Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0298 Bilag 1
Offentligt
2775343_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPSMNL
Sagsnr.: 2308202
Dok. nr.: 2744818
Dato: 01-10-2023
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALGS ORIENTERING
Europa-Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Europæiske økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget
om en samlet tilgang til mental sundhed, KOM (2023) 298.
Kopi oversendes til Folketingets Sundhedsudvalg til orientering
NYT NOTAT
1. Resumé
Kommissionen har den 7. juni 2023 fremsat en meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget om en samlet tilgang til mental
sundhed, KOM (2023) 298. Meddelsen blev fremsendt i dansk sprogversion d. 12. juni 2023.
Formålet med meddelelsen er at skabe en ny tilgang til mental sundhed, der skal være
omfattende og tværsektoriel i hele EU og skabe hurtige og samtidig vedvarende forandringer
for både individet og samfundet.
Meddelelsen skal ses i lyset af kommissionsformandens State of the Union tale i efteråret
2022, hvor behovet for et styrket fokus på mental sundhed i EU blev fremhævet. I meddelelsen
anerkendes det, at mental sundhed ikke kun er individets ansvar men et samfundsansvar. Det
anføres, at den stigende byrde af mentale sundhedsproblemer bl.a. kan henføres til nylige
ændringer i samfundet som eksempelvis Covid-19 pandemien, krigen på det europæiske
kontinent, stigende inflation m.v.
I meddelelsen opfordres medlemslandene til at følge en strategi om ”mental sundhed i alle
politikker” og til at udnytte de tilgængelige policy og finansielle ressourcer for at reducere
ulighed og styrke forebyggelse og behandling af mentale sundhedsproblemer. Særligt
fremhæves fremme af mental sundhed, forebyggelse, afstigmatisering og social inklusion af
udsatte, som børn og unge, ældre, kvinder og minoritetsgrupper.
Meddelelsen er ikke retligt bindende og har derfor ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller
økonomiske konsekvenser for medlemsstaterne. Det forventes, at meddelelsen vil munde ud i
rådskonklusioner, som ved implementering i Danmark kan medføre indirekte økonomiske
konsekvenser og mulige lovændringer.
Regeringen støtter overordnet Kommissionens meddelelse og anerkender baggrunden for og
formålet med en styrket indsats for mental sundhed. Det vurderes, at meddelelsen vil bidrage
til øget positiv opmærksomhed på mental sundhed og på psykiatrien, både nationalt og i EU.
Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens tilgang til mental sundhed, som går på
tværs af relevante myndighedsområder, da rammer og betingelser til fremme af mental
sundhed og forebyggelse heraf ikke alene skabes i sundhedssystemet.
Det er dog vigtigt for regeringen, at forslagene i meddelelsen ikke er en erstatning for, men et
supplement til, det nationale arbejde med at styrke den mentale sundhed.
 kom (2023) 0298 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om samlet tilgang til mental sundhed
2. Baggrund
I sin ”State of the Union” tale i efteråret 2022, fremhævede kommissionsformand Ursula von
der Leyen behovet for et styrket fokus på mental sundhed i EU. På baggrund heraf har
Kommissionen den 7. juni 2023 fremsat en meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Social udvalg og Regionsudvalget om en samlet tilgang til mental
sundhed.
I meddelelsen anerkendes det, at mental sundhed er en central del af livet, samt at mental
sundhed er en forudsætning for en sund økonomi og et velfungerende samfund. Mental
sundhed er ikke blot individets ansvar men er tillige et samfundsansvar. Kommissionen anser
den stigende byrde af mentale sundhedsproblemer som forbundet til de nylige
samfundsændringer som f.eks. klimaforandringer, digitalisering af samfundet, covid-19-
pandemien, krig på kontinentet og de stigende leveomkostninger.
Kommissionens meddelelse lægger derfor op til en ny tilgang for mental sundhed i EU, der
skal være omfattende og tværsektoriel, og skabe hurtige men vedvarende forandringer for
både individet og samfundet.
Medlemslandene opfordres til at følge en strategi om ”mental sundhed i alle politikker” og til
at udnytte de tilgængelige policyinstrumenter og finansielle ressourcer til at reducere ulighed
samt styrke forebyggelse og behandling af mentale sundhedsproblemer. Særligt fremhæves
fremme af mental sundhed, forebyggelse, tidlig opsporing og afstigmatisering samt indsatser
for at fremme social inklusion af udsatte grupper, herunder børn og unge, ældre, kvinder og
minoritetsgrupper.
Organisering og finansiering af sundhedssystemer er fortsat en national kompetence, hvorfor
Kommissionens hovedfokus er at understøtte og koordinere nationale tiltag. Den vil desuden
mobilisere finansielle instrumenter i EU-budgettet og igennem andre EU-programmer, som
EU4Health, Horizon Europe, European Social Fund Plus mf.
Det formodes, at Rådet vil besvare Kommissionens meddelelse i form af rådskonklusioner.
3. Formål og indhold
Ifølge Kommissionen er dårlig mental sundhed ikke blot opstået i et vakuum men i høj grad
betinget af eksterne og personlige faktorer. Menneskers mentale sundhed afhænger af også
vores samfund, økonomi, miljø og af den globale situation. Både på europæiske og globalt
plan, har man over de seneste år gennemgået et utal af kriser, såsom covid-19 pandemien,
krig på det europæiske kontinent, energikrise, klimaets tilstand og inflation. Herudover anses
øget digitalisering, demografiske ændringer og ændringer på arbejdsmarkedet som faktorer,
der skaber yderligere udfordringer.
På baggrund af ovenstående og i forbindelse med ”Konferencen om Europas fremtid i 2022”
bebudede Kommissionens formand et nyt initiativ om mental sundhed. Som en del af
Kommissionens prioritet om at ”Fremme vores europæiske levevis” har dette initiativ til
formål at markere et vendepunkt i den måde, hvorpå mental sundhed håndteres i EU.
Meddelelsen har desuden til formål at imødekomme Europa-Parlamentets beslutning fra
2022 om mental sundhed i den digitale arbejdsverden, der opfordrer EU-institutionerne og
medlemsstaterne til at anerkende omfanget af arbejdsrelaterede mentale
sundhedsproblemer i EU og til at handle i overensstemmelse hermed.
Meddelelsen anses som begyndelsen på en ny strategisk tilgang til mental sundhed af
tværsektoriel karakter, der rækker ud over sundhedspolitikken og fokuserer på både
forebyggelse og behandling af problemer med mental sundhed. Den bygger på
tre vejledende
principper, der bør gælde for alle EU-borgere:
i) at have adgang til passende og effektiv
Side 2
 kom (2023) 0298 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om samlet tilgang til mental sundhed
2775343_0003.png
forebyggelse, ii) at have adgang til mental sundhedspleje og -behandling af høj kvalitet til en
overkommelig pris og iii) at kunne reintegreres i samfundet efter rehabilitering.
Med den nye tilgang til mental sundhed opfordres alle, både nationale og regionale aktører,
sundheds- og ikke-sundhedspolitiske sektorer og andre relevante intressenter til at
samarbejde. Der foreslås en række værktøjer til at fremme forandringer, herunder på globalt
plan, styrke eksisterende strukturer og overvåge tiltag. Derudover vil meddelelsen støtte
medlemsstaterne i deres bestræbelser på at nå WHO’s mål for ikke-smitsomme sygdomme
senest i 2025
1
og verdensmålene for bæredygtig udvikling senest i 2030.
Håndtering af psykosociale risici på arbejdspladsen
Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at psykosociale risici og arbejdsrelateret stress er
blandt de mest udfordrende spørgsmål inden for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Det fremhæves, at nye former for arbejde som følge af digitaliseringen og covid-19-
pandemien (såsom platforms- og fjernarbejde) har påvirket arbejdstagernes mentale
sundhed. I meddelelsen lægges der op til, at der er behov for at overveje, om retten til at
være offline skal fremmes for at sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv og
dermed bidrage til reduktionen af arbejdsrelateret stress. Derudover fremhæves behovet for
et psykologisk sikkert arbejdsmiljø for at fremme mental sundhed og skabe et mere inklusivt
samfund og retten til at vende tilbage til arbejdet efter psykisk sygdom.
På
topmødet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladser,
afholdt den 15.-16. maj 2023 af det
svenske formandskab og Kommissionen, blev psykosociale risici og mental sundhed på
arbejdspladsen udpeget som et voksende arbejdsmiljøspørgsmål, der kræver yderligere
overvejelser og opfølgning.
Kommissionen vil ifølge meddelelsen:
Støtte de europæiske arbejdsmarkedets parter i deres bestræbelser på at forhandle en
aftale om telearbejde og retten til at være offline på plads.
Sikre at EU-OSHA færdiggør og gennemfører oversigter, giver ajourført vejledning om
mental sundhed på arbejdspladsen og gennemfører et projekt om god praksis.
Følge op på konklusionerne fra topmødet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen,
der blev afholdt i maj 2023 af det svenske formandskab.
Fortsætte arbejdet med revisionen af direktivet om arbejdssteder og direktivet om
arbejde ved skærmterminaler.
Støtte gennemførelsen af den europæiske plejestrategi med tiltag, der bidrager til
omsorgspersoners mentale trivsel.
Gennemføre en evaluering af lovgivnings- og håndhævelsestilgange til håndtering af
psykosociale risici på arbejdspladsen. Evalueringen skal gennemføres i medlemsstaterne
med henblik på og med forbehold for resultaterne heraf og arbejdsmarkedsparternes
input at fremlægge et EU-initiativ om psykosociale risici på mellemlang sigt.
Igangsætte kampagner for sikre og sunde arbejdspladser i den digitale tidsalder, herunder
med fokus på mental sundhed, samt om psykosociale risici og mental sundhed på
arbejdspladsen med fokus på nye og oversete erhvervssektorer, (herunder landbrug og
byggeri) og grupper (herunder lavt-uddannede, vandrende eller unge arbejdstagere).
Initiativer i meddelelsen om en ny tilgang til mental sundhed
Meddelelsen indeholder 8 forskellige temaer med hver cirka 1-5 flagskibsinitiativer, som til
sammen fastslår Kommissionens intentioner om, hvordan man vil understøtte
medlemsstaternes nationale politikker på området:
1.
Integrering af mental sundhed på tværs af alle politikker
a. Det europæiske kapacitetsopbyggende initiativ vedrørende mental sundhed
1
On the road to 2025 (who.int).
Side 3
 kom (2023) 0298 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om samlet tilgang til mental sundhed
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Fremme af god mental sundhed, forebyggelse og tidlig indgriben med hensyn til
mentale sundhedsproblemer
a. Det europæiske initiativ til forebyggelse af depression og selvmord
b. Initiativet ”Healthier together”
c. Adgang til støtte for personer, der oplever mentale sundhedsudfordringer
d. Europæisk kodeks for mental sundhed
e. Udvikling af et fælles økosystem for hjerteforskning
Fremme af børns og unges mental sundhed
a. Netværk for mental sundhed for børn og unge
b. Børns sundhed 360 (en forebyggelsesværktøjskasse)
c. Flagskib for unge (et instrument for teknisk støtte til udvikling af værktøjer
til børn og unge)
d. Sunde skærme, sunde unge
Hjælp til dem, der har størst behov
a. Beskyttelse af ofre for forbrydelse
i. Ved revision af direktivet om minimumsstandarder for ofre for
kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse
b. Kræftmission: Platform for unge kræftoverlevende.
Håndtering af psykosociale risici på arbejdspladsen
a. EU-initiativ vedrørende psykosociale risici på arbejdspladsen
b. Kampagne om arbejdspladser i EU
Styrkelse af mentale sundhedssystemer og forbedring af adgangen til behandling og
pleje
a. Initiativ til flere og bedre uddannede fagfolk i EU
b. Teknisk støtte til reformer af mental sundhed på tværs af flere sektorer
c. Indsamling af data på om mental sundhed
Brud med stigmatisering
a. Bekæmpelse af stigmatisering og forskelsbehandling
Fremme af mental sundhed på verdensplan
a. Støtte til mental sundhed til Ukraines fordrevne og berørte personer
b. Støtte til formidling af minimumservicepakken om mental sundhed og
psykosocial støtte fra Det Stående Udvalg inden for rammerne af agenturet.
Kommissionen opfordrer Parlamentet og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at
fremme de initiativer, der foreslås i meddelelsen. Initiativerne danner ifølge Kommissionen
grundlag for en vedvarende indsats på nationalt og EU-plan med henblik på en omfattende,
forebyggelsesorienteret tilgang til mental sundhed med bred inddragelse af interessenter.
Kommissionen anser meddelelsen som begyndelsen på en ny tilgang til mental sundhed, som
bør sidestilledes med fysisk sundhed. Denne tilgang føjer endnu en søjle til opbygningen af
den europæiske sundhedsunion
ved både at styrke det igangværende arbejde og åbne for nye
arbejdsområder. Arbejdet vil blive nøje overvåget af medlemsstaterne inden for rammerne af
ekspertgruppen om folkesundhed og navnlig dens undergruppe om mental sundhed.
Interessenterne vil få mulighed for at samarbejde og koordinere deres fælles input til
udvikling og gennemførelse af de tiltag, der er fastlagt gennem EU's platform for
sundhedspolitik.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om et lovgivningsforslag, er vurdering af nærhedsprincippet ikke relevant i
denne sammenhæng.
Side 4
 kom (2023) 0298 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om samlet tilgang til mental sundhed
2775343_0005.png
6. Gældende dansk ret
Sundhedsloven omfatter som udgangspunkt hele sundhedsområdet, herunder det mentale
sundhedsområde og psykiatrien. Anvendelsen af tvang reguleres af Lov om tvang i
psykiatrien. Herudover kan der være forpligtelser efter anden særlovgivning, herunder social-,
folkeskole- og beskæftigelseslovgivningen rettet mod personer med psykiske lidelser, samt
forpligtelser som mere generelt har til formål at styrke den mentale sundhed i befolkningen.
7. Konsekvenser
En meddelelse er ikke retligt bindende for medlemsstaterne og har derfor ikke i sig selv
direkte lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for sundhedsspørgsmål. Der er indkommet
høringssvar fra
Medicoindustrien, Dansk Selskab for Fysioterapi, Danske Fysioterapeuter og
Dansk Industri.
Medicoindustrien
Medicoindustrien opfordrer de nationale myndigheder og EU-Kommissionen til at inddrage
det potentiale som innovativt medicinsk udstyr udgør i arbejdet med mental sundhed og
trivsel.
I forhold til telemedicin støtter Medicoindustrien, at medlemslandene opfordres til at støtte
implementeringen af telemedicin, således at flere borgere, herunder kronikere kan modtage
behandling i eget hjem. Medicoindustrien anfører, at dette rejser nye problemstillinger i
forhold til finansiering af den aktivitet, som foregår hjemme hos borgerne. Man mener, at der
er behov for nye betalingsmodeller i den nationale implementering af mange af disse
teknologier, som herefter skal implementeres i de nationale sundhedssystemers
finansieringsmodeller, da det vurderes, at disse ikke passer med den takstfinansiering af
aktivitet, som også er gældende i Danmark.
En afsluttende bemærkning fra Medicoindustriens side er dog også, at meddelelsens mange
initiativer forekommer at gå langt i forhold til medlemslandenes suverænitet inden for
sundheds-, social- og uddannelsespolitik.
Dansk Selskab for Fysioterapi (DSF) i samarbejde med Dansk Selskab for Fysioterapi og Mental
Sundhed
DSF bemærker, at dokumentet afspejler en ambitiøs holdning til mental sundhed i EU både
for den enkelte og for samfundet og for EU og DSF kan for en stor del tilslutte sig hensigterne i
dokumentet og anser det som positivt, at der er inddraget fokus på mental sundhed på
arbejdspladser samt at mental sundhed ses på lige fod med fysisk sundhed.
DSF bemærker også, at der ligeledes er lagt stor vægt på forebyggelse og tidlig indsats, hvilket
man anser som vejen frem hvis man skal undgå at flere i EU får psykiske problemer. Man
anser det dog som en risiko, at der ikke bliver afsat nok økonomiske midler og fokus til de
mennesker som allerede har en psykisk sygdom.
Under punkt f. nævnes, at ”for at imødegå uligheder bør der ydes skræddersyet pleje til
personer i sårbare situationer”. Her anbefaler DSF, at der står ”støtte, pleje og behandling”,
da pleje ikke anses som værende nok og mere dækker en passiv tilgang end behandling til de
mennesker det handler om.
Det bemærkes også, at der under punkt f. står ”Det vil også indebære et skift fra insti-
tutionaliseret pleje til pleje i nærmiljøet”, her anbefaler DSF igen, at der står ”Det vil også
Side 5
 kom (2023) 0298 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om samlet tilgang til mental sundhed
2775343_0006.png
indebære et skift fra institutionaliseret pleje og behandling til støtte, pleje og behandling i
nærmiljøet”.
DSF støtter tillige, at mennesker med psykiske udfordringer støttes, plejes og behandles mere
i nærmiljøet. Dette vil dog kræve en øget kompetence hos medarbejdere i den kommunale og
private sektor. I punkt f. ses da også et ønske om ”en styrkelse af sundhedspersonalets
uddannelsen”. DSF anbefaler, at der ses bredt på sundhedspersonale herunder også
terapeutgruppen.
DSF bemærker yderligere, at en fortsat klar sondring mellem fysisk og mental sund-
hed/sygdom kan fastholde en mulig uhensigtsmæssig opdeling af sundhedsvæsenet. Det
foreslås derfor, at man overvejer, om området kan angribes mere holistisk og hel-
hedsorienteret.
Under flagskibsinitiativ nr. 15 ønskes ”en styrkelse af uddannelsen af personale og andre
fagfolk ” samt et grænseoverskridende udvekslingsprogram. Her kunne tænkes at dette
allerede kunne sættes i værk for studerende fra relevante uddannelser i et tværprofessionelt
samarbejde.
Danske Fysioterapeuter
Danske Fysioterapeuter er meget positive overfor, at der skal udvikles en ny strategisk tilgang
til mental sundhed af tværsektoriel karakter, der rækker ud over sundhedspolitikken,
herunder de tre vejledende principper der nævnes i meddelelsen og som bør gælde for alle
EU-borgere
Det bemærkes, at mange mennesker rammes af en psykisk lidelse i en kortere periode af
livet, men nogle lever med psykiske lidelser det meste af deres liv og at psykiske lidelser oftest
har store konsekvenser både for den enkelte og for dennes pårørende. Danske
Fysioterapeuter anfører, at netop ønsket om, at ”komme sig” eller at lære at leve med sin
psykiske lidelse stiller krav om en rehabiliterende og recovery-orienteret indsats til denne
gruppe af mennesker og her er psykiatrisk fysioterapi et relevant og vigtigt tilbud.
Danske Fysioterapeuter bemærker, at fysioterapeuter har potentialet til at spille en særlig
rolle for mennesker med psykiske lidelser og kan være garanter for en recovery-orienteret og
rehabiliterende tilgang til behandlingen af mennesker med psykiske lidelser, der sikrer, at
behandlingen har fokus på det enkelte menneskes ressourcer, muligheder og potentiale til
selv at bidrage til et højere funktionsniveau samt øget mestring og handlekompetence.
Desuden anser man fysioterapeuter som en faggruppe, der har et særligt blik på kropslige
ressourcer og symptomer, samt på hvorledes psykiske lidelser manifesterer sig i kroppen og
påvirker bevægefunktionen. Psykiatrisk fysioterapi arbejder med forskellige aspekter af
fysioterapien, eks. bedring af bevægekvalitet og motorisk funktion, sammenhænge mellem
krop og psyke, mestringsstrategier, tilpasset fysisk aktivitet samt relations- og
motivationsarbejde med patienten.
Fysioterapeuter bidrager med ikke-medicinsk behandlingstilbud, der kan supplere og nogle
gange erstatte den medicinske behandling.
Dansk Industri
Dansk Industri (DI) bakker om EU-Kommissionens udmelding om at ligestille mental sundhed
med fysisk sundhed og hensigten om en europæisk plan for mental sundhed.
DI anfører, at psykisk sygdom længe har været underprioriteret i forhold til fysisk sygdom på
trods af, at depression fx. er den sygdom i Danmark med flest nye sygdomstilfælde og
Side 6
 kom (2023) 0298 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om samlet tilgang til mental sundhed
vurderer, at sygdommen er årsag til mere end tre millioner ekstra sygedage om året. Det
svarer til 13.000 fuldtidsstillinger. Set i lyset af det markante behov for arbejdskraft, mener DI
derfor, at det er kærkomment med et styrket fokus på mental sundhed.
DI bemærker, at der i Danmark for nyligt er blevet lanceret en 10-års plan for psykiatrien.
Planen indeholder mange vigtige initiativer, der kan være med til at ligestille psykisk og fysisk
sundhed. Bl.a. mener DI, at det er vigtigt, at der fokuseres langt mere på forebyggelse og tidlig
opsporing, samt at der sættes ind med behandlingsmuligheder, der kan sikre hurtigere
indsats, så sygdomme ikke forværres. Derfor ønsker DI, at EU-midlerne er med til at
understøtte implementeringen heraf.
DI ønsker desuden, at nye teknologiske muligheder også bringes i spil til at imødekomme
manglen på personale i psykiatrien. Derfor er det vigtigt for DI, at den danske implementering
af den europæiske hensigtserklæring og plan for mental sundhed efterlader mulighed for
dette.
DI henviser i øvrigt til Erhvervsfyrtårn Life Science (Hovedstaden), der blev nedsat i 2022 som
en del af den danske regerings Life science strategi. I regi heraf vil offentlig-private projekter
centreret omkring mentale sundhed blive afprøvet og skaleret – både nationalt og
internationalt. Projekterne vil tage afsæt i de rammer, der er i 10 års planen for psykiatrien.
Slutteligt ønsker DI, at det fortsat er en fælles mission at fastholde Danmarks position som en
Life science nation i verdensklasse. I den henseende spiller en smidig markedsadgang en
central rolle ift. at understøtte Danmark som udstillingsvindue for nye løsninger, samt
tiltrække internationale investeringer i life science sektoren til Danmark. Alt sammen i sidste
ende til gavn for patienterne – i Danmark såvel som globalt. Derfor mener DI, at vi bør drage
fordel af, at vi i Danmark allerede er langt med arbejdet med en 10 års plan for psykiatrien
samt har stærke virksomheder, der kan bidrage til at løfte den mentale sundhed.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til Kommissionens meddelelse. Dog
forventes det, at de fleste lande vil stille sig positivt over for meddelelsen, hvilket også
fremgik af drøftelserne på det uformelle ministermøde mellem EU’s sundhedsministre i juli
2023.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter overordnet set Kommissionens meddelelse og anerkender baggrunden for
og formålet med en styrket indsats for mental sundhed i EU. Det vurderes, at meddelelsen vil
bidrage til øget positiv opmærksomhed på mental sundhed og på psykiatrien både nationalt
og i EU.
Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens tilgang til mental sundhed, som går på
tværs af relevante ressort- og myndighedsområder, da rammer og betingelser til fremme af
mental sundhed og forebyggelse heraf ikke alene skabes i sundhedssystemet. Det er dog
vigtigt for regeringen, at forslagene i meddelelsen ikke kan være en erstatning for, men et
supplement til, landenes nationale arbejde med at styrke den mentale sundhed i
befolkningen. Det bemærkes endvidere, at det først vil være muligt at tage konkret stilling til
de foreslåede initiativer efter en nærmere afklaring af indholdet.
Meddelelsen har et stærkt fokus på udsatte befolkningsgrupper, som er i risiko for dårligt
mentalt helbred. Regeringen bemærker, at den danske tilgang til arbejdet med fremme af
mental sundhed også baserer sig på universelle indsatser, der retter sig mod den brede
befolkning, herunder f.eks. den kommunale sundhedspleje, såvel som selektive indsatser med
opmærksomhed på udsatte og sårbare grupper i særlig risiko for at udvikle mistrivsel.
Side 7
 kom (2023) 0298 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om samlet tilgang til mental sundhed
2775343_0008.png
Mental sundhed hos børn og unge
Regeringen bakker op om, at børn og unge er en prioriteret målgruppe, eftersom fremme af
mental sundhed i de tidlige år er afgørende for barnet/den unges videre udvikling. Samtidig
indikerer en række data, at mistrivslen er stigende blandt børn og særligt unge i Danmark.
Meddelsens fokus på børn og unge som en prioriteret målgruppe er i tråd med flere initiativer
i regeringsgrundlaget, herunder regeringens tilkendegivelse af at løfte sundhed og trivsel
blandt børn og unge ved på tværs af bl.a. sundheds-, kultur og børne- og skoleområdet at
tage initiativ til en forebyggelsesplan målrettet børn og unge. Børn og unge er også
målgruppen i regeringens kommende arbejde med Kommissionen for det gode børne- og
ungdomsliv, som fremhæves i regeringsgrundlaget.
Regeringen støtter vigtigheden af forebyggelse og en tidlig indsats i forhold til børn og unges
mentale sundhed, herunder vigtigheden af sunde fællesskaber i skole og fritidsliv, ligesom
civilsamfundsorganisationer vil være vigtige aktører at inddrage i forebyggelsesarbejdet.
Regeringen er desuden enig med Kommissionen i vigtigheden af at have fokus på
forebyggelse og tidlig opsporing fra personale i skoler i forhold til at fremme børns og unges
mentale sundhed. Regeringen støtter Kommissionens fokus på skærme og digitale mediers
betydning for børn og unges mentale sundhed og behovet for at understøtte et sikrere og
sundere digitalt rum for børn, herunder samtænke Kommissionens fokus på mental sundhed
med arbejdet om uddannelse og digitalisering.
Mental sundhed på arbejdspladsen
Det er ligeledes en vigtig prioritet for regeringen at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Regeringen og alle Folketingets partier blev i marts 2023 enige om en ny arbejdsmiljøaftale,
hvor der i perioden 2023-2026 afsættes 1,3 mia. kr. til at fremtidssikre arbejdsmiljøindsatsen
og indsatsen mod social dumping. Aftalen indebærer bl.a., at der i perioden afsættes 16 mio.
kr. til at styrke indsatsen mod arbejdsrelateret stress og sætte fokus på lederes rolle i
forbindelse med psykisk arbejdsmiljø. Regeringen hilser Kommissionens fokus på psykosociale
risici og mental sundhed på arbejdspladsen velkomment for at styrke indsatsen for et godt
psykosocialt arbejdsmiljø på de europæiske arbejdspladser. Danmark har i mange år haft
fokus mental sundhed i arbejdslivet. De vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø blev i 2020
samlet i en bekendtgørelse. Desuden er der i den nyligt indgåede arbejdsmiljøaftale afsat
midler til en række prioriterede områder, herunder initiativer, der vedrører den mentale
sundhed på arbejdspladserne.
Arbejdsmarkedets parter på europæisk plan er i færd med at revidere deres aftale om
telework fra 2002, således at aftalen også kommer til at omhandle ”the right to disconnect”.
Spørgsmål om arbejdstid og fravær, herunder retten til at være offline, er normalt temaer,
som i Danmark håndteres af arbejdsmarkedets parter i kollektive overenskomster. Regeringen
støtter op om de europæiske parters forsøg på at nå til enighed herom.
Sammenhæng med 10-årsplanen for psykiatri
Regeringen har derudover noteret sig, at der er lighedspunkter mellem regeringens
prioriterede indsatsområder fra det igangværende arbejde med udviklingen af en 10-årsplan
for psykiatrien og mental sundhed og Kommissionens flagskibsinitiativer, herunder særligt i
forhold til børn og unges mentale helbred, styrkelse af mentale sundhedssystemer, herunder
flere fagfolk, samt brud med stigmatisering af psykiske lidelser.
Med ”Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed” er der igangsat følgende
overordnede indsatser, der vurderes at stemme overens med initiativerne fra Kommissionens
meddelelse:
1. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk
mistrivsel af ensartet høj kvalitet
2. Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse
3. Afstigmatisering af psykisk lidelse
Side 8
 kom (2023) 0298 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om samlet tilgang til mental sundhed
2775343_0009.png
4.
5.
Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
Forskning og udvikling
Mental sundhed og psykosocial støtte i humanitære kriser
Det er en prioritet for Danmark at yde støtte til personer i humanitære kriser, som har været
udsat for overgreb og lider af traumer. Den type indsatser går under paraplybetegnelsen
Mental Sundhed og Psykosocial Støtte (MHPSS).
Det danske engagement er forankret i den udviklingspolitiske strategi, ”Fælles om verden”,
hvor MHPSS er en central prioritet. Danmark støtter bl.a. MHPSS-indsatser i humanitære
kriser gennem vores strategiske partnerskaber med de danske civilsamfundsorganisationer og
FN, som er tilstede på bl.a. Afrikas Horn, Sahel, Afghanistan, Yemen, Syrien og Ukraine.
Derudover ligger både Røde Kors Bevægelsens
Referencecenter for Psykosocial Støtte
og Red
Barnets
globale videnscenter for mental sundhed og psykosocial støtte
i Danmark. Danmark
støtter derudover, ligesom EU-Kommissionen, både Education Cannot Wait-fonden (ECW) og
det Globale Partnerskab for Uddannelse (GPE) samt deres MHPSS-indsatser.
Regeringen er således enig i Kommissionens fokus på at investere i mental sundhed i
partnerlande, hvor der særligt i krisesituationer er behov for indsatser, som kan hjælpe med
at forebygge og behandle trauma samt styrke resiliens.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen forelægges for Folketingets Europaudvalg for første gang.
Side 9