der effektivt fremmer overholdelsen af EU’s fælles

finanspolitiske

regler. Direktivet specificerer ikke bestemmelserne i de nationale regler, men

stiller bl.a. krav om, at reglernes mål og anvendelsesområde skal være veldefi-

nerede, samt at de skal sikre en effektiv og uafhængig overvågning af finanspo-

litikkerne. Med direktivet fastsættes bl.a. også krav om harmonisering af offent-

lig regnskabspraksis samt krav om fast rapportering af finanspolitiske data.

Side 2 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

I tillæg til EU’s fælles finanspolitiske regler og rammer er Danmarks finanspo-

litiske regler forankret i budgetloven. Ifølge budgetloven må underskuddet på

den strukturelle saldo

som udgangspunkt ikke overstige 1 pct. af BNP. Budget-

loven medfører, at hvis skønnet for den strukturelle saldo for det kommende år

er mere negativt end -1 pct. af BNP, er regeringen forpligtet til at fremlægge for-

slag, der kan korrigere uoverensstemmelsen med målet.

Boks 1

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende og forebyggende dele

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del præciserer traktatens krav om, at det faktiske underskud ikke må overstige

3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP, medmindre den

nedbringes tilstrækkeligt hurtigt. Det indebærer overordnet, at gælden årligt i gennemsnit skal reduceres med mindst

1/20 af den andel af gælden, der ligger ud over 60 pct. af BNP, når man måler over en treårig periode (”gældsreglen”).

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet, laver Kommissionen en vurderingsrap-

port. Her vurderes det, hvorvidt der skal tildeles en såkaldt henstilling om at nedbringe for store underskud eller for høj

gæld (EDP-henstilling), der stiller krav om forbedring af de offentlige finanser. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen

kan et land bl.a. undgå en henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være ”lille og midlertidig” (i praksis højest 3,5 pct.

af BNP) og exceptionel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed uden for landets kontrol).

Hvis et land ikke lever op til en henstilling, kan Rådet potentielt suspendere midler fra EU’s struktur-

og investeringsfonde,

jf. vilkårene for adgang til disse fonde (gælder både euro- og ikke-eurolande). Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en

EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan henstillingen optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere

udspecificerede krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

gradvise sanktioner i form

af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del.

Betingelsen for at

ophæve en EDP-henstilling

vedr. store underskud er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af BNP til

fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig korrektion

(dvs. at underskuddet ventes at forblive

under 3 pct. af BNP i hele Kommissionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i et

passende tempo.

Baggrund om Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Lande, som ikke har EDP-henstillinger, er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således

sikre tilpasning hen imod deres nationalt fastsatte mellemfristede mål (MTO) for den såkaldte strukturelle saldo, der er

et mål for den offentlige saldo, hvor der korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne (fx udsving i

udgifter til ledighedsunderstøttelse eller skatteindtægter). MTO fastsættes pba. landenes gæld og vækst. Derudover skal

der sikres

en offentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s

udgiftsregel),

som er i overensstemmelse med den pågældende

tilpasning af struktursaldoen mod MTO. Udgiftsreglen fastsætter den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter

(bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er muligt, hvis der samtidig skal sikres

tilpasning mod MTO.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der er tale om en helhedsvurdering, som

både omfatter struktursaldoen og udgiftsreglen samt evt. andre relevante forhold. Rådet kan åbne en procedure for

væsentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP)

og tildele særlige forebyggende henstillinger (”MTO-hen-

stillinger”)

til lande, som vurderes at have en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler (dvs. afvigelse på

mindst �½ pct. af BNP i et år eller sammenlagt over to år ift. MTO). Sådanne henstillinger kan kun tildeles "ex post", dvs.

på baggrund af observerede overskridelser i de to senest afsluttede år. Der er mulighed for at pålægge

eurolande,

der

ikke efterlever en MTO-henstilling, sanktioner i form af deponering af et beløb.

Den strukturelle saldo er den faktiske offentlige saldo korrigeret for de udsving, der vurderes at

følge af konjunkturerne og en række midlertidige forhold, herunder i Danmark for eksempel ind-

tægter fra pensionsafkastskatten og olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Den strukturelle saldo

er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser.

Side 3 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Kommissionens indledende udspil til en reform af de

finanspolitiske regler og ECOFIN-rådskonklusioner

Kommissionen offentliggjorde 9. november 2022 en meddelelse med et over-

ordnet udspil til en reform af EU’s finanspolitiske regler.

ECOFIN vedtog råds-

konklusioner om udspillet 14. marts 2023.

Rådskonklusionerne fremhæver bl.a. støtte til Kommissionens forslag om at

forankre de finanspolitiske krav og monitorering heraf i nationale mellemfri-

stede planer. Der var endvidere støtte til brugen af offentlige nettoudgifter som

grundlag for en primær indikator for EU-landenes offentlige finanser. Der blev

samtidig peget på en række områder, der krævede videre drøftelse og afklaring,

herunder ift. fastsættelsen af de konkrete finanspolitiske krav til EU-landene.

Pba. Rådets drøftelser af Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne af

14. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen 26. april 2023 konkrete lov-

forslag til en reform af EU’s finanspolitiske regler.

3. Kommissionens forslag og Rådets kompromistekster

Rådets kompromistekster fastholder generelt væsentlige elementer i Kommis-

sionens forslag af 26. april 2023. Kompromisset lægger samtidigt op til juste-

ringer ift. Kommissionens forslag på en række områder, som har været centrale

i forhandlingerne, herunder bestemmelserne vedr. gældsreduktion, sammen-

hængen mellem dels krav til finanspolitikken og dels reformer og investeringer

i de mellemfristede planer, samt håndhævelsen af reglerne,

jf. tabel 1.

Et prioriteret uddrag af Kommissionens forslag og af Rådets kompromis gen-

nemgås i de følgende afsnit.

Forslaget om nye forebyggende regler

Kommissionens forslag til en ny forordning (KOM(2023) 240) om effektiv ko-

ordination af den økonomiske politik og multilateral budgetovervågning erstat-

ter den eksisterende forordning (1466/97) om overvågning og koordinering af

den økonomiske politik, de såkaldte

forebyggende

regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag samt Rå-

dets kompromistekst.

Side 4 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag og Rådets kompromistekster

Eksisterende regler

Kommissionens forslag

Samme krav

Rådets kompromistekster

Samme krav

Overordnet

Finanspolitiske

indikatorer

Landenes underskud og

gæld skal holdes inden for

hhv. 3 og 60 pct. af BNP

Strukturel saldo

Offentlige nettoudgifter

Retningslinjer for udgiftsstien pba. lande-

nes underskud og gældsudfordringer.

Udgiftsstien skal sikre plausibelt faldende

gæld efter tilpasningsperioden i lande

med gæld over 60 pct.

Lempede årlige krav ved reformer og in-

vesteringer

I lande med gæld over 60 og 90 pct. af

BNP skal udgiftsstien derudover som mi-

nimum sikre, at gæld falder med hhv.

0,5 og 1 pct. af BNP årligt i gns. under til-

pasningsperioden (ekskl. evt. år hvor

landet har en underskudshenstilling).

I lande med gæld eller underskud over

hhv. 60 og 3 pct. af BNP skal udgifts-

stien sikre en sikkerhedsmargin på 1,5

pct.-point til underskudsgrænsen på 3

pct. af BNP

Gæld over 60 pct. af BNP skal Retningslinjer for udgiftsstien pba. lande-

reduceres med 1/20 årligt nes underskud og gældsudfordringer.

(gældsreglen)

Udgiftsstien skal sikre plausibelt faldende

gæld efter tilpasningsperioden i lande

med gæld over 60 pct.

Strukturel saldo tilpasses

mod mellemfristet mål Lempede årlige krav ved reformer og in-

vesteringer

(MTO).

Gældsreduktion/

budgettilpasninger

Reformer

og investeringer

Mulighed for at afvige mid-

lertidigt fra mellemfristet

mål for strukturel saldo

(MTO), ved gennemførelse

af visse strukturreformer el-

ler investeringer.

Mulighed for en forlænget tilpasningspe-

riode (fra 4 til 7 år) med lempede årlige

krav, hvis landet gennemfører reformer

og investeringer.

Der skal tages højde for et lands genop-

retningsplan i vurderingen af, om landet

skal have en forlænget tilpasningsperi-

ode.

Mulighed for en forlænget tilpasningspe-

riode (fra 4 til 7 år) med lempede årlige

krav, hvis landet gennemfører reformer

og investeringer.

Der skal tages højde for et lands genop-

retningsplan i spørgsmål om forlængede

tilpasningsperioder,

hvis den bidrager

væsentligt til at styrke finanspolitisk

holdbarhed og vækstpotentialet

Finans- og strukturpolitisk plan

Godkendes af Rådet

Henstillinger: underskudshenstillinger

ved brud på 3 pct.-kravet samt gældshen-

stillinger ved overskridelse af udgiftssti.

Høj gæld vil være en særlig relevant fak-

tor, når man vurderer, om der skal gives

en henstilling,

men der er ikke en be-

stemmelse om, at høj gæld

som hoved-

regel

udløser en henstilling.

Overvågning/

landeplaner

Konvergensprogram og

nationalt reformprogram

Udtalelse fra Rådet

Henstillinger mv. ved brud på

3 pct.-kravet eller regel om

gæld under 60 pct. af BNP el-

ler reduktion af overskridelse

med 1/20 årligt.

Finans- og strukturpolitisk plan

Godkendes af Rådet

Henstillinger: underskudshenstillinger

ved brud på 3 pct.-kravet samt gældshen-

stillinger ved overskridelse af udgiftssti.

Høj gæld vil være en særlig relevant fak-

tor, når man vurderer, om der skal gives

en henstilling, og vil som hovedregel

medføre en henstilling.

Implementering

og håndhævelse

Tjek af at planernes reformer mv. imple-

menteres.

Prognoser skal sammenlignes

Uafhængige nationale

med uafhængige prognoser

finanspolitiske instituti-

udarbejdet af uafhængige fi-

nanspolitiske institutioner.

oner

Prognoser tbf. den nationale budgetplan-

lægning skal udarbejdes eller godkendes

af uafhængige finanspolitiske institutio-

ner.

Krav om etablering af uafhængige fi-

nanspolitiske institutioner, der enten

udarbejder, vurderer eller godkender

økonomiske prognoser, og som overvå-

ger implementering af budgetregler.

Anm.: Tekst markeret med

fed

angiver væsentlige ændringer i kompromisteksterne relativt til Kommissionens forslag.

Kilde: Kommissionens, Rådets kompromistekst og egne tilvirkning.

Side 5 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Mellemfristede planer

Overvågningen af og kravene til EU-landenes økonomiske politik forankres i

nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der fremsættes af

landene, vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

Landene skal i planerne fastsætte en 4-7 årig udgiftssti for de såkaldte offentlige

nettoudgifter mhp. at nedbringe store underskud og sikre en holdbar gældsud-

vikling, samt redegøre for planlagte investeringer og reformer (jf.

nedenfor).

Planerne er som udgangspunkt fireårige, også i de tilfælde hvor planen indehol-

der en 7-årig udgiftssti. I særlige tilfælde kan planerne dog være fx femårige,

hvis det svarer til regeringsperioden i et land.

Landene kan anmode om at lave en ny plan, hvis der er særlige objektive for-

hold, der gør, at den oprindelige plan ikke kan gennemføres, eller hvis en ny

regering anmoder om at ændre landets eksisterende plan. En ændret plan skal

dog opretholde det samme ambitionsniveau for tilpasning af de offentlige finan-

ser.

Landet skal inden udløbet af sin plan fremsætte en ny plan for de følgende fire

år. Planen skal igen vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

De mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik erstatter de såkaldte sta-

bilitets- og konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer, som

landene i dag skal indberette til EU og som indeholder hhv. en række finanspo-

litiske indikatorer (ventet strukturel saldo mv.) samt planlagte reformer. I dag

skal Rådet ikke godkende landenes programmer, men blot udtale sig om dem.

Rådets kompromistekst

fastholder Kommissionens forslag på disse punk-

ter.

Ny finanspolitisk indikator

Overvågningen af og kravene til landenes finanspolitik baseres på en enkelt, ny

EU-indikator for de såkaldte

offentlige nettoudgifter.

De offentlige nettoudgif-

ter er defineret som de faktiske offentlige udgifter fratrukket renteudgifter, kon-

junkturfølsomme ledighedsudgifter

, engangsudgifter

og udgifter finansieret af

EU-midler (fx strukturfondene) samt diskretionære indtægtsforøgende- eller

reducerende tiltag, fx skatte- og afgiftsændringer.

Indikatoren for de

offentlige nettoudgifter

erstatter de indikatorer, der tilsam-

men har været grundlag for overvågningen under de eksisterende regler: dels

landenes mellemfristede mål for den strukturelle saldo og dels en udgiftsregel,

De konjunkturfølsomme ledighedsudgifter omfatter de udgifter, der falder eller stiger over hhv.

høj- og lavkonjunkturer, fx arbejdsløshedsunderstøttelse.

Kommissionen har i en teknisk note af 5. juli 2023 specificeret, at engangsudgifter også skal

fratrækkes opgørelsen af de offentlige nettoudgifter. Under de nuværende regler fratrækkes en-

gangsudgifter også i opgørelsen af den strukturelle saldo.

Side 6 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

som også er baseret på et mål for offentlige nettoudgifter, der har væsentlige

ligheder med opgørelsen i Kommissionens nye forslag

Landene vil dog fortsat have mulighed for fastsætte deres nationale budgetreg-

ler pba. fx den strukturelle saldo (såsom i den danske budgetlov).

Rådets kompromistekst

fastholder Kommissionens forslag på disse punk-

ter.

Krav til landenes udgiftssti, herunder reduktion af gæld og

underskud

Alle lande skal i deres mellemfristede planer fremsætte en 4-7-årig udgiftssti for

de offentlige nettoudgifter, en såkaldt finanspolitisk tilpasningsperiode. I tilpas-

ningsperioden skal der sikres en finanspolitisk tilpasning, som sikrer:

1. En holdbar udvikling i gælden i 10 år efter tilpasningsperioden

2. At underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de

10 efterfølgende år efter tilpasningsperioden.

Landenes udgiftsstier skal sikre en position på de offentlige finanser ved udgan-

gen af den 4-7-årige tilpasningsperiode, der sikrer overholdelse af ovenstående

krav til udviklingen i gæld og faktiske underskud, hvis positionen fastholdes

uændret de følgende 10 år ved en mellemfristet fremskrivning, mens der tages

højde for ændringer i det demografiske træk, fx stigende udgifter til sundhed og

offentlige pensionsordninger pga. aldrende befolkninger. Landene vil således

allerede i tilpasningsperioden skulle tage højde for store stigninger i de aldrings-

relaterede omkostninger på mellemlangt sigt.

Den mellemfristede fremskrivning foreslås baseret på Kommissionens såkaldte

gældsholdbarhedsanalyse, der allerede i dag benyttes til at vurdere holdbarhe-

den af landenes gæld (fx

Debt Sustainability Monitor 2022, DSM 2022,

udgivet

14. april 2023).

Den udgiftssti, der godkendes af Rådet, vil være bindende over perioden for lan-

dets plan og danne grundlag for den finanspolitiske overvågning i EU.

Kravene til udviklingen i landenes gæld og underskud vil være indeholdt i de

udgiftsstier, der godkendes af Rådet. Udgiftsstierne erstatter de eksisterende

krav om, at landene bl.a. skal tilpasse den strukturelle saldo mod deres mellem-

fristede mål.

De gældende regler indebærer en samlet vurdering af dels det enkelte lands strukturelle saldo

ift. landets mellemfristede mål og dels den eksisterende udgiftsregel. Den eksisterende udgiftsre-

gel indebærer, at væksten i landenes såkaldte nettoudgifter ikke må overstige den potentielle

vækst i BNP (dvs. den skønnede årlige BNP-vækst over en 10-årig periode). Nettoudgifterne defi-

neres her som de faktiske offentlige udgifter ekskl. renteudgifter og konjunkturfølsomme ledig-

hedsudgifter samt korrigeret for diskretionære indtægtsforøgende- eller reducerende tiltag, og

korrigeret for udgifter til EU-programmer samt udgifter til investeringer, der er finansieret af EU-

midler.

Side 7 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Rådets kompromistekst

fastholder, at alle landene skal fastsætte 4-7-årige

udgiftsstier, der understøtter en holdbar udvikling i gælden, og at underskud

bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP. Mhp. at understøtte disse mål til-

føjes en række kriterier, som landenes udgiftsstier skal efterleve.

Hvilke minimumskrav, der skal efterleves, afhænger af, om landet overskrider

traktatens grænser for gæld eller underskud, jf. nedenfor. Derudover skal der

nedsættes en arbejdsgruppe, herunder med deltagelse fra alle EU-lande, der

skal videreudvikle den analyse, som bruges til at vurdere, om landenes gæld er

holdbar, og dermed ligger til grund for de finanspolitiske krav til landene.

Krav til lande, der overskrider traktatens grænser for gæld eller un-

derskud

Lande med underskud og/eller gæld over EU-traktatens grænser på hhv. 3 og

60 pct. af BNP skal fremlægge en plan med en udgiftssti, som er baseret på nogle

tekniske retningslinjer for denne sti, der offentliggøres af Kommissionen.

Kommissionen fastsætter retningslinjerne for udgiftsstien pba. fremskrivninger

af landets gæld, offentlige finanser samt demografiske og økonomiske udvik-

ling. Retningslinjerne skal sikre en holdbar udvikling i landenes gæld og fast-

sættes således, at en række kriterier er opfyldt:

i) Det er plausibelt

, at gælden er nedadgående i de 10 år efter den 4-7 årige

tilpasningsperiode eller fastholdes på et moderat niveau.

ii) Underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år

efter tilpasningsperioden. For lande med underskud over 3 pct. af BNP skal

landet gennemføre en årlig budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP.

iii) Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af tilpas-

ningsperioden. Dvs. at lande med en forlænget tilpasningsperiode på fx 7 år,

skal foretage 4/7 af den finanspolitiske tilpasning under selve den 4-årige

plan.

iv) Gælden er lavere efter den fireårige plan end før;

v) Væksten i de offentlige nettoudgifter overstiger i gennemsnit ikke BNP-væk-

sten i planens periode.

Retningslinjerne for det enkelte lands udgiftssti indebærer således differentie-

rede krav for tilpasningen af finanspolitikken i hvert land.

Den udgiftssti, et land fremsætter i sin plan, skal være i overensstemmelse med

retningslinjerne fra Kommissionen, men ikke identisk. Et land kan fx fremsætte

en udgiftssti, der afspejler nogle andre økonomiske antagelser (fx ift. BNP-

vækst eller demografisk udvikling), hvis antagelserne økonomisk set kan retfær-

diggøres.

Ved

plausibelt

forstås, at gælden også er nedadgående, når der tages højde for en række scena-

rier, hvor økonomien eller de offentlige finanser udvikler sig mindre gunstigt, herunder et scena-

rie med lavere BNP-vækst og højere statsgældsrenter.

Side 8 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Udgiftsstien skal som udgangspunkt sikre, at kriterierne er overholdt efter 4 år,

dvs. efter en 4-årig tilpasningsperiode. Et land kan dog anmode om en forlænget

tilpasningsperiode på op til 7 år. Dvs. at udgiftsstien skal fastsættes, således at

kriterierne først er opfyldt efter op til 7 år.

Med en 7-årig tilpasningsperiode vil et land således have mere lempelige krav

til den årlige tilpasning af finanspolitikken under planens 4 år. Inden udløbet af

den første 4-årige plan, vil et land herefter skulle fremsætte en ny 4-årig plan,

hvori den resterende tilpasning skal gennemføres.

For at opnå en forlænget tilpasningsperiode skal landene forpligte sig til at gen-

nemføre en række investeringer og reformer, der opfylder visse kriterier (se ne-

denfor).

Rådets kompromistekst

fastholder, at Kommissionen skal offentliggøre ret-

ningslinjer for landenes udgiftsstier i de tilfælde, hvor et land overskrider EU-

traktatens grænser for gæld og underskud. Kriterierne, der benyttes til at be-

regne retningslinjerne ændres dog delvist. Retningslinjerne for udgiftsstien vil

skulle overholde følgende kriterier:

i) Det er plausibelt, at gælden er nedadgående i de 10 år efter den 4-7-årige

tilpasningsperiode eller fastholdes på et moderat niveau under 60 pct. af

BNP.

ii)

Ændret:

Underskud bringes eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de

10 år efter tilpasningsperioden. For lande med underskud over 3 pct. af BNP

skal landet gennemføre en årlig finanspolitisk tilpasning på mindst 0,5 pct.

af BNP som målt ved strukturel saldo.

iii) Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af tilpas-

ningsperioden. Dvs. at lande med en forlænget tilpasningsperiode på 7 år,

skal foretage 4/7 af den finanspolitiske tilpasning under den 4-årige plan.

iv)

Nyt:

Minimumskrav til gældsreduktion (”gælds-safeguard”):

- Hvis gælden er over 60 hhv. 90 pct. af BNP, skal gælden som minimum

falde med 0,5 hhv. 1 pct. af BNP årligt i gennemsnit over den 4-7-årige

tilpasningsperiode.

- Hvis landet har modtaget en underskudshenstilling, vil kravet først være

gældende fra og med det år, hvor underskuddet igen er under 3 pct. af

BNP, og underskudshenstillingen ventes ophævet.

Nyt: Krav til sikkerhedsmargin i den offentlige saldo

(”under-

skuds-safeguard”)

- Der skal sikres en sikkerhedsmargin til 3-procentsgrænsen for det fakti-

ske underskud på 1,5 pct.-point (svarende til en strukturel saldo med et

underskud på højst 1,5 pct. af BNP).

Side 9 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Indtil denne sikkerhedsmargin er overholdt, skal landene som minimum

sikre strukturelle budgetforbedringer på 0,4 pct.-point årligt ifm. en 4-

årig tilpasningsperiode og 0,25 pct.-point årligt ifm. en 7-årig periode.

Krav til lande, der

overholder

traktatens grænser for underskud og

gæld

Lande, der ikke har underskud eller gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, skal

også fremsætte en udgiftssti ifm. deres plan. Landene skal tilrettelægge udgifts-

stien, således at det sikres, at gælden som minimum fastholdes på et moderat

niveau under 60 pct. af BNP, og at underskuddet på den faktiske saldo i de 10

år efter tilpasningsperioden udgør maksimalt 3 pct. af BNP. Kommissionen skal

vurdere, om disse kriterier er opfyldt ifm., at landene fremlægger deres plan

med udgiftssti. Disse lande har også mulighed for at anmode om en forlænget

tilpasningsperiode på op til 7 år, under forudsætning af at de gennemfører en

række reformer og investeringer (se nedenfor).

For lande, der overholder traktatens grænser for underskud og gæld, offentlig-

gør Kommissionen ikke retningslinjer for udgiftsstien, hvilket skal ses i lyset af,

at der ikke er behov for at nedbringe gæld eller underskud. I stedet skal Kom-

missionen oplyse en strukturel budgetstilling, der pba. en mellemfristet frem-

skrivning vurderes at sikre, at underskuddet på den faktiske saldo i de 10 år efter

tilpasningsperioden udgør maksimalt 3 pct. af BNP. Denne værdi af den struk-

turelle budgetstilling tager højde for effekterne på de offentlige finanser af den

demografiske udvikling i de 10 år efter den 4-7 årige tilpasningsperiode. Kom-

missionens overvågning vil imidlertid fokusere på landenes fortsatte overhol-

delse af grænserne for underskud og gæld på baggrund af landenes egne udgifts-

stier.

Rådets kompromistekst

fastholder generelt Kommissionens forslag. Det til-

føjes dog, at det vil være frivilligt for disse lande, om Kommissionen skal udar-

bejde og oplyse den strukturelle budgetstilling, der vurderes at sikre, at gælden

og underskuddet holdes under hhv. 60 pct. af BNP og 3 pct. af BNP. Det fastslås

desuden, at denne budgetstilling i givet fald samtidigt skal være konsistent med

en sikkerhedsmargin på 1,5 pct.-point til EU-traktatens underskudsgrænse på 3

pct. af BNP. Det fastholdes, at Kommissionens overvågning vil fokusere på lan-

denes fortsatte overholdelse af grænserne for underskud og gæld på baggrund

af landenes egne udgiftsstier.

Investeringer og reformer

Alle lande skal i deres mellemfristede planer redegøre for de reformer og inve-

steringer, der planlægges gennemført over planens 4-årige periode. Herunder

skal der redegøres for, hvordan reformerne og investeringerne adresserer de

landespecifikke anbefalinger, som landene er blevet tildelt ifm. det europæiske

Side 10 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

semester, samt bidrager til at korrigere evt. makroøkonomiske ubalancer iden-

tificeret ifm. proceduren for makroubalancer

Landene har derudover mulighed for at anmode om en forlænget finanspolitisk

tilpasningsperiode på op til 7 år, hvis de forpligter sig til at gennemføre en pakke

af reformer og investeringer, der tilsammen opfylder en række kriterier:

Styrker det økonomiske vækstpotentiale;

Understøtter finanspolitisk holdbarhed;

Bidrager væsentligt til EU’s fælles strategiske prioriterer;

Adresserer de relevante landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalin-

ger i regi af proceduren for makroøkonomiske ubalancer;

5. Sikrer, at niveauet for de nationalt finansierede offentlige investeringer er

højere under planen end årene før planen (dvs. ekskl. investeringer finan-

sieret af fx EU’s strukturfonde).

Landenes reformer og investeringer skal være så tilstrækkeligt klart beskrevet i

planen, at Kommissionen har mulighed for at vurdere, om de ovennævnte kri-

terier er opfyldt. Reformerne skal gennemføres inden for planernes 4-årige pe-

riode, mens investeringerne skal være implementeret senest inden for tilpas-

ningsperioden på op til 7 år. Omfanget af reformerne og investeringerne skal stå

mål med omfanget af landenes gældsudfordringer. Planen skal derudover inde-

holde klare og realistiske indikatorer, der gør det muligt at vurdere, om refor-

merne og investeringerne bliver implementeret.

Hvis det land, der har fået godkendt en plan med en forlænget finanspolitisk

tilpasningsperiode, ikke gennemfører de aftalte reformer og investeringer, kan

Rådet give landet en henstilling om, at tilpasningsperioden forkortes, dvs. at

landet får kortere tid til at sikre faldende gæld og et underskud under 3 pct. af

BNP. Henstillingen kommer efter forslag fra Kommissionen.

Rådets kompromistekst

fastholder generelt Kommissionens forslag med

visse målrettede ændringer. Rådets kompromis indebærer, at selve lovtesten

præciserer kriterierne for de reformer og investeringer, som landene skal gen-

nemføre mhp. at opnå en forlænget tilpasningsperiode. Det betyder, at Kom-

missionen ikke på et senere tidspunkt kan ændre præciseringen af kriterierne

via delegerede retsakter, som Kommissionens forslag lægger op til.

Kompromisteksten lægger som Kommissionens forslag op til, at der ifm. de før-

ste mellemfristede planer (2025-2028) skal tages højde for de reformer og in-

vesteringer, som er aftalt og godkendt af Rådet ifm. landenes genopretningspla-

ner, når Rådet skal træffe beslutning om, hvorvidt landet kan få forlænget sin

tilpasningsperiode fra 4 til op til 7 år. Det præciseres, at disse reformer og inve-

steringer skal bidrage væsentligt til at styrke væksten og den finanspolitiske

Proceduren for makroøkonomiske ubalancer udgør rammen for samarbejdet i EU om systema-

tisk overvågning og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

Side 11 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

holdbarhed, hvis de skal kunne bidrage til at medføre en forlænget tilpasnings-

periode.

Kompromisteksten lægger derudover op til, at der som en overgangsløsning skal

tages højde for nationale udgifter til medfinansiering af projekter, som får lån

fra EU’s genopretningsfacilitet,

i implementeringen af kravet om at den finans-

politiske tilpasning ikke må udskydes til sidst i tilpasningsperioden.

Overvågning og implementering

–

det europæiske semester

Kommissionens forslag lægger op til at udvide det europæiske semester (den

årlige procedure for drøftelser og koordination af EU-landenes økonomiske po-

litikker), så semesteret også omfatter fremlæggelsen, vurderingen og godken-

delsen af landenes mellemfristede planer samt overvågningen af implemente-

ringen af planerne,

jf. boks 3.

Boks 2

Proces for aflevering, vurdering, godkendelse og overvågning af de nationale mellemfristede planer

Indgivelse

Alle lande skal senest inden udgangen af april, året før en plan træder i kraft, aflevere en mellemfristet plan. Forud for aflevering

af planen afholdes en teknisk dialog mellem landet og Kommissionen mhp. at sikre, at planen lever op til de fastsatte krav.

Vurdering

Kommissionen skal inden for to måneder vurdere planen, herunder særligt om den foreslåede udgiftssti sikrer, at gælden er

faldende eller holdes på et fornuftigt niveau, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af BNP, at den finanspolitiske

tilpasning ikke udskydes, samt at gælden er lavere efter planen end før. Derudover vurderes det, om de beskrevne reformer

og investeringer er tilstrækkelige, særligt hvis landet anmoder om en forlænget tilpasningsperiode.

Hvis Kommissionen ikke kan give en positiv vurdering af landets plan, skal Kommissionen foreslår, at Rådet giver en henstilling

til landet om at aflevere en justeret plan. Hvis landet fortsat ikke kan aflevere en tilfredsstillende plan, vil Kommissionen anbe-

fale Rådet, at landets udgiftssti fastsættes på baggrund af de tekniske retningslinjer, som Kommissionen har offentliggjort.

Godkendelse

På baggrund af en positiv vurdering fra Kommissionen, skal Rådet overfor landet vedtage en henstilling, der fastsætter den

finanspolitiske udgiftssti, der vil danne grundlag for overvågningen. Hvis landet har anmodet om en forlænget tilpasningsperi-

ode, skal Rådet derudover endossere de planlagte reformer og investeringer, der ligger til grund for planen.

Overvågning

Kommissionen skal efterfølgende overvåge landenes implementering af planerne og særligt overholdelse af landenes god-

kendte udgiftssti. For at kontrollere afvigelser fra udgiftsstien, skal Kommissionen etablere en såkaldt kontrolkonto, der sum-

merer de samlede positive og negative afvigelser fra udgiftsstien.

Fremskridtsrapporter

Som led i overvågningen af implementeringen af landenes planer, skal alle lande hvert år i april aflevere en offentlig rapport til

Kommissionen, der gør status for fremskridtene med implementeringen af deres plan.

Fremskridtsrapporten skal indeholde en række oplysninger, herunder en sammenligning af de faktiske offentlige nettoudgifter

og udgiftsstien godkendt ifm. landets plan, en opgørelse af gennemførte indtægtsforøgende og -reducerende tiltag, samt frem-

skridt med og videre planer for gennemførelsen af reformerne og investeringerne fastfast i planerne, samt informationer om

arbejdsmarkedet og udvikling i socialpolitikken. Derudover skal rapporten indeholde en afsnit fra landets uafhængige finans-

politiske institution (De økonomiske råd i Danmark), hvori det vurderes om landet efterlever den fastsatte sti for nettoudgifterne

Landenes fremskridtsrapporter indgår som led i den årlige finanspolitiske og økonomiske overvågning i EU. Sammen med

landenes mellemfristede planer erstatter fremskridtsrapporterne derfor de eksisterende stabilitets- og konvergensprogrammer

samt det nationale reformprogram under det europæiske semester.

Side 12 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Kilde: Kommissionens forslag

Foruden at facilitere processerne vedr. de mellemfristede planer vil det europæ-

iske semester med Kommissionens forslag fortsat indebære en årlig procedure,

hvor EU-landenes økonomiske politikker drøftes og koordineres. Det europæi-

ske semester munder hvert år ud i såkaldte

landespecifikke anbefalinger

til alle

EU-lande for det indeværende og efterfølgende år.

Hvis et land ikke efterlever anbefalinger fra Rådet, kan landet, ligesom under de

nuværende regler, modtage i) yderligere landespecifikke anbefalinger, ii) en ad-

varsel eller henstilling fra Rådet eller iii) andre tiltag fastsat i nærværende for-

slag eller foranstaltninger under de korrigerende regler (se næste hovedafsnit).

Rådets kompromistekst

fastholder generelt Kommissionens forslag på disse

punkter.

Fleksibilitet ifm. afvigelser fra udgiftsstien

Landene kan i to tilfælde få lov til at afvige fra den udgiftssti, der er vedtaget i

landets plan.

Det ene tilfælde er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller

EU (en generel undtagelsesklausul). Det andet tilfælde er, at der i et enkelt EU-

land finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kontrol og har

store konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser (en landespe-

cifik undtagelsesklausul).

I begge tilfælde skal Rådet efter anbefaling fra Kommissionen vedtage en hen-

stilling, der tillader landet at afvige fra den vedtagne udgiftssti i en afgrænset

tidsperiode. En afvigelse må ikke være til fare for holdbarheden af de offentlige

finanser.

Rådets kompromistekst

fastholder Kommissionens forslag om hhv. en ge-

nerel og en landespecifik undtagelsesklausul. Det præciseres derudover, at den

generelle undtagelsesklausul aktiveres for et år ad gangen, samt at den aktiveres

efter forslag fra Kommissionen og pba. et kvalificeret flertal i Rådet. Aktivering

af den landespecifikke undtagelsesklausul følger pba. en anmodning fra det på-

gældende land samt en vurdering af Kommissionen, og herefter skal aktiverin-

gen godkendes af et kvalificeret flertal i Rådet.

Delegering

Flere tekniske krav i forslagene er fastsat i en række tilhørende annekser:

1. hvilke oplysninger som landenes planer skal indeholde;

2. hvilke oplysninger, der skal indgå i de årlige fremskridtsrapporter;

3. hvordan landenes afvigelser fra den godkendte udgiftssti opgøres (den så-

kaldte kontrolkonto);

Side 13 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

4. hvilken metode Kommissionen bruger til at lave de fremskrivninger, der af-

gør om landenes gæld er faldende i de 10 år efter tilpasningsperioden;

5. hvilke EU-fælles strategiske prioriteter som reformerne og investeringerne

skal bidrage til for at opnå en forlænget tilpasningsperiode;

6. de overordnede krav til landenes reformer og investeringer ifm. en forlænget

tilpasningsperiode.

Forslagene lægger op til, at Kommissionen får ret til at vedtage delegerede rets-

akter, der kan erstatte en eller flere af de ovennævnte annekser (dog ikke anneks

1). Det skal sikre, at detaljer om reglerne og implementeringen heraf kan for-

blive tidssvarende uden større regelændringer.

Kommissionen skal rådføre sig med landenes tekniske eksperter, inden de frem-

sætter forslag til delegerede retsakter. Retsakten træder i kraft, hvis hverken

Rådet eller Europa-Parlamentet gør indsigelse inden for en måned (indsigelses-

perioden kan forlænges med en måned).

Rådets kompromistekst

fjerner Kommissionens mulighed for efterfølgende

at kunne vedtage delegerede retsakter, der kan erstatte et eller flere af annek-

serne. De væsentligste elementer fra annekserne specificeres således i lovtek-

sten, mens mere tekniske aspekter efterfølgende skal fastsættes i et adfærdsko-

deks (”Code

of Conduct”),

herunder hvilke oplysninger som hhv. landenes pla-

ner samt årlige fremskridtsrapporter skal indeholde.

Det europæiske finanspolitiske råd

Kommissionens forslag indeholder ikke konkrete bestemmelser vedr. det euro-

pæiske finanspolitiske råd (”European Fiscal Board” –

EFB), der er et rådgi-

vende organ, som har til formål at overvåge EU-landenes finanspolitik, herun-

der implementeringen af EU-reglerne under stabilitets- og vækstpagten samt

den overordnede udvikling i finanspolitikken på tværs af euroområdet. EFB er i

dag oprettet pba. en afgørelse fra Kommissionen og således ikke pba. EU-lov-

givning vedtaget med Rådet og Europa-Parlamentet som medlovgivere.

Rådets kompromistekst

etablerer under de forebyggende regler EFB som et

permanent og uafhængigt organ. Derudover pålægges EFB en række yderligere

opgaver, herunder at rådgive ifm. at det besluttes, om en undtagelsesklausul

skal forlænges, samt at koordinere med de uafhængige finanspolitiske instituti-

oner i EU-landene.

Forslag til ændring af de korrigerende regler

Kommissionen foreslår at ændre forordningen 1467/97 om proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud (KOM(2023) 241), de såkaldte

korrigerende

regler. De foreslåede ændringer har i høj grad til formål at sikre sammenhæng

med forslaget til nye forebyggende regler.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag samt Rå-

dets kompromistekst.

Side 14 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Underskud over 3 pct. af BNP

Ifølge EU-traktaten

skal landene sikre, at underskuddet på den faktiske offent-

lige saldo ikke overskrider 3 pct. af BNP, medmindre underskuddet er faldet

kontinuerligt og er tæt på de 3 pct. af BNP, eller overskridelsen er exceptionel

og midlertidig, og underskuddet fortsat tæt på de 3 pct. af BNP.

I Kommissionens forslag vurderes et lands overskridelse at være

exceptionel,

hvis der er en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele euroområdet eller EU,

eller hvis der finder en exceptionel hændelse sted, der er uden for landets kon-

trol og har store konsekvenser for det pågældende lands offentlige finanser. De-

finitionen på exceptionel skal sikre konsistens med de omstændigheder, der til-

lader et land at overskride den aftalte udgiftssti under de forebyggende regler.

Et lands overskridelse vurderes at være

midlertidig,

hvis Kommissionens øko-

nomiske prognoser indikerer, at underskuddet igen er under 3 pct. af BNP ved

afslutningen af de exceptionelle omstændigheder eller en alvorlig økonomisk

krise.

Rådets kompromistekst

fastholder Kommissionens forslag på disse punk-

ter.

Nedbringelse af høj gæld

Ifølge EU-traktaten skal lande sikre, at bruttogælden ikke overstiger 60 pct. af

BNP, eller at gælden er tilstrækkeligt nedadgående. I de korrigerende regler de-

fineres begrebet

tilstrækkeligt nedadgående,

og en central ændring med forsla-

get er, at der etableres en større grad af sammenhæng mellem hhv. de forebyg-

gende og korrigerende regler, end der er i dag.

I de eksisterende korrigerende regler skal lande, der overskrider traktatens

grænse for gæld på 60 pct. af BNP,

nedbringe forskellen

mellem landets gælds-

kvote og referenceværdien på 60 pct. af BNP

med 1/20 årligt,

den såkaldte

gældsregel. Dette krav er i tillæg til kravene under de forebyggende regler om

tilpasning af den strukturelle saldo og udgiftsvæksten. Lande, der ikke opfylder

gældsreglen, kan blive pålagt en henstilling fra Rådet om at nedbringe for høj

gæld.

Med Kommissionens forslag afskaffes gældsreglen, og den overordnede tilgang

ændres, således at det kun skal undersøges, om et land med gæld over 60 pct. af

BNP skal modtage en henstilling om at nedbringe for høj gæld, hvis landet afvi-

ger fra den sti for de offentlige nettoudgifter, der fastsat i landets plan godkendt

af Rådet som led i de forebyggende regler (se afsnit om de forebyggende regler),

og som netop har til formål at sikre at høje gældskvoter bringes ned under 60

pct. af BNP. For at afgøre om et land har afveget fra den godkendte udgiftssti

EU-traktaten, artikel 126(2)

Side 15 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

etableres en såkaldt kontrolkonto, der skal summere positive og negative afvi-

gelser.

Rådets kompromistekst

fastholder Kommissionens forslag på disse punk-

ter.

Derudover præciseres det, at en årlig eller akkumuleret afvigelse fra den god-

kendte udgiftssti på hhv. 0,3 og 0,6 pct. af BNP medfører, at Kommissionen skal

vurdere, om landet skal have en gældshenstilling. Det gælder dog ikke, hvis lan-

dets offentlige saldo er ’tæt på balance’, hvilket præciseres sådan, at

det faktiske

offentlige underskud højst udgør 0,5 pct. af BNP.

Det tilføjes desuden, at værdien af kontrolkontoen sættes til nul ifm. Rådets

godkendelse af en ny mellemfristet plan (dog ikke i tilfælde af reviderede planer

som følge af et regeringsskift).

Vurdering af om et land skal have en henstilling

Hvis et lands underskud overskrider 3 pct. af BNP, eller et land med gæld over

60 pct. af BNP ikke overholder den fastsatte udgiftssti, skal Kommissionen iht.

EU-traktaten udarbejde en såkaldt 126(3)-rapport

, der skal danne grundlag for

at vurdere, om der overfor landet bør åbnes en EDP-henstilling.

I rapporten skal Kommissionen vurdere overskridelsen i lyset af en række

rele-

vante faktorer.

I de eksisterende regler omfatter de relevante faktorer bl.a., om

landet har overholdt de forebyggende regler. I lyset af forslaget til de nye fore-

byggende regler, foreslås det derfor at ændre de relevante faktorer, som skal ta-

ges i betragtning i 126(3)-rapporten.

En central ny relevant faktor, som skal tages i betragtning, er graden af landets

gældsudfordringer, hvis den aktuelle finanspolitik fastholdes de næste 10 år.

Pba. analysen vurderes det, om landene har hhv. substantielle, moderate eller

lave gældsudfordringer.

Hvis et land har substantielle gældsudfordringer, vil det som hovedregel føre til,

at Kommissionen foreslår at åbne en henstilling.

I den seneste

Debt Sustainability Monitor 2022

, vurderer Kommissionen, at 9

lande har substantielle gældsudfordringer,

jf. tabel 2.

Kommissionen kategori-

serer Danmark som et land med lave gældsudfordringer.

126(3) henviser til den relevante artikel i EU-traktaten, der ligger til grund for udarbejdelse af

rapporten.

Debt sustainability monitor er en publikation af Kommissionen, der vurderer holdbarheden af

landenes gæld og finanspolitik på kort, mellemlangt og langt sigt. Det er Kommissionens analyse

af holdbarheden på mellemlangt sigt, der benyttes i Kommissionens forslag.

Side 16 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Tabel 2

Kommissionens kategorisering af gældsudfordringerne i EU-landene

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

106,3

23,5

78,4

30,3

19,2

74,3

109,6

160,9

43,0

139,8

60,8

41,7

37,3

26,8

Substantiel

Lav

Moderat

Lav

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Land

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

53,38

47,1

50,9

103,4

47,9

56,7

69,3

107,5

30,4

44,7

64,8

69,9

76,3

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Moderat

Substantiel

Lav

Moderat

Substantiel

Moderat

Gæld i pct. af

BNP (2023)

Udfordringer for

gældens holdbarhed

Moderat Slovakiet

Substantiel Slovenien

Substantiel Spanien

Lav Sverige

Substantiel Tjekkiet

Substantiel Tyskland

Lav Ungarn

Lav Østrig

Lav

Anm.: Farverne grøn, gul og rød angiver, om et land vurderes at have hhv. lave, moderate eller substantielle

gældsudfordringer.

Grøn tekst

angiver lande, hvis gæld i 2023 ikke ventes at overstige 60 pct af BNP.

Kilde: Kommissionens

Debt Sustainability Monitor 2022

(april 2023) og Kommissionens efterårsprognose (november

2023).

De øvrige relevante faktorer, ud over landets gældsudfordringer, som Kommis-

sionen vil tage i betragtning er:

•

Udviklingen i landenes mellemfristede økonomiske udvikling, herunder

særligt udviklingen i inflationen og udviklingen i de økonomiske konjunktu-

rer;

Udviklingen i de mellemfristede budgetter, herunder særligt den faktiske af-

vigelse fra udgiftsstien godkendt i landets plan, samt om afvigelsen skyldes

en alvorlig økonomisk lavkonjunktur eller exceptionelle omstændigheder

uden for regeringens kontrol, samt afvigelsen relativt til de retningslinjer for

udgiftsstien, som Kommissionen har offentliggjort ifm. de forebyggende

regler;

Udviklingen i landes gæld, herunder gældens løbetid samt hvilken valuta

gælden er optaget i;

Gennemførelsen af reformer og investeringer, herunder særligt tiltag mhp.

at korrigere makroøkonomiske ubalancer, og hvor effektive landets natio-

nale budgetregler er.

•

Ligesom under de eksisterende regler skal Kommissionen derudover tage højde

for andre relevante faktorer, som er påpeget af det pågældende land, ligesom

økonomisk støtte givet af landet mhp. international solidaritet skal tages i be-

tragtning.

Side 17 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Som noget nyt foreslås det, at den uafhængige finanspolitiske institution i lan-

det (fx De Økonomiske Råd i Danmark), skal udtale sig om de relevante fakto-

rer, der vurderes i en 126(3)-rapport.

Rådet og Kommissionen skal herefter foretage en helhedsvurdering af de rele-

vante faktorer mhp. at vurdere overskridelen af udgiftsstien eller underskuds-

kravet.

For lande med gæld over 60 pct. af BNP, der har underskud over 3 pct. af BNP,

skal de relevante faktorer, som i dag, kun tages i betragtning, hvis underskuddet

tæt på

3 pct. af BNP samt hvis overskridelsen vurderes at være

midlertidig.

I de tilfælde, hvor landene er blevet tilladt at afvige fra deres aftalte udgiftsstier

pga. af en alvorlig økonomisk lavkonjunktur i hele EU eller euroområdet, kan

Kommissionen og Rådet beslutte ikke at åbne en henstilling.

Rådets kompromistekst

fastholder delvist Kommissions forslag. Substanti-

elle gældsudfordringer vil fortsat være en central relevant faktor, der kan med-

virke til, at Kommissionen stiller forslag om en henstilling, men det er ikke for-

muleret som en klar hovedregel, at substantielle gældsudfordringer skal føre til

et forslag om en henstilling. Forslag og beslutninger om en henstilling vil blive

baseret på en helhedsvurdering af alle relevante faktorer.

Derudover tilføjes det, at en stigning i landets forsvarsudgifter skal være en for-

mildende relevant faktor, der skal tages i betragtning, når det vurderes, om et

land skal have en henstilling.

Åbning af en henstilling

Efter Kommissionen har udarbejdet en 126(3)-rapport for et land, skal Rådet på

teknisk niveau udtale sig om rapporten. Hvis Kommissionen i lyset af udtalelsen

vurderer, at der er tale om et for stort underskud eller for høj gæld, skal Kom-

missionen herefter foreslå, at Rådet vedtager en henstilling over for det pågæl-

dende land.

Ifm. en henstilling skal Rådet samtidigt henstille om størrelsen på de budget-

forbedringer, som landet bør tage inden for maksimalt et halvt år samt en tids-

frist for at korrigere et for stort underskud.

Den ovennævnte procedure fastholder tilgangen i de eksisterende regler, hvor

det dog specificeres, at tidsfristen for at korrigere et for stort underskud bør

være ét år, medmindre der er særlige omstændigheder, som forhindrer dette.

Under de eksisterende regler indebærer Rådets anbefaling til et land med en

henstilling som hovedregel, at underskuddet årligt skal nedbringes med 0,5 pct.

af BNP målt på den strukturelle saldo.

Side 18 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Forslaget ændrer dette krav, således at et land i stedet anbefales, at udgiftsstien

for de offentlige nettoudgifter tilrettelægges således, at det er konsistent med en

budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP årligt

, en såkaldt korrigerende udgiftssti.

Den korrigerende udgiftssti skal også sikre, at det er plausibelt, at gælden er

nedadgående eller fastholdes på et forsvarligt niveau, hvilket afspejler tilgangen

i forslaget til nye forebyggende regler.

Herefter skal landet ligesom i dag inden for de 3-6 måneder afgive en rapport

til Rådet og Kommissionen om tiltag iværksat for at forbedre de offentlige fi-

nanser. Som noget nyt skal de uafhængige finanspolitiske institutioner også ud-

tale sig om, hvorvidt tiltagene vurderes at være tilstrækkelige.

Rådets kompromistekst

fastholder generelt Kommissionens forslag fsva.

åbningen af en henstilling. Det præciseres, at kravet om årlige budgetforbedrin-

ger på som hovedregel mindst 0,5 pct. af BNP skal måles på den strukturelle

saldo. En indledende betragtning tilføjer dog, at fsva. henstillinger for årene

2025-2027 kan der tages højde for stigende renteudgifter på gælden, når kra-

vene til årlige budgetforbedringer fastsættes. Der vil kunne tages højde for de

stigende renteudgifter, såfremt landet gennemfører investeringer og reformer,

herunder ifm. det

Europæiske Semester og EU’s strategiske prioriteter.

Den

indledende betragtning angiver den begrundelse for hensyntagen til stigende

renteudgifter, at der i de kommende år er et behov for investeringer i grøn og

digital omstilling samt styrkelse af forsvar.

Ophævelse af henstilling

Rådet kan kun ophæve en underskudhenstilling over for et land, når Kommis-

sionens prognoser viser, at underskuddet er bragt varigt under 3 pct. af BNP,

hvilket er på linje med de eksisterende regler.

Som noget nyt præciseres det, under hvilke omstændigheder en gældshenstil-

ling over for et land kan ophæves, dvs. hvis en henstilling er åbnet efter et land

har overskredet udgiftsstien aftalt i landets mellemfristede plan. I dette tilfælde

ophæves henstillingen, når landet de seneste to år har overholdt den korrige-

rende udgiftssti anbefalet af Rådet, og Kommissionens prognose indikerer, at

landet også overholder udgiftsstien i det pågældende år.

Rådets kompromistekst

fastholder generelt Kommissionens forslag på disse

punkter. Det præciseres desuden, at den korrigerende udgiftssti ifm. en gælds-

henstilling skal sikre, at der kompenseres for de tidligere overskridelser af den

godkendte udgiftssti, dvs. at den samlede overskridelse som opgjort på kontrol-

kontoen reduceres til nul.

Kommissionens forslag fastsætter ikke præcist, hvordan den årlige budgetforbedring på 0,5

af BNP skal opgøres.

pct.

Side 19 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Sanktioner

Som under de eksisterende regler, kan et euroland, der gentagende gange ikke

efterlever en henstilling fra Rådet om at nedbringe et for stort underskud, blive

pålagt sanktioner. Ikke-eurolande kan ikke pålægges sanktioner.

Kommissionen foreslår dog, at strukturen på de økonomiske sanktioner æn-

dres, bl.a. i lyset af at intet land tidligere er blevet pålagt sanktioner. I de nuvæ-

rende regler kan lande modtage bøder bestående af en fast del på 0,2 pct. af BNP

samt en variabel del på 1/10 af forskellen på landets underskud og grænsen på

3 pct. af BNP målt i procentpoint. Det foreslås, at et land, der ikke følger en

henstilling, hvert halve år kan modtage bøder på op til 0,05 pct. af BNP, og at

bøderne sammenlagt ikke må overstige 0,5 pct. af BNP

Rådets kompromistekst

fastholder Kommissionens forslag på disse punkter

om lavere halvårlige bøder på op til 0,05 pct. af BNP. Den øvre grænse på 0,5

pct. af BNP for værdien af de sammenlagte bøder afskaffes.

Forslag til ændring af direktiv om EU-landenes nationale

budgetrammer

Forslaget til ændring af

Rådets direktiv 2011/85/EU

om minimumskrav til EU-

landenes finanspolitiske og budgetmæssige rammer, lægger bl.a. op til ændrin-

ger vedrørende det eksisterende direktivs i) bestemmelser om anvendelsen af

uafhængige finanspolitiske institutioner (såsom De Økonomiske Råd i Dan-

mark), ii) bestemmelser fsva. harmoniseringen af regnskabspraksis samt iii) be-

stemmelser vedr. udarbejdelsen af makroøkonomiske prognoser mv.

Nedenfor gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Nationale uafhængige finanspolitiske institutioner

I Rådets direktiv fra 2011 fastsættes der ikke minimumskrav til brugen af nati-

onale uafhængige finanspolitiske institutioner i EU-landenes nationale finans-

politiske rammer og procedurer. I direktivet fra 2011 specificeres det dog bl.a.,

at EU-landenes prognoser bør sammenlignes med prognoser udarbejdet af uaf-

hængige institutioner.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at uafhængige nationale

finanspolitiske institutioner skal være etablerede ved lov eller andre bindende

bestemmelser. Det specificeres endvidere, at de uafhængige nationale finanspo-

litiske institutioner skal udføre følgende opgaver:

•

Udarbejde eller godkende hhv. økonomiske og budgetmæssige prognoser

(årlige og mellemfristede), som ligger til grund for det pågældende lands

Foruden bestemmelserne om sanktioner i de finanspolitiske regler, er der i de gældende regler

for EU-budgettet en såkaldt konditionalitet (gældende for alle EU-lande), der medfører, at struk-

tur- og genopretningsmidler kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterlevelse af de finans-

politiske regler. Reglerne om konditionalitet indgår ikke i reformen af de finanspolitiske regler.

Side 20 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

•

mellemfristede planer vedr. finans- og strukturpolitik, der udarbejdes som

led i foreslåede procedurer under de fælles finanspolitiske EU-regler.

Udarbejde eller godkende holdbarhedsanalyser liggende til grund for rege-

ringens mellemfristede finanspolitiske planlægning.

Udarbejde eller godkende vurderinger af effekter af politiske tiltag på hold-

barhed og vækst.

Overvåge efterlevelse af nationale finanspolitiske regler.

Overvåge efterlevelse af EU’s fælles finanspolitiske regler.

Foretage løbende vurderinger af de nationale finanspolitiske rammer og reg-

ler, herunder mhp. at vurdere effektiviteten af rammerne og reglerne.

Deltage i løbende høringer i det pågældende nationale parlament.

Forslaget lægger op til, at EU-landene skal efterleve anbefalinger og vurderinger

fra de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner eller offentligt forklare

evt. manglende efterlevelse af anbefalinger og vurderinger (et såkaldt

følg-eller-

forklar

princip).

Rådets kompromistekst

fastholder, at landene skal etablere uafhængige na-

tionale finanspolitiske institutioner ved lov eller andre bindende bestemmelser.

Kompromisteksten ændrer dog de opgaver, som de finanspolitiske institutioner

skal udføre, til følgende:

•

Udarbejde årlige og flerårige økonomiske prognoser eller alternativt god-

kende eller vurdere prognoserne udarbejdet af nationale myndigheder.

•

Overvåge efterlevelse af nationale finanspolitiske regler.

•

Overvåge efterlevelse af EU’s fælles finanspolitiske regler i det pågældende

land.

•

Foretage løbende vurderinger af de nationale finanspolitiske rammer og reg-

ler, herunder mhp. at vurdere effektiviteten af rammerne og reglerne.

•

Deltage i løbende høringer i det pågældende nationale parlament.

Det fastholdes desuden, at EU-landene skal efterleve anbefalinger og vurderin-

ger fra de uafhængige nationale finanspolitiske institutioner eller offentligt for-

klare manglende efterlevelse af anbefalinger og vurderinger.

Omkostningsbaserede regnskaber i offentlige delsektorer

I Rådets direktiv fra 2011 stilles der bl.a. krav om, at EU-landene skal have regn-

skabsregler, der dækker alle offentlige subsektorer og sikre regnskaber, der in-

deholder informationer, som er nødvendige for at udarbejde data baseret på

ESA 95-standarden.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger op til, at EU-landene senest i

2030 skal have etableret regnskabsregler, der er harmoniseret nationalt, base-

ret på omkostningsbaserede regnskabsprincipper og dækker alle offentlige un-

dersektorer. Regnskabsreglerne skal desuden sikre, at de omfattede regnskaber

indeholder den information, som er nødvendig for at udarbejde data baseret på

ESA 2010-standarden.

Side 21 af 22

kom (2023) 0242 - Bilag 3: Orientering om reform af EU's finanspolitiske regler

Rådets kompromistekst

fastholder generelt de eksisterende regler.

Makroøkonomiske prognoser

I Rådets direktiv fra 2011 fastslås det bl.a., at EU-landene generelt skal basere

den finanspolitiske planlægning på realistiske prognoser, der anvender den

mest aktuelle information.

Kommissionens forslag af 26. april 2023 lægger bl.a. op til, at makroøkonomi-

ske prognoser, der ligger til grund for landenes mellemfristede planer, skal ud-

arbejdes eller godkendes af uafhængige nationale finanspolitiske institutioner,

jf. ovenstående afsnit om uafhængige finanspolitiske institutioner. Kommissio-

nen foreslår endvidere, at forskelle mellem nationale prognoser og Kommissio-

nens prognoser skal forklares af de nationale myndigheder, samt at prognoser

udarbejdet af nationale myndigheder løbende skal vurderes af uafhængige en-

heder.

Rådets kompromistekst

indebærer, at de uafhængige finanspolitiske insti-

tutioner enten skal udarbejde, vurdere eller godkende makroøkonomiske prog-

noser. Dog vil der ikke at være krav om, at de udarbejdede prognoser skal an-

vendes i landenes nationale mellemfristede planer og budgetproces.

Øget fokus på klimaspørgsmål i bl.a. nationale mellemfristede

rammer og rapportering

Med Rådets direktiv fra 2011 lægges det fast, at EU-landene skal etablere natio-

nale mellemfristede rammer for finanspolitikken, herunder mellemfristede mål

for de offentlige finanser. Med direktivet forpligtes EU-landene også til løbende

at rapportere på udviklingen i de nationale offentlige finanser.

Kommissionens forslag lægges op til, at de eksisterende bestemmelser om, at

EU-landene skal have nationale mellemfristede finanspolitiske rammer, udvi-

des, så disse rammer nu også skal indeholde procedurer, der bl.a. medfører lø-

bende vurderinger af makroøkonomiske risici vedr. klimaforandringer samt

disse risicis betydning for de offentlige finanser og klimapolitikker.

Kommissionen lægger også op til, at EU-landene skal offentliggøre en række

yderligere informationer i tillæg til de eksisterende bestemmelser om rapporte-

ring vedr. finanspolitikkerne og offentlige budgetter. Der er bl.a. tale om, at EU-

landene, hvis det er muligt, skal offentliggøre information om eventualforplig-

telser knyttet til katastrofer og klimaforandringer samt økonomiske tab som

følge heraf (herunder økonomiske tab der bæres af den offentlige sektor og in-

strumenter iværksat for at reducere tab).

Rådets kompromistekst

fastholder delvist Kommissionens forslag, herun-

der at der skal foretages løbende makroøkonomiske vurderinger af risici vedr.

klimaforandringer samt eventualforpligtelser knyttet til katastrofer og klima-

forandringer. Landene skal i det omfang det er muligt offentliggøre de offentlige

omkostninger forbundet med tidligere katastrofer.

Side 22 af 22