kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0258 Bilag 1
Offentligt

Notat

10. oktober 2023

J.nr. 2023-3901

Kontor:

Moms, Afgifter og Told

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-toldkodeksen og oprettelse

af Den Europæiske Unions Toldmyndighed og om ophævelse af forordning (EU)

nr. 952/2013 (KOM (2023) 0258).

Der er tale om et nyt notat.

Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 12. september 2023.

1. Resumé

Kommissionen har den 17. maj fremlagt forslag til en stor reform af EU’s toldregler bestående af tre forslag,

hvor nærværende notat behandler det store reformforslag, der omfatter en ny toldkodeks. Forslaget indeholder

en række forslag til ændringer af ikke mindst den nuværende governance af toldområdet, herunder indførelse

af en fælles EU-toldmyndighed og et fælles EU-tolddatacenter, hvortil alle tolddata fremover skal gå. For-

slaget ændrer desuden en række nuværende toldprocesser mv., herunder ift. e-handel. Forslaget forventes at

have omfattende effekter på medlemsstaterne, herunder de danske toldmyndigheder, virksomheder mm. For-

slaget er en forordning og vil være direkte gældende i Danmark. Selvom regeringen i udgangspunktet finder

det positivt, at der lægges op til mere samarbejde på tværs af EU-landene, fælles it-løsninger mm., indeholder

forslaget potentielt en række elementer, som regeringen ser på med skepsis. Det vil blandt andet skulle

afklares, om Danmark med forslaget forpligtes til at indføre administrative bøder. Det gælder endvidere

minimumsharmonisering af sanktioner, mulig afgivelse af beslutningskompetence samt potentielt omfattende

it-udviklingsaktiviteter. Denne skepsis indebærer, at der skal ske en række ændringer og ikke mindst

præciseringer og gives en række garantier under forhandlingerne. Det er således fx centralt for regeringen,

at forslaget ikke forpligter Danmark til at indføre administrative bøder. Kommissionen vurderer, at forsla-

get

–

samlet for EU-landene

–

vil indebære en række besparelser samt øgede toldindtægter på omkring 1

mia. euro årligt pga. afskaffelsen af den toldfri bundgrænse på 150 euro. Der er igangsat en analyse af

forslagets mange elementer og foreløbige vurderinger tyder på, at de store besparelser, som Kommissionen

kalkulerer med, ikke vil være gældende for Danmark og Skatteforvaltningen.

Forslaget vedtages efter den fælles beslutningsprocedure med kvalificeret flertal og er generelt modtaget posi-

tivt, om end der tegner sig behov for en række ændringer og tilpasninger under forhandlingerne.

2. Baggrund

Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, varslede i sine politiske retningslinjer

ved sin tiltræden, at ”Tiden

er inde til at bringe toldunionen et skridt videre og udstyre den med en

stærkere ramme, der vil muliggøre en bedre beskyttelse af vores borgere og det indre marked. Jeg vil foreslå

[MAT]

Initialer:

HMH

kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

en modig pakke med en integreret europæisk tilgang, der skal styrke toldrisikoforvaltningen og støtte med-

lemsstaterne i at foretage effektiv kontrol."

EU-KOM har siden dels fremlagt en handlingsplan (i 2020) og dels nedsat en såkaldt vis-

person-gruppe, der afrapporterede til Kommissionen i 2022. Her beskrev gruppen en

række uhensigtsmæssigheder på toldområdet og foreslog KOM hurtigst muligt at frem-

lægge forslag, der grundlæggende ændrer en række elementer i de nuværende regler om-

kring EU’s toldunion,

herunder oprettelse af et centralt forvaltningslag på tværs af med-

lemsstater, fælles it-løsninger og afskaffelse af den toldfri minimumsgrænse på 150 euro.

Forslaget skal især ses i lyset af en stærk global vækst i e-handel og dermed handlen med

varer af mindre værdi, der sendes direkte fra 3. lande til privatpersoner i EU. Dette har i

mange EU-lande givet store stigninger i antallet af toldangivelser, hvilket presser både it-

løsningerne, administrationerne og kontroller på toldområdet. Hertil kommer et stigende

antal retsakter fra andre områder, der bl.a. øger kravene til kontrol af flere og flere varer

ud fra fx sikkerhedshensyn, klimahensyn m.v. Den mekanisme, hvor toldkontrol anven-

des til at opfylde formål, der ikke ligger inden for toldens område, giver anledning til øget

administration og kontrolopgaver på toldområdet, der dog ikke nødvendigvis skal løses af

toldadministrationerne, men af de konkrete kompetente myndigheder.

Forslaget vedtages efter den fælles beslutningsprocedure med kvalificeret flertal. Forslaget

er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 12. september 2023.

Retsgrundlag: artikel

33, 114 og 207 TFEU.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at adressere de mangler og uhensigtsmæssigheder, som Kom-

missionen har anført i konsekvensvurderingen, og som baserer sig på vispersongruppens

rapport. KOM understreger, at det generelt underliggende sigte med forslaget er at sikre

bedre risikoanalyser på tværs af EU på baggrund af data, herunder mere komplet og kor-

rekt data leveret af de aktører, der har denne data. Den pågældende data skal med forsla-

get leveres til én central enhed, frem for 27 medlemsstaters respektive systemer. En cen-

tral enhed vil ifl. Kommissionen desuden give hurtigere reaktioner på ændringer i han-

delsmønstre, kriser mm. og dermed give mere fremtidssikrede processer og it-løsninger.

Ny kodeks, klarere roller og ansvar

Kommissionen foreslår, at der indføres en ny EU-toldkodeks, som delvist bygger på ele-

menterne i den nuværende toldkodeks (EUTK

–

Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning

EU) nr. 952/2013),

der implementeres med løbende frister frem mod 2025. Forsla-

get indebærer, at toldmyndighederne ska løfte en bredere vifte af opgaver, herunder navn-

lig opkrævning af told, beskyttelse af borgere, miljøet og andre offentlige interesser, be-

kæmpelse af illegal og ulovlig handel samt facilitering af lovlige handelsstrømme. Forsla-

get omfatter en bred definition af toldmyndighed, således at denne omfatter såvel toldad-

ministrationerne som andre myndigheder, der er pålagt opgaver relateret til varer, der

kommer ind i eller forlader EU.

Side 2 af 13

kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

Forslaget indeholder en række nye definitioner, først og fremmest af importøren og ek-

sportøren, den formelle importør i tilfælde af fjernsalg (relateret til nye e-handelsregler for

told) samt ift. de såkaldte forbud og restriktioner.

I forslaget fastlægges desuden, hvilket ansvar importøren, den formelle importør og ek-

sportøren har over for toldmyndighederne. Hidtil har klarereren og transportøren begge

haft en del af ansvaret, hvilket har kunne give anledning til forvirring. Med forslaget æn-

dres derfor på ansvarsfordelingen, så ansvaret for overholdelse af toldformaliteterne over-

lades til importører og eksportører, der skal være etableret på EU's´ område og registreret

hos etableringsmedlemsstaten (med en række undtagelser).

Onlinesælgere og e-handelsplatforme har hidtil ikke været involveret i toldformaliteterne

ved import. Når de handler som formelle importører, bliver de med forslaget forpligtet til

at give toldmyndighederne de oplysninger, der er nødvendige for den toldmæssige hånd-

tering af varer, der sælges til forbrugere i EU, samt de oplysninger, som de skal indsamle

til momsformål.

Forslaget indebærer endvidere ændrede forhold vedrørende transportørens rolle og opga-

ver. Ordningen med autoriserede økonomiske operatører (de såkaldte AEO-virksomhe-

der) ændres, og der indføres en ny status som Trust and Check erhvervsdrivende (heref-

ter ’T&C-trader’).

En T&C-trader vil skulle give EU-toldmyndigheden adgang til deres

elektroniske systemer, der registrerer, at de overholder reglerne, og hvor deres varer be-

væger sig hen. Til gengæld får de fx mulighed for selv at frigive deres varer, uden de nati-

onale myndigheders medvirken og kan udsætte betalingen af told på disse. Den hidtidige

AEO-status, der gav adgang til visse toldforenklinger, afskaffes med forslaget.

Centralt EU-tolddatacenter og dets rolle ved fælles risikoanalyser

Forslaget indebærer et nyt dataparadigme, der over en periode indebærer, at de nuvæ-

rende it-systemer på toldområdet skal erstattes. Forslaget lægger således op til, at der gås

fra it-miljøer og -systemer i hver medlemsstat til et centraliseret sæt af systemer og tjene-

ster.

Forslaget indebærer, at der vil skulle udvikles et EU-tolddatacenter, der udvikles centralt

af Kommissionen, og hvis anvendelse vil være obligatorisk. Dermed ændres der på, hvor-

dan tolddata og andre data indsamles og anvendes til toldformål, og hvordan data deles

med partnermyndigheder. EU-tolddatacentret vil skulle behandle, forbinde og lagre op-

lysninger, der kommer fra de økonomiske aktører mv. og foretage risikoanalyser på EU-

plan. Det er målet, at dette vil give toldmyndighederne et bedre billede af forsyningskæ-

den, hvilken kan bruges i forbindelse med risikovurdering og skal gøre det muligt for

toldmyndighederne at blive mere målrettede og strategiske i fx deres toldkontrol. Desu-

den skal det give mulighed for at anvende databeskyttelsesregler, regler for adgang til op-

lysninger, it--sikkerhed og fortrolighed på en horisontal, koordineret og konsekvent

måde.

Side 3 af 13

kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

Toldtilsyn med varer, risikoanalyse mm.

Forslaget beholder de væsentlige begreber vedrørende omfanget af toldtilsyn med varer,

der skal føres ind i eller ud af

EU’s

toldområde, henføres under proceduren for særligt

anvendelsesformål eller henføres under intern forsendelse. Der foretages en justering for

at fastlægge rollen for det toldsted, der er ansvarligt for importørens eller eksportørens

etableringssted. Toldtilsyn, kontrol og afbødende foranstaltninger vil være baseret på risi-

koforvaltning af hele forsyningskæden i realtid og med et tværgående EU-perspektiv. En

forbedret risikoforvaltning af både finansielle og ikke-finansielle risici er kernen i refor-

men.

Der indføres en beskrivelse af risikoforvaltningsprocessen, både for finansielle og ikke-

finansielle risici og for Kommissionens, EU-toldmyndighedens og de nationale myndig-

heders roller og ansvarsområder på dette område. EU's tolddatacenter anvendes til støtte

for toldrisikoforvaltning og skal sikre en omfattende udveksling og anvendelse af oplys-

ninger, der er relevante for risikoforvaltning og kontrol. De nationale myndigheder vil

fortsat have ansvaret for den nationale risikoforvaltning og for at udføre den nødvendige

toldkontrol.

På grundlag af en ny risikoanalyse på EU-plan vil EU-toldmyndigheden udstede EU-kon-

trolanbefalinger til de nationale myndigheder. Disse kontrolanbefalinger vil skulle imple-

menteres i fornødent omfang, og i tilfælde af, at en kontrolanbefaling ikke er blevet an-

vendt af en medlemsstat, vil denne skulle give en begrundelse til EU-toldmyndighe-

den. Kommissionen vil i øvrigt fastsætte fælles risikokriterier og -standarder og fælles pri-

oriterede kontrolområder ved hjælp af gennemførelsesretsakter og kan udpege specifikke

områder inden for anden lovgivning, som kræver en prioriteret behandling i medlemssta-

terne af toldrisikoforvaltning og -kontrol. Der indføres også bestemmelser om systema-

tisk evaluering af gennemførelsen af risikoforvaltning for at støtte løbende forbedringer.

De forskellige toldprocedurer

Forslaget rummer endvidere de forskellige toldprocedurer, der fx gør det muligt for en

erhvervsdrivende midlertidigt at oplagre varerne eller lade dem overgå til fri omsætning

på EU's indre marked. I princippet vil de nationale myndigheder fortsat skulle være an-

svarlige for at frigive varerne og henføre varerne under en toldprocedure. T&C-traders vil

kunne frigive deres varer uden aktiv indgriben fra de nationale myndigheders side, hvis

alle oplysninger foreligger på forhånd, og hvis varerne ikke er blevet udvalgt til kontrol.

I forslaget fastlægges desuden regler for processen og de retlige konsekvenser, når told-

myndighederne skal høre andre kompetente myndigheder, inden de frigiver varerne.

Der indføres endelig en mulighed for at kræve, at importører vil skulle informere om di-

stributionen af de frigivne varer, efter at de er i fri omsætning. Ifølge forslaget skal told-

myndighederne kunne stoppe varebevægelser, afvise frigivelse af varer og i sidste ende

beslaglægge varer. Der fastsættes i øvrigt overgangsbestemmelser, der vil gøre det muligt

Side 4 af 13

kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

for de nuværende toldprocedurer at fortsætte i hele overgangsperioden, og indtil de nye

fælles it-løsninger måtte være operationelle.

Nye regler og procedurer for import af varer til EU

Forslaget indeholder nye forenklede procedurer for indførsel af varer i toldunionen med

det formål at reducere kompleksiteten og de administrative byrder. Toldmyndighederne

vil skulle indsamle oplysninger til risikoanalyse, herunder forudgående fragtinformation

og oplysninger forud for afgang, og gribe ind, hvor det er nødvendigt. Toldmyndigheder-

nes fokus vil skifte fra den enkelte forsendelse til tilsynet med forsyningskæden for at

identificere risici. Toldmyndighederne bevarer muligheden for at gribe ind i hver enkelt

forsendelse på grundlag af oplysningerne afgivet til EU's tolddatacenter.

Afhængigt af typen af toldprocedure er der et minimum af oplysninger, som vil skulle gi-

ves eller stilles til rådighed for toldmyndighederne via EU's tolddatacenter. Hvis toldmyn-

dighederne har de relevante oplysninger på forhånd og ikke ser nogen risiko eller noget

problem, der skal løses, vil varerne kunne flyttes i overensstemmelse med et princip om at

vurdere på forhånd og kun gribe ind, når og hvor det er nødvendigt.

De mange angivelser, der i dag kan være forbundet med den enkelte import, vil gradvist

skulle erstattes af anvendelse af forretningsdata, efterhånden som de nødvendige it-syste-

mer udvikles. Oplysninger vil kunne afgives tidligere for at styrke toldmyndighedernes

overvågning af forsyningskæden. Med forslaget indføres, at forskellige aktører i forsy-

ningskæden kan give deres del af de relevante oplysninger til EU-tolddatacentret. Impor-

tøren kan fx give de relevante oplysninger om produktet og transaktionen, mens trans-

portøren kan give oplysninger om ruten og ankomsten separat. Perioden for oplæggelse

på midlertidigt oplag forkortes som hovedregel til tre dage.

Nye regler og procedurer for eksport af varer fra EU

Forslaget indeholder regler om eksport, der grundlæggende er en spejling af de ændrede

regler for import. Eksportøren vil skulle være etableret i EU og registreret. Toldmyndig-

hederne vil skulle indsamle de relevante oplysninger og foretage en risikoanalyse.

De særlige procedurer

Forslaget viderefører de såkaldte særlige procedurer

–

dvs. procedurerne om forsendelse,

aktiv og passiv forædling, midlertidig import, særligt anvendelsesformål og toldoplag samt

toldfri zoner

–

fra den nuværende EU-toldkodeks. Der vil også her skulle indsamles rele-

vante oplysninger, og reglerne om den ansvarlige økonomiske operatør vil blive fastlagt.

Tarifering, toldværdi og oprindelse

–

herunder særregler for e-handel

Forslaget indeholder reglerne for tarifering af varer og fastlæggelse af varernes værdi og

oprindelse; der er tre elementer, som det er nødvendigt at kende for at kunne fastlægge

import- og eksportafgifter for en given vare. Disse regler følger i vid udstrækning interna-

tionale regler i Verdenshandelsorganisationen, Verdenstoldorganisationen samt EU's bila-

terale handelsaftaler og ændres i hovedreglen ikke med forslaget. Dog anses disse regler

for særligt komplekse for e-handel (handel mellem en 3. landsvirksomhed og en privat

Side 5 af 13

kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

forbruger i EU), hvorfor forslaget indeholder to forenklinger, som importøren i relation

til e-handel kan vælge at anvende ved fastsættelsen af den told, der skal beregnes på den

handlede vare.

Den første forenkling vedrører beviset for varens oprindelse (ikke-præferenceoprindelse),

som kan fraviges for e-handelsvarer, hvis importøren har valgt at anvende forenklet told-

behandling. Den administrative byrde, der normalt er forbundet med at fremskaffe et så-

dant bevis, er normalt uforholdsmæssig i forhold til varernes værdi i disse situationer. For

det andet, og på betingelse af, at importøren anvender den forenklede toldbehandling,

skal transportomkostningerne frem til varernes endelige bestemmelsessted medregnes i

toldværdien. Denne tilgang vil sikre fuld tilpasning af afgiftsgrundlaget for importafgifter

og moms for så vidt angår e-handelstransaktioner mellem virksomheder og forbrugere,

hvor transportomkostningerne typisk bestemmes frem til den endelige forbrugers

adresse.

Toldskyldens opståen mm.

Forslaget indeholder desuden regler om toldskyldens opståen. Efter forslaget opstår told-

skylden på tidspunktet for overgang til fri omsætning. De ændrede regler omkring im-

portprocesserne vil efter en overgangsperiode indebære, at toldskylden opstår det sted,

hvor importøren er registreret, i modsætning til, hvor toldangivelsen indgives (som tilfæl-

det er under de nuværende regler). Afgiftsbeløbet fastsættes kun af importøren eller ek-

sportøren og af den kompetente toldmyndighed, hvis importøren ikke har gjort det på

forhånd. Når der er tale om e-handel pådrager den formelle importør sig allerede på det

tidspunkt, hvor varen betales, toldskylden, hvilket svarer til, hvad der gælder efter moms-

reglerne. E-handelsformidlerne (platformene) vil kunne få tilladelse til at anmelde den

faktisk opkrævede told og foretage periodiske betalinger, der opkræves af etableringsmed-

lemsstaten og registreringsmedlemsstaten.

Krisehåndtering

Forslaget indeholder som noget nyt en række regler, der under visse betingelser skal finde

anvendelse i krisesituationer, som kan være både strengere og mere fleksible end det nor-

male regelsæt, og som foreslås at gælde på tværs af EU. For forskellige krisescenarier vil

EU-toldmyndigheden udvikle protokoller og procedurer, f.eks. anvendelse af fælles risi-

kokriterier, passende afbødningsforanstaltninger og samarbejdsrammer, og sikre deres an-

vendelse og gennemførelse efter en afgørelse, der skal træffes af Kommissionen ved hjælp

af en gennemførelsesretsakt.

Etablering og opgaver for EU-toldmyndigheden

Forslaget etablerer en EU-toldmyndighed, definerer dens opgaver, ansvarsområder og

forvaltning. Efter forslaget kan Kommissionen overlade det til EU-toldmyndigheden at

udvikle og drive EU's tolddatacenter. EU-toldmyndigheden vil gennemføre risikoanalyser

mm. på EU-plan og udstede kontrolanbefalinger til de nationale toldmyndigheder, koor-

dinere toldmyndighedernes indsats i hele EU og gennemføre politiske prioriteter for told-

unionens funktion. EU-toldmyndigheden vil samarbejde på EU-plan med andre agentu-

rer, organer og netværk såsom Europol, Frontex eller Det Europæiske Kemikalie Agentur

Side 6 af 13

kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

(ECHA). EU-toldmyndigheden vil skulle lette samarbejdet mellem administrationerne,

herunder ekspertgruppernes arbejde, uddannelse og udvekslingen af personale mellem

landene. EU-toldmyndighedens hjemsted vil skulle fastlægges ud fra en række kriterier.

Ny samarbejdsramme for samarbejde mellem toldmyndigheder og andre myndigheder

Forslaget indeholder bestemmelser om en ny samarbejdsramme for struktureret samar-

bejde mellem toldmyndighederne og markedsovervågningsmyndigheder, sundheds- og

plantesundhedsmyndigheder, retshåndhævende myndigheder og -organer, grænseforvalt-

ningsmyndigheder, miljøbeskyttelsesorganer, eksperter i kulturgoder og mange andre

myndigheder med ansvar for sektorpolitikker om fire områder: regler og lovgivning, data-

udveksling, strategiopbygning og en koordineret indsats. Reglerne omfatter udvikling af

fælles tilsyns- og kontrolstrategier. Forslaget definerer de foranstaltninger, som toldmyn-

dighederne kan træffe til støtte for andre politikområder, så sektorspecifik lovgivning kan

henvise til toldkodeksen.

Toldovertrædelser og minimumssanktioner

Forslaget indeholder en fælles minimumskerne af handlinger eller undladelser, der udgør

toldovertrædelser, og en fælles minimumskerne af ikke-strafferetlige sanktioner samt fæl-

les principper. Kommissionen anfører, at de foreslåede regler ikke ændrer medlemsstater-

nes proceduremæssige retsorden, og giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte

yderligere toldovertrædelser og tilføje nationale sanktioner. Forslaget indebærer, at sankti-

oner for toldovertrædelser skal antage en eller flere af de i forslaget oplistede former, her-

under pengekrav fra toldmyndighederne, tilbagekaldelse, suspension, ændring af toldafgø-

relser eller konfiskering. Det fastlægges, at EU's tolddatacenter skal indsamle alle afgørel-

ser vedrørende toldovertrædelser og deres sanktioner med henblik på gennemsigtig-

hed. Det vil skulle afklares nærmere, om Danmark med forslaget forpligtes til at indføre

administrative bøder for overtrædelse af toldreglerne.

Afsluttende bestemmelser

Med forslaget fastsættes en tidsplan for overgangen fra det nuværende regelsæt og it-

setup, til anvendelsen af nye regler og it-løsninger, herunder særligt den gradvise anven-

delse af EU's tolddatacenter. Det fastlægges, at de erhvervsdrivende kan begynde at bruge

EU's tolddatacenter fra januar 2032 og vil være forpligtet til at gøre det senest i 2037, når

det vil være fuldt operationelt. EU-toldmyndigheden vil gradvist blive oprettet og skal va-

retage sine opgaver fra 2028, hvor også de ændrede regler omkring e-handel vil skulle

gælde fra.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Der foreligger pt. ingen information om,

hvornår holdningen vil foreligge. Arbejdet med forslaget er forankret i IMCO-udvalget,

hvor der netop er udpeget rapporteur.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget henhører under EU´s enekompetence, hvorfor nær-

hedsprincippet ikke finder anvendelse.

Side 7 af 13

kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

Kommissionen anfører desuden, at de fælles toldregler og -processer, der er fastsat i EU-

toldkodeksen, gennemføres af medlemsstaterne. Der er ifølge Kommissionen opstået pro-

blemer med hensyn til at sikre en ensartet gennemførelse og harmonisering i forbindelse

med den eksisterende ramme, hvilket har skabt en fragmentering af processer, praksis og

tilgange, der bringer toldunionen i fare. En sådan fragmentering og de dermed forbundne

konsekvenser kan ifølge Kommissionen ikke løses på nationalt plan. Der er derfor behov

for et revideret og omfattende sæt regler om toldprocesser, fælles dataforvaltning og for-

valtning på EU-plan for at løse de konstaterede problemer og for at gennemføre dem på

samme måde. Dette initiativ går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Ovennævnte elementer styrker hinanden gensidigt og vil muliggøre en betydelig reduktion

af byrden for både offentlige myndigheder og operatører i den private sektor, en effektiv

harmonisering af regler og praksis og lige vilkår for de økonomiske operatører i forbindelse

med opfyldelsen af toldrelaterede forpligtelser.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at fastlæggelse af toldregler og -processer

henhører under EU´s enekompetence.

6. Gældende dansk ret

Forslaget er en forordning og vil være direkte gældende i Danmark. I Danmark indehol-

der toldloven i vidt omfang bestemmelser om kontrolbeføjelser samt sanktionsmulighe-

der, men også enkelte bestemmelser, der relaterer sig til toldkodeksen, bl.a. udformning af

den danske sikkerhedsstillelsesordning. Toldbehandlingsbekendtgørelsen indeholder reg-

ler, der relaterer sig til den praktiske anvendelse af toldreglerne.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da forslaget indeholder visse bestemmelser i relation til kontrol og arbejdsdeling mellem

myndighederne, der er involveret, når varer kommer ind i EU/Danmark, vil toldloven for-

mentlig skulle ændres på flere punkter for at flugte med de fremover EU-fastlagte bestem-

melser. Herunder vil forslagets bestemmelser om sanktionering af overtrædelser indebære

ændringer i de sanktionsbestemmelser, der i dag er en del af toldlovens bestemmelser. Pga.

bestemmelserne om myndighedssamarbejde mm., kan det ikke udelukkes, at der vil være

behov for andre (lov)ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget

–

samlet for EU-landene

–

vil indebære en række

besparelser, herunder i størrelsesordenen 2 mia. euro årligt i sparede it-omkostninger og op

mod 1 mia. euro over 15 år i sparede årsværkudgifter samt en mer-toldindtægt på omkring

1 milliard euro årligt pga. afskaffelsen af den toldfri bundgrænse på 150 euro.

Der er igangsat en analyse af forslagets mange elementer. Denne analyse er endnu ikke

færdiggjort, men foreløbige vurderinger tyder på, at de ret store besparelser, som Kommis-

sionen kalkulerer med, ikke vil være gældende for Danmark og Skatteforvaltningen. Fx

estimeres besparelser ift. it-udgifter med stor usikkerhed kun til i størrelsesordenen 70-80

Side 8 af 13

kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

millioner kr. årligt. Det vurderes samtidig, at potentielle besparelser først endeligt vil kunne

gøre sig gældende efter 2037, da der i en overgangsperiode fra 2032 til 2037, hvor både de

eksisterende it-systemer og EU-tolddatacenteret vil være i drift, forventeligt vil være væ-

sentlige merudgifter forbundet med transition og paralleldrift, herunder til drift og vedlige-

hold af de eksisterende it-systemer, udviklingen af (nye) nationale it-løsninger mm.

Der forventes desuden visse udgifter allerede fra 2028, hvor e-handelsdelen af EU-toldda-

tacentret skal idriftsættes. Den potentielle besparelse efter 2037 vil være afhængig af det

endelige set-up omkring EU-tolddatacenteret, herunder særligt omfanget og karakteren af

nationalt udviklede it-løsninger Meget tyder på, at der vil være væsentlige it-udgifter også

fremover.

Der må ligeledes påregnes øgede udgifter til fx kontrol, idet det ud fra Kommissionens

konsekvensvurdering synes at kunne udledes, at den fælles EU-toldmyndigheds arbejde

med risikoanalyser, risici, kontrolanbefalinger, guidelines mm., vil kunne medføre forvent-

ning om et øget kontroltryk ift. til det, der i dag er på toldområdet i Danmark, ligesom

forslaget i sig selv synes at skifte fokus fra fortoldning til kontrol. Foreløbige estimater ty-

der på behov for 200-300 årsværk til yderligere kontroller. Det er desuden uklart, hvordan

den fælles EU-toldmyndighed i øvrigt vil påvirke arbejdet i Danmark og de danske told-

myndigheder, idet opgaver og ikke mindst ansvar på nuværende tidspunkter er meget

uklart beskrevet. Dertil kommer midlertidige merudgifter til revurdering af bevillinger, der

meget foreløbigt anslås at være i størrelsesordenen 85-100 årsværk i en periode startende i

2032 men altovervejende fra 2035-2037. De foreslåede forenklinger af særligt importpro-

cessen kunne tyde på visse potentielle varige besparelser, der umiddelbart estimeres til 45-

70 årsværk. Hertil kommer en potentiel varig merudgift på op til 30 årsværk relateret til

administration af den nye T&C-trader-ordning. Samlet set synes de umiddelbare vurderin-

ger derfor at indebære et øget årsværksforbrug, en række betydelige it-udgifter samt alene

mindre besparelser på it-drift ude i fremtiden.

Fjernelsen af den toldfri grænse på 150 euro skønnes af Kommissionen at give øgede

toldindtægter samlet set på ca. 1 mia. euro årligt fra 2028. Heraf tilfalder

–

efter de nugæl-

dende regler

–

75 pct. EU's budget, svarende til 750 millioner euro årligt. De resterende

25 pct. tilfalder efter forslaget de medlemsstater, hvor e-handelsplatformen er registreret.

Da det ud fra kendskabet til eksisterende e-handelsplatforme og deres aktiviteter, ikke

umiddelbart forventes, at ret mange e-handelsplatforme vil lade sig registrere i Danmark,

forventes der således ikke nævneværdige stigninger i de danske toldindtægter på grund af

fjernelsen af bundgrænsen. Men der må forventes udgifter til kontroller af e-handel, da en

del kontroller vil kunne ”flyttes” til det land, hvor køberne af varerne befinder sig.

Ikke mindst elementerne omkring et fælles EU-myndighedslag og EU-tolddatacentret

vurderes potentielt at kunne have konsekvenser også for andre myndigheder end Skatte-

forvaltningen. Der er igangsat et arbejde for at afklare omfanget af dette.

Det bemærkes, at det følger af Budgetvejledningen, at afledte nationale udgifter som følge

af EU-retsakter afholdes inden for eksisterende bevillinger.

Side 9 af 13

kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

Påvirkning af EU's budget

Kommissionen oplyser i forslaget, at EU's toldmyndighed og udviklingen af EU's toldda-

tacenter (datahub) ikke vil kræve en budgetforhøjelse i perioden 2021-2027, da omkost-

ningerne på ca. 60 mio. euro i de første 2 år vil blive finansieret under toldprogrammet

2021-2027. Efter 2027 anslår Kommissionen reformens samlede omkostninger for EU-

budgettet til omkring 1.855 mia. euro. Dette dækker omkostningerne ved de opgaver, der

pålægges EU's toldmyndighed samt EU's tolddatacenter. Kommissionen anfører, at for-

slaget ikke foregriber aftalen om MFF og programmer efter 2027. Forslaget kalkulerer

desuden med øgede toldindtægter, jf. ovenfor.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes umiddelbart ikke samlet set at have samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I Kommissionens konsekvensanalyse er det anslået, at de samlede besparelser for de er-

hvervsdrivende i den foretrukne løsningsmodel beløber sig til 26 mia. euro over 15 år.

Der er igangsat en analyse af de forventede erhvervsøkonomiske konsekvenser for dansk

erhvervsliv. Analysen er endnu ikke færdig. Hvorvidt dansk erhvervslivs andel af bespa-

relser svarer til Kommissionens estimater, er derfor ikke afdækket. Det kunne dog tyde

på, at visse fordele, som Kommissionen har regnet med, ikke nødvendigvis kommer

danske virksomheder til gode, idet der ikke pt. forventes udbredt anvendelse af den så-

kaldte T&C-ordning, da en del danske virksomheder formentlig enten ikke opfylder be-

tingelserne eller ikke ønsker at være en del af denne ordning. Derved mister disse virk-

somheder de fordele og forenklinger, der hidtil har været fra den eksisterende AEO-ord-

ning. Den forenklede importproces må dog forventes at kunne give visse fordele for

også danske virksomheder.

Fjernelsen af den toldfri bundgrænse på 150 euro vil alt andet lige gøre det lidt dyrere at

købe e-handelsvarer for de europæiske forbrugere. Dog indføres samtidig en række forenk-

lede processer og regler for netop e-handel mellem 3. landsvirksomheder og EU-forbru-

gere, der på nuværende tidspunkt gør det svært at vurdere, hvordan det vil påvirke handlen

- herunder om og hvordan de nye regler vil påvirke konkurrencevilkårene for de europæiske

e-handelsvirksomheder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Indførelsen af et fælles EU-lag af risikoanalyser mv., vurderes alt andet lige at medføre

forbedring i risikoanalyserne og dermed fx forbedret sikkerhed af de varer, der kommer

ind i EU, og større sikkerhed for, at der betales den korrekte told mm.

8. Høring

Forslaget har ved dets modtagelse på engelsk været udsendt i høring hos interessenter og

erhvervslivet den 23. maj 2023 med frist for afgivelse af høringssvar den 1. juli 2023. Der

Side 10 af 13

kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

er modtaget høringssvar fra British American Tobacco, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Told og Skatteforbund, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Spedi-

tører, FSR

–

danske revisorer og Landbrug og Fødevarer. Høringssvarene er kort gengi-

vet nedenfor.

Den nuværende implementering af seneste toldreform

Danske Shipping- og Havnevirksomheder og Dansk Speditører bemærker, at timingen er

dårlig, da branchen stadig er i gang med at implementere toldsystemerne fra den forrige

reform af toldkodeksen. De anbefaler derfor, at man venter til efter 2025 med en ny re-

form af toldkodeksen. Landbrug og Fødevarer bemærker, at en ny reform ikke må presse

virksomhedernes igangværende arbejde med at implementere den seneste toldreform.

Reduktion af tidsrammen for midlertidige oplag

Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Dansk Industri og Danske Speditører forhol-

der sig kritisk til reduktionen af tidsrammen for midlertidige oplag til 3-6 dage, da de ikke

mener, at dette afspejler den operationelle virkelighed. Danske Shipping- og Havnevirk-

somheder foreslår i stedet, at tidsrammen ikke bliver forkortet til under 30 dage, og gerne

tættere på de nuværende 90 dage.

Trust & Check

Danske Shipping- og Havnevirksomheder foreslår, at man beholder AEO C-ordningen,

som et alternativ til SMV-segmentet, da Trust & Check henvender sig til færre og større

virksomheder. Dansk Industri foreslår, at den danske regering arbejder for, at virksomhe-

der, som ikke kan opnå en Trust & Check-certificering, også skal have adgang til toldfor-

enklinger, som er tilfældet i dag med AEO C-ordningen. Dansk Erhverv er bekymrede

for, at det kun er en række af de store virksomheder, der vil kunne anvende ordningen,

hvorfor der er risiko for en administrativ og konkurrencemæssig fordel for disse virksom-

heder. FSR

–

danske revisorer bifalder muligheder for at få lettet administrative byrder

gennem en Trust & Check-certificering.

EU-toldmyndigheden

Danske Shipping- og Havnevirksomheder foreslår, at det kommer til at fremgå mere ty-

deligt, hvad EU-toldmyndighedens rolle reelt skal være, og at myndigheden i hvert fald

ikke kommer til at erstatte de nationale myndigheder. FSR

–

danske revisorer er nysger-

rige på, hvad EU-toldmyndigheden kommer til at betyde for antallet af de nationale kon-

troller. British American Tobacco er positivt stemt overfor oprettelsen af en EU-told-

myndighed, da en samling af toldekspertise vil kunne bidrage til bedre risikostyring. Land-

brug og Fødevarer mener, at de ekstra omkostninger, som er forbundet med etableringen

af en EU-toldmyndighed og EU tolddatahub, bør finansieres ved provenugevinsten ved

den forbedrede toldopkrævning.

EU tolddatahub

British American Tobacco er positivt stemt overfor det foreslåede EU tolddatahub, da

det muliggør one-stop-indsendelse af oplysninger via en fælles EU-grænseflade. Dette vil

Side 11 af 13

kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

medføre den betydelige fordel, at toldoplysningerne blot skal indsendes til ét system i ste-

det for flere særskilte systemer.

Forenklet toldtarif ifm. e-handel

British American Tobacco bemærker, at det er vanskeligt at se den generelle fordel for

alle erhvervsdrivende ved ordningen, da de fleste erhvervsdrivende bør kunne angive den

specifikke toldkode for et produkt.

Fjernelse af de minimis tærskel på 150 euro

British American Tobacco og Dansk Erhverv er positivt stemt overfor fjernelsen af de

minimis-tærsklen, da det kan sikre lige konkurrencevilkår mellem e-handel og traditionel

handel i overensstemmelse med momsreglerne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre landes holdninger kendes ikke i detaljer pt., hvor der opleves mange spørgsmål

og stort behov for afklaring af forslagets indhold. Der ses dog en overvejende positiv

modtagelse af forslaget og dets formål. Der er dog samtidig også flere lande, der giver

udtryk for en vis bekymring omkring timing og flere elementer af forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er fortsat ved at analysere forslaget og vurdere de enkelte elementer med hen-

blik på at kunne tage stilling til dem. Regeringen ser umiddelbart positivt på elementer af

øget samarbejde, hvor det giver mening at se på tingene i fællesskab

–

det gælder fx øget

samarbejde om risikoanalyser og risikokriterier. At finde gode løsninger ift. håndteringen

af den stærkt øgede e-handel, finder regeringen også positivt.

Det er dog samtidigt vigtigt for regeringen, at traktatens kompetencefordeling respekte-

res, og at medlemsstaterne ikke pålægges nye/flere opgaver, men at de regler, der kom-

mer, medfører reelle forenklinger og forbedringer. Regeringen hilser umiddelbart udvik-

ling af it-løsninger i fællesskab velkommen forudsat, at det indebærer reelle besparelser

både statsfinansielt, administrativt og for erhvervslivet samt at datasikkerhed og -beskyt-

telse sikres til fulde. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvordan Kommissionen fore-

stiller sig samspillet mellem det fælles lag og behovet for nationale løsninger, hvilket skal

afklares, før regeringen kan tage endelig stilling til forslaget på dette område.

Regeringen er åben for at se på samarbejdsstrukturer, der forbedrer og understøtter løs-

ningen af toldopgaven, herunder for at se på, om nogle opgaver bedre løses i et mere for-

melt fællesskab på tværs af medlemsstaterne, forudsat at der opnås en bedre og mere ef-

fektiv arbejdsvaretagelse set fra dansk perspektiv samtidig med, at der opnås besparelser

for de danske myndigheder og erhvervsdrivende. Det er afgørende for regeringen, at der

ikke i et fælles samarbejdslag kan træffes afgørelser og/eller beslutninger, der ændrer ved

traktatens kompetencedeling. Regeringen ser i denne sammenhæng umiddelbart positivt

på at finde løsninger, der giver hurtig respons på kriser mm., der dog vil skulle overholde

de legale rammer og regler, herunder kompetencefordelingen efter traktaten mm.

Side 12 af 13

kom (2023) 0258 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til nyt EU-toldkodeks

Regeringen ønsker, at den nationale ressortfordeling mellem myndighederne fortsat fast-

lægges ved nationale beslutninger og dermed kan tage højde for nationale forhold, mi-

nisterie-opbygninger mm. Det er derfor et fokuspunkt for regeringen at sikre, at en kom-

mende toldkodeks

–

og andre retsakter i øvrigt

–

ikke formuleres, så der opstår konflikt

med dette hensyn.

Regeringen ser med bekymring på forslagets intension om at harmonisere sanktioner for

overtrædelse af toldreglerne, da regeringen finder, at det ikke er et EU-anliggende at regu-

lere dette ud over, at sanktioner skal være proportionelle, afskrækkende og effektive.

Regeringen finder det centralt, at Danmark med forslaget ikke forpligtes til at indføre ad-

ministrative bøder, da administrative bøder giver anledning til forfatningsmæssige betæn-

keligheder i forhold til grundlovens § 3 om magtens tredeling. Regeringen vil arbejde for

at afklare, om forslaget indebærer en sådan forpligtelse.

Regeringen ser med en vis bekymring på timingen i forslaget, idet det er absolut vigtigt

for regeringen, at de massive investeringer, der er gjort og fortsat gøres frem mod 2025 i

nye it-løsninger og processer mm. på toldområdet, for at gennemføre den nuværende

EU-toldkodeks, ikke sættes over styr eller kompliceres yderligere. Det vurderes samtidig

væsentligt at give ro til at gennemføre den nuværende toldkodeks, og at fx de it-løsninger,

der gennemføres, får lov at virke og bevise deres værd, samt at de massive investeringer,

der p.t. foretages af både staten og de erhvervsdrivende, får tid til at give det afkast, der er

forventet af dem.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Dette forslag har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets

Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om Kommissionens meddelelse om toldreform-

pakken, jf. samlenotat oversendt den 4. juli 2023, og de to andre forslag, der er den af

reformpakken, jf. grund- og nærhedsnotater oversendt den 8. september 2023 og omdelt

som hhv. KOM (2023) 0262, bilag 1, og KOM (2023) 0259, bilag 1.

Side 13 af 13